Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 97:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven. (Ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter m.v.).

Af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen).

(Fremsættelse 11.12.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som Venstres ordfører.

Tak. I dag behandler vi, som formanden har sagt, lovforslag nr. L 97, og det er jo et lovforslag, der handler om sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter. Der foreslås en ændring af rådets sammensætning og organisering for at tage højde for det forhold, at desværre mindre end halvdelen af landets kommuner i dag har oprettet et lokalt integrationsråd. Det anses bl.a. for at være uhensigtsmæssigt, at landets største kommuner, hvor en meget stor andel af de i Danmark boende etniske minoriteter er bosat, ikke er repræsenteret i rådet, sådan som det ser ud i dag, altså at rådet i dag ikke er repræsentativt.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til bestemmelser, der skal sikre Rådet for Etniske Minoriteter en bredere sammensætning. For at give mulighed for en bred sammensætning af rådet foreslås det, at repræsentantskabet fremover alene udpeger 5 af medlemmerne til rådet mod 14 efter de gældende regler i dag. Det foreslås også, at ministeren udpeger 5 medlemmer, herunder formanden, ligeledes for en 4-årig periode, som altså følger den kommunale valgperiode. De resterende 4 medlemmer af rådet skal være repræsentanter for henholdsvis Københavns, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner – Danmarks 4 største kommuner. I den gældende model, som den er nu, er der ikke sikret deltagelse fra de 4 største kommuner, og så er der altså en risiko for, at rådet mister input fra de kommuner, der har den største population af etniske minoriteter, og ofte de største udfordringer og dermed også forhåbentlig de største erfaringer med løsningsmodeller på området. Det foreslås derfor, at der fremover udpeges en repræsentant for hver af de 4 største kommuner.

Med lovforslaget bliver det også muligt for ministeren at udpege rådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis har en etnisk minoritetsbaggrund, men som har en helt særlig viden fra f.eks. universitetsmiljøet og praksisfeltet vedrørende etniske minoriteter og de udfordringer, som det kan medføre i det danske samfund.

Det foreslås til sidst, at social-, børne- og integrationsministeren udpeger formanden for Rådet for Etniske Minoriteter. Det er også gældende for de øvrige råd under ministeriets ressort, f.eks. Børnerådet og Rådet for Socialt Udsatte.

I Venstre er vi som udgangspunkt positivt indstillet over for integrationsfremmende tiltag, som altså kan fremme integrationen i hele landet og sikre, at de områder, hvor der er udfordringer, også er repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter. Venstre mener derfor, det er fornuftigt, at de fire største kommuner får en fast plads i rådet, da det er i disse kommuner, at det største antal af herboende etniske minoriteter er bosat. På den måde sikres det, at rådets arbejde får det bedste faglige og saglige og repræsentative grundlag. Samtidig mener Venstre, at det er meget væsentligt, at medlemmerne af rådet ikke behøver at have en bestemt etnisk oprindelse. Det, at det er kvalifikationer og viden, der er afgørende for medlemskab af rådet, samt at andre dele af samfundet kan bidrage til at løse udfordringerne på integrationsområdet, f.eks. arbejdsmarkedets parter generelt, er meget positivt. Derfor agter Venstre at stemme for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Lennart Damsbo-Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Da Socialdemokratiets ordfører ikke kan være til stede, skal jeg læse ordførerens tale op.

Det er Socialdemokratiets og også regeringens erklærede mål at styrke etniske minoriteters aktive medborgerskab, herunder gennem demokratisk deltagelse. Det er en målsætning, der udspringer af troen på, at mangfoldighed og ligestilling gør Danmark stærkt. Ingen mennesker er ens, men alle mennesker er lige meget værd. Derfor skal vi fortsat arbejde for, at alle uanset forskellighed føler sig som fuldgyldige og ligeværdige medlemmer i alle aspekter af samfundslivet. Regeringen og Socialdemokratiet ønsker at fremme et Danmark, hvor mennesker bliver bedømt på, hvad de gør, og ikke hvordan de ser ud, eller hvor de kommer fra.

Rådet for Etniske Minoriteter spiller i den sammenhæng en vigtig rolle. Rådet har i sin nuværende form eksisteret siden 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, og det har været et stærkt talerør på integrationsområdet. Det gælder både i forhold til at påpege udfordringer og komme med bud på løsninger. Med sit engagement har rådet medvirket til at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet samt deres inddragelse i civilsamfundet. Samtidig har rådets medlemmer været rollemodeller for alle, men nok i særlig grad for etniske minoriteter, der har lyst til at være aktivt deltagende i samfundet.

Der er imidlertid behov for at ændre rådets sammensætning og organisering. Rådet består i dag af i alt 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund fra lokale integrationsråd i de kommuner, hvor der er oprettet et sådant. Mere end halvdelen af landets kommuner har imidlertid i dag ikke oprettet et lokalt integrationsråd, men har valgt at organisere integrationsarbejdet i tænketanke, dialogfora eller andet. Disse kommuner er i dag afskåret fra at være repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter. Det er ærgerligt, og det svækker repræsentationen.

Samtidig er det uhensigtsmæssigt, at landets største kommuner, hvor en meget stor del af de herboende etniske minoriteter er bosat, ikke er repræsenteret i rådet, som det er sammensat i dag. Det gælder f.eks. København, der er den kommune i landet, der har den største andel af landets indvandrere og efterkommere. Københavns Kommune har siden 2009 ikke haft mulighed for at være repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter, idet kommunen i 2009 overgik til at arbejde med en anden model for integrationsråd.

På den baggrund foreslås det nu, at alle kommuner skal kunne udpege 1 medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, hvorfra der vælges 5 medlemmer til rådet. Derudover foreslås det, at de 4 største kommuner i landet, København, Aarhus, Odense og Aalborg, får fast plads i rådet, og endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at social-, børne- og integrationsministeren udpeger 5 medlemmer til rådet, heriblandt formanden. Rådets størrelse på 14 medlemmer fastholdes således, men sammensætningen bliver mere hensigtsmæssig.

Det er sund fornuft, og Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Martin Henriksen, formoder jeg, som Dansk Folkepartis ordfører.

De øvrige ordførere har jo redegjort for indholdet i lovforslaget. Jeg medgiver, at man sådan set godt kan fremføre nogle argumenter for lovforslaget. Man kunne f.eks. fremføre det argument, at når nu vi har rådet, er det sådan set meget fornuftigt, at man lukker op for, at også danskere kan komme ind i rådet, for hvorfor skulle vi ikke også have noget at sige om integrationsarbejdet? Så det kan sådan set være fornuftigt nok.

Men jeg synes også, man kan stille spørgsmålene: Skal vi overhovedet have et sådant råd? Har det bidraget nævneværdigt til en god integration? Hvilke konkrete og positive resultater har rådet egentlig leveret på integrationsdelen og dermed på hele det område, som vi diskuterer med jævne mellemrum og også her i dag i Folketingssalen?

Det var egentlig de spørgsmål, jeg stillede mig selv, da jeg så lovforslaget, og jeg vil sige, at jeg ikke sådan er klar til at sige, at Rådet for Etniske Minoriteter ubetinget har bidraget til og skabt en god integration i det danske samfund. Det er selvfølgelig nogle af de ting, som vi vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen. Vi vil gerne have nogle konkrete resultater for, hvad Rådet for Etniske Minoriteter egentlig har leveret til integrationsindsatsen, for hvis der ikke er nogen nævneværdige resultater, som trækker i den rigtige retning, så var det måske en idé at nedlægge Rådet for Etniske Minoriteter.

Så vi hælder altså til at sige nej, og vi vil også undersøge, om ikke det var en idé, at Folketinget stille og roligt afviklede rådet. Så derfor er vi umiddelbart kritiske over for at videreføre rådets arbejde, især når vi kan se, at flere og flere kommuner vælger at nedlægge de lokale integrationsråd, som jo leverer medlemmerne til rådet. At der er færre lokale integrationsråd, er jo også baggrunden for lovforslaget og ændringerne heri. Så det store spørgsmål er vel egentlig, om ikke dette lovforslag unødvendigt holder rådet kunstigt i live, og det er nogle af de ting, som vi vil spørge ind til udvalgsbehandlingen og gøre os overvejelser om, inden vi tager stilling. Men vi hælder altså til at sige nej.

Tak til ordføreren. Så er det fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

For Radikale Venstre er det vigtigt at forbedre integrationen i Danmark, ligesom et fortsat fokus på medborgerskab, dialog og gensidig respekt er essentielt. Samtale og rådslagning med dem, det handler om, og med dem, der ved, hvad der virker, er vigtigt, for at indsatsen hele tiden kan forbedres og gode erfaringer kan deles. Derfor er Rådet for Etniske Minoriteter også et organ, som har vores støtte, og som vi ønsker at styrke, så vi kan bruge det, og så vi kan bruge det til mere.

De 14 medlemmer, som rådet består af, skal jo hjælpe med at komme med input, komme med ideer, komme med råd til den til enhver tid siddende minister på integrationsområdet angående spørgsmål om flygtninges og indvandreres inklusion og integration i det danske samfund. Som det er nu, kommer medlemmerne til Rådet for Etniske Minoriteter udelukkende fra de kommunale integrationsråd, og problematikken, som tidligere ordførere også har redegjort for, er, at kun 45 kommuner i dag har et integrationsråd som deres løsning. Det vil altså sige, at over halvdelen af kommunerne vælger at løse dialogen på integrationsområdet ad andre veje og med andre løsninger. Derfor foreslår vi, at der kommer en bredere repræsentation i Rådet for Etniske Minoriteter, ved at de kommuner, der ikke arbejder med integrationsråd, også får mulighed for at blive hørt og altså repræsenteret i repræsentantskabet, som udpeger rådets medlemmer.

Vi foreslår, at der kommer til at sidde faste medlemmer fra de fire største kommuner, og det er jo med den her begrundelse, som tidligere ordførere også har redegjort for, at det er de kommuner, der står med de største integrationsmæssige udfordringer, og dem, der har de fleste erfaringer på området. Derudover foreslår vi, at ministeren på området udpeger fem medlemmer, og det er jo bl.a. for at sikre, at der kan komme medlemmer i rådet, som ikke kun er kommunale repræsentanter, men at der også åbnes op for, at der kan komme forskere eller andre videnspersoner ind. Og så udpeges de sidste medlemmer så som sagt af det her repræsentantskab.

I Radikale Venstre mener vi, at der er brug for at foretage de her ændringer i forhold til sammensætningen og i forhold til organiseringen, sådan at vi kan styrke gennemslagskraften, og sådan at rådet i højere grad kan blive i stand til at udpege udfordringer og fokusområder. Så på baggrund af de overvejelser, og i og med rådet har været konsulteret og overvejende er positive over for at foretage ændringerne, kan vi fra radikal side bakke op om ændringerne og dermed om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Annika Smith som SF's ordfører.

Jeg holder denne tale på vegne af SF's integrationsordfører, som desværre ikke kan være her i dag.

Når det handler om integration, er aktiv deltagelse i samfundet en vigtig grundpille. Det er vigtigt, at man både har muligheden for og lysten til at deltage. Derfor ligger en vigtig del af integrationsarbejdet i at skabe aktive medborgere, der engagerer sig i samfundet og deltager i demokratiet. Lovforslaget skaber mulighed for, at de etniske minoriteter fra alle landets kommuner kan deltage i arbejdet via repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Dermed kan lovforslaget være med til at styrke etniske minoriteters aktive medborgerskab gennem en demokratisk deltagelse.

Ved at få så mange med som muligt, med og uden minoritetsbaggrund, er forslaget med til at sikre en god og gavnlig debat om udfordringerne på integrationsområdet, så vi får den bedste indsigt i, hvilke tiltag der er brug for. Forslaget skal sikre, at det nye råd repræsenterer en bred palet af holdninger, meninger, erfaringer og faglighed, så rådet virkelig bliver i stand til at komme med et kvalificeret indspark til udvikling af integrationspolitikken.

Modellen med integrationsråd fungerer rigtig godt i mange kommuner, men integrationsudfordringerne er ikke ens alle steder i landet. I de kommuner, hvor de har dårlige erfaringer med integrationsrådene eller måske blot har behov for at tænke nyt og innovativt, er det vigtigt, at der fortsat er plads til det. Det giver frihed til at finde frem til de bedste løsninger for hver enkelt kommune. SF kan derfor støtte op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg kan ikke se nogen ordfører fra Enhedslisten. Er der nogen, der gemmer sig bag søjlerne? Det er der ikke. Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliances ordfører.

Tak. Nu er det ikke, fordi jeg har noget imod blive sammenlignet med ministeren, men hvis vi kunne holde os til den blå fløj, synes jeg det ville være fint.

I forhold til den lov, som vi behandler i dag, vil jeg sige, at den omhandler Rådet for Etniske Minoriteter, men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at knytte nogle få kommentarer hertil set i relation til Liberal Alliances generelle holdninger til integration. For vi mener nemlig, at der er brug for en nyorientering i den måde, som vi varetager integration på.

Det vigtigste pejlemærke, når man ansætter personer, der varetager opgaver inden for integration, mener vi, bør ikke være, hvilken etnisk baggrund man har, og det behøver heller ikke være afgørende, hvilken religion man tilhører. Det vigtigste bør være, om man rent faktisk bidrager til integrationen, og med det mener jeg altså, at man bør have konkrete løsningsforslag og kæmpe med åben pande for frihedsrettigheder. Det er vigtigt, at man har en grundlæggende forståelse for demokratiske principper, og at man agerer i forhold til dem. Og gør man ikke det, skal man ikke være ansat til eller være inde i det her integrationsarbejde.

Vi havde en sag for et par måneder siden, hvor Integrationsministeriet blev nødt til at afskedige en rollemodel, der var ansat til ligesom at være ansigt udadtil i forhold til integrationen. Det blev han, fordi han på Facebook hyldede et overgreb på en kunstner, Firoozeh Bazrafkan, som blev spyttet på, og det syntes han bare var helt fremragende. Der er i min optik noget galt, hvis sådan en ung mand overhovedet kan blive ansat af Integrationsministeriet og udpeget som rollemodel. Så er det simpelt hen, fordi vi ikke er kritiske nok.

Vi har tidligere i dag haft et samråd om nogle af de udfordringer, der er med ytringsfrihed og overgreb på samme. Samrådet omhandlede Yahya Hassan og Firoozeh Bazrafkan, men vi kunne sådan set også have nævnt andre kunstnere, som kritiserer islam, og som møder voldsom modstand, trusler og i det hele taget ubehagelige reaktioner.

I forhold til hele den kamp vil jeg sige, at der jo i øjeblikket foregår en decideret værdikamp blandt danske muslimer, hvor nogle forsøger ligesom at betvinge ytringsfriheden, mens andre forsøger at kæmpe for frihedsrettigheder og ytringsfrihed. Og der er det bare vigtigt, at vi, når vi udpeger personer til integrationsopgaver, er fuldstændig klar i mælet om, at de personer, der varetager det, altså skal have forstået grundlæggende demokratiske principper og agere i forhold til dem. Og hvis de ikke de gør det, skal de slet ikke varetage sådanne opgaver.

Så når vi ser på integrationsopgaver, skal vi altså ikke ansætte folk på grund af deres hudfarve, men på grund af deres forståelse af og kamp for de principper, som er så vigtige i integrationsopgaven. Men det gælder sådan set generelt og ikke kun for Rådet for Etniske Minoriteter. Med hensyn til det foreliggende forslag kan Liberal Alliance stemme for.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper, der kom løbende, som – jeg forstår – udskiftningsordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Jeg beklager forsinkelsen. Jeg skal på vegne af vores ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, som desværre ikke kunne være her i dag, læse en tale op:

Da man i 1998 besluttede at oprette Rådet for Etniske Minoriteter, skete det ud fra de bedste intentioner. Partierne bag integrationsloven ville med rådet fremme integrationen og sikre, at de etniske minoriteter i Danmark fik en stemme. I dag, godt 15 år senere, må vi konstatere, at det kun er lykkedes i meget begrænset omfang. Rådet for Etniske Minoriteter står ikke solidt og markant placeret i den offentlige debat og har ikke den gennemslagskraft, der er ønskelig, hvis man vil sikre, at de etniske minoriteter får en repræsentation og et talerør.

Under halvdelen af landets kommuner har valgt et integrationsråd, og nogle af de større kommuner, hvor der bor allerflest indvandrere og flygtninge, er uden integrationsråd og dermed uden mulighed for repræsentation i Rådet for Etniske Minoriteter. Det her lovforslag går nye veje. Landets 4 største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg, indstiller medlemmer til rådet. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger 5 medlemmer, heriblandt formanden, og rådets repræsentantskab vælger de resterende 5. Enhedslisten mener ikke nødvendigvis, at ministerens mulighed for at udpege medlemmer til rådet er noget columbusæg og løsningen på alle problemer, men de første 15 år med rådet for Etniske Minoriteter fortæller os, at der trods alt skal ske noget, og derfor er vi åbne over for ændringer.

Vi kan støtte lovforslaget, men understreger, at det er vigtigt, at rådets udvikling følges tæt i de kommende år. Hvis den nye konstruktion viser sig at være mindre hensigtsmæssig, må der ikke igen gå 15 år, før Folketinget griber til handling.

Tak til ordføreren. Så er det social-, børne- og integrationsministeren.

Tusind tak for modtagelsen af lovforslaget. Jeg er meget glad for at have fremsat lovforslaget om en ændret sammensætning af Rådet for Etniske Minoriteter. Integrationsområdet er jo et politikområde, hvor mange meninger brydes, og hvor der konstant opstår nye situationer, som også kræver nye bud på løsninger. Demokratisk deltagelse er en grundsten i den enkeltes integrationsproces, og regeringens erklærede mål er at styrke etniske minoriteters aktive medborgerskab, herunder gennem demokratisk deltagelse.

Vi skaber nu med det her lovforslag mulighed for, at de etniske minoriteter fra alle landets kommuner kan deltage i arbejdet via repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Ved at få så mange med som muligt, skaber vi et langt bredere fundament for en god og frugtbar debat om, hvad udfordringerne er på integrationsområdet, og hvilke tiltag der er brug for.

Der er med lovforslaget lagt op til en model, hvor både etniske minoriteter og andre med relevante kvalifikationer kan bidrage til det her arbejde, så der kan skabes nye og spændende bud på løsninger på de udfordringer, som vi jo må erkende at der fortsat eksisterer på integrationsområdet. Jeg tror også på, at vi med den foreslåede model får skabt en ny og stærk stemme i den integrationspolitiske debat, og jeg glæder mig meget til at følge arbejdet i det nye råd og til at få tid og mulighed og lejlighed til at drøfte forskellige emner med rådet. Jeg ser frem til behandlingen af lovforslaget og stiller mig til naturligvis til rådighed for besvarelse af spørgsmål i forbindelse med lovforslagets videre behandling.

Hr. Martin Henriksen har bedt om en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil spørge om, hvilke konkrete og positive ting Rådet for Etniske Minoriteter har fået gennemført på integrationsdelen.

Ministeren.

Jeg mener, at det er vigtigt fortsat at have en god dialog, og at flest mulige oplever sig inddraget i de processer, som sker. Der er nu behov for, at vi ændrer sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter. Det er det, som det her lovforslag handler om. Det handler jo om, at vi meget gerne vil en god integration, det er en fortsat proces, og det er det, som det her lovforslag skal underbygge.

Hr. Martin Henriksen.

Jo, men vi er alle sammen enige om, at man skal have en god integration. Så er vi lidt uenige om, hvad god integration sådan lidt mere præcist indebærer, det bliver vi nok ikke enige om lige her og nu. Men fair nok. Man ønsker at have Rådet for Etniske Minoriteter, og det kan også godt være, at der er nogle gode argumenter for det. Jeg savner bare de gode argumenter.

Så jeg vil sætte stor pris på, hvis ministeren kunne være lidt mere præcis, med hensyn til hvor Rådet for Etniske Minoriteter har bidraget til integrationsindsatsen. Det er et råd, der har eksisteret i rigtig, rigtig mange år, og man kan sige, at fødekæden til rådet jo har været de lokale integrationsråd. Så gjorde den tidligere regering og Dansk Folkeparti det, at vi gjorde det frivilligt for kommunerne at have et integrationsråd. Så er der mange af dem, der har nedlagt det, og det var måske, fordi det ikke fungerede så godt.

Nu ønsker man så at ændre i sammensætningen i forhold til Rådet for Etniske Minoriteter, men spørgsmålet er jo stadig væk, hvilke konkrete og positive resultater rådet rent faktisk har leveret, for hvis ikke der er så mange, skulle man måske ikke bruge penge på det – eller give det en tanke i hvert fald.

Ministeren.

Jamen jeg vil egentlig fortsætte min besvarelse ved at sige, at Rådet for Etniske Minoriteter er et vigtigt råd og vil jo fungere som øvrige råd, der er nedsat på mit ministerområde. Det er et råd, som man kan sige man både kan spørge til råds i forbindelse med aktuelle debatter, og som også kan bringe viden om spørgsmål og problematikker ind til behandling her af mig som minister, også i forhold til det integrationsarbejde, vi laver her. Så jeg ser meget frem til det.

Jeg synes f.eks. også, at det er en forbedring, at vi nu får et repræsentantskab, hvor alle kommuner får mulighed for at have en repræsentant, og at de fire største kommuner, som jo er meget tæt på nogle af de her problematikker, bliver repræsenteret. Så jeg ser frem til det videre arbejde.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:02).