Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 87
Offentligt
Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseEnhed:Sagsbeh.:Sags nr.:Dok. Nr.:Dato:Primær SundhedSUMLS130383814215704. april 2014
TALEPAPIRDet talte ord gælderTilhørerkreds:
Anledning:
Taletid:
Tid og sted:
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Tale vedr. samrådsspørgsmål A om L 87
(cirka 20-25 min., herefter spm.)
Tirsdag den 22. april 2014 kl. 14-15.30, lok 1-133
[Samrådsspørgsmål A: ”I forlængelse af 1. behandlingen af L 87og de af udvalget stillede spørgsmål anmodes om en drøftelse aflovforslaget.”]---oOo---[Indledning]Dagens samråd handler om regeringens lovforslag L 87 om fritsygehusvalg i psykiatrien, om retten til hurtig udredning og omdifferentierede ventetider til psykiatrisk behandling under detudvidede frie sygehusvalg.Udvalget har siden lovforslagets 1. behandling i Folketinget den5. december 2013 stillet et større antal spørgsmål til lovforslaget– 72 i alt – og har i forlængelse heraf ønsket en drøftelse af lov-forslaget i dette samråd.Jeg vil benytte lejligheden til at ridse formålet med lovforslagetop. Og jeg vil – inspireret af de mange udvalgsspørgsmål til lov-forslaget – redegøre for de vigtige rettigheder og pligter, det in-deholder. Herefter ser jeg frem til at drøfte lovforslaget med ud-valget.
Side 2---oOo---[Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter]Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske patienter har væretpå regeringens dagsorden fra dag 1. Det fremgår af regerings-grundlaget. Danskere, der rammes af sygdom, skal tilbydes eneffektiv og hurtig udredning og behandling. Regeringen indførerderfor udrednings- og behandlingsrettigheder – og med dettelovforslag også for psykiatriske patienter.I 2013 blev retten til hurtig udredning og differentieret ret tiludvidet frit sygehusvalg indført for somatiske patienter. Meddette lovforslag sikrer vi, at patienter - der henvises til sygehusmed henblik på udredning og behandling for psykiske lidelser –opnår samme rettigheder som alle øvrige patientgrupper.Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, så erligestilling det mål, regeringen forfølger.Lovforslaget består af tre elementer.- For det første opnår psykiatriske patienter den samme rettil hurtig udredning som somatiske patienter- for det andet får de mest psykisk syge samme ret til be-handling inden for én måned, som de mest syge somati-ske patienter har- og for det tredje ophæves den særregel, der har begræn-set psykiatriske patienters ret til det frie sygehusvalg.---oOo---[Udredningsret]Hurtig udredning er afgørende for, at en patient kan få den rigti-ge og nødvendige behandling – så hurtigt som muligt.
Side 3Udredning er en vigtig forudsætning for et succesfuldt behand-lingsforløb. Regeringen ønsker derfor at indføre en ny ret til ud-redning i psykiatrien, der gælder for såvel børn og unge som forvoksne.Patientrettigheden vil sikre, at psykiatriske patienter, som erhenvist til udredning på sygehus, udredes inden for 1 måned –hvis det er fagligt muligt. Hvis det ikke fagligt er muligt at udredepatienten indenfor 1 måned, så skal patienten have en plan fordet videre udredningsforløb. En plan der – som minimum – skalindeholde tid og sted for den eller de undersøgelser, som for-ventes at skulle gennemføres.Udredningsretten indfases, så den gælder med 2 måneders fristper 1. september 2014 – og med én måneds frist fra 1. septem-ber 2015.Hidtil har der ikke været en lovfæstet ret for de psykiatriske pa-tienter til en hurtig udredning. Det har resulteret i, at der i dager patienter med årelange forløb – og uden den afklaring, derkan sikre dem den rigtige behandling, den rette støtte og i sidsteende en tilbagevenden til et normalliv og en hverdag, der funge-rer.Udgangspunktet for denne lovændring er, at man ikke må ”giveslip” på patienten, før patienten er udredt. Målet er at undgåusammenhængende forløb, hvor patienter bliver kastet rundtmellem forskellige sygehuse, centre, afdelinger og klinikker. Deter vigtigt, at patienten oplever kvalitet og tryghed i forløbet – oghelt afgørende er det at tilgodese patientens behov for en hurtigafklaring.
Side 4Med udredningsretten giver vi altså en hjælpende hånd til depatienter, som tidligere er blevet kastet rundt i sundhedsvæse-net uden en afklaring, og derfor også uden udsigt til bedring.Jeg er opmærksom på, at det ikke i alle tilfælde vil være fagligtmuligt at udrede patienter inden for 1 måned. Man kan tænkesig situationer, hvor der som led i udredningen skal udføres enrække diagnostiske undersøgelser eller psykologiske tests i for-længelse af hinanden. Det kan være nødvendigt, hvis patienteneksempelvis har diffuse symptomer - eller hvis der er behov foren observationsperiode for at kunne vurdere, om patientenstilstand er stabil, forværres eller forbedres.For børn og unge skal de indledende sygehusundersøgelser somled i udredningen typisk afklare, hvilken behandling og indsats –og i hvilket regi – der er det rigtige tilbud. Her kan det være van-skeligt og tidskrævende at afgøre, om der er tale om problem-stillinger, der bedst afhjælpes i skoleregi eller af de sociale myn-digheder – eller i børne- og ungdomspsykiatrisk regi.Det er også sådan for nogle somatiske patienter – fx på det neu-rologiske område og for muskel-skeletsygdomme – at udred-ningsforløbene kan kræve længere tid. Og også på det psykiatri-ske område vil der i flere tilfælde være brug for en udrednings-plan.Forslaget om den nye udredningsret indebærer en ret for pati-enterne og - ikke mindst - en pligt for regionerne. Udrednings-retten forpligter regionerne, for de skal udrede patienten indenfor fristen, hvis det er fagligt muligt. Hvis det af kapacitetsmæs-sige årsager ikke kan ske på regionens egne sygehuse indenforfristen, har regionen pligt til at søge andre muligheder, herunderpå andre regioners psykiatriske sygehuse eller på private syge-huse.
Side 5
Regionen kan således indgå aftaler med private behandlingsste-der – for eksempel efter udbud – om at løse udredningsopgaverfor regionen, hvis det vel at mærke er, hvad der skal til, for atregionen kan opfylde sin udredningspligt.Private sygehuse opnår altså ikke nogenrettil aftale om at vare-tage udredningsforløb. Men regionen får enpligtog kan vælgeat indgå aftale med private behandlere, så de lever op til pligtenom at tilbyde udredning inden for 1 måned.Det vigtige for mig som sundhedsminister er ikke at give privat-hospitalerne ret til at indgå aftaler med regionerne. Jeg er opta-get afpatienternesret – deres ret til hurtig udredning med hen-blik på at blive behandlet hurtigst muligt. Det er regionens an-svar, at fristen overholdes ved at sikre de nødvendige tilbud.For så vidt angår regionens forpligtelse, så er jeg er faktisk over-bevist om, at alle involverede i sundhedsvæsenets drift – såvel iadministrationen som i klinikken – ønsker, at patienterne udre-des og behandles så hurtigt, godt og effektivt som muligt.---oOo---[Differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg]Patienternes behandlingsrettigheder i sygehusvæsenet tager ivid udstrækning udgangspunkt i, at man faktisk kender behand-lingsbehovet.Formålet med den differentierede behandlingsret er at priorite-re de mest syge patienter først og at give sygehusene fleksibili-tet i tilrettelæggelse af behandlingen. Forudsat lovforslagetsvedtagelse vil retten træde i kraft den 1. september 2014.
Side 6Regeringen vil sikre, at man som patient i det danske sundheds-væsen får den behandling, man har brug for, og i rette tid.Det er den nugældende unuancerede 2 måneds regel – for hhv.børn og unge og voksne - ikke en garanti for. Psykiatriske patien-ter er ikke ens og har derfor heller ikke det samme behov forbehandling. Derfor sikrer vi nu, at de patienter, der har størst ogmest påtrængende behov for at få igangsat et behandlingsfor-løb, også kommer til først.Med lovforslaget differentieres adgangen til det udvidede friesygehusvalg – altså rettigheden til, udover at kunne vælge mel-lem andre regioners offentlige sygehuse, også at kunne vælgemellem private aftalesygehuse.I dag har voksne, psykisk syge ret til udvidet, frit sygehusvalg,hvis regionen ikke kan tage imod – og påbegynde udredning ogbehandling – senest 2 måneder efter en henvisning fra fx egenlæge. Med den nye ret skal patienten væreudredtsenest enmåned efter henvisningen, og herefter skal den mest syge pati-ent i behandling senest en måned efter udredning, den mindresyge senest 2 måneder efter afsluttet udredning. Fremover harpatienten således ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis ikke regio-nen kan leve op til denne differentierede behandlingsret.Hvor hurtigt sygehuspatienterne kan gøre brug af rettighedenafhænger af lidelsens alvorlighed, funktionshæmning mv. Denvurdering af patientens behov, og dermed ret til behandling ef-ter 30 eller 60 dage, skal bygge på et konkret lægefagligt skønud fra vejledende kriterier, som fastsættes af Sundhedsstyrel-sen.De vejledende kriterier for fastsættelse af behandlingsbehovetændrer dog ikke ved regionernes forpligtelse i forhold til at til-
Side 7byde behandling inden for en tid, der – til alle tider – er lægefag-ligt forsvarlig. For eksempel kan en læge vurdere, at en patientskal tilbydes behandling akut, og akutte patienter skal naturligvisfortsat behandles akut.Netop fordi der er tale om lægens vurdering af den enkelte pati-ent, kan man ikke i dag sætte konkrete tal på, hvor mange pati-enter, der vil falde under de to kategorier for ventetid. Men vi vilfølge området, så vi får overblik over, hvordan patienterne for-deler sig.---oOo---[Ventetider i psykiatrien]Ifølge de seneste opgørelser fra landspatientregistret er dengennemsnitlige ventetid til behandling i voksenpsykiatrien ste-get fra 33 dage i 2008 til 43 dage i 2013. I børne- og ungdoms-psykiatrien er den gennemsnitlige ventetid derimod faldet fra 71dage i 2008 til 45 dage i 2013.Tendenserne i udviklingen skal ses i lyset af, at antallet af kon-takter i såvel voksenpsykiatrien som i børne- og ungepsykiatriener steget markant i perioden. Samtidig skal der tages det forbe-hold, at de gennemsnitlige ventetider dækker over betydeligevariationer i ventetider regionerne imellem.Region Syddanmark og Region Sjælland havde overordnet dekorteste gennemsnitlige ventetider - i 2013 - for såvel børn ogunge som for voksne. Region Nordjylland er stadig den region,der har den højeste gennemsnitlige ventetid for børn og unge,nemlig en ventetid på 97 dage – selvom ventetiden også her sesat være betydeligt reduceret fra 2012 til 2013. For voksne sesventetiden at være højest i Region Hovedstaden med 53 dage ogi Region Midtjylland med 51 dage.
Side 8
Det er min forventning, at lovforslaget og de nye rettigheder vilbidrage til at reducere de ventetider, vi ser i dag, endnu mere,og få dem bragt ned, så de svarer til de rettigheder, vi nu indfø-rer.---oOo---[Ret til frit sygehusvalg]Endelig – så sikrer dette lovforslag, at psykiatriske patienter fårreel mulighed for selv at vælge, hvor de vil behandles. Deres sy-gehusvalg skal også være frit, som det er for de somatiske pati-enter. Denne del af lovforslaget vil træde i kraft 1. september2014, sammen med den differentierede behandlingsret og før-ste step i indfasningen af den nye udredningsret.I dag er der i sundhedsloven mulighed for at begrænse psykiatri-ske patienters valgmulighed. Begrundelsen har været, at psykia-triske patienters valgmulighed kunne bryde kontinuiteten i be-handlingen ved hyppige ønsker om at skifte behandlingssted.Patientforeninger har påpeget, at denne mulighed i loven forbegrænsning er mere ”regel end undtagelse”.Mennesker med en psykisk lidelse – også mennesker med enpsykose – kan have lige så gode grunde til og skal have lige sågode muligheder for selv at vælge behandlingssted, som alle an-dre.Og når denne patientret nu præciseres, vil det på afdelingernetilskynde til mere dialog med patienten om dennes ønske – erden dialog god, så vil det styrke forholdet mellem patient ogpersonale, og kontinuiteten og kvalitet i behandlingsforløb kanopretholdes.
Side 9Fritvalgsmuligheden gælder ikke i samme omfang for de rets-psykiatriske patienter, som opholder sig på psykiatrisk hospital ihenhold til dom, kendelse eller farlighedsdekret. Her vil domsto-lene eller Justitsministeriet skulle tage stilling til en eventueloverflyttelse.---oOo---[Kapacitet i psykiatrien]Lovforslaget giver de psykiatriske patienter nye rettigheder. Deter regionerne, der skal leve op til dem, og det kræver kapacitet.Det har vi understreget i regeringsgrundlaget, og det har vi sik-ret i aftalerne mellem regeringen og regionerne om økonomien.Med økonomiaftalen for 2013 blev der derfor afsat 200 mio. kr.årligt til at påbegynde en kapacitetsopbygning af psykiatrien.Samtidig har regionerne igangsat en omstilling af psykiatrien. Enomstilling, der har fokus på pakkeforløb, centraliseret visitationog introduktion af styringsmodeller, der knytter aktivitet ogøkonomi tættere sammen. Denne omstilling skal ses i lyset afanalyser, der har vist et stort potentiale for bedre produktivitetog prioritering – og dermed mere effektiv brug af den eksiste-rende kapacitet.Og meget tyder på, at det er muligt at omlægge og effektiviserearbejdsgange. Jeg har med stor interesse bemærket, at RegionSyddanmark allerede per 1. januar 2014 gav de psykiatriske pa-tienter ret til udredning inden for 30 dage. Og det er positivt, atman også i Region Sjælland har besluttet at nå målet om en ud-redningsret på 30 dage i 2014 – og i Ugeskrift for Læger for treuger siden, fortalte regionen, at man der har nået målet i vok-senpsykiatrien. Denne udtalelse fra psykiatriens vicedirektørglæder mig.
Side 10
Med aftalen med regionerne for 2014 blev det videre aftalt, atudrednings- og behandlingsretten skal indføres i to faser. Regio-nerne har således vurderet, at de er i stand til at indføre den dif-ferentierede behandlingsret til udvidet frit sygehusvalg, samt enudredningsret på to måneder, per 1. september 2014 - og heref-ter en udredningsret på én måned per 1. september 2015.Den kapacitet, der kræves, skal både måles i kroner og ører og iantallet af hænder, der er til rådighed. Men det er vigtigt at un-derstrege, at nok kræver lovforslaget økonomi, men det vil ogsåfrigiveressourcer, når hospitalerne opnår fleksibilitet i deres til-rettelæggelse af behandlingsforløb med udgangspunkt i de dif-ferentierede ventetider.---oOo---[Regionernes overholdelse af de nye rettigheder]Jeg har besvaret 69 spørgsmål fra udvalget til lovforslaget. Endel af dem har det udgangspunkt, at regionerne ikke kan leve optil loven og ikke kan sikre patienterne deres rettigheder.Jeg vil gerne slå fast, at aftalen med regionerne og deres forsik-ring om, at de – med de afsatte midler, den igangværende om-stilling af psykiatrien og den gradvise indførsel af rettighederne–kanleve op til deres ansvar, er dette lovforslags udgangspunktfor succes. Og den aftale – der er indgået – er en aftale, som jeghar tillid til!Jeg er faktisk overbevist om, at det ikke bare er os herinde påChristiansborg, men også alle involverede i sundhedsvæsenetsdrift – såvel i administrationen som i klinikken – der ønsker, atpatienterne udredes og behandles så hurtigt, godt og effektivtsom muligt.
Side 11
Og jeg kan kun sige, at jeg finder det naturligt at basere voreslovgivning på tillid og samarbejde. Derfor har vi heller ikke i lov-forslaget fokus på sanktioner over for regionerne – som enkeltespørgsmål har gået på – men på indholdet i de udrednings- ogbehandlingsrettigheder, regeringen og regionerne er enige omat indføre.Desuden vil der også være en proces med Danske Regioner omimplementeringen af den nye lovgivning. Udover de midler, derblev afsat, og de økonomiaftaler, der blev indgået mellem rege-ringen og Danske Regioner i hhv. 2013 og 2014 – så vil status forfremdrift og de økonomiske rammer for implementering af ud-rednings- og behandlingsretten blive drøftet i forbindelse medde kommende økonomiforhandlinger for 2015.Når Folketinget nu forhåbentlig vedtager lovforslaget, og loventræder i kraft, vil vi selvfølgelig følge, om regionerne lever op denye forpligtelser. Sker det ikke, har vi selvfølgelig en ny situati-on, som vi må se på.---oOo---[Afslutning]Som sagt indledningsvist, så er det unikke ved dette lovforslagligestillingen af de psykiatriske og de somatiske patienter.Med de foreslåede ændringer vil vi samtidig opnå en regelfor-enkling, fordi vi får ét samlet regelsæt for psykiatriske og soma-tiske patienter i sundhedsloven, fremfor ét for børn og unge ipsykiatrien, ét for voksne i psykiatrien og ét for somatiske pati-enter. Det betyder, at vi i vores lovgivning ikke længere skalskelne mellem rettigheder til patienter, hvor der er mistanke omskizofreni eller galdesten.
Side 12
Det betyder mere gennemskuelige regler for såvel patienter somfor lægen, sygeplejersken og patientvejlederen – men også forde pårørende.Forslaget er en væsentlig forbedring for psykiatriske patientersudrednings- og behandlingsmuligheder - ikke mindst for dem,hvor det er allervigtigst – de alvorligst syge. I dag er der ingengrænser for, hvor længe et udredningsforløb kan trække ud – også længe, man ikke ved, hvad man fejler, har man ikke gavn afdet udvidede frie sygehusvalg.Samtidig vil de nye patientrettigheder medvirke til at reducerede ventetider, vi i dag ser – og især den ventetid, som betydermest for patienten, nemlig ventetiden på at få en diagnose. Medudredningsretten følger en ret til afklaring. Denne afklaring ernødvendig, for at kunne optimere behandlingsforløb og behand-lingsresultater for psykiatriske patienter. For den enkelte patienter det afgørende, at kvalitet og tryghed bliver fremtrædendeelementer i forløbet.Fordi lovforslaget bygger på en aftale indgået med Danske Regi-oner, er jeg sikker på, at både sygehusejerne og personalet viltilstræbe at udrede og behandle patienterne så godt og så hur-tigt som muligt. Og som sagt er der allerede regioner, der harvist vejen.1. behandlingen i december viste jo heldigvis, at der er bred op-bakning til lovforslaget. Det giver et godt udgangspunkt for det-te mødes drøftelser.