Svar:

Fødevarestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Susanne Nielsen, suppleant i foreningen Dansk Muskelhunde Union, spørger i sin henvendelsebl.a.til den omvendte bevisbyrde og til hvilke stamtavlesystemer, som kan godkendes somtilstrækkelig dokumentation.Fødevarestyrelsen kan oplyse, at der i Udvalget om hunde var enighed om, at en forbudsordningmåtte bygge på en model, hvor det er besidderen, der i tilfælde af tvivl skal dokumentere, atvedkommendes hund ikke tilhører en af de forbudte racer eller krydsninger, hvori de forbudte racerindgår. Det vil sige en omvendt bevisbyrde. På den baggrund blev dette indført i hundeloven.Politiet skal dog i første omgang – f.eks. på baggrund af en hunds udseende eller oplysninger frabesidderen eller andre – have rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund af enforbudt race eller blanding, før politiet kan kræve, at besidderen skal skaffe den nødvendigedokumentation for, at den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet. Politiet kan altså ikkeforlange dokumentation, når der ikke er nogen nærmere anledning til det.Der er ikke fastsat krav i hundeloven til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlæggefor at bevise hundens race.Besidderen af en hund kan f.eks. fremlægge en stambog vedrørende hunden eller erklæringer frapersoner, der kan redegøre for hundens afstamning. Det er i dag ikke umiddelbart muligt, vedhjælp af dna-test eller ved en dyrlægeundersøgelse, at bestemme en hunds race.

I lovforslaget L92 er det præciseret, hvad der forstås ved ”erklæringer fra personer, der kanredegøre for hundens afstamning”. Det fremgår, at sådanne erklæringerikke alene kan baseres påen vurdering af hundens udseende og adfærd. Der skal i stedet være tale om erklæringer, dervedrører hundens forældre, søskende eller tidligere generationer. Det er ikke nødvendigt, aterklæringerne er udarbejdet af fagpersoner, f.eks. dyrlæger.Det skal bemærkes, at dette er eksempler, og at også anden type dokumentation efter en konkretvurdering kan være tilstrækkelig – såsom registreringsattester, oplysninger i hundepas m.v.Der er ikke krav om, at stambøger skal være godkendt af foreninger eller organisationer fororganiseret hundeavl, og det er ikke et krav, at alle hunde fremover skal have en stambog.Det vil være politiet, der i de konkrete tilfælde i første omgang vurderer ægtheden af dendokumentation, som fremlægges. Hvis en sag indbringes for domstolene, vil det være retten, somvurderer ægtheden af den fremlagte dokumentation.”

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 92 stilletden 7. januar 2014.

Spørgsmål nr. 4:

Svar: