”I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 6 bedes ministeren redegøre for,hvorfor Arbejdsskadestyrelsen ikke indhenter og tillægger oplysninger fra nærtstå-ende personer nogen betydning ved fastlæggelsen af, hvornår den skadelidte måanses for at være blevet syg? Ministeren bedes oplyse, hvorfor netop oplysningerfra de personer, der står den psykisk syge nær, ikke tillægges betydning af Arbejds-skadestyrelsen og især i veteransager, hvor det er velkendt at soldaterne – især Bal-kansoldaterne - efter hjemkomst ikke var klar over, hvorfor de havde det som dehavde, og hvor en del mere eller mindre ubevidst indrettede sig, så de kunne holdederes psykiske gener nede, eventuelt dulmet med alkohol. Spørgsmålet stilles påbaggrund af, at det må forventes, at domstolene vil tillægge sådanne forhold vægtved vurderingen af, hvornår den skadelidte må anses for at være blevet syg.”

Endeligt svar:

Arbejdsskadestyrelsen har til brug for besvarelsen oplyst følgende:”Ved afgørelse af en arbejdsskadesag foretager Arbejdsskadestyrelsen en samletvurdering af alle oplysninger i sagen, hvor dokumentation for henholdsvis debut afsymptomer og en fuld sygdomsdebut er et af flere forhold, der skal være klarlagt.Når Arbejdsskadestyrelsen skal vurdere, om og i givet fald hvornår der er fuld syg-domsdebut i form af en psykiatrisk diagnose som for eksempel PTSD, anvendeslægelige oplysninger. Vidneudsagn fra nærtstående personer vil som udgangspunktikke kunne udgøre dokumentationen for en psykiatrisk diagnose.Derimod vil oplysninger fra tilskadekomne selv eller nærtstående personer om, atder har været mere uspecifikke symptomer, blive tillagt betydelig vægt ved vurde-ringen af, om der er symptomer inden for seks måneder, således som det sidensommeren 2013 har været et krav efter erhvervssygdomsfortegnelsen.”Jeg kan henholde mig til Arbejdsskadestyrelsens oplysninger.

Spørgsmål nr. 19:

Endeligt svar: