Udkast til forslag til lov om ændring af lov om hunde har været i høring i perioden fra den 20.september 2013 til den 18. oktober 2013. Samtidig blev udkast til forslag til ændring af mark-og vejfredsloven sendt i høring på ny med det formål, at høringsparterne kunne se de to lov-forslag i sammenhæng.Lovforslaget om ændring af hundeloven indeholdt visse ændringer af hundeloven, som baserespå anbefalinger fra Udvalget om hunde i betænkning nr. 1524 om revision af hundeloven. Fø-devareministeriet har efterfølgende besluttet, at forslagene fra betænkningen ikke skal indgå ilovforslaget, jf. under pkt. 2.9.Der er modtaget høringssvar fra:Bevar den nye hundelov, Danmarks Jægerforbund, Dansk Dyreværn Århus, Dansk Hunderegi-ster, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Kennel Klub og Danmarks Civile Hundeførerforening,som har afgivet fælles høringssvar, Dansk Skovforening, Dansk Racehunde Union, Dansk Ter-rier Klub (Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe), DCA – Nationalt Center for Fødevarer ogJordbrug, Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd,DOSO, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnet – værn for værgeløse dyr, Dyreværnsrå-det, Feriehusudlejernes Brancheorganisation, Forbrugerrådet, Foreningen Dansk MuskelhundeUnion, Forsikring og Pension, Foreningen Fair Dog, Horesta (Hotel, Restaurant og Turisterhver-vet), Landbrug og Fødevarer, Politiforbundet, Powerdogs Denmark samt VisitDenmark.Herudover er der modtaget 15 høringssvar fra privatpersoner. I tre af disse svar angives det,at høringssvaret sendes på vegne af en af gruppe borgere.Forbrugerrådet har meddelt, at de undlader at forholde sig til lovforslag til ændring af hunde-loven og lovforslag om ændring af mark- og vejfredsloven, da rådet vurderer, at lovforslageneligger uden for rådets interesseområde. Politiforbundet og Dansk Hunderegister har oplyst, atde ikke har bemærkninger til lovforslaget om ændring af hundeloven.

1.1 Forbuddet mod 13 hunderacer og krydsninger, hvor disse racer indgår

Det Dyreetiske Råd anfører, at nogle af medlemmerne er mod et raceforbud. Disse medlem-mer mener ikke, at det materiale, der er fremlagt i rapporten om evaluering af hundelovensforbudsordning, understøtter opretholdelsen af et forbud. Disse medlemmer mener, at det erfokus på de enkelte individer, der vil kunne reducere problemerne og peger endvidere på, at etraceforbud kan give en falsk tryghed. Andre af Rådets medlemmer er mere betænkelige ved atfjerne raceforbuddet – eller mener, at forbuddet kan bevares for visse racer. Disse medlemmerfinder ikke, at det fremlagte materiale i rapporten om evaluering af hundelovens forbudsord-ning er tilstrækkeligt til at afvise, at hunde af de pågældende racer udgør en særlig risiko i deforkerte ejeres hænder. Disse medlemmer finder det påfaldende, at visse racer optræder hyp-pigere i statistikker over hundebid, både i Danmark og i udlandet, selv om grundlaget for den-ne overrepræsentation er uafklaret. Det Dyreetiske Råd nævner desuden, at disse medlemmerpeger på, at den videnskabelige usikkerhed om, hvorvidt hunde af de forbudte racer udgør etsærligt problem, indebærer en mulig risiko, som bør minimeres af hensyn til de potentielle ofrefor bid (både mennesker og dyr). Disse medlemmer mener endvidere, at hensyn til de menne-sker, der ønsker at opretholde et raceforbud, fx af hensyn til de potentielle ofre, eller fordi definder, at et raceforbud skaber tryghed, er mere tungtvejende end hensynet til dem, der øn-sker at kunne vælge hunde af de forbudte racer.Bevar den nye hundelov udtrykker stor tilfredshed med lovforslaget og mener, at forbudsord-ningen er den eneste måde at begrænse voldsomme bidsager på. Bevar den nye hundelov eraf den overbevisning, at hundes specifikke nedarvede egenskaber kan betyde, at de er særligtaggressive. Dette gælder særligt for Pittbull terrier. Der er ifølge Bevar den nye hundelov ikkestor erfaring med de vogtende hyrdehundetyper, som også findes på forbudslisten, men medtanke på hvad hundene er designet til, mener Bevar den nye hundelov, at risikoen for bidska-der begrunder, at forbuddet også mod disse typer hunde bevares. Bevar den nye hundelovbemærker desuden, at racerne på forbudslisten ikke er racer, der kan holdes af hvem somhelst, og som kræver meget af ejeren i forhold til at opdrage og socialisere hunden. Forenin-gen mener, at det der skal opnås med hundeloven, er tryghed og sikkerhed i hverdagen.Den omvendte bevisbyrde er ifølge Bevar den nye hundelov altafgørende for at undgå avl påde ulovlige racer, og den omvendte bevisbyrde skal bevares. Den vil også medvirke til at gørefolk mere ansvarlige ved anskaffelse af hund.Der er desuden modtaget høringssvar fra tre privatpersoner, som underskriver sig som ”grup-pen af bekymrede borgere og hundeejere” og ”os der har oplevet vores hunde er angrebet ogdræbt. I høringssvarene udtrykkes tilfredshed med lovforslaget, og med at forbuddet mod de13 racer opretholdes. Den seneste ændring af hundeloven har skabt en ændring i gadebilledet,og det er blevet mere trygt at færdes på gaden, og der er blevet færre kamphunde. Det oply-ses desuden, at der findes videnskabelig dokumentation, der understøtter fagligheden i et for-bud. I to høringssvar fra privatpersoner, nævnes det at det vigtigt at have fokus på de menne-sker, som er bange for hunde og at det er vigtigt at politiet håndhæver reglerne i hundeloven.Dansk Land- og Strandjagt bemærker, at foreningen støtter forbuddet mod besiddelse og avlaf 13 hunderacer.Dansk Kennel Klub og Danmarks Civile Hundeførerforening støtter fastholdelse af forbuddetmod Pittbull og blandinger heraf. Baggrunden er, ifølge foreningerne, dels en række alvorlige,konkrete sager gennem de sidste 10 år, dels Rigspolitiets statistik over de hunde, som efterhundeloven er blevet aflivet i medfør af skambidsbestemmelsen. De anfører, at statistikken vi-

ser, at de forbudte hunde, som udgør 2-3 pct. af Danmarks hunde, tegner sig for over 40 pct.af sagerne. Foreningerne mener, at selv med forbehold for visse fejlkilder, er det en helt mar-kant overrepræsentation, og at denne hundetype gennem årene har skabt en meget betydeligutryghed blandt både hundeejere og andre, hvilket også klart kommer til udtryk i evaluerings-rapporten fra KU SUND, som viser, at et flertal af både hundeejere og ikke-hundeejere ønskeropretholdelse af forbud mod visse racer/typer. Ifølge foreningerne udgøres de forbudte hunde iDanmark i alt overvejende grad af pitbulls/pitbullblandinger, mens næsten alle de øvrige racerpå forbudslisten sjældent eller aldrig ses og derfor ikke skal omfattes af et forbud. Dyrefondetstøtter Dansk Kennel Klub og Danmarks Civile Hundeførerforening betragtningers angåendepittbulls.Dansk Terrier Klub (Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe), DOSO (Dyreværnsorganisatio-nernes Samarbejdsorganisation), Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnet – værn for værgeløse dyr,Foreningen Dansk Muskelhunde Union, Foreningen Fair Dog og Powerdogs Denmark har tilken-degivet, at de ønsker, at forbudsordningen ophæves helt. Foreningen Fairdog, ForeningenDansk Muskelhunde Union og Powerdogs Denmark mener ikke, at der er videnskabeligt belægfor at opretholde forbuddet mod 13 racer og blandinger, hvor disse racer indgår.I flere høringssvar fra privatpersoner tilkendegives også kritik mod forbuddet og ønske om enophævelse af forbuddet. Nogle høringssvar fra privatpersoner nævner, at forbuddet medførerat hundeejere, som ejer hunde, der ligner de forbudte racer udsættes for chikane. I nogle hø-ringssvar fra privatpersoner omtaler også den sorg det medfører, når en hund, der betragtessom medlem af familien bliver aflivet.Dyrenes Beskyttelse finder lovforslaget uambitiøst, idet raceforbuddet ikke ophæves. DyrenesBeskyttelse meddeler, at foreningen er parat til at gå ind for et raceforbud, hvis der kan findesevidens for, at alle individer af en race kan karakteriseres som værende farlige. Dyrenes Be-skyttelse mener ikke, at evalueringsrapporten fra KU dokumenterer, at raceforbuddet har haften effekt, og at der ikke er faglig begrundelse for forbuddet.Foreningen Fairdog bemærker, at hverken den nuværende hundelov eller lovforslaget indehol-der elementer, som vil sikre, at Danmark vil få en reduktion af antallet af bid/skambid. Ifølgeforeningen sendes der igennem lovgivningen et signal til befolkningen om, at alene de 13 hun-deracer på listen samt blandinger heraf er farlige og kan bide. Yderligere vil loven og lovforsla-get skabe utryghed for de over 400.000 blandingshundeejere, idet lovgiver, imod normaldansk retstradition, fastholder den omvendte bevisbyrde overfor den almindelige borger. For-eningens høringssvar er bl.a. vedlagt materiale om hundeloven, og foreningens supplerendebemærkninger til Rigspolitiets opgørelse om antallet af aflivede hunde. I øvrigt henviser for-eningen til konkrete sager, hvor politiet har truffet afgørelse om aflivning efter hundeloven.Powerdogs Denmark mener, at det vil være katastrofalt for hunde og hundeejere at fastholdeforbudsordningen, og at den omvendte bevisbyrde fører til, at hunde risikerer at blive aflivetudelukkende på formodning om, at den kan være iblandet en af de forbudte racer. PowerdogsDenmark henviser til materiale, som er udarbejdet af Dansk Terrier Klub og Foreningen Fair-dog.Nogle høringsparter mener, at anmeldelser om forbudte hunde skyldes uenigheder mellem na-boer, og at man bruger anmeldelser af naboen som middel til chikane.Den Danske Dyrlægeforening henviser til, at forskningsresultater viser, at der er lige så storforskel på adfærden mellem individerne som mellem racerne, og at aggressiv adfærd ikke erraceafhængig. Foreningen mener, at samspillet mellem ejeren har langt større betydning. DenDanske Dyrlægeforening henviser til forarbejderne til lovforslaget, hvor det fremgår, at det ik-

I forhold til høringsparternes bemærkninger om forbuddet mod besiddelse og avl af 13 hunde-racer og krydsninger heraf, skal Fødevareministeriet henvise til ministeriets overvejelser omevaluering af forbudsordningen, som beskrevet i lovforslagets pkt. 2., hvoraf følgende bl.a.fremgår:”Fødevareministeriet vurderer ud fra det foreliggende materiale fra evalueringen af hundeloven----at der er en indikation af, at forbudsordningen har haft en effekt på borgernes oplevelseaf sikkerhed og tryghed,at hundelovens forbudsordning har haft den ønskede effekt på antallet af forbudtehunde,at det ikke er muligt hverken at af- eller bekræfte, om hundelovens forbudsordning harhaft en reducerende effekt på humane bidepisoder, ogat det tyder på, at forbuddet har haft en vis effekt på bidepisoder, der involverer andrehunde.

Samlet set bemærkes det, at evalueringen ikke giver håndfast dokumentation for hundelovenseffekt, og at det ikke med sikkerhed kan siges om den effekt, der dog ses, skyldes selve for-buddet mod bestemte hunderacer eller evt. holdnings-/adfærdsændringer blandt hundeejereeller en kombination af disse. Det bemærkes også, at de øvrige stramninger, der indførtesmed den seneste ændring af hundeloven i 2010 (f.eks. skambidsbestemmelsen) også - i kom-bination med forbudsordningen - kan have medvirket til den samlede effekt.Fødevareministeriet finder samlet set ikke anledning til at foreslå ændringer i forbuddet mod13 hunderacer og krydsninger, hvori disse racer indgår. Efter Fødevareministeriets opfattelseer der ikke et tilstrækkelig stærkt grundlag – hverken fagligt eller statistisk – for at ophæveordningen, også når henses til, at der ikke er enighed blandt adfærdsforskere om, hvorvidt derfindes racer, der er avlet til at angribe artsfæller. Fødevareministeriet har i den forbindelsesærligt lagt til grund, at det hensyn til borgernes sikkerhed og tryghed, der lå til grund for ind-førelsen af forbudsordningen, fortsat er lige så væsentligt at varetage i dag. Panelundersøgel-sen gennemført i forbindelse med evalueringen fra Københavns Universitet viser, at der erbred enighed om, at der bør være en forbudsordning, hvilket indikerer, at forbudsordningenskaber tryghed blandt både hundeejere og borgere uden hund. Samtidig anses det for sand-synligt, og det kan i hvert fald ikke udelukkes, at en ophævelse af forbuddet mod de 13 hun-deracer og krydsninger, hvori disse racer indgår, vil få antallet af denne type hunde til at stigeigen. Dette ville kunne medføre, at der på sigt ville forekomme flere bidskader forårsaget afdisse hunde. Fødevareministeriet bemærker i den forbindelse, at tal indhentet fra Justitsmini-steriet til brug for evalueringen af hundeloven viser, at der er aflivet 157 hunde, fordi de harskambidt. Ud af disse omhandler 66 sager hunde af racer, der figurerer på forbudslisten. Der-med udgør sager om forbudshunde, der skambider, over 40 % af det samlede antal sager omskambid, hvilket er bemærkelsesværdigt, eftersom det fremgår af evalueringen, at der er sket

et markant fald i antallet af forbudte hunde samt i forhold til, at de forbudte racer udgør en lil-le del af den samlede hundepopulation. Samlet set finder Fødevareministeriet på baggrund afovenstående ikke anledning til at foreslå ændringer i forbudsordningen.”

1.2 Observationslisten

Dansk Kennel Klub og Danmarks Civile Hundeførerforening samt Dyrefondet finder, at det erhensigtsmæssigt, at observationslisten ophæves.Bevar den nye hundelov ønsker observationslisten opretholdt for Rottweiler og StaffordshireBull Terrier, da der ifølge foreningen har været grimme bidskader herunder også på menne-sker, hvor disse racer var involveret. Tre år er ikke nok til at observere de to racer i.Dyrefondet støtter ophævelsen, da foreningen mener, at listen er uden formål, og at den ska-ber utryghed omkring de racer, som er anført på listen.Fødevareministeriet vurderer, at det ikke er relevant at opretholde observationslisten, somblev oprettet af Justitsministeriet i 2011, med henblik på i forbindelse med evalueringen atoverveje, om der var andre hunde, der også burde omfattes af forbudsordningen under hensyntil de enkelte racers egenskaber. I stedet foreslås det, at udviklingen i antal registrerede hun-de samt antallet af bidepisoder fremover løbende overvåges.

1.3 Skambid

Dansk Kennel Klub og Danmarks Civile Hundeførerforening, som har afgivet fælles hørings-svar, Dansk Racehunde Union, Dansk Terrier Klub (Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe),Den Danske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, DOSO, Dyrenes Beskyttelse, Feriehusudle-jernes Brancheorganisation, Foreningen Dansk Muskelhunde Union, Horesta (Hotel, Restaurantog Turisterhvervet), Powerdogs Denmark, VisitDenmark samt flere af høringssvarene fra pri-vatpersoner støtter, at der med forslaget angives en klar definition af skambid og at omstæn-dighederne omkring bidepisoden indgår i vurderingen.Bemærkningerne i høringssvarene er bl.a. at den udvidede mulighed for at inddrage hunde-sagkyndige i skambidssager vil øge retssikkerheden samt føre til mere korrekte vurderinger afskaden og af hundens adfærd.Dansk Kennel Klub og Danmarks Civile Hundeførerforening og Dyrenes Beskyttelse mener, atdefinitionen af skambid og definitionerne af overfald og anden uacceptabel og farlig adfærd børbeskrives direkte i lovteksten for at understrege vigtigheden af, at disse elementer inddrages ivurderingen af skambidssager.Et høringssvar fra en privatperson bemærker, at det er unødvendigt at inddrage sagkyndigevurderinger i sager om hundebid.Enkelte høringsparter har konkrete bemærkninger til definitionen af skambid.DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug mener, at den foreslåede definition afskambid ikke i acceptabelt omfang konkretiserer begrebet skambid, herunder at. ”Kriteriet bid-læsioner, der medfører tab af væv (bortset fra ubetydelige skader på hundeører) kan omfattealt mellem et friskt, ganske lille og næsten usynligt sår til et dybt kraterlignende gammelt sårmed skorpe. For at gøre definitionen operationel og så objektiv som muligt, bør dette kriteriumpræciseres både i relation til, hvornår skaden er opstået, og med hensyn til hvilke vævstyper,der tænkes på. Set i forhold til de øvrige kriterier kunne en relevant præcisering være ”bidlæ-sioner” opstået inden for de sidste 24 timer, der medfører tab af underhud eller underliggende

væv (bortset fra ubetydelige skader på hunde-ører)”. Udtrykket, ”ubetydelige skader på hun-deører”, bør dog ligeledes præciseres.”Dyreværnsrådet foreslår for så vidt angår lovforslagets definition af skambid, ”at arbejdsgrup-pens tredje kriterium (s. 21) udvides til også at omfatte bidlæsioner, der medfører vævs-beskadigelse, som f.eks. kraftige bid, hvor der har været beklædning mellem tænder og hud,som forhindrer at der går hul, men ikke at der sker en evt. knusning af væv”.Fødevareministeriet finder, at den definition af skambid, som er udarbejdet af arbejdsgruppenom skambid, er klar og bedst kan anvendes praktisk i relation til den foreslåede skambids-bestemmelse. Det er Fødevareministeriets vurdering, at der i forbindelse med skambid vil væ-re tale om så alvorlige skader, at skaden vil kræve hurtig behandling. Derfor vurderer Fødeva-reministeriet, at der i alle tilfælde vil være tale om friske sår i skambidssager, hvorfor yderlige-re præciseringer af kriterierne vil være overflødige. Hvis der er tale om blå mærker/knusningaf væv, vurderer Fødevareministeriet, at der ikke vil være tale om skambid, da skambid forud-sætter en egentlig bidskade. Dertil kommer, at det vil være vanskeligt at fastsætte kriteriet forbeskadigelse/knusning af væv, hvorfor sådanne sager forventes at måtte behandles efter hun-delovens § 6, stk. 2.

1.5 Debat om den danske hundelov i udlandet – påvirkning af turismen

Feriehusudlejernes Brancheorganisation, VisitDenmark og Horesta påpeger alle, at debattenom hundeloven har haft negativ betydning for turismen i Danmark.Feriehusudlejernes Brancheorganisation bemærker, at en opretholdelse af forbudsordningenskader Danmarks image i udlandet og vil føre til fortsat kritik og tab i relation til turisme. Or-ganisationen mener, at der bør iværksættes en række informationsinitiativer rettet til turisterog særligt tyske turister.Det konstateres, at usikkerheden og frygten hos tyske feriegæster er aftagende, men at kritik-ken og antallet af kampagner mod forbud og aflivning er stigende. Feriehusudlejernes bran-cheorganisation oplyser, at 30 pct. af de tyske familier, der lejer sommerhuse i Danmark,medbringer hund. Organisationen ønsker, at det lovforberedende arbejde og bemærkningerneindeholder en specifik stillingtagen til udenlandske hundeejere, der har deres hund med på fe-rie, så man sikrer trygheden for turister med hund.Behovet for en stor informationsindsats rettet mod tyske turister understreges. Der stilles for-slag om plakater, pjecer og hjemmesider.VisitDenmark bemærker, at Danmark har lidt et betydeligt tab af tyske turister, der har fra-valgt Danmark som rejsemål. Lovændringerne er klare forbedringer, men da forbuddet opret-

holdes, består det centrale angrebspunkt fra hundeforkæmpernes side, ifølge VisitDenmark,stadig.Fødevareministeriet er enig i, at det er vigtigt af hensyn til turisterne og turisterhvervet, atder er tilstrækkelig information til turister om den danske hundelov. Hertil bemærkes, at derallerede er gennemført initiativer, som har til formål at betrygge og informere turister, der erusikre ved at medbringe deres hunde på ferie i Danmark. Der findes information om hundelo-ven på Fødevarestyrelsens hjemmeside på engelsk og den tidligere fødevareminister har ud-sendt pressemeddelelser til tyske medier. Fødevareministeriet samarbejder derudover tæt medAmbassaden i Berlin. Fødevareministeriet planlægger diverse oplysningsinitiativer i forbindelsemed vedtagelse og ikrafttrædelse af lovforslaget, hvori yderligere oplysning til turister indgår.Fødevareministeriet mener ikke, at loven i øvrigt bør præciseres eller ændres, men at reglernebør være ens for både danske hundeejere og udenlandske hundeejere, der medbringer dereshund på ferie til Danmark. På den måde skabes der bedst gennemsigtighed i reglerne.Fødevareministeriet vurderer, at turisters bekymringer og spørgsmål afhjælpes bedst vedhjælp af information.

1.6 Ændringer af mark- og vejfredsloven – strejfende hunde

Landbrug og Fødevarer finder det beklageligt, at muligheden for at aflive hunde, der gentagnegange har strejfet, fjernes. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at muligheden opretholdes ogoverflyttes til hundeloven.Danmarks Jægerforbund opfordrer til, at bestemmelsen i mark- og vejfredsloven om mulighe-den for at skyde strejfende hunde opretholdes. Der henvises til, at Udvalget til forenkling af lovom mark- og vejfred i 2004 anbefalede, at loven skulle opretholdes uændret. Forbundet henvi-ser til, at lovforslaget bestemmer, at hvis den optagelsesberettigede ikke er i stand til at opta-ge hunden, skal der rettes henvendelse til politiet. Hertil bemærker forbundet, at det virkerbesynderligt, at man antager, at politiet er i stand til at fange hunden, når andre ikke kan, ogforbundet forholder sig skeptisk til, hvorvidt politiet har de fornødne ressourcer til at løfte op-gaven med optag af strejfende hunde.Dansk Skovforening mener også, at det er betænkeligt, at muligheden for at skyde strejfendehunde fjernes.Horesta og VisitDenmark bifalder, at muligheden for at skyde strejfende hunde fjernes.Dansk Skovforening og Dansk Land- og Strandjagt mener, det er en god ide og logisk at samleregler om hunde i hundeloven.Landbrug og Fødevarer og Dansk Skovforening finder, at muligheden for at aflive strejfendehunde fortsat skal være muligt, men efter tilladelse fra myndighederne.Flere andre høringsparter finder det hensigtsmæssigt at samle regulering om hunde i hundelo-ven.Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt at ændre mark- og vejfredsloven, så den blivermere tidssvarende og afspejler det syn, der er på kæledyr i dag. Fødevareministeriet finder, atregler om hunde skal samles i hundeloven for at gøre det lettere at se, hvilke regler der gæl-der for strejfende hunde. Der henvises i øvrigt til høringsnotat om høring om forslag til æn-dring af mark- og vejfredsloven. Fødevareministeriet har modtaget særskilt høringssvar til hø-ringen om lovforslag om ændring af mark- og vejfredsloven fra flere af høringsparterne.

1.7 Forslag om kørekort, uddannelse, ejerens ansvar

I høringssvarene påpeges vigtigheden af, at der fokuseres på hundeejerens ansvar i forhold tilkorrekt opdragelse af hunden, og flere mener, at det er ejerens håndtering af hunden, som harstørst betydning for hvilken adfærd hunden udviser.DOSO ønsker, at der indføres hundekørekort med særlige krav til besiddere af fysisk stærkehundetyper eller særligt krævende hundetyper.Dyrenes Beskyttelse foreslår, at uddannelse af hundeejeren tilføjes som et af de påbud, sompolitiet kan udstede i medføre af hundelovens § 6, stk. 1-3 (udover påbud om snor, hegn ogmundkurv).Foreningen Dansk Muskelhunde Union foreslår tvungen hundetræning og hundekørekort, somfinansieres ved en skat på hold af hund.Fødevareministeriet vurderer ikke, at der bør indføres regler om obligatorisk deltagelse i kur-sus for at opnå licens eller kørekort til at have hund. Sådanne regler ville ikke være proportio-nale set i forhold til den store del af befolkningen, der har forståelse for det ansvar, det er atholde hunde, samt i forhold den administration og de omkostninger, en sådan ordning vil af-stedkomme. Det vil efter Fødevareministeriets opfattelse have en større effekt at sætte fokuspå hundeejerens ansvar og viden. Dette sker bedst ved information til hundeejeren.I forbindelse med ændring af hundeloven vil der blive sat fokus på eksisterende initiativer somwww.tjekhvalpen.dk og de lovpligtige pasningsvejledninger. Endvidere vil der blive iværksatinformationsinitiativer om ændringerne af loven i forbindelse med lovens ikrafttrædelse.

1.8 Fremtidig registrering af hundebid og hunderacer, revisionsklausul, ny evalue-

ring

Dyrefondet mener, det er nødvendigt at beskrive den fremtidige overvågning af udviklingen iden danske bestand af hunde og i antallet af bidskader samt beskrivelserne af de involveredehunde mere præcist samt at finde og forpligte de nødvendige aktører og interessenter. Fondetmener endvidere, at det er ønskeligt at resultatet af en overvågning offentliggøres årligt.DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug mener, at såfremt der ønskes en solid bag-grund for at opretholde forbuddet på sigt, bør der foretages endnu en validering af forbuddetseffekt om nogle år.Dyreværnsrådet finder, at tre år er en meget kort periode med hensyn til på tilstrækkelig visat kunne vurdere effekten af forbuddet. Dyreværnsrådet ser gerne, at der sker registrering afalle bidepisoder med raceangivelse og biddets karakter.Det Dyreetiske råd bemærker, at det er nødvendigt fremover at sikre en mere systematisk re-gistrering af situationer omkring hundebid herunder hunderace.Dansk Terrier Klub mener, at der bør gennemføres en ny evaluering, fordi datagrundlaget forden evaluering, som nu er gennemført, var utilstrækkeligt.Det veterinære Sundhedsråd mener, at den videnskabelige dokumentation bør følges nøje, ogat der bør fastsættes en bestemmelse om revision med henblik på en vurdering af, om detfortsat er relevant at bibeholde samtlige racer på listen.Fødevareministeriet er enig i, at det er vigtigt og hensigtsmæssigt, at udviklingen i hundebidog hunderacer bedst muligt kan overvåges fremover.

2. Forslag som følge af betænkning nr. 1524 om revision af hundeloven

Som nævnt ovenfor indeholdt det udkast til lovforslag om ændring af hundeloven, som blevsendt i høring den 20. september 2013 indeholdt visse ændringer af hundeloven, som baserespå anbefalinger fra Udvalget om hunde i betænkning nr. 1524 om revision af hundeloven. Æn-dringerne fra betænkningen vedrører bl.a. udformningen af skilte til hunde, indgreb overforforstyrrende hunde, politiets kontrol med hunde samt ændringer af reglerne om lænkehundeog hunde, der opholder sig på steder, hvor der ikke er beboelse. Visse af anbefalingerne ved-rører politiets arbejde med kontrol af hunde, andre er begrundet i dyrevelfærdsmæssige hen-syn.Fødevareministeriet har efterfølgende besluttet, at forslagene fra betænkningen ikke skal indgåi lovforslaget. Fødevareministeriet har efter nærmere overvejelser vurderet, at hensynene bagudvalgets foreslåede ændringer bedre kan varetages på en anden vis og derfor ikke bør indgå ihundeloven. Dette skyldes bl.a., at hundeloven primært regulerer kontrol med hunde og ind-grebsmuligheder overfor farlige eller strejfende hunde. Desuden er visse af ændringerne base-ret på dyrevelfærdsmæssige hensyn, og sådanne regler kan som andre dyrevelfærdsregler ivisse tilfælde vise sig vanskelige at håndhæve i praksis. Af samme grund forventer Fødevare-ministeriet ikke, at det i alle tilfælde vil være muligt at efterforske sagerne i et sådant omfang,at det vil føre til en straffesag.Fødevareministeriet finder derfor, at de hensyn, som Udvalgets forslag skal varetage kan imø-dekommes ved hjælp af bl.a. oplysningsinitiativer.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution: Fødevarestyrelsen

Enhed/initialer: Dyrevelfærd og Veterinærmedicin/MEHUL

Sagsnr.:

Dato:

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov

om hunde

Bemærkninger til lovforslaget