Det sidste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af lovforslag nr. L 98:

Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). (Målretning af SVU til videregående uddannelse).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 11.12.2013).

Forhandlingen er åbnet, og den første er ordføreren fra Venstre, hr. Mads Rørvig.

Nu kan jeg se, at tolkningen er stoppet. Jeg ved ikke, om det er, fordi det, vi skal beskæftige os med her, er uinteressant.

Det her forslag er en del af finansloven 2014 og omhandler en målretning af SVU'en, også kendt som statens voksenuddannelsesstøtte til videregående uddannelser. Helt konkret betyder lovforslaget, at SVU fremover som udgangspunkt kun tildeles personer, der ikke har en uddannelse over erhvervsakademiniveau. Dermed målrettes SVU'en i langt højere grad de personer, som har allermest brug for yderligere uddannelse, nemlig den gruppe af danskere, der aldrig har taget en kompetencegivende uddannelse i ungdomsårene, men som har været på arbejdsmarkedet i en årrække. Denne gruppe er ofte i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet på grund af eksempelvis udflytning af arbejdspladser, og derfor er det vigtigt at tilbyde netop den her gruppe en mulighed for et uddannelsesmæssigt løft.

Ordningen blev indført tilbage i 2001 i forbindelse med en reform af området, og derfor synes jeg, det er fint, at vi kigger på, om ordningen fortsat lever op til sit formål. Ordningen tilpasses ved hjælp af denne foreslåede lovændring med de erfaringer, der er blevet gjort siden 2001. Samtidig er det vigtigt at understrege, at lovændringen ikke omfatter de personer, som efteruddanner sig på deltid, hvilket burde imødekomme de bekymringer, som også har været rejst i høringsprocessen.

Venstre kan naturligvis støtte lovforslaget, eftersom vi også er en del af finanslovsaftalen med regeringen.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det fru Kirsten Brosbøl som ordfører for Socialdemokraterne.

Regeringen prioriterer uddannelse højt. Det afspejles også i finansloven for 2014, hvor der er afsat ekstra ressourcer til, at flere kan få en uddannelse på SU. Men i en tid med et stort pres på de offentlige udgifter må alle sten vendes. Vi må overveje minutiøst, om vi bruger ressourcerne der, hvor de var tiltænkt, og der, hvor de gør mest gavn. Det gælder også på uddannelsesområdet.

Da den daværende SR-regering i 1999 besluttede at gennemføre voksen- og efteruddannelsesreformen, hvor voksen-SU'en blev introduceret, var hensigten klar, nemlig at forbedre mulighederne for kompetenceudviklingen bredt og især at styrke indsatsen for de kortuddannede. Selv om SVU i udgangspunktet ikke var forbeholdt kortuddannede, lå der jo i reformen en klar målretning af indsatsen mod mennesker uden uddannelse eller med en kort uddannelsesbaggrund. Målretningen indebar, at den offentlige finansiering i højere grad end tidligere blev prioriteret til personer, som i ungdomsårene ikke havde fået en kompetencegivende uddannelse. Allerede dengang lå der en intention om – og jeg citerer fra lovforslaget fra 2000 – at:

»Prioriteringen af kortuddannede indebærer, at virksomhederne og den enkelte selv vil få et større ansvar i forhold til finansieringen af indsatsen for de bedre uddannede og i forhold til den mere virksomhedsrettede undervisning.«.

Så når vi i dag kigger SVU'en efter i sømmene, kan vi se, at ordningen bruges af flere og af andre, end den oprindelig var tiltænkt. Cirka halvdelen af SVU på videregående niveau udbetales i dag til folk, der har en videregående uddannelse i forvejen. Derfor har partierne bag finanslovsaftalen for 2014 fremadrettet valgt at målrette voksen-SU til dem, ordningen var tiltænkt, nemlig dem med ingen eller kort uddannelsesbaggrund eller dem, som har en forældet uddannelse. Prioriteringen af de kortuddannede hænger godt sammen med vores fokus i »Vækstplan DK«, det såkaldte dobbelte uddannelsesløft. Vi skal løfte flere fra ufaglært til faglært og forbedre faglærtes mulighed for at få en videregående uddannelse. Forslaget her er i overensstemmelse med den prioritering.

Lovændringen betyder jo så, at retten til SVU bortfalder for personer, der allerede har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Er det så et udtryk for, at regeringen ikke mener, at det er vigtigt, at denne gruppe også opkvalificerer sig? Nej, det er det selvfølgelig ikke, for livslang læring er vigtig for alle grupper i samfundet. Men når vi ser på, hvordan efter- og videreuddannelsesindsatsen er tilrettelagt, kan vi se, at der også stadig vil være gode muligheder for denne gruppe for at opkvalificere sig. Efteruddannelse på deltid berøres ikke af lovforslaget, så det vil det fortsat være muligt at tage på samme vilkår som i dag. Og det er jo netop tiltænkt folk på arbejdsmarkedet, som så oppebærer løn, samtidig med at de uddanner sig på deltid.

Det hører med til historien, at hovedparten af deltagerne i VEU ikke modtager SVU, så det er altså muligt at tilrettelægge uddannelsesforløbet sådan, at man ikke er afhængig af SVU for at kunne uddanne sig. Så dem, der allerede har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, må altså forventes at kunne uddanne sig i arbejdstiden eller i fritiden, sådan som det i vid udstrækning også sker i dag.

Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak. SVU-ændringen er en del af finanslovsaftalen, som Dansk Folkeparti ganske vist ikke er en del af. I ændringen fokuseres der på uddannelse til dem, som har mindst uddannelse. Man må højst have en uddannelse på erhvervsakademiniveau efter de nye regler. I dag er der rigtig mange, som benytter systemet, og sådan vil det selvfølgelig altid være: at man som arbejdsgiver gerne vil have støtte til at gøre det, man gerne vil, og som man har brug for.

Umiddelbart kunne man godt frygte, at der nu bliver mindre efteruddannelse for alle med videregående uddannelser, men helt grundlæggende mener vi, at det må være arbejdsgiverens ansvar at sikre medarbejdere den nødvendige efteruddannelse. Det er en del af en fornuftig personalepolitik, at man naturligvis er interesseret i at fastholde og udvikle sine medarbejdere. Det understreges også af en undersøgelse, som FTF har lavet, der viser, at kun 25 pct. af deres medlemmer, som går på efteruddannelsesforløb, får SVU-støtte. Det vil sige, at der er 75 pct., der rent faktisk klarer sig uden. Samtidig er der ingen tvivl om, at det er langt sværere for medarbejdere med ingen eller lidt uddannelse at få efteruddannelse, så derfor giver det rigtig god mening at fokusere på disse grupper.

Derfor er Dansk Folkeparti positive over for det her forslag. Tak.

Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Lotte Rod.

Tak. Lovforslaget her er en udløber af finansloven for 2014. Det er jo ikke så sjovt at tage penge fra nogen, men når man nu skal prioritere, er det her den mindst ringe løsning. Som radikal må jeg nogle gange høre for, at vi er sådan et universitetsparti, der kun går op i at prioritere folk med lange videregående uddannelser. Men det maner vi da i hvert fald til jorden med det her forslag. For når vi nu ikke har penge til at give SVU til alle, vil vi prioritere dem, der har mest brug for det, dvs. dem med mindst uddannelse.

Dermed går vi også tilbage til det, der oprindelig var formålet med SVU-ordningen, da den blev indført i 2001. Dengang var formålet nemlig først og fremmest at efter- og videreuddanne mennesker, der havde mange år på arbejdsmarkedet, men kun lidt uddannelse med i bagagen. Nu målretter vi så ordningen ved at ligestille lønnet efteruddannelse på heltid for personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse med efteruddannelse på deltid. Deltid har nemlig hele tiden været uden SVU.

Som radikal er det vigtigt for mig at understrege, at mulighederne for deltidsuddannelse ikke påvirkes af forslaget. Lovforslaget ændrer kun mulighederne for at gennemføre heltidsuddannelse med SVU, så vi målretter pengene til dem, der har mindst uddannelse. Dermed kan Radikale Venstre støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for SF, fru Annika Smith.

I SF går vi ind for fri og lige adgang til efter- og videreuddannelse for dem, der har behov. Det gør vi, dels fordi det sikrer en kvalificeret og engageret arbejdsstyrke, der kan bidrage til vores samfund, dels fordi det sikrer den enkelte muligheden for at opbygge kvalifikationer, omstillingsparathed og mulighed for at få drømmejobbet. Derfor er det heller ikke nemt for os at skulle foretage de besparelser på statens voksenuddannelsesstøtte, som dette lovforslag lægger op til. Men i en tid, hvor der er så stort et pres på de offentlige udgifter, som der er nu, er vi indstillet på, at det desværre er nødvendigt at målrette statens midler til efter- og videreuddannelse noget mere.

Statens voksenuddannelsesstøtte bliver med andre ord fremover tilgængelig for dem, som har allermest brug for den, nemlig de ufaglærte og dem med de korteste uddannelser. Statens voksenuddannelsesstøtte kommer også til at gå til dem med forældede uddannelser. Det er jo som bekendt dem med de korteste uddannelser, der er i størst risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan leve op til kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet. Derfor finder vi i SF også, at målretningen af statens voksenuddannelsesstøtte til deres fordel er forsvarlig.

Samtidig finder vi det positivt, at lovforslaget ikke påvirker mulighederne for efter- og videreuddannelse på deltid. Det er alene ressourcerne til efter- og videreuddannelse tilrettelagt som heltidsuddannelse, der nu prioriteres.

SF kan derfor støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har korte bemærkninger til det. Så er det ordføreren for Enhedslisten, fru Rosa Lund.

Tak. Det er jo dejligt, at der er så stor opbakning til vores efteruddannelsessystem, når vi behandler et lovforslag, som forringer systemet. Det synes jeg i sig selv er lidt spøjst.

Jeg vil sige, at jeg faktisk ikke forstår baggrunden for det her lovforslag. Hvis jeg har forstået det rigtigt, mener regeringen, at vi i Danmark skal have en godt uddannet arbejdskraft, og at den offentlige sektor skal moderniseres. Hvis begge dele skal ske, kræver det, at der er gode muligheder for efteruddannelse, og det er netop statens voksenuddannelsesstøtte, der skaber de muligheder, især for de mennesker, som arbejder med vores velfærd.

Det er ikke, fordi jeg er modstander af at forbedre vores efteruddannelsessystem; det er ikke, fordi jeg er modstander af at lave ændringer i vores efteruddannelsessystem, men jeg kan ikke forstå, hvorfor et flertal i den her sal gerne vil ændre noget af det, der fungerer allerbedst i vores efteruddannelsessystem. Det var jo først, da vi fik SVU'en, at pædagoger, lærere og socialrådgivere og sygeplejersker for alvor begyndte at efteruddanne sig. Det er dem, der arbejder i vores velfærdssystem, som skal være med til at udvikle vores velfærd, og det kræver altså, at de har mulighed for at tage efteruddannelse.

Samtidig vil jeg sige, at jeg også synes, at det her lovforslag er en lille smule urimeligt – eller tarveligt – fordi regeringen stiller krav om, at lærerne skal tage efteruddannelse, at de skal blive bedre til klasserumsledelse, at pædagogerne skal blive bedre til inklusion, at sygeplejerskerne skal blive bedre til velfærdsteknologi og skal kende den nyeste velfærdsteknologi. Hvis de her grupper skal kunne det, kræver det, at de kan få efteruddannelse, og hvis de skal have efteruddannelse, kræver det, at de kan få SVU.

Jeg vil også sige, at lige præcis for de her grupper er der en høj dimittendledighed, og derfor er det meget nyttigt, at vi har statens voksenuddannelsesstøtte, sådan at de medarbejdere, som har taget en uddannelse, kan få efteruddannelse, samtidig med at nogle af dem, som lige er blevet færdige med deres professionsbachelor, kan få en fod inden for på arbejdsmarkedet.

Nu er det blevet sagt heroppefra af forskellige ordførere, at man gerne vil fokusere på de grupper, der har de korteste uddannelser. Det kan jeg sådan set godt forstå, det synes jeg også er vigtigt, sympatisk. Men som jeg har forstået det – og der kan ministeren jo, når han kommer herop, korrekse mig, hvis det er forkert – så er de penge, man sparer her, nogle penge, som bliver brugt til regeringens erhvervsuddannelsesreform, som jo sådan set ikke er efteruddannelse, men som er ungdomsuddannelse.

Jeg synes, at vi er på vej ned ad en helt forkert vej, hvis det skal være sådan, at vi for at få gode ungdomsuddannelser skal have et dårligt efteruddannelsessystem – eller at vi for at få gode efteruddannelser skal have dårligere ungdomsuddannelser. Det burde være sådan, at der var råd til begge dele.

Det er helt rigtigt, at det handler om at prioritere, og jeg synes, at det ville klæde regeringen at prioritere uddannelse frem for at prioritere skattelettelser med højre side af salen. Enhedslisten støtter ikke lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen, der ønsker korte bemærkninger. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg er simpelt hen så overrasket over, at der med dette forslag er tale om offentlige besparelser, det er vi jo ikke vant til. I Liberal Alliance er vi jo sådan set generelt glade for, at man kan bruge pengene bedre og bruge nogle færre, men vi mener faktisk ikke, at besparelser på efteruddannelse er det mest oplagte sted at starte, når nu man skal reducere størrelsen af den offentlige sektor. I stedet ville det være oplagt at tage fat på noget af al den detailregulering, som den offentlige sektor bruger så mange ressourcer på, og som ikke giver noget udbytte for borgerne.

Når regeringen sparer på dette område, er det for at bruge pengene et andet sted i verdens største offentlige sektor. Det undrer vi os naturligvis over. Hvis man i stedet gav pengene tilbage til borgerne, så de selv kunne vælge, om de ville bruge dem på uddannelse eller andet, ville det give mening. Skattelettelser er forudsætningen for vækst.

Når det er sagt, vil vi gerne rose regeringen for, at den evner at reducere offentlige omkostninger. Samtidig reserverer man midlerne til videreuddannelse for folk med lav uddannelsesbaggrund, hvilket vi finder sympatisk. Pengene skal bruges dér, hvor behovet er størst.

Med dette forslag vil videreuddannelsesmulighederne for faggrupper som f.eks. lærere og sygeplejersker blive forringet. Det ser vi på med en vis bekymring. Svaret må derfor være, at man giver mere frihed til de institutioner, hvor sådanne faggrupper er ansat. De frie skoler modtager et langt lavere tilskud fra det offentlige pr. barn, end folkeskolerne gør, og alligevel evner de at bruge en større andel af deres ressourcer på efteruddannelse af lærerne. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at minde regeringen om, at frihed betaler sig, både i livet generelt og for statens pengepung.

Vi vil, på trods af at det ikke er det mest ideelle forslag, dog stemme for, da der er tale om besparelser.

Tak for det. Det gav ikke anledning til kommentarer. Så er det fru Vivi Kier som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Også fra Konservatives side kan vi støtte det her forslag om målretning af statens voksenuddannelsestilskud til videregående uddannelser. Forslaget er, som andre før mig også har sagt, en del af finansloven for 2014. Det er altid svært at prioritere, når prioriteringen indebærer, at man skal ind og se på besparelser. Men som andre har sagt før mig, målretter vi nu SVU'en til det oprindelige formål, nemlig at understøtte heltidsuddannelse til de personer, der ikke har fået megen uddannelse eller har en forældet uddannelse, og som derfor har det største behov for efteruddannelse.

Fra Konservatives side støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er ingen, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Jeg vil gerne sige tak for en god og præcis debat, kan man vel sige.

Lovforslaget om målretning af SVU til videregående uddannelse er fremsat som opfølgning på den aftale om finansloven for 2014, som regeringen har indgået med Venstre og Det Konservative Folkeparti. Og jeg vil da gerne starte med at benytte anledningen til også at kvittere for, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der ikke var en del af finanslovsaftalen, har bakket op om lovforslaget i dag. Det synes jeg er prisværdigt.

Lovforslaget afspejler, at Danmark i dag er i en situation, hvor der er pres på de offentlige udgifter – en situation, der indebærer, at vi løbende må foretage de nødvendige prioriteringer af statens midler, så at sige vende hver en krone. SVU-ordningen blev oprindelig indført som led i en større reform af efter- og videreuddannelsesområdet i 2001. Formålet med reformen var primært at understøtte efter- og videreuddannelse til de personer, der har været på arbejdsmarkedet i en årrække, og som ikke har fået megen uddannelse, før de gik ind på arbejdsmarkedet. Det var også forudsat, at videreuddannelse ud over faglært niveau som hovedregel skulle foregå i fritiden.

Det har vist sig, at SVU-støtten i uventet stort omfang anvendes til efter- og videreuddannelse af de medarbejdere på arbejdsmarkedet, som allerede har en mellemlang eller endda en lang videregående uddannelse. Det har også vist sig, at efter- og videreuddannelse i højere grad forudsat udbydes som heltidsuddannelse.

Vi målretter altså ordningen, så den i højere grad kommer i overensstemmelse med de oprindelige målsætninger. Med lovforslaget målrettes i øvrigt alene ressourcerne til at understøtte efter- og videreuddannelsesområdet tilrettelagt som heltidsuddannelse, ikke efter- og videreuddannelse generelt. Når der skal prioriteres, synes jeg, at det er den mindst ringe løsning. Målretningen af SVU skal også ses i sammenhæng med prioriteringen af sommerens store optag på de ordinære uddannelser og de midler, der er afsat til folkeskolen og til VEU-området i »Vækstplan DK«.

Der er i høringsprocessen udtrykt bekymring for, om det lovforslag, vi behandler i dag, vil medføre, at de personer, der allerede har gennemført en videregående uddannelse, ikke længere vil have mulighed for at vedligeholde deres faglige kompetencer. Dertil vil jeg gerne svare, at det offentligt støttede efter- og videreuddannelsestilbud som udgangspunkt er tilrettelagt som deltidsuddannelsestilbud for personer i arbejde.

Ved etableringen af SVU-ordningen var det som nævnt forudsat, at langt størstedelen af efter- og videreuddannelsen på videregående niveau ville ske som deltidsuddannelse ved siden af arbejdet. Det står stadig væk åbent. Det påvirkes ikke af lovforslaget. Og det er min forventning, at arbejdsgivere og medarbejdere også efter målretningen af SVU fortsat kan se de gevinster, en løbende kompetenceudvikling vil give for begge parter, selv om de offentlige midler er målrettede.

Regeringen mener fortsat, at livslang læring er vigtigt. Jeg har stor tiltro til, at medarbejdere og arbejdsgivere vil finde, at der også fremover er endda særdeles gode muligheder for at gennemføre efter- og videreuddannelse i Danmark.

Tak. Der er et enkelt medlem, der har bedt om en kort bemærkning. Det er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg har et spørgsmål til ministeren. Bekymrer det slet ikke ministeren, at FTF, altså de offentligt ansattes hovedforbund, er meget, meget bekymrede for det her lovforslag og meget, meget bekymrede for den her besparelse? Jeg kunne i virkeligheden godt tænke mig, at ministeren kommenterede FTF's bekymringer.

Ministeren.

Jeg har selvfølgelig noteret mig i høringssvaret, at dem, som ikke længere kan få SVU til den efter- og videreuddannelse, de havde benyttet sig af på heltidsuddannelser, synes, det er et dårligt forslag. Det kommer på en eller anden måde ikke som en stor overraskelse. Men det, jeg gerne vil understrege, er, at det, at man får den nødvendige efter- og videreuddannelse, jo stadig væk er et forhold, som jeg forventer kan løses mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Bl.a. på sundhedsområdet, hvor jeg har hørt det fremført med klar røst, må man bare sige at det jo aldrig har været meningen med SVU, at den skulle understøtte, at arbejdsgiverne sikrede, at deres faglige personale på sygehusene havde det nødvendige kvalifikationsniveau til at løse deres daglige opgaver. Det var ikke intentionen med SVU'en, da den blev indført.

Fru Rosa Lund.

Tak. Jeg har sådan set også stor tiltro til, at lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer kan finde ud af at udtrykke deres behov for efteruddannelse i fællesskab i forbindelse med deres overenskomstforhandlinger, men synes ministeren ikke, det er meget rimeligt, at når det er regeringen, der stiller krav, når det er et flertal herinde i Folketinget, der stiller krav om, at lærerne skal efteruddannes, at pædagogerne skal efteruddannes, at sygeplejerskerne skal efteruddannes, så stiller man også herindefra de muligheder til rådighed? Er det ikke meget rimeligt?

Ministeren.

Jeg synes bare, det er vigtigt at holde sig for øje, at det, der er fokus på her, jo er et efter- og videreuddannelsessystem, som i meget væsentligt omfang er tilrettelagt med deltidsuddannelser, og det berøres jo ikke. Man har stadig væk adgang til de efteruddannelsesmuligheder. Og for så vidt angår folkeskolen, vil jeg bare gøre opmærksom på, at vi har afsat ganske runde summer i folkeskoleforliget til den her opgave. De midler er der jo stadig væk, også selv om de så ikke længere skal anvendes til SVU. De går så direkte ind i det arbejde. Så samlet set mener jeg, at vi, inklusive den VU-milliard, der også var i »Vækstplan DK«, har vist, at vi prioriterer efteruddannelse, men at vi også er klar til at målrette.

Tak for det. Der er ikke flere medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.