Svar:

1.

Finansrådets henvendelse af 20. februar 2014 indeholder bemærkningertil FSR – danske revisorers brev af 12. februar 2014 til Folketingets Rets-udvalg.I FSR – danske revisorers brev til Retsudvalget skitseres nogle problem-stillinger i forhold til reglerne om årsregnskaber og revision for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Der peges bl.a. på, at regnskabsreglerne for års-regnskabslovens regnskabsklasse A bør finde anvendelse, og at kraveneforbundet med regnskabernes revision bør ændres. De rejste problemstil-linger er også omtalt i FSR – danske revisorers høringssvar af 10. januar2014. Endvidere rejses der i brevet kritik af høringsprocessens tilrettelæg-gelse.Finansrådet tilslutter sig i henvendelsen af 20. februar 2014 bemærknin-gerne vedrørende tilrettelæggelsen af høringsprocessen, idet Finansrådetanfører, at det ikke ses fuldt ud begrundet, at organisationernes forslag tilændringer ikke er blevet fulgt.I forhold til FSR – danske revisorers bemærkninger vedrørende reglerneom årsregnskaber og revision giver Finansrådet udtryk for en række mod-satrettede synspunkter.I modsætning til FSR – danske revisorer finder Finansrådet således, at detikke vil være hensigtsmæssigt at lade årsregnskabslovens regler finde an-vendelse for de ikke-erhvervsdrivende fonde.Endvidere er Finansrådet ikke enig i det af FSR – danske revisorer anførteom behovet for en ændring af reglerne vedrørende revision af ikke-erhvervsdrivende fondes regnskaber, således at de krav, der gælder forstatsautoriserede og registrerede revisorer, udbredes til advokater og for-valtningsafdelinger, når de forestår revisionen af en fonds årsregnskaber.2

2.

I forhold til det anførte om lovgivningsproceduren skal Justitsministerietbemærke, at Justitsministeriet lægger stor vægt på at sikre en høj lovkvali-tet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andrehøringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslaget og udarbejdekommentarer. Justitsministeriet er i den forbindelse også meget opmærk-som på, at indkomne høringssvar og den kommenterede høringsoversigtvedrørende lovforslaget bør foreligge i god tid forud for førstebehandlin-gen.I forhold til det konkrete lovforslag skal Justitsministeriet bemærke, at mi-nisteriet har foretaget en nøje gennemgang af hvert enkelt af de indkomnehøringssvar, og at der – i det omfang ministeriet har fundet grundlag herfor– i det fremsatte lovforslag er foretaget en række ændringer i forhold til detlovudkast, som blev sendt i høring.I forhold til bemærkningerne vedrørende reglerne om årsregnskaber og re-vision har Justitsministeriet – som anført under pkt. 2.12 i den kommente-rede høringsoversigt til lovforslaget – fundet, at der ikke er behov for atfastsætte de yderligere krav i forhold til revision og årsregnskab for de ik-ke-erhvervsdrivende fonde, som Erhvervsfondsudvalget har anbefalet iforhold til de erhvervsdrivende fonde.Justitsministeriet har endvidere i øvrigt fundet, at der ikke – som anført ihøringssvaret fra FSR – danske revisorer – er behov for en justering af reg-lerne for regnskabsaflæggelse og revision for de ikke-erhvervsdrivendefonde. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at de nuværende reglerom revision fungerer tilfredsstillende.Justitsministeriet forstår, at Finansrådet er enig i denne betragtning.For så vidt angår Justitsministeriets mere generelle overvejelser i forholdtil at indføre yderligere krav til de ikke-erhvervsdrivende fonde henvisesder til pkt. 2.2 i den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget.

3.

Udover de bemærkninger, der relaterer sig til FSR – danske revisorersbrev til Retsudvalget, udtrykker Finansrådet i henvendelsen bekymring iforhold til de fonde, der som følge af den foreslåede forhøjelse af beløbs-grænsen ikke længere vil være omfattet af fondsloven og dermed heller ik-ke af lovens krav til revision.

Spørgsmålet om betydningen af den foreslåede forhøjelse af kapitalkravetvar også omtalt i Finansrådets høringssvar af 10. januar 2014 til Justitsmi-nisteriet vedrørende lovforslaget.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at retsstillingen for fonde, der falderuden for loven som følge af det forhøjede kapitalkrav, ikke vil adskille sigfra, hvad der gælder i dag i forhold til fonde, hvis kapital efterfølgendemindskes til under kapitalkravet. Dog er det med overgangsbestemmelsen ilovforslagets § 2, stk. 3, sikret, at der ikke skal ske ophørsbeskatning forfonde, der som følge af lovforslaget ikke længere opfylder minimumskapi-talkravet i fondsloven.Som anført under pkt. 3.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vilforhøjelsen af beløbsgrænsen i forhold til de eksisterende fonde, der ikkehar aktiver på 1 mio. kr. eller derover, betyde, at disse fonde ikke længereomfattes af fondsloven. Disse fonde vil dog stadig være fonde efter de al-mindelige fondsretlige regler, og bestemmelserne i fondslovens § 6, stk. 1(om krav til vedtægter), § 7 (om begrænsninger i adgangen til at stifte fa-miliefonde), § 8, stk. 1, 2. pkt. (om at aktiverne og egenkapitalen skal stå irimeligt forhold til formålet), og kapital 9 (om vedtægtsændringer) vil fort-sat finde anvendelse, jf. fondslovens § 1, stk. 4, 2. pkt. (der med lovforsla-gets § 1, nr. 2, bliver til stk. 6, 2. pkt.).Der er endvidere en række af lovens bestemmelser, som er udtryk for al-mindelige fondsretlige grundsætninger, og som derfor også fortsat vil gæl-de for disse fonde. Det betyder f.eks., at bestyrelsesmedlemmer ikke måvære umyndige eller under konkurs, og at der er en egentlig uddelingspligtfor fonden.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkningersamt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslaget til fondslovens§ 1, stk. 6), og til pkt. 2.10 i den kommenterede høringsoversigt til lovfor-slaget.

Spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fonde

og visse foreninger. (Forhøjelse af beløbsgrænsen for små fonde, udvi-

det adgang til uddeling af gaver, indsigt i fonde og foreningers års-

regnskaber m.v.) (L 114), fra Folketingets Retsudvalg:

Svar:

1.

2.

3.