Man kan læse længe på det her lovforslag, meget længe, men det behøver man egentlig ikke, for ret tidligt i lovforslaget fremgår det jo klart og tydeligt, at det, det her handler om, er ren teknik.
Det er et spørgsmål om, at man både i forhold til EU og i forhold til FN får nogle fælles spilleregler, og at man får nogle fælles definitioner og nogle fælles termer for, hvordan man håndterer den her lov og de her regler.
Reglerne er sådan set fornuftige nok – det er vi alle sammen enige om.
Det, man så gør her, er, at man så bare justerer det hele, sådan at vi er enige om, hvad det er, vi er enige om – altså nogle fælles regler og en fælles måde, vi skal tyde dem på.
Når det så er sagt, har jeg en enkelt ting, som jeg nu alligevel synes er lidt pudsigt i lovforslaget, og det er det, at der er en særlig undtagelse for de her regler for militær- og politifolk.
Militærfolk og politifolk må gerne tage deres våben med ind og ud af landet; det gør egentlig ikke noget.
Men så har man den meget finurlige tilføjelse:
Hvis bare ikke de sælger deres våben, når de er et eller andet sted i udlandet.
Der tænker jeg, at det jo sådan set er meget betryggende, at man har den regel, at politifolk, der er udenlands, ikke sådan må gå og sælge deres våben, men jeg tror næppe, det er en bestemmelse, som er særlig relevant i Danmark.
Men det viser jo noget om bredden i det her lovforslag, altså hvor mange lande det her lovforslag i virkeligheden omfatter, for der er jo så åbenbart nogle lande, hvor der er politi- og militærfolk, som, når de er på udlandsrejse, kunne finde på at sælge deres våben.
Det er jo helt utænkeligt set med vores øjne, men det må åbenbart være noget, man har behov for at lave særlige regler om.
Og det er jo så betryggende, at man har dem.
Så vi støtter lovforslaget.