Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
København,13. februar 2014Sagsnr.: 23643Dok.nr.: 633343
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 38 til L92 stilletden 31. januar 2014afUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål nr. 38:”Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger,som fjerner den omvendte bevisbyrde i sager som handler om, hvilken hunderace en hundtilhører.”Svar:Et ændringsforslag med det anførte indhold vil kunne udformes på følgende måde:
”ÆndringsforslagtilL92 om ændring af lov om hunde(Ændring af bestemmelsen om skambid, optagning af strejfende hunde m.v.)Af ><, tiltrådt af ><
Til § 11)Før nr. 1indsættes som nyt nummer:»01. »§1 b, stk. 2, 3 og 4,ophæves.««[Ophævelse af krav om, at besidderen skal dokumentere, at hunden ikke tilhører en forbudtrace]2)Inr. 1ændres »I§ 1 bindsættes somstk. 5«"til: "»I§ 1 bindsættes somstk. 2"«.[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01Fax +45 33 14 50 42
Til nr. 1De foreslåede ændringer indebærer, at politiet ikke som hidtil i tilfælde af tvivl om, hvorvidt enhund tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er forbudte i medfør af lovens § 1 a,kan stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type.Til nr. 2Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af ændringsforslag nr. 1. ”
Jeg kan ikke tilslutte mig ændringsforslaget.Ændringsforslaget indebærer, atpolitiet skal bevise, at en hund tilhører en forbudt race.I Udvalget om hundevar der enighed om, at såfremt der måtte blive indført en forbudsordning, atså skulle en sådan ordning bygge på en model med omvendt bevisbyrde. Det betyder, at det erbesidderen, der i tilfælde af tvivl skal dokumentere, at vedkommendes hund ikke tilhører en af deforbudte racer eller krydsninger, hvori de forbudte racer indgår. På den baggrund blev dette indførti hundeloven.Det er vigtigt at bemærke om de gældende regler, at politiet dog i første omgang – f.eks. påbaggrund af en hunds udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre – skal have rimeliggrund til at formode, at der kan være tale om en hund af en forbudt race eller blanding, før politietkan kræve, at besidderen skal skaffe den nødvendige dokumentation for, at den pågældende hundikke er omfattet af forbuddet. Politiet kan altså ikke forlange dokumentation, når der ikke er nogennærmere anledning til det. Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til L163 (lov nr. 717af 25. juni 2010):”Som anført ovenfor lægger Justitsministeriet vægt på, at forbudsordningen må håndhæves på ensmidig måde, således at der ikke bliver tale om en form for forfølgelse af hundeejere.Det forudsættes i den forbindelse, at besidderens forpligtelse til at dokumentere, at hunden ikketilhører en af de forbudte racer, først vil blive aktualiseret, hvis politiet f.eks. på baggrund afhundens udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre har rimelig grund til at formode, atder kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet.”Der er ikke fastsat krav i hundeloven til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlæggefor at bevise hundens race.Besidderen af en hund kan f.eks. fremlægge en stambog vedrørende hunden eller erklæringer frapersoner, der kan redegøre for hundens afstamning. Det er i dag ikke umiddelbart muligt, vedhjælp af dna-test eller ved en dyrlægeundersøgelse, at bestemme en hunds race.I lovforslaget L92 er det præciseret, hvad der forstås ved ”erklæringer fra personer, der kanredegøre for hundens afstamning”. Det fremgår, at sådanne erklæringer ikke alene kan baseres påen vurdering af hundens udseende og adfærd. Der skal i stedet være tale om erklæringer, der
2
vedrører hundens forældre, søskende eller tidligere generationer. Det er ikke nødvendigt, aterklæringerne er udarbejdet af fagpersoner, f.eks. dyrlæger.Det skal bemærkes, at dette er eksempler, og at også anden type dokumentation efter en konkretvurdering kan være tilstrækkelig – såsom registreringsattester, oplysninger i hundepas m.v.Der erikke i dag og bliver heller ikke fremover krav om stamtavle til hunde.Det vil være politiet, der i de konkrete tilfælde i første omgang vurderer ægtheden af dendokumentation, som fremlægges. Hvis en sag indbringes for domstolene, vil det være retten, somvurderer ægtheden af den fremlagte dokumentation.Forbudsordningen indebærer, at der siden indførslenaf ordningen stilles krav om størreagtpågivenhed fra personer, der anskaffer hunde (rene racer eller blandinger), som ligner deforbudte racer i forhold til anskaffelse af dokumentation for hundens ophav. Dette fremgår også afden vejledning (nr. 59 af 21. juni 2010) som blev udstedt i forbindelse med indførslen afforbudsordningen. Vejledningen indeholder desuden en positivliste over hunderacer, der lovligtkan holdes, men hvor der er risiko for forveksling med hunderacer, der er omfattet af forbuddet.Positivlisten tjener således som en vejledning til personer, der vil være sikre på, at den hund, dekøber, ikke er omfattet af forbuddet.Fødevareministeriet kan oplyse, at der findes vejledning om dokumentationskravet, og at detforudsættes, at politiet håndhæver reglerne som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.Det er afgørende for at kunne håndhæve forbuddet, at der tillægges besidderen en omvendtbevisbyrde og besidderen vil, alt andet lige, altid være den nærmeste til at kunne dokumentere sinhunds race. Ophævelse af den omvendte bevisbyrde vil indebære, at forbuddet udvandes, idetflere vil anskaffe sig hunde af de racer, som i dag er forbudt. Her er det vigtigt at huske, at et afformålene med forbuddet er at reducere antallet af hunde af de forbudte racer.Jeg henholder mig til bemærkningerne til lovforslag om ændring af hundeloven L92 afsnit 2 ogsærligt til afsnit 2.3.3.7. og til besvarelsen af spørgsmål 4og spørgsmål 6 til L92.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth
3
