Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2014 - 14841
Doknr.
145137
Dato
26-05-2014
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 22. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 13
(L 182) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Fatma Øktem (V).
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren oplyse, om der rent praktisk kan opstå problemer i de tilfælde, at en
person, der har skiftet juridisk køn, efterfølgende søger statsborgerskab i et land, hvor
man ikke anerkender et juridisk kønsskifte af en person, som biologisk fortsat er det
modsatte køn?”
Svar:
Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå praktiske problemer eksempelvis i forbindel-
se med, at en juridisk kvinde, der fortsat biologisk er en mand, søger statsborgerskab i
et land, hvor man ikke anerkender juridisk kønsskifte.
Der er imidlertid tale om problemer, som den enkelte transseksuelle må forholde sig til
som led i overvejelserne om, hvorvidt den pågældende ønsker at skifte køn.
Det at skifte køn kan således være forbundet med svære overvejelser for den enkelte.
Derfor er der også stillet krav om en refleksionsperiode, som den enkelte kan udnytte
bedst muligt til at gøre sig overvejelser om, hvad et juridisk kønsskifte indebærer for
den pågældende.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager