Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt per-
sonnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn)
Til § 1
2) Nr. 1, affattes således:
I
§ 3
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
”Stk. 6.
Økonomi- og Indenrigsministeriet tildeler efter skriftlig ansøgning nyt person-
nummer til en person, som oplever sig som tilhørende det andet køn. Tildeling af nyt
personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring om, at
ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn,
at den pågældende vedlægger en udtalelse fra egen læge, hvoraf det fremgår, at læ-
gen vurderer, at ønsket om juridisk kønsskifte skyldes en oplevelse af at tilhøre det
andet køn, og at den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra an-
søgningstidspunktet skriftligt bekræfter sin ansøgning. Det er endvidere en betingelse,
at den pågældende på ansøgningstidspunktet er fyldt 18 år.”
Bemærkninger til ændringsforslaget
Til nr. 2
Med bestemmelsen foreslås det, at tildeling af nyt personnummer, udover en skriftlig
erklæring fra vedkommende selv om, at ønsket om et nyt personnummer er begrundet
i en oplevelse af at tilhøre det andet, samt en refleksionsperiode på 6 måneder fra
ansøgningstidspunktet, tillige er betinget af, at der vedlægges en udtalelse fra egen
læge.
Af udtalelsen fra egen læge skal det fremgå, at lægen vurderer, at ønsket om et nyt
personnummer skyldes en oplevelse af at tilhøre det andet køn og ikke andre årsager,
herunder ubehandlet sygdom.
2