Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
L 180
Offentligt
1376941_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 28. maj 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 19 til L 180, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 19
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28/5-14 fra Aalborg Portland,
jf. L 180 - bilag 9."
Svar
Aalborg Portland A/S har tidligere henvendt sig til Klima-, Energi- og
Bygningsudvalget angående en korrekturfejl i lov om elforsyning (opstået ved
lov nr. 641 af 12. juni 2013).
Aalborg Portland A/S argumenterer for, at ikrafttrædelsen af loven bør ændres
(forslag 1) eller der bør ændres i lempelsen for PSO-opkrævning (forslag 2).
For så vidt angår forslag 1, hvori Aalborg Portland A/S foreslår, at
ikrafttrædelsestidspunktet ændres til et tidspunkt forud for lovens ikrafttræden,
bemærkes, at det allerede er vurderet, at en sådan ændring også vil have
tilbagevirkende kraft af bebyrdende karakter. Det er derfor ikke vurderet
retsikkerhedsmæssigt ubetænkeligt at lave en sådan ændring. Der henvises til
besvarelsen af spørgsmål 17.
Jeg vil dog gerne imødekomme Aalborg Portlands ønske om et så tidligt
ikrafttrædelsestidspunkt som muligt. Dette tidspunkt er dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende. Jeg er derfor indstillet på at stille et
ændringsforslag herom.
En ændret lempelse af PSO-opkrævningen (forslag 2) vil ikke svare fuldt ud
til den lempelsesmodel, som følger af § 9 lov om elforsyning. Modellen er
fravalgt, bl.a. fordi den vil
skulle vurderes i lyset af EU’s
statsstøtteregler.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Europa-Kommissionens reviderede miljø- og
energirammebestemmelser og regeringens vækstplan vil indgå i regeringens
overvejelser om de fremtidige vilkår for energiintensive virksomheder.
Ministeren
3. juni 2014
J nr. 2013-3324
/
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Der kan i øvrigt henvises til besvarelse af spørgsmål 1 og 6 til L 180.
Med venlig hilsen
Side 2
Rasmus Helveg Petersen