Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,17. februar 2014Sagsnr.: 23643Dok.nr.: 634867
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 43 til L92 stillet den 7. februar 2014
(omtrykt den 9. februar 2014)efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 43 til L92:
”Mener ministeren, at man i højere grad kan beskytte vildt mod strejfende hunde iregeringensforslag til lovændring end tidligere?”Svar:
Hverken hundeloven eller mark- og vejfredsloven har til formål at beskytte vildt mod angreb frahunde. Dette foreslås ikke ændret.Efter den gældende mark- og vejfredslov er det, på baggrund af den såkaldte ”nødværge-bestemmelse”, lovligt at nedskyde eller på anden måde aflive en hund, der angriber andre husdyreller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom. Ordet ”ejendom” omfatter bl.a. husdyr,men ikke vildt. Vildt hører dermed kun under begrebet husdyr, hvis det opdrættes i menneskeligvaretægt. Mark-og vejfredslovens formål er således at beskytte anden mands ejendom og husdyr.Med lovforslagene L92 og L93 foreslås det, at bestemmelserne i mark-og vejfredsloven vedrørendehunde overføres til hundeloven. Efter overførslen af bestemmelserne fra mark- og vejfredsloven tilhundeloven vil det stadig ikke være tilladt at aflive en hund, der angriber vildt, idet vildt heller ikkefremover vil være omfattet af nødværge-bestemmelsen.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42