Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 126
Offentligt
Holbergsgade 6DK-1057 København KT +45 7226 9000F +45 7226 9001M[email protected]Wsum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 19. marts 2014Enhed: Sundhedsjura og læ-gemiddelpolitikSagsbeh.: SUMIHOSags nr.: 1304351Dok nr.: 1396582
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. december 2014stillet følgende spørgsmål nr. 3 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SimonEmil Ammitzbøll (LA).Spørgsmål nr. 3:Kan ministeren, i forlængelse af Danske Regioners høringssvar, hvoraf detfremgår, at der med ændringen i § 41, stk. 2 nr. 7, hvor der åbnes op for, atstuderende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig ud-dannelse deltager i behandlingen af patienter, kan få videregivet patientoplys-ninger, "bør være opmærksomhed på, at der med ændringen gives adgang tilat videregive oplysninger til en faggruppe, der ikke kan stilles selvstændigt tilansvar i sundhedsvæsenets patientklagesystem, men alene efter de alminde-lige forvaltningsmæssige regler", oplyse, hvilken betydning dette vil få for pati-enternes persondatasikkerhed?”Svar:I høringsnotatet gøres rede for overvejelserne i anledning af bemærkningenfra Danske Regioner om, at patienter efter gældende ret ikke kan klage tilSundhedsvæsenets Disciplinærnævn over, hvordan studerende håndterer envideregivet helbredsoplysning.Det fremgår af høringsnotatet, at ”en lovregulering af studerendes adgang tilhelbredsoplysninger er med til at styrke patienternes retsstilling og letter denkliniske hverdag, idet adgangen til helbredsoplysninger nu er klart defineret ogafgrænset samtidig med, at fortroligheden sikres med en tavshedspligt, jf. ne-denfor om Datatilsynets bemærkninger. Ministeriet finder, at sikring af fortro-lighed og privathed er af stor betydning og værdi for både det enkelte menne-ske og for sundhedsvæsenets funktion. Forslaget afgrænses til at angå aktuelbehandling, idet ministeriet ikke finder grundlag for at udstrække forslagetyderligere.Med den tilføjede bestemmelse om tavshedspligt indeholder forslaget efterministeriets opfattelse en balanceret afvejning af hensynet til patientens kravpå fortrolighed og muligheden for, at sundhedsvæsenet kan løse sine opgaverpå en enkel måde og med høj kvalitet. I den forbindelse bemærkes, at stude-rende betragtes som sundhedspersoner, når de virker som medhjælp, og idisse situationer har adgang til helbredsoplysninger på samme vilkår som an-dre sundhedspersoner - og er underlagt tavshedspligt efter allerede gældenderegler.
Side 2
Ministeriet bekræfter, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter gældenderet ikke har kompetence til at afgøre klager over studerende, der ikke virkersom medhjælp. Klage- og erstatningsloven indeholder hjemmel til, at nævnetskompetence kan udvides til også at omfatte denne gruppe. De eksisterendesanktionsmuligheder, herunder straf efter sundhedslovens § 271 ved overtræ-delse af tavshedspligten, findes dog tilstrækkelige, også henset til at en ud-bygning af nævnets kompetence vil medføre øgede økonomiske udgifter fordet offentlige.”Jeg henviser til høringsnotatet.For mig er det vigtigt, at rammerne for vores sundhedsvæsen giver mulighedfor, at studerende kan blive dygtige sundhedspersoner, der kan give patienter-ne en kompetent sundhedsfaglig behandling. Når en patient er indforståetmed, at en studerende er med ved en sundhedspersons behandling af denpågældende patient, synes jeg også, at det er naturligt, at den studerendeumiddelbart i tilknytning hertil kan stille sundhedspersonen afklarendespørgsmål om den behandling, som den studerende netop har overværet,med henblik på at forstå behandlingssituationen bedre. Det giver lovforslagetmulighed for.Lovforslaget giver ikke mulighed for, at studerende kan få oplysninger om pa-tienten uden tilknytning til den aktuelle behandling. Fx oplysninger om en tidli-gere behandling for kræft, der ikke har betydning for en aktuel behandling foren diskusprolaps. Patienten har efter forslaget endvidere en specifik ret til atfrasige sig, at oplysninger videregives til den studerende.Adgangen til at frabede sig videregivelse til en studerende er udformet i over-ensstemmelse med de øvrige gældende regler om ret til at frabede sig videre-givelse, som er fastsat for at varetage hensynet til patientens privatliv. Patien-ten kan på ethvert tidspunkt af det aktuelle behandlingsforløb frabede sig, athelbredsoplysninger videregives til behandlingsformål. Der kan fx være taleom, at patienten ikke ønsker videregivelse generelt eller til en konkret sund-hedsperson. Patientens mulighed for at frabede sig videregivelse i forbindelsemed et aktuelt behandlingsforløb forudsætter, at patienten er fuldt informeretom denne mulighed, enten konkret eller via generel patientinformation.Sundhedspersonen skal sikre sig, at patienten har fået denne information ogforstået rækkevidden af denne. Den ansvarlige sundhedsperson har pligt til atsikre sig, at der ikke sker videregivelse af oplysninger, som ikke er relevantefor det aktuelle behandlingsforløb. Det fremgår også af Sundhedsstyrelsensvejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og omvideregivelse af helbredsoplysninger.Lovforslaget giver heller ikke yderligere mulighed for, at den studerende kanvideregive den modtagne oplysning. I den forbindelse skal jeg fremhæve detledsagende forslag om at pålægge disse studerende tavshedspligt. Overtræ-delse af tavshedspligten kan straffes. Hertil kommer eventuelle konsekvenserfor praktikopholdet og uddannelsesforløbet, hvis en studerende bryder fortro-ligheden.
Side 3
På den baggrund mener jeg, at fortroligheden er beskyttet imod, at den stude-rende giver oplysningerne videre, og at lovforslaget indeholder en fornuftig af-vejning af hensynet til fortroligheden og hensynet til de studerendes læring ogmulighed for at uddanne sig til kompetente sundhedspersoner.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Irene Holm