Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2014 - 14841
Doknr.
145074
Dato
26-05-2014
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 22. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(L 182) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil ministeren, som teknisk bistand, udarbejde et ændringsforslag, hvor personer der
oplever et misforhold mellem det biologiske køn og det køn, som den pågældende
oplever sig selv som tilhørende, kan få tilladelse til juridisk kønsskifte ved at indgive
ansøgning herom. Foruden at der i ansøgningen skal vedlægges en erklæring om, at
ansøgningen er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, skal der vedlæg-
ges en lægefaglig udtalelse fra egen læge, sådan der ikke umiddelbart er risiko for, at
ønsket om juridisk kønsskifte ikke skyldes transseksualisme, men andre årsager her-
under ubehandlet psykisk sygdom.”
Svar:
Som teknisk bistand er der udarbejdet et ændringsforslag, som samtidigt hermed er
oversendt til Folketingets Ligestillingsudvalg.
Jeg kan ikke tilslutte mig ændringsforslaget, som i øvrigt ikke er nærmere kvalificeret
eller afstemt med de relevante parter.
Den model for juridisk kønsskifte, som regeringen har peget på, er den model, som i
højeste grad tager hensyn til den personlige frihed uden at kompromittere samfunds-
mæssige hensyn.
Der er med den valgte model lagt op til, at juridisk kønsskifte tager udgangspunkt i
den enkeltes egen oplevelse af at tilhøre det andet køn.
I spørgsmålet foreslås der indført pligt til at indhente en udtalelse fra egen læge inden
et juridisk kønsskifte, idet det ønskes sikret, at anmodningen er begrundet i en ople-
velse af at tilhøre det andet køn og ikke skyldes andre årsager, herunder ubehandlet
psykisk sygdom.
Da man næppe kan kræve, at en ansøger har en fast praktiserende læge, eller at en
fast læge har noget forudgående kendskab til ansøgeren, må en sådan udtalelse ba-
seres på samtaler med ansøgeren. Det står mig imidlertid ikke klart, hvad det nærme-
re lægefaglige indhold i sådanne samtaler måtte være i forhold til afklaring af ved-
kommendes kønsidentitet. I forhold til at kunne afvise, at ønsket om juridisk kønsskifte
ikke er begrundet i ubehandlet psykisk sygdom, bemærkes det, at én eller nogle få
samtaler med en almen praktiserende læge næppe kan imødekomme dette formål.