Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lovom ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Revision af reg-lerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbs-grænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., mediean-noncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumen-ter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstan-de m.v.) (L 178), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-ren den 2. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper(EL).

Spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-

ven og forskellige andre love. (Revision af reglerne om behandling af

civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indfø-

relse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af

tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter,

skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende på-

stande m.v.) (L 178) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren enig med Retspolitisk Forening og Retssikker-hedsfonden, når de nævnte organisationer i deres høringssvar -i relation til forslaget om at begrænse adgangen til anke itvangsanbringelsessager - anfører, at kvaliteten af byretters af-gørelser i sig selv bliver højere, når byretsdommerne må tage ibetragtning, at der er adgang til at anke dem - uanset at kun etmindre antal domme ankes, og endnu færre af disse omgøres aflandsretten?”

Svar:

1.

Kvaliteten af afgørelserne ved domstolene er generelt meget høj, ogdomstolene nyder således også meget høj tillid blandt befolkningen. Sam-tidig kan det ikke udelukkes, at der eksempelvis som følge af nye oplys-ninger eller opståede tvivlsspørgsmål vil kunne være behov for at efterprø-ve en afgørelse, som er truffet af byretten. Dette gælder også i sager omtvangsanbringelse af børn mv.Med lovforslaget foreslås det således, at anke fra byret til landsret i sagerom tvangsanbringelse af børn fremover kun kan ske med tilladelse fra Pro-cesbevillingsnævnet, hvis sagen er principiel, eller at særlige grunde i øv-rigt taler derfor. Det foreslås, at det samme skal gælde øvrige sager, hvorbørn og unge-udvalget træffer afgørelse efter servicelovens § 74.Lovforslaget er på dette punkt baseret på overvejelserne i Udvalget ombedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene og inde-bærer, at der indføres en retstilstand, som ligner den, der gjaldt forud fordomstolsreformen i 2007.

2.

Ved domstolsreformen blev udgangspunktet således, at alle civile sagerskal anlægges ved byretten i 1. instans. En konsekvens heraf blev, at bl.a.sager om tvangsanbringelse også blev henlagt til byretten i første instans.Tidligere blev sagerne anlagt ved landsretten i 1. instans og kunne kun an-kes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse.2

Der var således forud for domstolsreformen kun fri adgang til domstols-prøvelse i én instans, idet anke som nævnt krævede tilladelse fra Procesbe-villingsnævnet. I dag er der imidlertid fri adgang til domstolsprøvelse i toinstanser, hvilket betyder, at sagerne kan behandles af i alt fire instanser –børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen, byretten og landsretten. En behand-ling i fire instanser vil altid – uanset at sagerne behandles med den fornød-ne hurtighed – betyde, at sagerne får et længere forløb.Der har derfor været anledning til at overveje, om muligheden for frit atanke til landsretten tilfører alle sager af denne type væsentlig yderligereværdi. Dette må navnlig ses i lyset af, at det af hensyn til barnets tarv ermeget afgørende, at sagerne kan afgøres hurtigt, så både barnet og foræl-dremyndighedsindehaveren hurtigt kan få en afklaring af situationen.

3.

Vurderingen af, om der foreligger særlige grunde til at tillade anke, vilefter lovforslaget bero på en konkret vurdering af omstændighederne i denenkelte sag. Det indgår dog i alle tilfælde i vurderingen, om domfældelse isagen kan være sket med urette.Sager om tvangsfjernelse vil efter forslaget fortsat skulle behandles i børnog unge-udvalget, Ankestyrelsen og byretten, hvilket i sig selv sikrer, ateventuelle fejl rettes op. For yderligere at sikre dette, er det præciseret ibemærkningerne til den foreslåede bestemmelse om ankebegrænsning, atbetingelsen ”særlige grunde” forudsættes at omfatte tilfælde, hvor byret-tens afgørelse vurderes at være (åbenbart) forkert, eller hvor der i øvrigt ergrund til at tro, at afgørelsen vil blive ændret af landsretten.