L 92 - 2013-14 - Bilag 47: Notat fra fødevareministeren

ProblemstillingFødevareudvalget forventes snarligt at afgive en tilføjelse til betænkning over L92 om ændringaf hundeloven. Som følge af drøftelser i udvalget vedrørende flere af de fremsatte ændrings-forslag oversendes dette notat til udvalgets orientering. Flere ordførere har ønsket en uddyb-ning af muligheden for deponering af betaling for internat i sager, hvor politiets afgørelse omaflivning af en hund er indbragt for domstolene, og hunden er anbragt i internat under sagensbehandling. Dette i forlængelse af ændringsforslag nr. 8 og 10 vedrørende sagers opsættendevirkning for domstolene samt anbringelse af en hund i pension under hele sagens behandlingfor domstolene.Fødevareministeriet har på denne baggrund nærmere undersøgt muligheden for et sådant mo-del.Opsættende virkning i dagEfter gældende regler har domstolene allerede i dag mulighed for efter anmodning at tillæggeen sag opsættende virkningefter en konkret vurdering. Til grund for domstolenes afgørelse lig-ger bl.a. en vurdering af, hvorvidt formålet med sagen forspildes, hvis ikke der gives opsæt-tende virkning. Efter Ombudsmandens praksis vil selve anmodningen om opsættende virkningnormalt blive tillagt opsættende virkning indtil domstolene har taget stilling til sagen.Ændringsforslagene nr. 8 og nr. 10Ændringsforslagene nr. 8 og nr. 10 er stillet af Dansk Folkeparti. Ændringsforslag nr. 10 inde-bærer, at såfremt en afgørelse om aflivning af en hund indbringes for domstolene, så har detteautomatisk opsættende virkning. Dette gælder både politiets afgørelse om aflivning, Rigspoliti-ets afgørelse om at klage over politiets afgørelse ikke skal have opsættende virkning ellerRigspolitiets afgørelse af selve klagesagen. Ændringsforslag nr. 8 giver politiet mulighed for atanbringe hunden i pension under sagens behandling for domstolene.Automatisk opsættende virkning i forbindelse med indbringelse af en sag om aflivning af enhund for domstolene vil betyde, at hunden ikke vil kunne aflives, før domstolen har behandletsagen og taget stilling til afgørelsen om aflivning, og kun, hvis afgørelsen om aflivning stadfæ-stes.Som anført i svaret på FLF L92 spm. 11 støttes ændringsforslagene nr. 8 og nr. 10 ikke af re-geringen.DyrevelfærdÆndringsforslagene nr. 8 og nr. 10 vil med stor sandsynlighed medføre meget lange interne-ringsperioder for de hunde, der er omfattet af sagerne, en periode, der kan blive endnu længe-re i tilfælde af, at dommen ankes. Det vurderes at være dyrevelfærdsmæssigt problematisk, at

hunden skal være interneret i så lang en periode. Dette vil dog i langt størsteparten af sagernemed stor sandsynlighed være tilfældet, da konsekvensen ellers vil være, at hunden ikke læn-gere er tilgængelig, når en eventuel aflivning skal gennemføres. Derudover vil der kunne værerisiko for, at hunden bider eller skambider igen i den mellemliggende periode. Dyrenes Beskyt-telse har overfor Fødevareudvalget givet udtryk for, at”DB finder det derimod uacceptabelt, atRigspolitiets afgørelse efter § 6 c, stk. 2, har opsættende virkning, da hunde derved kan endemed at sidde i pension i adskillige måneder eller sågar år. DB forudser, at der dermed kan skeen overtrædelse af Dyreværnslovens § 1, da det, såfremt politiet anbringer hunde i pension ilængere perioder, kan medføre angst, varigt mén og væsentlig ulempe for hunden.”RetssikkerhedDet må lægges til grund, at samfundet kan have tillid til at politiet på kompetent vis varetagerdets opgaver. Idet politiets afgørelser i øvrigt kan påklages til Rigspolitiet må det eksisterendeklagesystem anses for at tilgodese en grundig og retssikkerhedsmæssigt forsvarlig behandlingaf klagesager. Derudover indføres med L92 en mulighed for at inddrage en sagkyndig i skam-bidssager, hvilket styrker retssikkerheden yderligere. Dertil kommer, som nævnt, at domstole-ne allerede i dag har mulighed for at tillægge en sag opsættende virkning, såfremt der anmo-des om dette, når sagen indbringes for retten. Domstolene vurderer bl.a., hvorvidt sagsøgerhar mulighed for at vinde sagen samt om formålet med sagen forspildes, hvis ikke der givesopsættende virkning. Det er således vurderingen, at fastsættelsen af en regel om opsættendevirkning synes unødvendig.OmkostningerneI bemærkningerne til ændringsforslagene er det derudover forudsat, at politiet i første omgangafholder til internering, men at omkostningerne efter politiets skøn kan inddrives hos hunde-ejeren. Ud over de dyrevelfærdsmæssige problemer med ændringsforslagene formodes, at deomkostninger, som politiet afholder til internering, i et vist omfang vil være svære at inddrive,hvorfor omkostningerne med stor sandsynlighed vil blive afholdt af statskassen. Dette vurde-res ligeledes at være uhensigtsmæssigt.Samlet ses vurderes ændringsforslagene nr. 8 og 10 derfor at være såvel dyrevelfærdsmæs-sigt problematiske som unødvendige.Deponering af betaling for internatFlere ordførere tilkendegav, at det kunne være hensigtsmæssigt at få afdækket en model ved-rørende deponering af et skyldigt beløb som betingelse for at kunne anke en sag, som et mu-ligt udgangspunkt for et supplement til ændringsforslagene nr. 8 og nr. 10. Efter det oplysteskulle der i Justitsministeriet være planer om at indføre en sådan model på andre lovgivnings-områder.Fødevareministeriet har herefter forespurgt Justitsministeriet om oplysninger om en sådan de-poneringsmodel, og hvorvidt dette søges gennemført i regler på Justitsministeriets område.Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet formoder, at der henvises til et forslag, som blevnævnt af bl.a. Venstres ordfører i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslag nr. L 178. Ju-stitsministeren tilkendegav i den forbindelse, at der kunne stilles spørgsmål herom. Folketin-gets Retsudvalg har den 8. maj 2014 stillet et spørgsmål til justitsministeren, om hvorvidt kre-ditanke undgås, hvis det lovfæstes, at en anke forudsætter deponering af beløbet, samt forde-le og ulemper ved en sådan model. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Tom Behnke (K).Derudover vurderer Fødevareministeriet, at, uanset at Justitsministeriet ikke er ved at gen-nemføre en sådan model, at der er stor forskel på, om der er tale om deponering af et skyldigtSide 2 af 4

beløb eller deponering på forhånd af betaling for internering, idet betalingen for internering ik-ke et beløb, borgeren er dømt til at betale.Ligeledes vurderer Fødevareministeriet, at en sådan model vil kunne medføre visse retssikker-hedsmæssige problemer, idet det må formodes, at ikke alle hundeejere vil have mulighed forat kunne betale for internering af deres hund i de måneder eller år en sag for domstolene kanvare. Dermed bliver muligheden for anke et spørgsmål om økonomisk formåen, hvilket synesretssikkerhedsmæssigt problematisk. Yderligere vil det på deponeringstidspunktet ikke væremuligt at forudberegne de samlede omkostninger for hundeejeren. Dermed er de reelle øko-nomiske konsekvenser, af det at indbringe en sag for retten, uforudsigelige, og der vil kunneopstå situationer, hvor en sag fx er halvvejs ved retten, hvorefter hundens ejer ikke formår atrejse flere penge til betaling af internat. Dette vurderes at være yderst uhensigtsmæssigt forsåvel retssystemet, hundens velfærd samt i forhold til ejerens økonomiske situation.For så vidt angår deponering af betaling for internat i hundesager vurderes der derfor ikkeumiddelbart at være relevante paralleller på andre områder, der kan tjene som eksempel foren eventuel model på hundeområdet. Ligeledes vurderes en sådan model generelt at væreuhensigtsmæssig.Maksimal interneringstidEt andet forslag, som Fødevareudvalget har vist interesse for er ændringsforslag nr. 9, vedrø-rende en maksimal tid for politiets anbringelse af hunde i pension på 3 måneder, med en bødeaf betragtelig størrelse til hundens ejer, såfremt hunden ikke er tilgængelig, når en evt. afgø-relse om aflivning skal gennemføres.Når hunde interneres, dvs. anbringes i pension, for en længere periode, er det oftest, fordi sa-gen afventer behandlingen af sagen hos politiet eller en evt. klagesag hos Rigspolitiet. Fødeva-reministeriet vurderer, at politiet er opmærksomme på, at hunde bliver interneret under pas-sende forhold og derfor ikke lider overlast i forbindelse med interneringen i det omfang detteer muligt i den givne situation. Ligeledes vurderer Fødevareministeriet, at politiet prioritererbehandlingen af sager, hvor dyr er interneret i det omfang, politiet finder det muligt.Formålet med bestemmelsen er ifølge forarbejderne”at give politiet mulighed for at forhindre,at en hund forvolder skade på mennesker, dyr eller ting i det tidsrum, hvor politiet undersøger,om den pågældende hund skal aflives, og hvis en sådan afgørelse træffes, indtil aflivningenkan effektueres. Endvidere har bestemmelsen til formål at hindre, at hundens ejer eller besid-der skal kunne gemme hunden af vejen, f.eks. hos familie eller venner, inden der er truffet af-gørelse om, hvorvidt hunden skal aflives”.Hvis politiet ikke kan internere hunden under hele sagens behandling (hvis sagen ikke er af-gjort inden tre måneder), vil der kunne opstå en risiko for, at hunden ikke længere er tilgæn-gelig, når en eventuel aflivning skal foretages, eller det vil kunne risikeres, at hunden bider el-ler skambider igen. Ved fastsættelse af en maksimal interneringsperiode vil der desuden kunnevære et incitament for hundens ejer til at trække sagens behandling ud, da resultatet heraf vilvære, at hunden kommer hjem.Uanset at hundeejeren med indførelsen af en sådan regel vil kunne modtage en bøde, såfremthunden ikke er tilgængelig, når en afgørelse om aflivning skal eksekveres, vurderes en sådanmodel at ville modarbejde selve formålet med reglerne om farlige hunde. En bøde til hundeeje-ren sikrer ikke trygheden for borgerne i forhold til farlige hunde, og formålet med reglerne omaflivning er netop, at hundene ikke skal være en del af gadebilledet.

Andet alternativEn mere hensigtsmæssig løsning ville være såfremt udvalget i betænkningen anmoder fødeva-reministeren om, efter en 5-årig periode, at orientere udvalget om antallet af domme om afliv-ning af hunde af forbudte racer og om aflivning af hunde efter skambid, der måtte blive afsagti perioden, herunder om hvorvidt de afsagte domme er i overensstemmelse med politi-ets/Rigspolitiets afgørelser i de pågældende sager. Endvidere orienteres udvalget om omfangetaf sager vedrørende ovenstående, hvor der er anmodet om opsættende virkning samt domsto-lenes stillingtagen til anmodningen i de pågældende sager.Herefter vurderes, om det er relevant at indføre automatisk opsættende virkning i forhold tilindbringelse af sager for domstolene..