Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 96:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og konkursloven. (Sagstilgangen til Højesteret m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 11.12.2013).

Mødet genoptages.

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak. I går afsagde Højesteret dom i en boligretssag, som begyndte ved Retten i Esbjerg. Den blev anket til Vestre Landsret, og der blev givet tilladelse, til at den kunne komme for Højesteret. Anketiden fra byretten til landsretten var 1 år, men fra den blev indbragt ved landsretten, og til der i går blev afsagt dom, gik der 2 år og 1 måned. Det er ganske utilfredsstillende med den ventetid i Højesteret, og i lyset heraf ser jeg med glæde, at man fra ministeriets og ministerens side gør noget ved det, om jeg så må sige. Det her forslag har til formål at nedbringe ventetiden i Højesteret.

Det, der sker, er, at man ønsker at stramme op på byretternes muligheder for at henvise sager til landsretten. Tidligere har der været 200 nøgler til at sende en sag i Højesteret, idet byretsdommerne kunne henvise sagerne til landsretterne, hvorefter sagerne kunne indbringes for Højesteret. Det ændrer man nu på. Nu bliver der i princippet to nøgler, som højesteretspræsidenten har udtalt, idet sager, der begynder i landsretten, som bekendt kan ankes til Højesteret. Man må forvente med den lovændring, der sker her, at der sker færre henvisninger af sager til landsretten, og nu får landsretten jo også en censurmulighed og kan returnere sagerne til byretten.

I lovforslagets § 1, nr. 8, er anført, at nu er det ikke længere sådan, at sager skal have principiel karakter, for at de kan henvises fra byret til landsret. Nu tilføjer man, at de også skal have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Jeg vil under udvalgsbehandlingen søge klarlagt, om ordet eller illustrerer en selvstændig grund, således at blot en sag har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde, kan den henvises til landsretten. Det synes jeg ikke fremgår klart af teksten her.

Bortset fra det hilser jeg som anført forslaget med glæde og håber, at det er med til at nedbringe antallet af sager, der ender i Højesteret.

For så vidt angår sø- og handelsretssager, sker der også her en ændring. Fremover anker man til Højesteret eller landsret, og hvis man vælger at anke til Højesteret, har Højesteret mulighed for at returnere sager, der ikke er principielle, til landsretten. Også det skulle gerne være med til at nedbringe antallet af sager og dermed ventetiden for Højesteret .

Jeg bemærker, at der i lovforslaget ligger en 2-ugers frist, som jeg nok synes kan være uheldig. Det er sådan, at anker man sagen til Højesteret, og finder Højesteret ud af, at den ikke er principiel og derfor bør indbringes for landsretten, har man 2 uger til at få den indbragt for landsretten. Det er jo som oftest tunge sager, der ender heroppe. Jeg vil nok sige, at hvis det er 2 uger, hvor advokaten måske er på ferie, kan man godt ringe forsikringsselskabet op og fortælle, at fristen desværre ikke blev overholdt. Jeg synes, det er en urimelig kort frist i den her situation, men det kan vi vende tilbage til under udvalgsbehandlingen.

Summa summarum vil jeg sige, at når man tager forslagets baggrund i betragtning, nemlig at få speedet op under sagsgangen i Højesteret, støtter Venstre forslaget, men synes nok, at man med rette kan efterlyse ministerens øvrige tiltag, for det her forslår ikke ret meget, kan jeg sige, og den samlede sagsmængde ved de danske retter er nu engang den samme. Det er et skridt i den rigtige retning, men jeg synes nok, at jeg savner egentlige initiativer til at få nedbragt ventetiden for sager i Højesteret.

Med de bemærkninger går vi positivt til udvalgsarbejdet. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Det næste levende billede er fru Trine Bramsen, der taler for Socialdemokraterne.

Tak for det. Formålet med det her lovforslag er at sikre, at Højesteret kan fokusere på principielle sager af generel betydning for vores retssamfund og retssikkerhed. Det er helt afgørende, at Højesteret kan opretholde den rolle.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag omhandlende anke af sager behandlet af landsret som første instans og sager behandlet af Sø- og Handelsretten som første instans. Desuden udvides Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle civile sager i første instans på en række sagsområder , eksempelvis visse transportsager, markedsføringssager og sager om lov om finansiel virksomhed.

Det bemærkes, at lovforslaget er blevet til på baggrund af et enigt underudvalg med deltagere fra alle instanser ved domstolene, og derfor må det antages, at der er opbakning til forslaget – også i domstolssystemet.

For Socialdemokraterne er det afgørende, at vi har et robust domstolssystem, der kan understøtte vores retssamfund, og det underbygger dette forslag. Jeg skal på den baggrund meddele, at Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

Der er jo sagt nogle rigtige ting både fra Venstre og Socialdemokraterne her. Jeg vil så sige, at vi i tillæg til det i Dansk Folkeparti kan være bekymret for, om det er sådan, at man i sine bestræbelser på at undgå, at Højesteret har så mange sager, får en situation, hvor de borgere, som gerne vil have prøvet deres sag ved den instans, vi i dag kender som Højesteret, og som er den øverste instans i retssystemet, bliver trængt tilbage og ikke får muligheden for at prøve de sager, som de har kunnet prøve hidtil. Så kan vi godt se en udfordring i den måde, som det er strikket sammen på.

Det er jo sådan generelt, at domstolene er meget pressede i øjeblikket, af mange forskellige grunde. Der er propper rundtomkring i systemet, og det er jo så bl.a. derfor, at der har været et udvalg, der har kigget på, hvad man kunne gøre i forhold til at få tingene til at glide mere smidigt. Der er nogle fornuftige forslag i det, men der er også nogle ting, hvor man kan få fornemmelsen af, at det mere handler om at presse sager hurtigt igennem, og det kan måske komme til at gå ud over borgernes retssikkerhed. Der har jo bl.a. været en diskussion om beløbsgrænserne, om den justering, som man har overvejet i det her udvalg.

Vi mener i Dansk Folkeparti, at vi grundlæggende helt skal overbevises om, at det her ikke er et forsøg på at undgå sager ved domstolene. Vi vil meget gerne overbevises om, at der er fornuft i de ting, der ligger, men det er også klart, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen er nødt til at få rigtig gode argumenter fra regeringen, hvis vi skal ende ud med at sige ubetinget ja til forslaget, som det ligger her.

Det er vigtigt, at vi effektiviserer retssystemet, det er vigtigt, at vi sikrer korte sagsbehandlingstider, så man ikke bliver trukket igennem et retssystem i årevis, men det er altså også vigtigt, at vi sikrer, at adgangen til domstolene er god og nem for borgerne. Der må man jo sige, at der kan der være nogle risici med den udlægning, som det her forslag har fået. Det kan man ikke komme uden om.

Dertil kommer jo, at regeringen i finansloven begrænser mulighederne for at få retshjælp til at kunne komme igennem retssystemet, altså få hjælp til at klare sig i den jungle, som retssystemet nogle gange kan være for borgerne. Så den cocktail er ikke særlig rar for borgerne, nemlig hvis man både begrænser muligheden for at få prøvet sager og man så også begrænser mulighederne for de svagest stillede for at kunne få hjælp, i forbindelse med at de måske skal føre en retssag på et tidspunkt.

Så vi undrer os egentlig lidt over regeringens tilgang til hele det her område. Vi har forstået det sådan, at regeringen burde være en regering, der også tog hånd om de svageste stillede, og vi risikerer altså med den cocktail, hvor man både skærer ned i forhold til retshjælp og gør det sværere at komme til Højesteret med sagerne, at vi svigter de svagest stillede. Og er der brug for, at vi svigter de svagest stillede lige netop nu? Nej, det er der ikke.

Derfor vil vi have en kritisk tilgang til det her forslag, ligesom vi som sagt har en kritisk tilgang til, at de økonomiske forhold omkring retshjælpen forringes af den regering, der sidder nu.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Jeg synes, der er redegjort glimrende for det meste af indholdet af hr. Preben Bang Henriksen og fru Trine Bramsen, så jeg vil gøre det relativt kort.

Det her er meget teknik, og på mange måder kan man godt kalde det lidt en udløber af domstolsreformen. Jeg vil bare sige kort, at vi Radikale kan bakke op om de ændringer, der er i dette lovforslag, både i forhold til sagstilgangen til Højesteret og i forhold til ændringerne ved Sø- og Handelsretten. Vi glæder os over, at Højesteret fortsat står som et fyrtårn i vores retsvæsen, når principielle sager skal afgøres. Begge forslag bygger jo på anbefalinger, som det er nævnt, fra en arbejdsgruppe, og vi kommer til de øvrige anbefalinger, som hr. Peter Skaarup var inde på, senere. Det ser vi også frem til i Det Radikale Venstre.

For at opsummere vil jeg sige, at vi altså kan støtte forslaget samlet set.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Annika Smith.

Jeg holder denne tale på vegne af SF's retsordfører, som desværre ikke har mulighed for at være her i dag.

Det er vigtigt, at Højesteret kan koncentrere deres ressourcer om behandling af de sager, der har en principiel karakter, og som har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen i Danmark, så energien dermed bliver brugt på de sager, der har en generel samfundsmæssig betydning. Lovforslaget indeholder derfor en række forslag vedrørende anke af sager behandlet af landsret som første instans og sager behandlet af Sø- og Handelsretten som første instans, som skal sikre dette.

Derudover indeholder lovforslaget en udvidelse af Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle civile sager i første instans på nogle specialområder, herunder transportsager, markedsføringssager og sager om lov om finansiel virksomhed. Ved at udvide Sø- og Handelsrettens kompetencer kan man sikre en specialiseret ret, hvor der er mulighed for medvirken af specialiserede juridiske dommere og sagkyndige medlemmer til det forholdsvis lille antal sager, som netop har brug for det.

Det er et lovforslag, som er vigtigt at få grundigt belyst, og vi er i SF derfor meget tilfredse med, at Justitsministeriet iværksætter en supplerende høring af udvalgte interessenter på børneområdet, så vi kan sikre, at alle bliver hørt. Det giver det bedst mulige grundlag for en vurdering af forslaget. Domstolene har selv sat fokus på fortsat at sikre en effektiv retsudvikling i Danmark gennem egne projekter samtidig med en aktiv deltagelse i det store udredningsarbejde. Det er netop vigtigt, at vi bliver ved med at have fokus på, om vi kan gøre tingene bedre og mere effektivt i vores retssystem. Det vil lovforslaget være med til at sikre. SF kan derfor støtte op om forslaget.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Pernille Skipper.

Så har vi talerstolen i menneskehøjde igen.

Det her forslag vedrører jo en sikring af, at kun de mest principielle sager behandles ved landsretten som første instans og ved Højesteret som anden instans. Det gøres meget snedigt ved at indskrive de kriterier, der i dag gælder for sådan en situation, via bemærkningerne direkte i lovteksten. Det er et positivt sigte, og det kan betyde, at Højesterets ressourcer bruges på de sager, der kan betyde forandringer i retsanvendelsen, og som er meget principielle osv. Vi i Enhedslisten støtter de relativt simple mekanismer, hvormed man kan sikre det, som er indeholdt i det her lovforslag, bl.a. også muligheden for, at landsretterne afviser sager, som er henvist fra byretterne. Det indebærer jo praktisk set, at når de kan det, betyder det også, at landsretterne som en højere instans end byretterne fortolker retsplejelovens § 226 om, hvornår sager kan henvises, og det er jo naturligt nok, når det er en højere ret end byretterne.

Det er også helt overordnet set, vil jeg sige, og måske som en kommentar til Dansk Folkepartis ordfører, meget naturligt, at ikke alle borgere har ret til at få deres sag prøvet ved Højesteret. Jeg må sige, at jeg tror, de fleste har det sådan, at hvis man er underkendt, vil man meget gerne forsøge igen, og selvfølgelig skal der være muligheder for at få prøvet sine sager, også de civile, ved mere end én instans. Men det er også vigtigt, at vi reserverer Højesterets tid til de sager, som er meget principielle, og som kan ændre noget i retsanvendelsen i vores samfund i retssystemet som sådan, så ikke alle sager ender der.

Jeg vil dog knytte en enkelt bemærkning til lovforslaget, som drejer sig om Advokatrådets høringssvar. Heraf fremgår det nemlig, at en part i en sag kunne være tilbøjelig til at fravælge en behandling ved Sø- og Handelsretten i første instans, fordi det så vil kunne betyde usikkerhed om, hvorvidt sagen kan ankes direkte til Højesteret eller skal i landsretten som anden instans, og det kunne imødekommes allerede ved henvisningen, hvis det blev afgjort her, at sagen altså kan ankes til Højesteret og ikke til landsretten som en principiel sag. Det kunne man overveje. Men overordnet set er vi positive over for det her lovforslag.

Jeg vil dog samtidig sige, at det lovforslag, vi behandler nu, kun er et af flere lovforslag fra det udvalg under Justitsministeriet, som har beskæftiget sig med sagsbehandlingstiderne hos domstolene. Det er problematisk, at sagsbehandlingstiderne er så lange, som de er, og det tror jeg der er bred enighed om i Folketinget. Det betyder jo helt basalt, at retssikkerheden bliver svækket, og det er en stor ulempe for parterne i sagerne, som jo tit kan have stor betydning for den enkelte, når en sag trækker ud og og er meget lang tid om at blive afgjort. Derfor tror jeg også, vi alle sammen her er enige om, at der skal gøres noget ved det. Det kunne man jo først og fremmest have gjort – hvis jeg må have lov til at være lidt bagklog – ved at finansiere den omstillingsproces, der selvfølgelig kom i forbindelse med domstolsreformen. Men det gjorde man ikke.

Derfor vil jeg bare i al stilfærdighed blot sige – når vi nu står med det her fælles problem, som vi meget gerne vil være med til at løse i Enhedslisten, og vi er også meget positive over for det forslag, vi behandler i dag – at når vi taler om nedbringelse af sagsbehandlingstiderne ved domstolene, gør vi det, fordi det grundlæggende handler om retssikkerhed for os alle sammen i samfundet, og det problem bør man ikke løse ved at forringe adgangen til domstolsbehandling ad andre veje. Det er et forsøg på at hentyde til et forslag, som er født i samme udvalg under Justitsministeriet, hvor man vil indskrænke adgangen til anke i de såkaldte småsager. Det skal vi ifølge ministerens lovforslag diskutere i foråret, og dertil vil jeg blot sige igen: Man bør ikke forsøge at løse retssikkerhedsmæssige problemer ved at forringe retssikkerheden på andre måder.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg kan starte med at takke fru Pernille Skipper for at få talerstolen i fornuftig højde.

Så til lovforslaget her. Jeg vil starte med at sige, at vi sådan set er positivt indstillet over for det forslag, som ministeren kommer med her.

Vi synes, det er godt, at der kan blive mulighed for at få både en mere grundig og vel også en mere hurtig sagsbehandling i Højesteret, end tilfældet er i dag, ved at man sørger for, at nogle af de sager, der i dag kommer til Højesteret, fremadrettet ikke vil være der. Højesteret, som der står i forslaget, kan så koncentrere sig om sager af principiel karakter, der har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde. Dermed sørger vi jo også for, at de domme, som vil få konsekvenser for en række øvrige sager og for den måde, vi i øvrigt fortolker lovgivningen på, kommer hurtigere igennem systemet. Det vil komme alle til glæde og gavn, og derfor synes vi sådan set, at det er en ganske fornuftig ting.

Vi er – i lighed med hvad et par andre partier har sagt, og Dansk Folkeparti og Enhedslisten er dem, jeg har bemærket, men jeg håber sådan set, der er samme bekymring andre steder – bekymret for den indskrænkning i forhold til ankemuligheder i civile sager, som også skal behandles her i Folketingssalen i det nye år. Det kan man selvfølgelig godt vælge at se i sammenhæng med det her, men jeg håber i virkeligheden, at ministeriet besinder sig i den anden sag, så vi kun gør de ting, der ligesom samlet set har en gavnlig effekt, men ikke laver nogle hovsaløsninger, som gør, at folk føler, deres mulighed for at få en fair behandling bliver indskrænket. Det har vi ikke lyst til at medvirke til i Liberal Alliance. Men dette forslag siger vi ja til med glæde.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

For mig som konservativ er det vigtigt, at man i et retssamfund og et retssystem har mulighed for at få prøvet en sag, sådan at når den er afgjort ved en instans, har man så mulighed for at gå til en anden instans og få andre og nye friske øjne til at se på sagen, altså det, der hedder toinstansprincippet. Det er meget vigtigt for os, og det fastholder vi jo med forslaget her.

Men samtidig sker der det, at man præciserer, at Højesteret alene skal tage sig af sager, som har principiel karakter, og som er af generel betydning. Det er i virkeligheden også det, der hele tiden har været meningen med Højesteret. Tidligere sad de også og lavede almindelig sagsbehandling, for da var det jo anden instans efter landsretterne, men med domstolsreformen er det meningen at Højesteret skal koncentrere sig om de principielle sager, det, der har generelt betydning, der, hvor man skal definere: Hvor er retstilstanden henne? Og det synes vi at man rammer rigtig fint med det her lovforslag fra regeringens side, og derfor støtter vi det.

Tak til alle ordførerne, og så har den nye justitsminister mulighed for at afslutte.

Ja, og den mulighed vil jeg da bestemt ikke frasige mig, så her er jeg. Tak til alle for en positiv modtagelse og tak for de kommentarer, der er blevet givet til lovforslaget.

Venstre nævner et tvivlsspørgsmål vedrørende § 226, stk. 1, og til det vil jeg gerne sige, at det sådan set, som jeg forstår det, er ordlyden direkte skrevet ind fra reformen i 2006, der er videreført. Men jeg vil meget gerne vende tilbage med en skriftlig uddybning af ordvalget.

Alle ordførerne har været inde på, hvad det er, lovforslaget handler om, hvor vigtigt det er, at Højesteret kan koncentrere deres ressourcer om behandling af lige præcis de principielle sager, som jo altså, som fru Pernille Skipper også sagde, har generel betydning for retsanvendelsen og dermed er sager, som kan betyde, at lovpraksis bliver forandret alle andre steder i landet, eller som i øvrigt har generel samfundsmæssig betydning. Lovforslaget indeholder derfor en række forslag vedrørende anke af sager behandlet af landsretten som 1. instans og sager behandlet af Sø- og Handelsretten som 1. instans, der skal sikre dette.

Desuden udvides Sø- og Handelsrettens kompetence til at behandle civile sager i 1. instans på nogle specialområder, herunder visse transportsager, markedsføringssager og sager om lov om finansiel virksomhed. Forslaget bygger på anbefalingerne fra et enigt underudvalg med deltagere fra alle instanser ved domstolene, herunder Højesteret. Det er et velafbalanceret forslag, og forslaget har, og det er meget væsentligt for regeringen, tilslutning fra alle instanser ved domstolene.

Med disse ord vil jeg endnu en gang takke ordførerne for en god debat. Jeg ser frem til den fremtidige behandling af lovforslaget her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte komme under udvalgsbehandlingen.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.