L 128 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om ministeren del den bekymring, som socialborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen, giver udtryk for i artiklen i Altinget den 20 februar 2014, København: Vi kan ikke klare boligproblemer alene, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse afspørgsmål nr. 2ad L 128 -inisterenspørgsmålforslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.(Ommærkning afm.v.(Ommærkningalmeneældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboligerm.v.).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) og Lars Dohn (EL).SpørgsmåletSpørgsmål nr. 2:Deler ministeren den bekymring, som socialborgmester i Københavns Kommune,Jesper Christensen,somgiver udtryk for i artiklen i Altinget den 20 februar2014, København: Vi kan ikke klare boligproblemer20.alene? Og hvad vil ministereni givet fald gøre for at imødekomme problemet med mangel påbilligeboliger fremover?Svar:I den nævnte artikel fra Altinget den 20. februar 2014 opfordrer Københavns socialborgmester statentil at se på en række ting i forbindelse med etablering af billige boliger. I de forbindelse peger han pådenmaksimumsbeløbet for anskaffelsessummen for nye almene boliger og på de manglende muligheder iplanloven for at regulere ejerforhold i lokalplanlægningen.Anskaffelsessummen for alment byggeri omfatter alle udgifter ved etablering af byggeriet. Det drejernskaffelsessummengsig om grundudgiften, rådgiverudgifter, selve byggeudgiften, finansieringsomkostninger m.v. Der erikke loft over de enkelte udgiftsposter, men der er lagt et samlet loft over anskaffelsessummen i formaf et maksimumsbeløb, som blev indført med virkning fra 1. januar 2004.levDer er fastsat forskellige maksimumsbeløb, idet der er differentieret mellem familieboliger og ældreældre-/ungdomsboliger samt mellem Hovedstadsregionen, større provinsbyer og øvrig provins. Beløbenestørrereguleres hvert år. Herudover er der som led i strategien for reduktion af energiforbruget i bygningererudovermed bygningsreglement 2010 gennemført skærpede energikrav. Med henblik på at kunne opfyldedisse krav er maksimumsbeløbet forhøjet med et energitillæg, der er differentieret på etagebyggeri ogdifferentieretlavt byggeri.Formålet med maksimumsbeløbet er at balancere hensynene til, at der på den ene side kan bygges ien tidsvarende herunder energimæssig kvalitet der, hvor der er behov for nye boliger og på denboliger,anden side, at den resulterende husleje er til at betale for almindelige indkomster.ulterendeMed styrings- og finansieringsreformen fra 2009/2010 blev der gennemført en generel forhøjelse afmaksimumsbeløbene inkl. det nævnte energitillæg med omkring 10 pct. En forhøjelse af

maksimumsbeløbet medfører ikke billigere boliger. Tværtimod medfører en forhøjelse afanskaffelsessummen en forhøjelse af huslejen. Blandt andet med henblik på den nævnte balancemellem en rimelig kvalitet og en rimelig husleje blev der samtidig gennemført en nedsættelse afstarthuslejen med 11-12 pct.En yderligere reduktion af huslejen i nybyggeriet må herefter ske ved at optimere og effektiviserebyggeprocesserne, ved modulbyggeri m.v. og i det eksisterende byggeri ved at effektivisere driften,der fx omfatter boligafdelingernes udgifter til renhold, almindelig vedligeholdelse og administration.Herudover indeholder lovgivningen en række muligheder for, at kommunen kan få stillet almeneboliger til rådighed for udlejning til en række svage grupper. Der kan peges på følgende:Almene boligorganisationer skal som udgangspunkt stille mindst hver fjerde ledige ungdoms- ogfamiliebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver ikommunen.Kommunalbestyrelsen kan derudover indgå aftale med boligorganisationerne om at kunneråde over flere af boligorganisationernes ledige almene ungdoms- og familieboliger til løsningaf boligsociale opgaver. Kommunalbestyrelsens anvisning til disse boliger skal ske påbaggrund af en individuel vurdering af den boligsøgendes behov for en bolig vurderet ud fraden boligsøgendes økonomiske, sociale og boligmæssige situation.Almene ungdomsboliger kan udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med særligtbehov. Kommunalbestyrelsen kan derfor efter gældende regler på ungdomsboligområdetanvende ledige ungdomsboliger til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen.Kommunen kan leje almene familieboliger og videreudleje dem som kollektive bofælleskabertil personer med et socialt behov for at bo i en sådan bolig. Som udgangspunkt kræver etbofællesskab mindst 5 beboere, men kommunen kan i ganske særlige tilfælde godkende demtil kun at omfatte 3 beboere. Ved etablering af sådanne bofællesskaber kan kommunentilvejebringe boligtilbud med en lav husleje til hjemløse. Der kan ydes boligstøtte til beboerne.Kommunen kan indgå aftale med en almen boligorganisation om at stille ledige almenefamilieboliger til rådighed for kommunen som udslusningsboliger for personer, der opholdersig i midlertidige boformer efter serviceloven, herunder forsorgshjem. For at sikre en huslejesvarende til det botilbud, beboeren er flyttet fra, kan kommunen yde tilskud til beboerenshusleje.Kommunalbestyrelsen kan søge offentlig støtte til oprettelse af almene boliger til særligtudsatte grupper (skæve boliger) med henblik på tilbud af boliger til særligt udsatte grupper,der uanset sociale støttemuligheder har vanskeligt ved at finde sig til rette i eksisterendebyggeri.Til unge mellem 18- 24 år, som ønsker at flytte hjemmefra, men som endnu ikke er helt klar tilat bo i egen bolig, kan kommunen etablere startboliger med bostøtte. Startboliger er almeneungdomsboliger, hvor der ydes en særlig bostøtte til de unge. Bostøtten har til formål at støttede unge i overgangen til at kunne klare sig selv i egen bolig. Det er derfor en boligform, somkommunerne kan anvende til mindske tilgangen af unge hjemløse.For så vidt angårplanlovens muligheder for at regulere ejerforhold i lokalplanlægningen harMiljøministeriet oplyst, at planloven indeholder regler om den fysiske planlægning og alene regulererarealanvendelsen for bl.a. bebyggelse, herunder bebyggelsens omfang, placering, udformning m.v.Regulering af ejer- og brugerforhold kan derfor i dag ikke ske i planlovssammenhæng, Detgrundlæggende hensyn i planloven er således at sikre, at den sammenfattende planlægning forener