MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. april 2014
2014-946
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. marts 2014 stillet mig følgende spørgsmål
vedrørende L 136 - Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 19:
Finder ministeren, at det svarer til de faktiske forhold, når det i indledningen
(s. 5) bl.a. hedder, at den kollektive trafik uden for hovedstadsområdet i store
træk fungerer tilfredsstillende, henset til, at trafikselskaberne i de senere år har
koncentreret den kollektive trafik omkring og mellem større byer, jf: http://
vbn.aau.dk/da/clippings/busserne-forsvinder-paa-landet%283e4ca510- c43b-
45ce-ad84-8ace08591fd4%29.html
Svar:
Lov om trafikselskaber trådte i kraft i 2007 og er en del af den samlede lovgiv-
ningsmæssige gennemførsel af kommunalreformen. Med kommunalreformen
besluttedes det, at regioner og kommuner skulle have ansvaret for bustrafik-
ken, hvilket blandt andet blev gennemført med loven.
Til at indkøbe og koordinere den bustrafik, som kommuner og regioner bestil-
ler og finansierer, blev der med loven fastsat et krav om, at regionerne skulle
etablere trafikselskaber, som kommunerne skal være medlem af.
Lov om trafikselskaber regulerer således en lang række områder vedr. den kol-
lektive trafik, herunder trafikselskabernes etablering, organisering, finansiering
og opgaver, takster og billetter, koordinering og planlægning af den offentlige
servicetrafik, tilladelser til rutekørsel, rejsekort og rejseplan mv.
I forlængelse af kommunalreformen evaluerede Transportministeriet loven og
udgav i marts 2013
”Evaluering
af lov om trafikselskaber”, hvori bl.a. oven-
nævnte områder er blevet undersøgt. Af evalueringen fremgik, at
organiserin-
gen af den kollektive trafik
i det store hele er velfungerende uden for hovedsta-
den, hvilket er gengivet i det fremsatte lovforslag. Dette mener jeg fortsat er
korrekt.