Retsudvalget 2013-14
L 112
Offentligt
1374141_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2014
Strafferetskontoret
David Neutzsky-Wulff
2014-0037-0068
1181289
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 29 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstof-
fer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (L
112), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22.
maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Lise Bitsch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 29 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om våben og ek-
splosivstoffer, lov om politiets virksomhed og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (L 112):
”Er ministeren indstillet på at ændre kriminalregisterbekendt-
gørelsen og dermed følge et ønske fra V, DF, KF og LA, såle-
des at ubetingede fængselsstraffe på 1 år eller mere medtages
på den private straffeattest?”
Svar:
Hjemlen til at udstede straffeattester fremgår af bekendtgørelse om be-
handling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (bekendtgø-
relse nr. 218 af 27. marts 2001 med senere ændringer).
Udstedelse af straffeattester til privat brug er reguleret i kriminalregister-
bekendtgørelsens § 11. En straffeattest til privat brug indeholder oplysnin-
ger om afgørelser (domme og bødevedtagelser mv.), som er tilført Krimi-
nalregisterets afgørelsesdel, og som omfatter overtrædelse af straffeloven,
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lovgivningen om euforise-
rende stoffer samt tilsvarende udenlandske afgørelser. Der stilles i den for-
bindelse ikke krav om, at den pågældende er idømt en fængselsstraf på 1 år
eller mere.
Justitsministeriet har på den baggrund forstået spørgerens ønske således, at
domme for alle øvrige særlovsovertrædelser, f.eks. færdsels-, skatte- og
våbenlovgivningen, der indebærer en ubetinget frihedsstraf på 1 år eller
mere, fremover skal fremgå af en privat straffeattest.
Justitsministeriet er indstillet på at imødekomme dette ønske og vil, så
snart de påkrævede systemtekniske ændringer i Kriminalregisteret er gen-
nemført, udstede en ændring af kriminalregisterbekendtgørelsen.
2