Folketingets Kulturudvalg har den 25. februar 2014, efter ønske fra Flemming MøllerMortensen (på udvalgets vegne), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1(Lov nr.L 122),som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. februar 2014 fra Teatrenes Interes-seorganisation, jf. L 122 – bilag 3.

Svar:

Teatrenes Interesseorganisation (TIO) har rettet henvendelse til mig, da de ønsker atgøre opmærksom på en række forhold på egnsteaterområdet, som de finder problemati-ske. TIO stiller en række spørgsmål, der relaterer sig dels til forholdene vedrørende detsærlige statslige tilskud, som visse egnsteatre modtager, og dels til tilskudsadministra-tion i Kulturstyrelsen i forbindelse med de særlige statslige tilskud.Hvad angår de særlige statslige tilskud på egnsteaterområdet er der tale om en rækketilskud, der supplerer den eksisterende refusionsordning på området. Ud af landets 33egnsteatre modtager 19 teatre dertil et yderligere direkte særligt tilskud.Hvad angår de særlige statslige tilskud på egnsteaterområdet er baggrunden for den afKulturstyrelsen udmeldte justering af disse tilskud til egnsteatrene for 2014, at forde-lingen af tilskuddene gennem en årrække er blevet uegal som følge af, at tilskuddenehar været omfattet af forskellige reguleringsmekanismer afhængigt af de specifikkeformuleringer i de enkelte teatres egnsteateraftaler. Dette har medført en uholdbarudvikling, hvor nogle teatres andel af bevillingen til særlige tilskud er vokset mere endandres. Med til billedet hører også, at de oprindelige amtslige pris- og lønregulerings-procenter generelt har vist sig at være højere end de tilsvarende statslige. I en længereperiode er bevillingen til de særlige tilskud derfor blevet kompenseret herfor med mid-ler fra refusionsordningen til egnsteatre, der således løbende er blevet udhulet. Dette eruholdbart både overfor de øvrige teatre og i forhold til overholdelsen af den samlede

bevilling. Derfor er det mest retfærdige at vende tilbage til den oprindelige fordeling afpuljen – dvs. til den samme relative fordeling af puljen mellem teatrene, som var gæl-dende i 2006. Det betyder nødvendigvis, at nogle teatre får mere, end de har fået desenere år, og at andre får mindre.I forhold til spørgsmålet om overgang fra amtslig til statslig opregning bemærkes det,at detikkefølger af den politiske aftale om kommunalreformen, at der skulle være enbestemt opregningsprocentsats. Man er som tilskudsmodtager fra staten er underlagtde generelle økonomiske rammer i staten, som har sammenhæng med samfundsøkono-mien generelt. Jeg må derfor afvise, at der er tale om noget brud på den nævnte aftale.Jeg vil benytte lejligheden til at beklage, at de berørte teatre ikke har været orienteret ibedre tid om justeringen. Det vil jeg fremadrettet bede Kulturstyrelsen om at gøre an-derledes.For at give de berørte teatre mulighed for at tilpasse sig den nye fordelingsnøgle, harjeg besluttet at indføre en kompensationsordning for 2014. Ordningen tager udgangs-punkt i det tilskud, der ville være blevet udbetalt i 2013, hvis ikke der var indledt enomlægning af tilskudsberegningen i ordningen. Endvidere sikrer overgangsordningen,at ingen egnsteatre med særligt statstilskud i 2014 vil få mindre tilskud end fastsat ideres aftaler. Kompensationsordningen kommer i alt til at berøre 15 egnsteatre og denbliver finansieret ved, at der tilføres 1 mio. kr. til rammen i 2014. Dermed får de nævn-te teatre et år til at forberede deres økonomi på det justerede bevillingsniveau, somtræder i kraft i 2015, og som bringer teatrene tilbage til samme relative fordeling af densamlede bevilling til særlige tilskud, som var gældende under amterne.I henvendelsen refererer TIO til det fremsatte lovforslag L 122, hvori det foreslås atindføre en række ændringer på egnsteaterområdet. TIO bemærker, at lovforslagetsformål er at indføre øget budgetsikkerhed, og spørger til, hvordan det korresponderermed ændringer i udbetalingen af de særlige statslige tilskud.Det er korrekt, at et hovedformålmed lovforslag L 122 er at skabe en større grad afbudgetsikkerhed for kommunerne. Der har været usikkerhed om udviklingen i statensrefusionsprocent, og med forslaget om at indføre faste, synkroniserede aftaleperioderskabes en højere grad af kommunal sikkerhed. Men denne øgede sikkerhed er ikke engaranti for, at der ikke kan ske udsving i de statslige bevillinger og tilskud. Dette kanskyldes omprioriteringer i forbindelse med finanslovsforhandlingerne eller – som tilfæl-det er med de særlige statslige tilskud – behov for at indføre mere hensigtsmæssige ogkorrekteberegningsmetoder for udbetaling af tilskud. Teatrene, såvel som alle andremodtagere af tilskud på Kulturministeriets område, må således indrette sig på, at derkan ske udsving i den statslige refusion og tilskud, men i det omfang det er muligt – ogblandt andet ved indførelse af eksempelvis faste aftaleperioder -, vil Kulturministerietog jeg som minister naturligvis altid forsøge at tilstræbe så høj grad sikkerhed omkringrammerne for institutionsdriften, som muligt.

TIO knytter derudover en række kommentarer til Kulturstyrelsens tilskudsadministra-tion og udbetaling af de særlige tilskud, blandt andet påpeges det, at der har været for-sinkelser i udbetalingen af tilskud. Jeg vil som det første understrege, at det er normaladministrativ praksis, at beregningen af det årlige særlige statslige tilskud bliver fore-taget i umiddelbar forlængelse af finanslovens vedtagelse. Dette sker almindeligvis førårsskiftet, og Kulturstyrelsen sender bevillingsbrevene kort tid herefter.I 2014 har det imidlertid ikke været muligt at leve op til denne praksis, og bevillings-breve og udbetalingen er blevet forsinket. Det er beklageligt, ligesom de berørte teatrenaturligvis skulle have været orienteret herom. Forsinkelserne skyldes dels,at vedta-gelsen af Finansloven for 2014 udskudt, dels har Kulturstyrelsen været kraftigt udfor-dret af tekniske problemer på grund af store omlægninger til nye IT-systemer.Sidstnævnte har betydet, at Kulturstyrelsen ikke har haft adgang til sinedatabasesystemer i længerevarende perioder.I henvendelsen foreslår TIO, at der indføres en aconto-model for udbetalingen af til-skud. Dette er desværre ikke muligt. Staten, herunder Kulturstyrelsen, kan først udbe-tale finanslovsbevillinger, efter at finansåret er indledt, og egnsteatrene må derfor ogsåi denne sammenhæng og på lige fod med, hvad der gælder for øvrige modtagere af stats-lige driftstilskud, indrette sig likviditetsmæssigt, så det er muligt at håndtere dennepræmis.