UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
UPN Alm.del Bilag 85
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2016-22374

Den 2. december 2016

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 12. december 2016

SAMLENOTAT

1. Afrika .............................................................................................................................................2

2. Den Demokratiske Republik Congo (DRC) ................................................................................4

3. Migration ......................................................................................................................................6

4. Kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling under Instrumentet for Stabilitet og Fred

(CBSD) ........................................................................................................................................... 10

5. Dansk ratifikation af EU’s Status of Forces Agreement (EU-SOFA) ........................................ 13

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

1. Afrika

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Under dagsordenspunktet Afrika forventes Rådet (udenrigsanliggender) at have en overordnet og strategisk drøftel-

se af EU’s forhold til Afrika med særligt fokus på de indledende forberedelser til EU-Afrika-topmødet i 2017.

2. Baggrund

Rådet (udenrigsanliggender) forventes at have en overordnet og strategisk drøftelse af EU’s for-

hold til Afrika med særligt fokus på de indledende forberedelser til det næste EU-Afrika-

topmøde, som afholdes i Elfenbenskysten i november 2017. Topmødet vil være det femte i ræk-

ken af topmøder mellem EU og Afrika. EU-Afrika forholdet er uddybet og styrket siden det før-

ste topmøde blev afholdt i Kairo i 2000, og især vedtagelsen af en fælles EU-Afrika strategi på

topmødet i 2007 var med til at bringe forholdet til et nyt, strategisk niveau. Efterfølgende top-

møder i 2010 og 2014 har bekræftet det strategiske partnerskab.

EU-Afrika-topmødet i 2017 forventes at yderligere styrke det gensidige engagement og den fæl-

les indsats for perioden 2018-2020 samt at definere langsigtede retningslinjer for forholdet mel-

lem EU og Afrika efter 2020. Topmødet vil være en vigtig anledning til at adressere en række

aktuelle udfordringer relateret til bl.a. fred og sikkerhed, god regeringsførelse, migration og ud-

vikling, vækst og beskæftigelse samt klima. Fra EU’s side lægges op til, at unge vil være et over-

ordnet og gennemgående tema for topmødet.

Drøftelserne i Rådet forventes også specifikt at berøre Afrikas Horn, herunder den alvorlige situ-

ation i Sydsudan, betydningen af Etiopien som strategisk partner for EU samt den politiske pro-

ces frem til valget i Somalia i indeværende år. Derudover ventes udviklingen i Sahel berørt med

fokus på bl.a. stabilitet i regionen, herunder den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Mali.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er en politisk og strategisk diskussion af EU’s relationer til Afrika som

led i forberedelsen af det kommende EU-Afrika-topmøde. Drøftelserne sker bl.a. i lyset af udvik-

lingen i nye grænseoverskridende udfordringer, der kræver et dybere og mere strategisk samar-

bejde og partnerskab mellem EU og Afrika.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

7. Konsekvenser

Drøftelsen om Afrika forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-

ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om at støtte op om en aktiv og samtænkt

europæisk Afrika-politik.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om visionerne for en aktiv og samtænkt europæisk Afrika-politik, der

komplementerer danske prioriteter i samarbejdet med Afrika. Regeringen bakker op om et stærkt

fokus på unge, ligesom der vil blive lagt vægt på fred og sikkerhed i Sahel og Afrikas Horn, samt

migration og udvikling.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s forhold til Afrika som overordnet strategisk drøftelse har tidligere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg på mødet den 6. februar 2015 til orientering.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

2. Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte den skrøbelige og spændte politiske situation i Den Demokratiske Republik Congo

(DRC), der bl.a. er afstedkommet af regeringens manglende overholdelse af landets forfatning, herunder spørgsmå-

let om rettidig udskrivelse af valg. Rådet ventes at vedtage en udvidelse af EU-sanktionsregimet over for DRC

som opfølgning på rådskonklusioner af 17. oktober 2016.

2. Baggrund

Den politiske situation i Den Demokratiske Republik Congo

(DRC)

er bekymrende og præget af

en ustabil sikkerhedssituation, politisk vold og menneskerettighedsovertrædelser. Præsident Jo-

seph Kabila har endnu ikke tilkendegivet, hvorvidt han har til hensigt at blive ved magten, trods

det at han hastigt nærmer sig udgangen af sin anden valgperiode. Ifølge DRC’s forfatning kan

præsidenten højest sidde i to valgperioder, og sidste mulighed for rettidig udskrivelse af valg var

den 19. september 2016. Valget er i mellemtiden udsat til 2018 og udsættelsen førte den 19., 20.

og 21. september til omfattende demonstrationer i hovedstaden Kinshasa, hvor mindst 53 per-

soner blev dræbt og mere end hundrede sårede. De voldelige handlinger, der fandt sted, har

yderligere forværret den fastlåste situation i DRC.

Som opfølgning på rådskonklusioner af 17. oktober 2016 forventes Rådet at vedtage en udvidel-

se af EU-sanktionsregimet over for DRC. Sanktionerne vil omfatte indrejseforbud og indefrys-

ning af midler direkte rettet mod højtstående enkeltpersoner med ansvar for drab og menneske-

rettighedskrænkelser i forbindelse med urolighederne i september 2016. Sanktionerne udgør en

udvidelse af det allerede eksisterede EU-sanktionsregime fra 2010, som er baseret på FN-

sanktioner, og har bl.a. til hensigt at sende et stærkt signal til de involverede, der promoverer

vold og obstruerer fredelige løsninger på krisen.

3. Formål og indhold

Der forventes en drøftelse af den politiske og sikkerhedsmæssige situationen i DRC med henblik

på vedtagelse af personrettede EU-sanktioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller væsentlige konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring ved EU-Specialudvalget for sanktioner.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred bekymring over situationen i DRC og enighed om vedtagelse af per-

sonrettede sanktioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er bekymret over situationen i DRC og støtter op om EU’s linje, herunder forslaget

om sanktioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om sanktioner mod enkeltpersoner i DRC er tidligere blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg på mødet den 20. maj 2005 til orientering.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

3. Migration

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 12. december 2016 forventes en drøftelse af migration med fokus på sta-

tus for og opfølgning på partnerskaber på migrationsområdet, de såkaldte ’migration compacts’, herunder hvorvidt

tilgangen eventuelt skal udvides til andre lande og kriterierne herfor.

2. Baggrund

På Det Europæiske Råds møder hhv. den 28. juni og 20. oktober 2016 blev der vedtaget konklu-

sioner om de eksterne aspekter af migration. Heraf fremgår det bl.a., at EU med afsæt i Kom-

missionens meddelelse af 7. juni 2016, ”Establish a new Partnership Framework with third coun-

tries under the European Agenda on Migration”, skal etablere og implementere partnerskaber

med en række lande for at bekæmpe irregulær migration og fremme tilbagesendelse af udlændin-

ge med ulovligt ophold, herunder ved anvendelse af effektive incitamenter og brug af passende

konditionalitet. I den forbindelse kan alle EU-politikker og -instrumenter, herunder på udvik-

lings- og handelsområdet, tages i anvendelse. Det fastslås endvidere, at samarbejde om tilbageta-

gelse vil være et centralt element i partnerskabet mellem EU og de relevante tredjelande.

EU’s fælles udenrigstjeneste står i spidsen for arbejdet med at etablere de nye partnerskaber. I

første omgang koncentrerer man sig om fem afrikanske oprindelses- og transitlande: Nigeria,

Niger, Senegal, Mali og Etiopien. Danmark har udmeldt særlig interesse for samarbejdet med

Nigeria, Mali og Etiopien. Indsatsen for at styrke dialogen med partnerskabslandene om migrati-

onssamarbejdet foregår bl.a. på landeniveau gennem de respektive EU-delegationer. Dertil

kommer en række højniveaumøder, hvor EU har været repræsenteret af relevante kommisærer

eller udenrigsministre fra EU’s medlemslande.

Det er vurderingen, at den intensiverede dialog har styrket samarbejdet mellem parterne om mi-

gration. Der ses fremskridt på visse områder, herunder en styrkelse af indsatsen mod menneske-

smugling i Niger og villighed til at forhandle en fælles tilbagetagelsesaftale i Nigeria

Af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20. oktober 2016 fremgår det, at DER

bl.a. vil overveje, hvorvidt partnerskabstilgangen bør udvides til andre lande og kriterierne herfor.

Som del af det vedtagne EU-budget for 2017 afsættes der 750 mio. euro til partnerskabsaftaler

med tredjelande.

Valletta-topmødet i november 2015 var et skridt i retning af at styrke EU's dialog og samarbejde

med de afrikanske lande om migration. Topmødet lancerede ligeledes EU-trustfonden for stabili-

sering og imødegåelse af grundlæggende årsager til migration i Afrika. Valletta-handlingsplanen

indeholder en række indsatsområder: Adressering af de grundlæggende årsager til migration,

samarbejde om lovlig migration og mobilitet, international beskyttelse og asyl, forebyggelse og

bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, samt øget fokus på hjemsendelses- og

tilbagetagelsesaftaler. Et kommende møde på højt embedsmandsniveau mellem EU og de afri-

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

kanske partnere i februar 2017 vil være en anledning til at gøre fælles status og fortsætte dialogen

i forhold til opfølgning på Valletta-topmødet og handlingsplanen.

Siden lanceringen af EU trustfonden er der godkendt en lang række projekter. Det er forvent-

ningen, at der i løbet af december vil være godkendt projekter beløbende sig til henved 1,57 mia.

euro inden for de tre geografiske fokusområder: Sahel-landene i det vestlige Afrika, Afrikas

Horn, som dækker landene i det østlige Afrika, og Nordafrika. Fonden blev i oktober genopfyldt

med yderligere 500 mio. euro fra eksisterende midler fra den Europæiske Udviklingsfonds reser-

ve. Projekterne der støttes dækker bredt og fokuserer bl.a. på indsatser, der skal adressere grund-

læggende årsager til migration og skabe bedre levevilkår og beskæftigelsesmuligheder for lokalbe-

folkningen. Projekterne sigter også imod at opbygge landenes kapacitet til bedre at håndtere irre-

gulær migration, herunder bekæmpelse af menneskesmugling og -handel. Danmark har bidraget

med 45 mio. kr. til trustfonden.

I yderligere opfølgning på Det Europæiske Råd i juni 2016 fremlagde Kommissionen den 14.

september 2016 forslag til en ny ekstern investeringsplan (EIP), der gennem støtte til private in-

vesteringer i særligt Afrika og naboskabsområderne mod syd og øst har til formål at skabe jobs

og bæredygtig vækst og derigennem imødegå de grundlæggende årsager til migration.

Den eksterne investeringsplan består af tre søjler. For det første et forordningsforslag om en ny

Europæisk Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), der skal fungere som løftestang for mobilise-

ring af private investeringer. Forslaget indebærer etableringen af en ny garantiordning, der kan

absorbere eventuelle investeringstab og dermed gøre det mere attraktivt at levere især private

investeringer rettet mod jobskabelse, bæredygtig vækst og udvikling i udviklingslande og skrøbe-

lige lande og regioner. Parallelt med forslaget refokuseres den Afrikanske Investeringsfacilitet og

Naboskabs-investeringsfaciliteten – som administreres af Den Europæiske Investeringsbank - så

de retter sig mere mod de grundlæggende årsager til migration. For det andet teknisk assistance

til lokale myndigheder og partnere med henblik på at udvikle bæredygtige og finansielt attraktive

projekter og koble disse med relevante investorer. For det tredje udviklingssamarbejde kombine-

ret med politisk dialog med partnerlande med henblik på at forbedre investeringsklima, generelle

reformer og regeringsførelse.

Den eksterne investeringsplan foreslås finansieret med 3,35 mia. euro via omprioriteringer fra

EU’s budget og den Europæiske Udviklingsfond. Af de 3,35 mia. euro vedrører de 2,6 mia. euro

refokuseringen af de eksisterende instrumenter for blandet finansiering (såkaldt blending facility)

og de 750 mio. euro etableringen af den nye garantiordning. Hertil kommer en eventualforplig-

telse på 750 mio. euro, som imidlertid ikke opføres på budgettet (dette vil kun ske, såfremt mid-

lerne der i første omgang hensættes på budgettet til den nye garantiordning - også 750 mio. euro

- ikke skulle vise sig tilstrækkelige). I alt hæfter EU-budgettet gennem den eksterne investerings-

fond for op mod 4,1 mia. euro frem mod 2020. Kommissionen anslår, at der gennem yderligere

gearing med private og offentlige investeringer kan mobiliseres investeringer for mindst 44 mia.

euro. Derudover opfordrer Kommissionen medlemslandene til også at bidrage med bilateral fi-

nansiering til fonden. Såfremt medlemsstaterne matcher EU’s samlede bidrag vil det ifølge

Kommissionen kunne give en mobilisering på 88 mia. euro.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

3. Formål og indhold

Rådet (udenrigsanliggender) ventes at drøfte status for og opfølgning for partnerskaberne på mi-

grationsområdet (”migration compact”), herunder om tilgangen bør udvides til andre lande og

kriterierne herfor. Formålet med drøftelsen er bl.a. at sikre stadige fremskridt i processen samt at

sikre fortsat sammenhæng mellem EU’s indsats på migrationsområdet, herunder opfølgningen på

Kommissionens meddelelse. Det er herudover forventningen, at drøftelsen vil lede frem mod

Det Europæiske Råds drøftelse i december om samme emne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen forventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser

for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er

dog muligt, at drøftelserne vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner

eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende

tidspunkt.

De allerede fremsatte forslag, dvs. partnerskabsaftaler med tredje lande og den eksterne investe-

ringsplan, medfører statsfinansielle konsekvenser via EU-budgettet.

Der er en opnået politisk aftale om at afsætte 750 mio. euro til partnerskabsaftaler med tredje-

lande på EU’s budget for 2017. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en

dansk finansieringsandel på ca. 112 mio. kr.

Forslaget om den eksterne investeringsplan, herunder etableringen af en fond for bæredygtige

investeringer foreslås finansieret med i alt 3,35 mia. euro fra EU-budgettet samt den Europæiske

Udviklingsfond, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 500 mio. kr. Af de 3,35 mia. euro,

udgøres de 3,1 mia. euro af refokusering af eksisterende midler, som allerede er afsat til udvikling

i Afrika og EU’s nabolande, mens marginen til uforudsete udgifter aktiveres for at finansiere de

resterende 250 mio. euro. Den danske finansieringsandel af sidstnævnte svarer til ca. 37 mio. kr.

Herudover hæfter garantifonden for op til yderligere 750 mio. euro. Kommissionen foreslår end-

videre, at der kan ske national medfinansiering af den eksterne investeringsplan på frivillig basis.

Et evt. frivilligt dansk bilateralt bidrag vurderes at kunne opgøres som udviklingsbistand og der-

med finansieres inden for bistandsrammen.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

EU-landene bakker generelt op om en styrket ekstern EU-indsats med henblik på håndteringen

af de grundlæggende årsager til migration og på at sikre en bedre dialog med tredjelande, herun-

der om tilbagetagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en tilgang, der søger at anvende det fulde spektrum af udenrigspolitiske in-

strumenter baseret på en noget-for-noget tilgang, hvor samarbejde belønnes og manglende sam-

arbejde vil kunne få konsekvenser mhp. at sikre effektive tilbagetagelsesaftaler. Regeringen bak-

ker således op om de iværksatte initiativer, herunder etablering og implementering af bredspek-

trede partnerskaber med relevante oprindelses- og transitlande om fælles migrationsudfordringer

og løsninger mhp. at adressere grundlæggende årsager til migration, bekæmpe irregulær migration

og fremme tilbagesendelse af udlændinge uden lovligt ophold.

Regeringen støtter en tilgang, hvorefter en udvidelse af partnerskabstilgangen baseres på den

relative betydning af de enkelte oprindelses- og transitlande i en migrationskontekst samt om en

partnerskabstilgang kan forventes at have den tilsigtede virkning, herunder i forhold til tilbageta-

gelse.

For så vidt angår den eksterne investeringsplans finansiering lægger regeringen vægt på, at finan-

sieringen skal ske via omprioriteringer indenfor EU-budgettet og den Europæiske Udviklings-

fond, og at eventuelle bidrag fra medlemslandenes side skal være frivillige. Ligeledes lægger rege-

ringen vægt på, at yderligere finansielle midler, der måtte blive nødvendige som følge af en even-

tuel udvidelse af partnerskabstilgangen, sker via omprioriteringer inden for EU’s budget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Eksterne aspekter af migration har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. ok-

tober 2015, den 23. oktober 2015, den 15. april 2016, 20. maj 2016, i skriftlig forelæggelse forud

for Rådet (udenrigsanliggender) den 18. juli 2016 samt den 7. oktober 2016.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

4. Kapacitetsopbygning for sikkerhed og udvikling under Instrumentet for Stabilitet og

Fred (CBSD)

KOM (2016) 0447

Nyt notat.

1. Resumé

Det Europæiske Råd efterspurgte i 2013 nye muligheder for at yde støtte til træning, rådgivning, udstyr og res-

sourcer inden for sikkerhedssektoren i EU’s partnerlande og -organisationer. I forlængelse heraf fremlagde Kom-

missionen den 5. juli 2016 et ændringsforslag til Instrumentet for Stabilitet og Fred (Instrument Contributing to

Stability and Peace, IcSP) med henblik på fremover at støtte indsatser til Kapacitetsopbygning for Sikkerhed og

Udvikling (Capacity Building for Security and Development, CBSD). Forslaget indebærer, at IcSP fremover

under særlige omstændigheder skal kunne støtte sikkerhedsaktører i EU’s partnerlande med træning, rådgivning

og finansiering af ikke-dødbringende udstyr, der styrker evnen til på egen hånd at forebygge og håndtere konflikter

og derved fremmer en overordnet målsætning om bæredygtig udvikling i EU’s partnerlande. Rådet ventes i decem-

ber at vedtage forhandlingsmandatet til de videre forhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd fremhævede i december 2013 i forbindelse med en drøftelse af den fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik behovet for at øge støtten til partnerlande og -organisationer med

træning, rådgivning, udstyr og ressourcer inden for sikkerhedssektoren for at styrke landenes

muligheder for at forebygge og håndtere kriser på egen hånd. På den baggrund udarbejdede Eu-

ropa-Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste en fælles meddelelse ’Capacity Building for

Security and Development (CBSD)’, der skitserede muligheder og udfordringer for EU i forhold

til at støtte partnerlande- og organisationer.

Implementeringsplanen for meddelelsen beskrev mulige tiltag for en styrket samtænkning af

EU’s sikkerheds- og udviklingsindsatser og adresserede spørgsmålet om et manglende EU-

budget for finansiering af (ikke-dødbringende) udstyr til opbygning af sikkerhedskapaciteten i

partnerlande. Som eksempel fremhævedes to pilotundersøgelser af EU’s operationer i Mali og

Somalia, der viste, at EU på grund af manglende finansiering ikke har kunnet tilbyde operatio-

nernes samarbejdspartnere (politi, grænsemyndigheder, kystvagt, sikkerhedsstyrker mv.) den

nødvendige støtte til basale fornødenheder som vand, mad, senge, madrasser, tæpper samt udstyr

til beskyttelse mod miner og sprænglegemer. I meddelelsen såvel som i implementeringsplanen

fremgår det, at netop den manglende mulighed for finansiering af denne form for støtte under-

streger behovet for at skabe tættere forbindelse mellem sikkerhed og udvikling i planlægningen

og udførslen af EU’s indsatser på det eksterne område.

3. Formål og indhold

For at kunne tilvejebringe finansiel støtte til indsatser rettet mod CBSD fremlagde Kommissio-

nen den 5. juli 2016 et ændringsforslag til den eksisterende forordning 230 (2014) vedrørende

Instrumentet for Stabilitet og Fred (IcSP).

Forslaget henviser til det 16. udviklingsmål under FN’s 2030 dagsorden om fredelige og inklude-

rende samfund, og hensigten er blandt andet at bidrage til en styrket samtænkning af EU’s eks-

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

terne udviklings- og sikkerhedsindsatser samt støtte til partnerlande og -organisationer. Forslaget

indebærer konkret, at man via IcSP under nærmere definerede omstændigheder skal kunne støtte

sikkerhedsaktørers udførelse af aktiviteter, der fremmer en overordnet målsætning om bæredyg-

tig udvikling. Dette vil gælde situationer, hvor 1) ikke-militære aktører ikke har mulighed for at

udføre udviklingsarbejde, 2) der er en trussel mod de eksisterende statsinstitutioner eller funda-

mentale rettigheder, samt 3) EU og partnerlandet er enige om, at militære aktører er afgørende

for at genetablere de nødvendige betingelser for bæredygtig udvikling.

Ændringsforslaget har som IcSP-forordningen hjemmel i TEUF art. 209 og art. 212 om hhv.

udviklingssamarbejde og økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande. IcSP fi-

nansierer ikke udelukkende aktiviteter, der kan betegnes som udviklingsbistand (ODA), men

langt størstedelen af de nuværende aktiviteter kan betegnes som sådan. Opgørelsen heraf vil ske i

fuld overensstemmelse med OECD-DAC’s retningslinjer for udviklingsbistand. Man lægger så-

ledes fra EU’s side vægt på efterlevelse af OECD-DAC-retningslinjerne som vedtaget den 19.

februar 2016. Forslaget vurderes dermed at være i fuld overensstemmelse hermed, inklusive præ-

ciseringer for identifikation og rapportering af de aktiviteter inden for fred og sikkerhed, der kan

betegnes som udviklingsbistand (ODA).

Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det på ingen måde er muligt at støtte anskaffelse af dødbrin-

gende militært udstyr, tilbagevendende militære udgifter eller træning, der specifikt er målrettet

mod forbedring af militære styrkers kampstyrke. Derudover er det, jf. TEU art. 41 stk. 2, ikke

muligt at finansiere udgifter til operationer med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet

over EU’s budget. Der pågår indledende drøftelser om muligheden for at etablere et separat fi-

nansieringsinstrument under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (TEU art. 28).

Kommissionen lægger op til at afsætte 100 mio. euro fordelt over fire år frem mod 2020 til ind-

satserne. Størstedelen af midlerne skal findes gennem omallokering af midler inden for EU’s

budget, og en mindre del skal tages fra budgettets margin (begge dele inden for udgiftskategori 4

”Globale Europa”). Når størstedelen af finansieringen finder sted via omprioritering, er det af

hensyn til behovet for at fastholde en margin under udgiftskategori 4 til uforudsete udgifter. Æn-

dringsforslagets varighed vil ligesom resten af IcSP-instrumentet løbe frem til 2020, hvorefter det

er hensigten at etablere en permanent løsning på finansieringen af CBSD-indsatser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser:

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294)

medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet der er tale om et ændringsforslag til

et instrument under Kommissionen, som har til formål at sikre samtænkning af EU’s eksterne

indsatser.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

Kommissionen lægger op til at afsætte 100 mio. euro fordelt over fire år frem mod 2020. Dan-

mark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, hvilket svarer til en finansieringsandel på ca. 15 mio. kr.

frem til 2020. Udgifterne til ændringsforslaget forventes finansieret via omprioritering inden for

udgiftskategori 4 (62,5 mio. euro). og ved brug af marginmidler (32,5 mio. kr.). Brugen af margin

som finansieringskilde medfører en merudgift for EU-budgettet og dermed medlemslandene. I

Danmarks tilfælde medfører forslaget en merudgift på ca. 5 mio. kr.

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for er-

hvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et stort flertal af medlemslandene finder forslaget afgørende for virkeliggørelse af en styrket,

samtænkt tilgang til EU’s eksterne indsatser, og der forventes opbakning til at vedtage Rådets

position til brug for de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om styrket koordination og samtænkning af EU’s eksterne indsatser, her-

under også ift. støtte til partnerlande og -organisationers arbejde med sikkerhedssektorreform, så

de bliver bedre i stand til at forebygge og håndtere konflikter på egen hånd. Kommissionens æn-

dringsforslag til forordningen om IcSP vurderes at være et nyttigt initiativ i denne retning. Der

lægges fra dansk side vægt på, at forslaget finansieres via omprioriteringer inden for EU’s budget,

og at indsatser, der kan betegnes som ODA skal følge OECD-DAC-retningslinjerne fuldt ud.

Eftersom ændringsforslaget til et initiativ for kapacitetsopbygning til sikkerhed og udvikling un-

der IcSP vedtages med hjemmel i TEUF art. 209 og art. 212, og forslaget ikke har indvirkning på

forsvarsområdet, finder forsvarsforbeholdet ikke anvendelse. Der kan dog i arbejdet med øget

støtte fra EU på sikkerhedsområdet være konkrete aktiviteter, som Danmark vil være forhindret i

at deltage i grundet forsvarsforbeholdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er forelagt for Folketingets Europaudvalg på møderne den 13. november 2015 og 15. april

2016 til orientering.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

5. Dansk ratifikation af EU’s Status of Forces Agreement (EU-SOFA)

KOM-dokument forefindes ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Europaudvalget orienteres om regeringens ratifikation af EU-SOFA-aftalen. Aftalen blev undertegnet i 2003 og

ratificeres nu, hvor Danmark er et af de sidste lande, der stadig ikke har ratificeret aftalen. Det følger af forsvars-

forbeholdet, at Danmark ikke må stå i vejen for udviklingen af det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbej-

de. Aftalen forventes ikke at have implikationer for Danmark.

2. Baggrund

EU’s medlemslande, herunder Danmark, undertegnede i 2003 en mellemstatslig aftale om funk-

tionsbetingede immuniteter og andre rettigheder for militært og civilt personel tilknyttet forbere-

delsen og gennemførelsen af EU-ledede konfliktforebyggelses- og krisestyringsopgaver, der er

omhandlet i artikel 17, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union. Der er tale om en såkaldt

Status of Forces Agreement,

SOFA). Indholdet af EU-SOFA svarer i vidt omfang til NATO-SOFA,

der allerede er en del af dansk ret. Bestemmelserne i EU-SOFA regulerer udelukkende funkti-

onsbetingede immuniteter og rettigheder for militært og civilt personel, der måtte befinde sig på

dansk territorium

efter

forudgående aftale med Danmark.

Regeringen har nu besluttet at ratificere aftalen, og endelig dansk ratifikation afventer nu alene

deponering af en såkaldt godkendelsesskrivelse hos depositaren.

Det er vurderingen, at det danske forsvarsforbehold ikke er til hinder for dansk ratifikation af

EU-SOFA. Det skyldes primært, at de elementer af aftalen, som rejser spørgsmål ift. forsvars-

forbeholdet, er valgfri og således ikke forpligter Danmark til at medvirke til udarbejdelsen, vedta-

gelsen og/eller gennemførelsen af den underliggende EU-foranstaltning, som er omfattet af for-

svarsforbeholdet. For god ordens skyld bliver der dog i forbindelse med ratifikationen af EU-

SOFA afgivet en erklæring om, at Danmark handler inden for forsvarsforbeholdets rammer.

Ikrafttrædelse af EU-SOFA er betinget af ratifikation i samtlige medlemsstater. Indtil tidspunktet

for endelig dansk ratifikation (dvs. når godkendelsesinstrumentet er deponeret hos depositaren)

er Irland og Danmark de eneste lande, der ikke har ratificeret aftalen.

Det følger af forsvarsforbeholdet, at Danmark ikke vil forhindre andre medlemsstater i at udvikle

deres samarbejde yderligere på forsvarsområdet. Det betyder, at Danmark ved manglende ratifi-

kation af EU-SOFA ville risikere at handle i strid med forsvarsforbeholdet.

3. Formål og indhold

EU-SOFA regulerer immuniteter og rettigheder for civilt personel, der er udstationeret på andre

medlemsstaters territorium i medfør af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, CSDP. Formå-

let med aftalen er således at understøtte den praktiske gennemførelse af aktiviteter knyttet til den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, CSDP.

UPN, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 13. december 2016

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Indholdet af EU-SOFA vurderes at være i overensstemmelse med gældende dansk ret. EU-

SOFA svarer i øvrigt i vidt omfang til NATO-SOFA, der allerede er en del af dansk ret.

7. Konsekvenser

Der forventes ikke at være hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser af den danske ratifikation af EU-SOFA.

8. Høring

Der er ikke foretaget ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke relevant.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om EU-SOFA inden for de rammer og forpligtelser, der følger af det dan-

ske forsvarsforbehold.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Daværende udenrigsminister orienterede den 18. juli 2003 Folketingets Europaudvalg forud for

undertegnelsen af EU-SOFA.