L 161 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om begrundelsen for, at bestemmelsen om, at ministeren mindst hvert 5. år skal udarbejde nationale klimamålsætninger i et tiårigt perspektiv, ikke fremgår af selve lovteksten, til klima-, energi- og bygningsministeren

Hvad er begrundelsen for, at bestemmelsen om, at ministeren mindst hvert 5. år skaludarbejde nationale klimamålsætninger i et tiårigt perspektiv, ikke fremgår af selvelovteksten? Vil ministeren redegøre for, hvad forskellen er på den forpligtelse, sompålægges klima- energi- og bygningsministeren, i forhold til denforpligtelse, som finansministeren pålægges via budgetloven, og miljøministerenpålægges via planloven?SvarJeg henholder mig til følgende svar fra justitsministeren:”Justitsministeriet oplyser, at det er et grundlæggende princip i dansk ret, atlovgivningen ikke bør indeholde overflødigt stof. En lov bør derfor alene være ensamling af retsregler. En lovtekst bør eksempelvis hverken indeholde begrundelserfor lovgivningen eller rene informationer. Det betyder, at lovformen somudgangspunkt alene bør anvendes, hvis man ønsker at fastsætte regler, som skalnormere retsstillingen mellem borgerne (personer og virksomheder mv.) indbyrdes,pålægge borgerne pligter over for det offentlige eller tillægge borgerne rettighederover for det offentlige.Mål, der ikke kan håndhæves med loven, eller som ikke har direkte virkning over forborgerne, bør normalt ikke gøres til genstand for lovgivning. En bestemmelse,hvorefter klima- energi- og bygningsministeren mindst hvert 5. år skal udarbejdenationale klimamålsætninger, der ikke vil være bindende, har ikke en normerendekarakter i forhold til borgerne.Vil Folketinget knytte en forudsætning som omtalt ovenfor til loven, er det fuldttilstrækkeligt, at dette fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. En sådanforudsætning vil herefter være forpligtende for ministeren.Det bemærkes, at vurderingen af, om et bestemt forhold bør reguleres i selvelovteksten, eller om det alene bør omtales i lovbemærkningerne, vil bero på enkonkret vurdering i det enkelte tilfælde. Når det gælder det foreliggende lovforslag,

har Justitsministeriet af de førnævnte grunde vurderet, at reguleringen bør ske ilovbemærkningerne. Afhængig af de konkrete omstændigheder har der i andretilfælde været behov for, at en regulering sker i lovteksten. Justitsministeriet kan i denforbindelse bl.a. oplyse, at budgetlovens udformning skal ses i lyset af deinternationale forpligtelser, som følger af Finanspagten.”