Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
L 176 , L 176 A , L 176 B
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. maj 2014
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 176 stillet af udvalget den 14. april
2014 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for de kommunaløkonomiske tab og konsekven-
ser for Langeland, Ærø og Svendborg, samt for andre kommuner, der
måtte blive ramt af tab som følge af regeringens lodslovforslag (L 176),
herunder hvor store skatteindtægtstab og provenutab fra udligningsord-
ningen, der bliver tale om som følge af indkomsttab og fraflytning? Vil
ministeren ligeledes redegøre for, hvordan ministeren vil kompensere for
tabene?
Svar:
Formålet med ændringen af lodsloven er at modernisere det danske lods-
system, så der åbnes for mere konkurrence, lavere priser på gennemsej-
lingslodsning og kundetilpassede lodsningsydelser. Det sker bl.a. med
henblik på, at flere skibe skal tage lods om bord og på længere stræknin-
ger ved gennemsejling af de danske farvande, hvor der ikke kan kræves
lodspligt.
Regionallodsningsområdet blev konkurrenceudsat i 2006, og der er i dag
6 private lodserier samt den selvejende offentlige virksomhed DanPilot
på markedet for regionallodsninger. DanPilot har i dag monopol på at
udføre gennemsejlingslodsninger.
Lovforslaget indebærer, at konkurrencen på lodsmarkedet øges, og at
DanPilots monopol på gennemsejlingslodsninger ophører gradvist fra
2016-2020. Med lovforslaget konkurrenceudsættes 600 lodsninger i 2016,
800 lodsninger i 2017, 1.000 lodsninger i 2018 og 1.200 lodsninger i
2019.
Den gradvise konkurrenceudsættelse skal gøre det muligt for private lod-
serier at investere og have mulighed for at drive forretning fra 2016.
Det er kun en lille del af markedet for gennemsejlingslodsninger, der
konkurrenceudsættes i perioden 2016-2020. Minimum 90 pct. af alle
gennemsejlingslodsninger i Danmark vil frem til 2020 således fortsat
blive udført af DanPilot.
Siden markedet for regionallodsninger blev konkurrenceudsat i 2006, er
anvendelsen af lods i danske farvande steget. Fra 2012 til 2013 er antallet
af regionallodsninger, som udføres af DanPilot, vokset med ca. 6 pct,
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk