Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2014 - 14841
Doknr.
145144
Dato
26-05-2014
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 22. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 15
(L 182) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V).
Spørgsmål nr. 15:
”Vil ministeren kommentere på de ulemper, som arbejdsgruppen for juridisk kønsskifte
påpeger omkring den af regeringen valgte erklæringsmodel?”
Svar:
Arbejdsgruppen peger på en række fordele forbundet med erklæringsmodellen.
Arbejdsgruppen peger herudover som en ulempe ved erklæringsmodellen på, at der
uden krav om en lægefaglig vurdering er risiko for, at ønsket om juridisk kønsskifte
ikke skyldes transseksualisme, men andre årsager, herunder psykisk sygdom. Blandt
andet fordi et juridisk kønsskifte kan omgøres, peger arbejdsgruppen også på, at ska-
devirkningen for den enkelte imidlertid er begrænset. Arbejdsgruppen peger også på,
at tilbageføring af juridisk kønsskifte efter arbejdsgruppens vurdering ikke vil skabe
problemer eller udgifter for det offentlige af betydning. Arbejdsgruppen peger endelig
på, at risikoen for, at det juridiske kønsskifte fortrydes, må antages at være mindre,
hvis der indføres en refleksionsperiode på 6 måneder.
Det er min opfattelse, at arbejdsgruppen med de anførte bemærkninger har peget på,
at ulemperne er af en karakter, der kan håndteres i praksis.
Der er med den valgte model lagt op til, at juridisk kønsskifte beror på den enkeltes
egen oplevelse af at tilhøre det andet køn. Jeg mener ikke, at vi har grund til at formo-
de, at personer, som søger om juridisk kønsskifte som følge af en oplevelse af at tilhø-
re det andet køn, er psykisk syge. Derfor mener jeg heller ikke, at vi bør stille krav om
lægefaglig eller psykologisk vurdering som betingelse for at kunne foretage et juridisk
kønsskifte.
Det bemærkes i øvrigt, at arbejdsgruppen under beskrivelsen af erklæringsmodellen
har peget på, at ved en model, som ikke involverer sundhedsmyndigheder eller andre
faglige eksperter, er det ikke muligt at foretage en egentlig efterprøvelse af, om an-
søgningen vitterligt er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Ar-
bejdsgruppen peger dog også på, at hvis Økonomi- og Indenrigsministeriet senere,
eksempelvis gennem efterfølgende omtale i pressen, bliver opmærksomt på, at den
afgivne erklæring herom er urigtig, vil tilladelsen til juridisk kønsskifte imidlertid kunne
ophæves efter de almindelige forvaltningsretlige regler. Konsekvensen heraf vil være,
at den pågældende gentildeles det oprindelige personnummer. Arbejdsgruppen be-
mærker herved, at urigtige oplysninger i den afgivne erklæring om begrundelsen for
ansøgningen om juridisk kønsskifte efter omstændighederne vil kunne straffes efter
straffelovens § 163.