Fremsat 12-12-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 16-01-2014
Betænkning afgivet 25-02-2014
2. behandlet/direkte til 3. behandling 25-03-2014
3. behandlet, vedtaget 01-04-2014
Ministerområde:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Formålet med loven er at forbedre tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogram ved at åbne mulighed for, at Statens Serum Institut på baggrund af oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister (DDV) kan sende påmindelser til forældre (forældremyndighedsindehavere) til børn, der mangler at modtage en eller flere af de vaccinationer, der indgår i børnevaccinationsprogrammet.
Loven skal desuden være med til at sikre, at børn, der på baggrund af et individuelt behov tilbydes andre, supplerende vaccinationer, i videst muligt omfang vaccineres rettidigt med sådanne vacciner.
Loven trådte i kraft den 1. maj 2014.
Vedtaget
112 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget