L 92 - 2013-14 - Bilag 18: Kopi af FLF alm. del - bilag 236 fra forrige samling: Henvendelse af 13/5-13 fra Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe vedrørende 5 punkts plan

EVALUERING AF HUNDELOVENDa hundeloven med raceforbud og særregler blev vedtaget i juni 2010 vedtog man også, athundeloven skulle evalueres 3 år efter ikrafttræden – dvs. pr. 1. juli 2013. Hvis man dennegang baserer en ændring af hundeloven på et ærligt, faktuelt og praktisk grundlag, er det enenestående chance for at sikre ansvarligt hundehold i Danmark.Effekten af hundelovenDansk Terrier Klub og vores særlige udvalg Bull Image Gruppen (BIG) har i hele forløbet kon-centreret vores indsats om løsning af problemet med farlige hunde. Derfor baserer vi os påandre seriøse aktørers dokumenterede resultater vedrørende effekten af hundeloven, som viher kort resumerer. Vi henviser i øvrigt til vores kildereferencer.Det er værd at bemærke, at det især er hundelovens forbudsbestemmelser, der har haft væ-sentlige retssikkerhedsmæssige følger for især ejere af hunde uden stamtavle.- Omvendt bevisbyrdeBestemmelsen om omvendt bevisbyrde ved hundens racefastsættelse har medført unø-dig aflivning af mange ikke stambogsførte hunde(1, 2, 3)(især blandingshunde), da hun-derace hverken kan fastsættes ved hjælp af dna test eller på grundlag af hundens ud-seende.(4, 5, 6)- RaceforbudDet er dokumenteret, at aggression ikke er racebestemt, og at et såkaldt ”kamp-gen”ikke eksisterer. Der er store forskelle på temperament inden for alle racer og alle blan-dinger.(7, 8)Derudover har opfostring og miljø afgørende betydning for en hunds adfærd.(9)Erfaringen viser, at forbud af racer ikke nedbringer antallet af bid på mennesker(10)ogdyr(11). I erkendelse heraf har flere lande/områder med mangeårig racespecifik lovgiv-ning derfor valgt at fjerne bestemmelsen om raceforbud fra deres lovgivning eksempel-vis Holland og Schleswig-Holstein.Raceforbuddet har desuden medført et øget ressourceforbrug hos politi og anklagemyn-dighed.(12)- Håndhævelse af lovenPolitiet har store problemer med at håndhæve loven, så alle er lige for loven. Adskilligeeksempler på uretmæssig aflivning samt pålagte påbud, der er baseret på hundens raceeller udseende i stedet for på episodens karakter, dokumenterer ulige ret for loven.(13)Velfungerende hunde er blevet påtvunget at bære mundkurv – ikke på grund af uønsketadfærd, men udelukkende pga. deres race eller udseende – på trods af, at dette forrin-ger hundenes livskvalitet væsentligt.Derudover er det dokumenteret, at hunde der bærer mundkurv, gør borgerne mereutrygge(14). Derfor bør mundkurv naturligvis kun påføres hunde, som har udvist uøn-sket adfærd.Etablering af observationslisten (den såkaldte OBS-liste) og indsamling af data iht. den-ne betyder, at bid fra en observationsliste-hund registreres, mens et fuldstændigt til-svarende bid fra en hund, hvis race ikke står på observationslisten, ikke bliver registre-ret. Således bliver hundeejere heller ikke på dette område behandlet lige.

KonklusionTrods hundelovens forbudsbestemmelser har vi alligevel et uacceptabelt problem med farligehunde i Danmark(10, 11). Det er således dokumenteret ud over enhver tvivl, at problemet skalløses ad anden vej end gennem forbud.LøsningHundeloven skal ændres, så forbudsdelen med omvendt bevisbyrde, raceforbud og særreglerfjernes. Lovgivningen skal gælde for alle uansvarlige hundeejere og alle hunde, der udviserfarlig adfærd.Hundelovens § 6 d., der vedrører forbud mod at besidde hunde, der deltager i hundekampe ogafholdelse af hundekampe, skal bibeholdes.Samtidig hermed indføres yderligere tiltag, der begrænser problemet med farlige hunde. Tiltag,der øger ansvarligheden og kompetencerne hos hundeejere og opdrættere, tiltag, der gør detenklere og mere effektivt at håndhæve loven samt tiltag, der giver alle lige ret for loven.Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe (BIG) har udarbejdet enoverordnet 5 punkts planmedløsningstiltag, der er inspireret af den eneste lovgivning, der dokumenteret har nedbragt antal-let af bid-episoder: Den såkaldte Calgary model.(15)Vi er naturligvis meget interesseret i at bidrage med uddybende materiale og yderligere inspi-ration til, hvorledes denne plan praktisk kan implementeres.

BIG’S 5 PUNKTS PLAN1. EjerlicensEn ejerlicens øger ansvarsbevidstheden hos hundeejere. Det medfører en begrænsning i antal-let af hunde med adfærdsproblemer, og den gør det muligt at forhindre hundeejere, der erfrakendt retten til at holde hund, i at erhverve flere hunde.Den kommende hundeejer skal erhverve en ejerlicens, før han/hun kan købe en hund. Hunde-ejeren betaler et årligt gebyr pr. ejerlicens. Der udstedes én ejerlicens pr. hund. Det er op-drætterens ansvar at sikre, at den kommende hundeejer har erhvervet en gyldig ejerlicens førkøb.En ejerlicens:Knytter hundeejeren entydigt sammen med hundens chipmærkning (f.eks. via cpr.nr.).Dermed kan hundeejeren altid identificeres.Medfører færre impulskøb og nedbringer dermed også antallet af hunde, som aflives år-ligt på grund af adfærdsproblemer, hvilket udgør op til � af hundepopulationen. Lavtsat svarer det til 10.-15.000 hunde årligt.(16)Forhindrer at borgere, der er frakendt retten til at have dyr, køber hund.Indgår i finansiering af en central hunderegistrering, understøttelse af velfungerendehunde og øget hundevelfærd.Der er omkring 585.000 hunde i Danmark(17). Så en årlig licens på eksempelvis 100 kr.pr. hund kan indbringe omkring 58,5 mio. kr. årligt til dette formål.

2. OpdrætterlicensEn opdrætterlicens medvirker til at fremme kvalitet frem for kvantitet i opdrættet, og det eraltid muligt at spore en hund tilbage til opdrætteren. Den giver mulighed for at identificereopdrættere, der i overvejende grad fremavler problemhunde og/eller overvejende sælger tiluegnede personer.En opdrætter skal erhverve en opdrætterlicens, før han/hun har lov til at få hvalpe på sin hund.En opdrætter er enhver, der får hvalpe på sin hund, det være sig racehunde eller blandinger.Opdrætteren betaler et gebyr for oprettelse og efterfølgende et gebyr pr. hvalp, når den chip-mærkes (som i dag ved registrering i Dansk Hunderegister).En opdrætterlicens:Knytter opdrætteren entydigt sammen med hunden via chipmærkning og f.eks. op-drætterens cpr-nummer. Derved kan opdrætteren af en hund altid identificeres.En opdrætter, der gentagne gange opdrætter dårligt fungerende hunde og/eller sælgerdem til uegnede ejere, kan således altid identificeres.Medfører en bedre forbrugerbeskyttelse af hundekøberen, da en hund altid kan førestilbage til den specifikke opdrætter.Indgår i finansiering af en central hunderegistrering, understøttelse af velfungerendehunde og øget hundevelfærd.

4. Bekæmpelse af hundehandelEt forbud mod import af hunde til videresalg begrænser antallet af dårligt fungerende hundeog sikrer i højere grad hundens velfærd.En stor del af problemerne med dårligt fungerende hunde stammer fra import af dårligt opfo-strede hunde. Det er både et væsentligt dyrevelfærds- som samfundsproblem. Derfor skal detforbydes at importere hunde med videresalg for øje.Effekten af et sådant forbud er, at:Borgeren (køberen), der importerer en hund, har direkte kontakt med den udenlandskeopdrætter. Køberen har dermed selv ansvar for at sikre, at import af hunden overholderdansk lovgivning, og at hunden er forsvarligt opfostret.Det øger dyrevelfærden - da der bliver en større andel af ansvarligt opfostrede hundeog dermed færre antal aflivede hunde pga. adfærdsproblemer.Det øger samfundssikkerheden, da antallet af adfærdsforstyrrede hunde grundet dårligopfostring nedbringes.

5. Bøder, regler og påbudTiltag som progressive bøder og landsdækkende regler for færdsel med hund i det offentligerum øger trygheden for alle i det danske samfund.Enkle generelle landsdækkende regler for færdsel med hund kan f.eks. være, at hunde altidskal føres i kort line i byzone, hvor andet ikke er angivet, og at hunde ikke må færdes på lege-pladser, skolegårde og sportspladser.Generelt medfører skærpelse af bøder og regler:Hårdere straffe for gentagne forseelser, der motiverer uansvarlige hundeejere til atændre adfærd.At det øger borgernes tryghed, når der er enkle og tydelige regler for, hvor færdselmed hund må foregå og på hvilke betingelser.

Påbud om mundkurv, line eller aflivning kan pålægges hunde, der af en hundesagkyndig pågrundlag af en standardiseret adfærdsbedømmelse vurderes som farlig/potentiel farlig.Såvel definition af hundesagkyndig som udarbejdelse af adfærdsbedømmelse skal ske på vi-denskabeligt grundlag og skal derfor foretages af Den Danske Dyrlægeforening/KVL.Det er nødvendigt, at skambidning præciseres både på basis af et veterinært/medicinsk oghundeadfærdsmæssigt grundlag. Dvs. at både skade og hændelsesforløb indgår i vurderingen.Et centralt hunderegister gør det muligt effektivt at håndhæve bødeforlæg og særlige påbud.

KILDER1. Dyrenes BeskyttelseDyrenes Beskyttelses holdning til raceforbuddet i Hundeloven (10. februar 2012).2. DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation)Udtalelse om Hundeloven af 1. juli 2010 (31. januar 2012).3. DyreværnetUdtalelse om Hundeloven af 1. juli 2010 (30. januar 2011)4. Den Danske DyrlægeforeningFagpolitisk konsulent Johanne Østerby: Det er ikke muligt at lave en test, der med sikkerhed kan be-stemme en hunds race.5. DDD.dkDen danske dyrlægeforenings webside vedr. hundeloven, herunder at det ikke er muligt at bestemme enhunds race ved DNA-test e. lign.6. Foreningen Fair Dogs plakat med lovlige vs. ulovlige hundeFotodokumentation, der viser, at lovlige og ulovlige hunde kan have samme udseende.7. University of veterinary medicine HannoverTina Johann: Assessment of the behaviour of Golden Retrievers in comparison to the behaviour of dogsconsidered dangerous according to the Dangerous Animals Act of Lower Saxony, Germany(GefTVO) of 5th of July 2000.8. Den Danske DyrlægeforeningPå mødet med Mette Gjerskov, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, den 13. marts 2013 under-stregede DDD, at stor videnskabelig undersøgelse viser, at der er meget store forskelle i tempera-ment/adfærd for enkelte hunde-individer inden for hver hunderace. Det betyder, at der ikke er fagligtbelæg for at definere nogen hunderace som farligere end andre.9. HundansvarsutredningenRapport udarbejdet for den svenske stat - 2.3.2 En hund kan vara farlig av många olika orsaker.10. Odense UniversitetshospitalNye tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital viser, at der i 2011 skete en mindrestigning i antallet af behandlinger efter hundebid på de danske skadestuer i forhold til årene før lovæn-dringen. 4.140 personer blev sidste år behandlet, hvilket er 200-500 flere end i årene tilbage til 2005.11. Foreningen Fair Dogs undersøgelse 2012Oversigt over hundebid før og efter hundeloven.12. JustitsministerietRetsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 65 angiver, at der fra 1. juli 2010 tiloktober 2011 alene har været 122 aflivningssager, hvoraf flere har omfattet aflivning af flere hunde(hvalpekuld).Udvalget for fødevarer landbrug og fiskeri 2012-13 FLF alm. del endeligt svar på spørgsmål angiver, atder fra 258 aflivningssager siden lovens ikrafttræden.Bemærk at nogle aflivningsager omfatter aflivning af flere hunde, eksempelvis hvalpekuldDertil kommer sager med pålæg, bøder og sager, der er behandlet med eller uden konsekvens for hun-deejer.

13. Foreningen Fair Dogs pressemeddelelse november 2011Pressemeddelelse af 2. november 2011 vedr. retssikkerhed og politiets ulige behandling af sager alt efter,hvilken race eller udseende hunden har.14. Journal of Veterinary BehaviorThe dog or its muzzle as a signal of danger for humans af Anaïs Racca, Claude Baudoin, Laboratory ofExperimental & Comparative Ethology, University of Paris, France.Oversættelse til dansk af Zøss Brabrand.15. Calgary3 år efter indførsel af den såkaldte Calgary model (23M2006 bylaw), rapporterede Calgary (Canada) omdet laveste antal hundebid i 25 år; 137 bid. Til sammenligning lå antallet i 1985 på 621 hundebid.16. Det Biovidenskabelige FakultetJørgen Damkjer Lund, Institut for produktionsdyr og heste. Afdækning af årsager til aflivning af familie-hunde i Danmark. Estimeret antal hunde, der aflives årligt pga. adfærdsproblemer.17. Dansk hunderegisterDanskhunderegister.dk angiver, at der ca. findes 585.000 hunde i Danmark.