Kommenteret høringsnotat til lovforslag nr. L 98 om ændring af lov omtens voksenuddannelsesstøtte (SVU). (Målretning af SVU til videregåendeuddannelse)Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser sendte den2. december 2013 et udkast til ovennævnte lovforslag i høring blandt relevanteinstitutioner og organisationer. Herudover har høringen været offentliggjort påHøringsportalen.Ved høringsfristens udløb den 9. december 2013 var der indkommet 19 hørings-svar.I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforsla-get.Overordnede bemærkninger til lovforslagetDanske ErhvervsskolerogAarhus Universitetpåpeger indledningsvis den megetkorte høringsfrist.Generelle bemærkninger til lovforslagetHøringssvarene udtrykker generelt bekymring for, at lovforslaget vil få negativekonsekvenser for muligheden for at udvikle de nødvendige kompetencer på ar-bejdsmarkedet.DIfinder det dog positivt, at målretningen af SVU kan føre til et styrket fokus påkvaliteten af efteruddannelsestilbuddene blandt de brugere, som falder ud af SVU-målgruppen.Målretning af SVU til videregående uddannelseKLtager til efterretning, at forslaget er en del af aftalen om finansloven for 2014,men bemærker dog, at kommunerne har en relativ stor andel af medarbejdere meden mellemlang videregående uddannelse (f.eks. lærere, pædagoger m.fl.), hvorforkonsekvensen af forslaget vil være, at kommunerne næppe kan opretholde dennuværende efteruddannelsesindsats.LOanerkender behovet for at prioritere anvendelsen af ressourcer i uddannelsessy-stemet, men finder forslaget kritisabelt af flere grunde. Det er opfattelsen, at der erbehov for at se på, hvordan man kan understøtte en øget anvendelse af diplom- ogmasterniveauerne som et reelt alternativ til de ordinære fuldtidsuddannelser. Derfor

bør forslaget, som også rammer personer med en diplomuddannelse, revurderes.LOopfordrer til, at det mere grundlæggende vurderes, hvordan man også på vide-regående niveau sikrer et tilbud af løbende efteruddannelse og specialisering.LOanfører, at de reelle kompetenceløft, der sker, mens folk er i arbejde og derforikke rykkes ud af arbejdsstyrken for at tage en fuldtidsuddannelse, skal styrkes ogikke forringes.LOforeslår, at der nedsættes et udvalg til at se på problemstillingen,herunder styrkelse af videregående voksen- og efteruddannelse (VEU) og sam-menhæng i VEU-systemet generelt set.FTFanerkender, at der er pres på de offentlige budgetter, hvilket dog samtidigbetyder, at der stilles øgede krav til de offentligt ansatte – krav, der i mange tilfæl-de forudsætter efter- og videreuddannelse for at kvaliteten i de offentlige ydelserkan opretholdes og udvikles.FTFer enige i synspunktet om at prioritere de kort-uddannedes fortsatte uddannelse, men er ikke enige i, at det skal ske på bekostningaf personer med videregående uddannelse.FTFhenviser særligt til, at en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut hardokumenteret, at efteruddannelse er nødvendig og desuden rykker ved resultaternepå jobbet. Som eksempler nævnes folkeskoleområdet og sundhedsområdet, der erunder en rivende udvikling i disse år.FTFanfører, at en række stillinger fordrer særlige kompetencer, som kun kan er-hvervsves gennem efter- og videreuddannelse på åben uddannelse, f.eks. den prak-tikvejlederuddannelse, der er obligatorisk inden for de sundhedsfaglige uddannel-ser, lærere, der skal undervise i dansk som andetsprog, hvor der stilles krav om enmastergrad i dansk som andetsprog, og den erhvervspædagogiske læreruddannelse,der er obligatorisk for undervisere på erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkeds-uddannelserne, medmindre tilsvarende kompetencer allerede foreligger.FTFpåpeger, at efter- og videreuddannelse på videregående niveau reelt er blevetnedprioriteret i de senere år, og nævner, at deltagerbetalingen på diplomuddannel-ser i gennemsnit er steget med ca. en femtedel i løbet af de seneste 5 år ligesomtaxametertilskuddet pr. årselev næsten er nede på samme beløb som i 2007.I forhold til skoleområdet finderFTFdet modstridende, at regeringen på den eneside prioriterer pædagogernes, lærernes og skoleledernes kompetenceudvikling højtmed ca. 1 mia. kr. og på den anden side beslutter at fjerne mulighederne for SVUtil den samme kompetenceudvikling.FTFanfører, at den afsatte milliard dervedudhules og mister værdi, hvis muligheden for SVU bortfalder.AkademikerneogDanske professionshøjskolerfinder, at lovforslaget forringerefter- og videreuddannelsesmulighederne for en del højtuddannede medarbejdere ibåde den offentlige og den private sektor.Danske professionshøjskolerer bekymrede for, at betydeligt forringede mulighederfor kompetenceudvikling vil modarbejde intentionerne om at fremme den effektivi-tet, højere kvalitet og produktivitet på arbejdsmarkedet, som både offentlige ogprivate arbejdsgivere efterlyser. De forventer efter en rundspørge blandt professi-onshøjskolerne, at konsekvensen af forslaget vil være et fald i aktiviteten på 37 pct.Side2/6

i forhold til 2012, og at sundhedsdiplom- og socialdiplomuddannelsen vil blivesærligt ramt.Akademikernefinder det påfaldende, at en regering, der lægger stor vægt på ud-dannelse, nu sender et signal om, at medarbejdere på bachelorniveau eller deroverikke har brug for at vedligeholde og udvikle deres kompetencer.Akademikernefinder ikke, at der er belæg for at antage, at arbejdsgiverne fremovervil dække den ekstra udgift til efter- og videreuddannelse, hvilket vil betyde, at engruppe akademikere og andre højtuddannede i fremtiden vil være mindre tilbøjeli-ge til at efteruddanne sig. Det vil svække både akademikeres, virksomheders, orga-nisationers og institutioners strategiske kompetenceudvikling. De anfører desuden,at behovet for livslang kompetenceudvikling understreges af stigende forventningom, at højtuddannede bliver længere på arbejdsmarkedet, og at der stilles stigendekompetencekrav.Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA)finder det kortsigtet at nedprioriterehøjtuddannedes muligheder for efteruddannelse, da virksomhederne har behov forat også medarbejdere med en videregående uddannelse løbende kompetenceudvik-les, så de kan tilpasse sig kravene på arbejdsmarkedet.Aalborg Universitethar forståelse for, at ressourcerne skal anvendes til at under-støtte Vækstplan DK, men gør opmærksom på, at personer med en bachelor- ogkandidatuddannelser har brug for kompetencegivende efteruddannelse for at sikre,at deres kompetencer er tidssvarende og relevante. Den foreslåede lovændring gørdet mindre attraktivt for arbejdsgiverne at give tilladelse til og for arbejdstagerne atdeltage i efteruddannelse.Aarhus Universitetanerkender behovet for løbende justeringer af statens bevillin-ger men beklager, at nedskæringen finder sted på et område, hvor universitetetønsker at styrke aktiviteterne for at bidrage bedst muligt til samfundsudviklingen.Universitetet anfører, at det særligt for små og mellemstore virksomheder har storbetydning, at omkostninger til medarbejdernes løn kan reduceres ved hjælp af SVUunder medarbejdernes videreuddannelse.Danmarks Medie- og Journalisthøjskoleanfører, at det er dybt problematisk forstuderende på fagjournalistuddannelsen, at muligheden for SVU bortfalder. Dissestuderende skal klare sig i et år uden indtægt, samtidig med at de dygtiggør sig påen uddannelse, som de selv eller deres arbejdsgiver betaler for.Journalisthøjskolenmener samtidig, at det vil være meget usandsynligt, at en arbejdsgiver betaler fuldløn til en medarbejder, der læser fagjournalistuddannelsen på fuld tid, da uddannel-sen oftest bruges som springbræt videre i karrieren.University College Lillebæltbeklager forslaget om målretning af SVU, fordi det vilbremse målsætningen om livslang læring og løbende kompetenceudvikling i vok-sen- og arbejdslivet.IDAer bekymrede for, at lovforslaget vil have negative konsekvenser for efter- ogvidereuddannelse til de højtuddannede. De anfører således, at der på det teknisk-naturvidenskabelige område er behov for en kontinuerlig kompetenceudvikling forat tilpasse sig en rivende teknologisk udvikling.Side3/6

Dansk Erhverver meget kritisk overfor lovforslaget, idet de vurderer, at forslagetvil betyde, at arbejdsgivere og medarbejdere vil nedprioritere efteruddannelse væ-sentligt, hvilket kan have yderst negative konsekvenser for danske virksomhedersmuligheder for at konkurrere på et globalt marked, hvor det er afgørende, at man eri besiddelse af den nyeste viden for at være i stand til at agere innovativt på marke-det.Dansk ErhvervogDanske erhvervsakademierudtrykker bekymring for, at lovfors-laget kan medføre risiko for, at mobiliteten på det danske arbejdsmarked svækkesvæsentligt, da medarbejderne risikerer at blive fastlåst i deres job, når kvalifikatio-ner og kompetencer ikke vedligeholdes og udvikles. Lovforslaget vurderes ligele-des at have negativ indflydelse i forhold til jobrotationsordningen.Danske erhvervsakademieranfører, at de fleste uddannelser, som i kvalifikations-rammen er placeret på niveau 6 og derover, ikke indeholder ledelsesmæssige ele-menter. Dette gælder f.eks. store dele af sundhedssektoren. Det er derforDanskeerhvervsakademiersvurdering, at lovforsalget kan blive en hindring for at få tilførtbedre ledelsesmæssige kompetencer til personer, der ønske at påtage sig et ledel-sesansvar.Danske erhvervsakademierforeslår derfor, at personer, der kan doku-mentere, at de er på vej ind i et karrieremæssigt forløb, der forudsætter kompeten-cer, de ikke har haft mulighed for at opnå gennem deres uddannelse, også skal giveret til SVU.Danske Erhvervsskoler – Ledernefinder, at videreuddannelse af faglærte er vigtigfor fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og opfordrer til en nøje analyse af, hvorvidtisær efteruddannelsesmuligheder for faglærte alligevel kan begrænses af lovforsla-get.Erhvervsakademi Daniaoplyser, at man har en del deltagere, som har et højereuddannelsesniveau end erhvervsakademiniveau. Forslaget vil derfor betyde, atdisse uddannelsessøgende ikke længere vil være berettiget til SVU, hvorfor aka-demiet forventer, det vil betyde en nedgang i søgningen til åben uddannelse.Ministerenoplyser, at lovudkastet er en opfølgning på den aftale om finanslovenfor 2014, som regeringen har indgået med Venstre og Det Konservative Folkeparti,og at lovforslaget er udarbejdet inden for rammerne for aftalen.Efter- og videreuddannelse er grundlæggende rettet mod personer i erhverv, dvs.personer, som tager deltidsuddannelse med mindre dele tilrettelagt på heltid. Mål-sætningen med ordningen var at understøtte personer på arbejdsmarkedet, som ikkehavde modtaget videregående uddannelse, mens de var unge.Det har imidlertid vist sig, at udviklingen er gået i en anden retning. SVU-ordningen er i langt højere grad blevet benyttet til uddannelse på videregåendeniveau end oprindelig forudsat.Med lovforslaget sker der en prioritering af SVU-midlerne til personer, der alenehar taget en ungdomsuddannelse eller en kortere videregående uddannelse eller enlængere videregående uddannelse, der må anses for forældet.Side4/6

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

I dag betaler arbejdsgiverne lønnen under en uddannelse med SVU i 80 pct. aftilfældene. Som det fremgår af høringssvarene, er efter- og videreuddannelse højtprioriteret af arbejdsgiverne, og det er derfor forventningen, at arbejdsgiverne fort-sat vil prioritere efter- og videreuddannelse højt til gavn for den fortsatte udviklingi både den private og offentlige sektor.Muligheden for at se bort fra forældet videregående uddannelseAalborg Universitetvil gerne have tydeliggjort, i hvilke situationer der kan ses bortfra en videregående uddannelse, og hvordan man fastslår, om en uddannelse erforældet, og således vurdere om en uddannelse har været anvendt i de nævnte 5 år.Danske professionshøjskoleranbefaler, at det i bekendtgørelsesreglerne præciseres,at der skal kunne ses bort fra tidligere gennemført videregående uddannelse, hvisden tidligere uddannelse ikke i tilstrækkelig grad dækker de kompetencebehov, deranses for nødvendige for, at den uddannelsessøgende kan varetage sit arbejde somkompetent fagprofessionel.Danske erhvervsakademierer desuden bekymrede for, at nogle uddannelser kanblive forældet indenfor 5 år, da udviklingen inden for visse områder går megetstærkt. De mener derfor, at der i disse tilfælde bør være mulighed for at få SVUuanset uddannelsesbaggrund.Danske Erhvervsskoleropfordrer til, at der fastsættes regler, hvorefter der kan sesbort fra gennemført videregående uddannelse for lærere med en videregående tekstfaglig uddannelse, som skal gennemføre en pædagogisk diplomuddannelse, så er-hvervsskolerne fortsat har gode muligheder for at rekruttere og uddanne dennemedarbejdergruppe.DIfinder det dog positivt, at der med lovforslaget lægges op til, at personer med enforældet uddannelse over erhvervsakademiniveau trods målretningen af midlernefortsat kan få adgang til SVU.LOpåpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan det skal afgøres, om enuddannelse er forældet.Ministerenoplyser, at det er tanken at udstrække den praksis, der hidtil har væretgældende for den samme regel på området for SVU til uddannelse under videregå-ende niveau.Det indebærer, at gennemført videregående uddannelse vil kunne betragtes somforældet, hvis den uddannelsessøgende1) ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år forud for ansøgningstidspunktet,2) ikke anvender uddannelsen og kan sandsynliggøre, at der ikke er mulighed for atanvende den igen, fordi den ikke svarer til den nuværende uddannelse, eller3) har gennemført uddannelsen i udlandet og den uddannelsessøgende kan sand-synliggøre, at uddannelsen ikke kan anvendes i Danmark.Ikrafttræden og overgangsreglerLOpåpeger, at indgrebet sker meget hastigt og dermed griber ind i en række kon-krete forløb. Uddannelserne med SVU er typisk modulopdelte og tages typisk overSide5/6

mere end et år. Lovforslaget må derfor forventes at gribe ind i allerede planlagteforløb med SVU som forsørgelsesgrundlag.Aarhus Universitetopfordrer til, at der ved fastsættelse af regler tages højde for, atde studerende, der får bevilliget SVU efter den gældende ordning, også får mulig-hed for at søge om forlængelse efter 1. februar 2014, således at uddannelsen kanafsluttes med SVU til og med eksamen.Syddansk Universitetanfører, at en afskaffelse af SVU vil få store konsekvenserfor målgruppen, der især benytter ordningen til at skrive deres masterprojekt. Pågrund af den foreslåede ikrafttræden den 1. februar 2014 vil der være en gruppe afstuderende, der allerede nu har aftalt orlov og vikaransættelser med henblik på atskrive deres masterprojekt færdigt i foråret 2014. De har tilrettelagt deres uddan-nelse i tillid til gældende regler og vil komme i klemme ved færdiggørelsen af de-res uddannelse. Tilsvarende situationer kan tænkes.Syddansk Universitetforeslårderfor, at lovændringen kun gælder ansøgere, der nyoptages på efteruddannelse iefteråret 2014.Syddansk Universitetanfører, at en lovændring vil få den konsekvens, at det bliversværere at opfylde det kompetenceløft, som for skolelærere og pædagoger findestvingende nødvendigt i forhold til at kunne videreuddanne sig til den store ledel-sesmæssige og pædagogiske udfordring, som folkeskolereformen giver. PåSyd-dansk Universiteter der planlagt sådanne særlige opkvalificerende skoleledelses-moduler på Master i offentlig ledelse med opstart 2014.FTFbemærker, at mange arbejdspladser har planlagt kompetenceløft over en læn-gere periode, f.eks. på det statslige område, og at disse planer ikke vil kunne reali-seres, når SVU som finansieringskilde bortfalder med så kort frist. Det vil betydeen opbremsning i den nødvendige udvikling af private og især offentlige arbejds-pladser. Hvis lovforslaget fastholdes, foreslårFTF,at der bliver tale om en længereperiode til indfasning af de nye vilkår, så der bliver reel mulighed for at gennemfø-re allerede planlagte efter- og videreuddannelsesaktiviteter i 2014.Endelig bemærkerFTF,at der ikke er overensstemmelse mellem den overgangs-ordning, regeringen har etableret for krav om suppleringsuddannelse (frem til sep-tember 2014) og den adgang til SVU, der nu bortfalder.Ministerenoplyser, at den uddannelsessøgende kan få SVU til den uddannelseeller det element af en uddannelse, der allerede er søgt SVU til, i det omfang, ud-dannelsesforløbet er tilrettelagt på heltid. Det gælder også de elementer, der udgøren afslutning på uddannelsen, når der har været søgt SVU til selve uddannelsen.Personer, der allerede har indgået en orlovsaftale med arbejdsgiveren og er blevetoptaget på den ønskede uddannelse, har mulighed for at søge SVU til og med den31. januar 2014.