Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92 Bilag 43
Offentligt
11.04.2014
Åbent brev til Politikerne
Hundene på dødsgangenIgennem 3 ½ år har vi nu været vidner til ufatteligt mange hunde, som bliver konfiskeret og sat på"dødsgangen".Sagsbehandlingstiden varierer fra sag til sag, men typisk tager en sag mellem tre og 18 uger, altefter om ejerne påklager sagen eller ej.Til andenbehandlingen af hundeloven den 1. april hørte vi Orla Hav (S) sige: ”Vedtagelsen afændringsforslag nr. 8 og 10 risikerer at medføre, at hunde anbringes i pensionat i månedsvis, mensen retssag kører. Det er ikke et udtryk for ordentligt hensyn til dyrenes tarv og velfærd.” Derfor badhan efterfølgende om, at behandlingen af de to lovforslag L 92 skulle standses.MEN hundenes velfærd er allerede truet, som hundeloven er i dag. Mange af hundene, som bliverkonfiskeret og placeret på internater, bliver mildest talt ikke behandlet med hensyn til hundenstarv eller velfærd. Vi har set utallige eksempler på vanrøgt af de hunde, som interneres, nårpolitikredsen har dømt dem til aflivning.I mange af sagerne ser vi rent fysiske skader såsom muskelsvind, liggesår, fedtet og sammenfiltretpels, stort vægttab, hoste og svamp. Dertil kommer psykiske skader som lysskyhed, håndskyhedm.m.Sagen om hunden Enya taler sit tydelige sprog med hensyn til indstillingen overfor en hund, sommåske skal aflives: ”"Hunden har kun fået lige akkurat nok mad til at kunne stå på benene. Altandet ville være idioti, da vi jo troede, den skulle aflives." Kilde:http://www.tv2east.dk/artikler/enya-slap-aflivning
Sagen om Eddie
Eddie - Ubehandlet sår, efter seks uger på internat.Eddie sad interneret i seks uger. Bagefter blev han tilset af dyrlæge og hundesagkyndig, som ijournalen skrev:”Muskuløshund. Har tabt sig en del i hundepensionen. Overfladisk sår i huden påscrotum (pungen). Sår på forpoter. Hoste - mistanke om kennelhoste.”
Sagen om Mini, som sad interneret i to uger
Sådan så Mini IKKE ud, den dag hun blev konfiskeret. Mini har under de ”kun” to ugers ophold,tabt sig mere end tre kilo.
Mini plejede at se således ud...(billedet nedenfor)
Sagen om Karla, som var interneret i cirka otte uger
Karla havde flere sår og skader, hun var ekstremt stresset og havde tabt sig flere kg.
Sagen om lille Thor, som sad interneret i 18 uger”Ved Thors dyrlægebesøg dagen efter afhentningen fandt dyrlægen, sår, skæl, hoste, undervægt(4kg)”.
Sådan så Thor ikke ud, FØR han kom på internat og i politiets varetægt.
Sagen om schæferhunden Thor, som sad interneret i ni uger
Dyrlægen skriver blandt andet i sin rapport:”Hundenhar en tydelig muskelatrofi, især afmuskelgrupperne på bagparten og skulderpartiet, hvor muskulaturens volumen er væsentligtreduceret i forhold til, hvad der almindeligvis forventes hos lignende hunde med et normaltaktivitetsniveau.Samtlige hundens ribben er tydeligt erkendbare gennem huden, ligesom hoftebenene erfremstående. Hunden er efter mit skøn omkring 3-5 kg undervægtig.I hvile viser Thor en hurtig og besværet respiration. Hunden hoster gentagne gange, ogvejrtrækningen er tydeligt hørbar med en kraftig pibelyd på afstand.Ved bevægelse forstærkes hundens problemer, og hunden bliver yderligere stakåndet.
Hunden er tillige hæs og virker stivbenet. Han skal have hjælp til at hoppe ind og ud ad bilen ogbevæger sig omkring med en let stikkende gang.Ved den kliniske undersøgelse konstateres en legemstemperatur på 39,5 grader Celsius.”Dette er kun en lille håndfuld af, hvad vi har været vidne til gennem de sidste snart fire år, efter athundeloven blev ændret i 2010.Vi har gentagne gange gjort opmærksom på det gennem de sidste fire år. Vi har sendt klager, udenat forholdene har ændret sig, eller politiet har stoppet samarbejdet med disse steder.Det er muligt, at hundene står til aflivning. Det er muligt, at afgørelserne er fair nok, og at hundeneer en ting jf. dansk lov. Men det er levende væsner, vi har med at gøre, og vi skylder hundene atbehandle dem etisk, moralsk og dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, så længe de er her, og så længede er i live.Intet kan retfærdiggøre, at hundene efter ophold på ”politiets” internater har lidt fysisk og psykiskoverlast, som alle billeder og rapporter ovenfor bevidner.Når myndighederne har hundene i deres varetægt, er det deres pligt at sørge for, at de behandlesgodt og forsvarligt. Det er desuden myndighedernes ansvar, at de steder, som de gør brug af, leverop til gældende lov. Mange grufulde eksempler viser desværre, at det ikke er tilfældet.Foreningen Fair Dog påtænker endnu en gang at rejse sag om vanrøgt af hundene. Dette kan ske påbaggrund af to af foreningens seneste sager, hvor hundene er kommet hjem i en sørgelig stand.Dette er under al kritik og efter vores overbevisning en overtrædelse af dyreværnsloven.Der er lovgivning på området, og den lovgivning skal følges, også selvom hundene står på”dødsgangen”. Også myndighederne skal overholde landets love.Det er foreningens håb, at politikerne tænker sig godt om og inddrager de parter, der harerfaringer med hundeloven i praksis, så alle de grumme konsekvenser kan undgås i fremtiden, oghundene vil blive behandlet etisk og moralsk forsvarligt samt i overensstemmelse med gældendedansk lov.https://www.youtube.com/watch?v=3p7wKr_kM-M&feature=youtu.be
Foreningen Fair Dog, Krøjerup Overdrev 25, 4180 Sorø står til rådighed for yderligereoplysninger. Foreningens officielle telefon 60 19 43 12 besvares alle hverdage kl. 14 - 16.Foreningen kan også kontaktes via Facebook eller kontaktformularen påwww.fairdog.dk.