Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 87
Offentligt
Analyse afkapaciteten ipsykiatrien
11. december 2012
1
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Indholdsfortegnelse
1.2.2.1.2.2.3.4.4.1.4.2.4.3.4.4.4.5.5.5.1.5.2.5.3.5.4.5.5.6.6.1.6.2.6.3.7.7.1.7.2.7.3.7.4.
Hovedlinjer i kapacitetsudnyttelsen i psykiatrienIndledningBaggrund og indholdMetodiske afgrænsninger og definitionerStyringspraksis og tendenserBørne- og ungdomspsykiatrienØkonomi og personaleAktivitetNøgletalProduktivitetPotentialerVoksenpsykiatriØkonomi og personaleAktivitetNøgletalProduktivitetPotentialerRetspsykiatri
31111121525252941454953536072758085
Økonomi, personale og aktivitet i de retspsykiatriske specialfunk- tioner85Aktivitetsudviklingen for retspsykiatriske patienterPotentialerPatientforløbDatagrundlagMetode til beskrivelse af patientforløbPatientforløb i børne- og ungdomspsykiatrienPatientforløb i voksenpsykiatrien9399101102102105119
2
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
1. Hovedlinjer i kapaci-tetsudnyttelsen i psyki-atrien
Analysen har på langt de fleste punkter afdækket en megetbetydelig variation på tværs af regionerne, der afspejler for-skelle i organisering, arbejdstilrettelæggelse, patientforløbog givetvis også patientunderlag.I dette indledende kapitel er der foretaget en opsummering af de afdækkedehovedlinjer i kapacitetsudnyttelsen i psykiatrien forstået som den regionalepsykiatri og speciallægepraksis, mens den kommunale socialpsykiatri ikkehar været omfattet af analysen.
Styringspraksis og tendenserDen faglige og økonomiske styring inden for psykiatrien er i opbrud- fagligt blandt andet med øget indførelse af centraliseret visitationog pakkeforløb, og økonomisk med introduktion af styringsmodeller,der knytter aktivitet og økonomi tættere sammen.Tilsammen indebærer de igangværende og planlagte initiativer enbetydelig nyorientering af den faglige og økonomiske styring med etstort potentiale for bedre kapacitetsudnyttelse.De intentioner, som er indlejret i initiativerne indeholder og forud-sætter desuden et opgør med den traditionelle styringskultur base-ret på udstrakt decentralisering og selvstyring.Det er Deloittes vurdering, at mulighederne for at realisere den til-stræbte forbedring af styringen ville styrkes væsentligt ved etable-ring af et administrationsgrundlag, der muliggør en større præcisioni prissætningen af ydelser.Analysen viser, at den regionale psykiatri og speciallægepraksishidtil har fungeret som overvejende parallelle systemer uden megetsamarbejde og koordination.
3
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Børne- og ungdomspsykiatriAntal patienter i børne- og ungdomspsykiatrienAntallet af patienter er steget med 165 procent fra 2001 til 2011.Andelen af børne- og ungdomspopulationen i behandling i den regi-onale psykiatri varierer fra 0,9 procent i Region Nordjylland til 2,7procent i Region Syddanmark. De tre øvrige regioner ligger på 1,7-2,0 procent.Antallet af patienter i behandling hos speciallæge per 1.000 indbyg-gere under 18 år varierer fra 2,3 i Region Syddanmark til 4,9 i Regi-on Sjælland.Antallet af patienter per overordnet læge varierer fra 169 i RegionHovedstaden til 486 i Region Sjælland.
Udgifter til børne- og ungdomspsykiatrienDe samlede udgifter i den regionale børne- og ungdomspsykiatri ervokset med knap 5 procent om året i perioden 2008-2011.Udgifterne per patient i den regionale psykiatri varierer fra 36.000kr. i Region Syddanmark til 68.000 kr. i Region Nordjylland. Udgif-terne per patient per år i speciallægepraksis varierer fra 5.000-9.000kr.Region Midtjylland anvender en betydeligt større andel af de samle-de udgifter til ambulante aktiviteter end de øvrige regioner.
Stationær aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrienAntallet af sengedage per sundhedsfagligt årsværk i de stationæreenheder varierer fra 69 i Region Syddanmark til 104 i Region Ho-vedstaden.Antallet af indlæggelser per 1.000 indbyggere under 18 år variererfra 1,2 i Region Hovedstaden til 1,6 i Region Syddanmark.Antallet af sengedage per patient per år varierer fra 18,3 i RegionNordjylland til 46,3 i Region Hovedstaden.Antallet af påbegyndte indlæggelser er steget cirka 20 procent siden2001, men har været nogenlunde konstant siden 2008.3,1 procent af den samlede sengemasse blev i 2011 anvendt tilfærdigbehandlede patienter.
4
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ambulant aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrienAntallet af ambulante besøg per 1.000 indbyggere per år varierer fra61 i Region Nordjylland til 143 i Region Syddanmark.Antallet af ambulante besøg per patient per år varerier fra 4,9 i Re-gion Sjælland til 7,2 i Region Hovedstaden og 7,4 i Region Nordjyl-land.Antallet af ambulante besøg er fordoblet siden 2001, og den årligestigning har igennem de seneste år været på godt 10 procent.Antallet af ambulante ydelser per sundhedsfagligt årsværk i ambu-lante enheder varierer fra 226 i Region Midtjylland til 409 i RegionSjælland.Hver medarbejder i den ambulante regionale børne- og ungdoms-psykiatri leverer i gennemsnit 1,4 ydelser per dag (ydelser består afbesøg og ydelser uden besøg).I speciallægepraksis er det gennemsnitlige antal besøg per dag 2,7.
Patientforløb og -historik i børne- og ungdomspsykiatrienPatienterne har en længere sammenhængende behandlingshistoriki speciallægepraksis end i den regionale psykiatri. 20 procent af pa-tienterne i speciallægepraksis har været i behandling i hvert af åre-ne 2008-2011, mens det er 15 procent i den regionale psykiatri.Næsten samtlige patienter i børne- og ungdomspsykiatrien harmodtaget ambulante besøg i forbindelse med deres behandling, ogstørstedelen af patienterne har udelukkende modtaget ambulantebesøg.Ambulante forløb, der bliver afbrudt af et skadestuebesøg eller enindlæggelse, har en væsentlig længere varighed.Der er generelt stor variation i varigheden af de ambulante forløb påtværs af regionerne.
5
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Voksenpsykiatri (eksklusiv retspsykiatri)Antal patienter i voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)Antallet af patienter i den regionale psykiatri er steget med 25 pro-cent fra 2001 til 2011. Væksten varierer fra 10 procent i Region Ho-vedstaden til mere end 50 procent i Region Nordjylland.Antallet af patienter i voksenpsykiatrien varierer fra 17 patienter per1.000 indbyggere i Region Nordjylland til 27 i Region Syddanmark.Antallet af patienter i behandling i speciallægepraksis per 1.000 ind-byggere varierer fra 19,4 i Region Hovedstaden til 6,9 i RegionNordjylland. Dette udligner ikke forskellene for ovenstående tal forden regionale psykiatri, snarere tværtimod.Antallet af patienter per overordnet læge varierer fra 162 i RegionHovedstaden til 287 i Region Nordjylland.
Udgifter til voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)De samlede udgifter i den regionale voksenpsykiatri (eksklusiv rets-psykiatri) har målt i faste priser været næsten uændrede i perioden2008-2011.Region Hovedstaden anvender 60-70 procent flere kroner per ind-bygger til voksenpsykiatri end de øvrige regioner.Udgifterne per patient per år i den regionale psykiatri varierer fra74.000 kr. i Region Hovedstaden til 41.000 kr. i Region Syddan-mark. Landsgennemsnittet er 57.000 kr.Udgifterne per patient per år i speciallægepraksis er cirka 4.000 kr.Varierende fra cirka 3.300 i Region Sjælland til cirka 4.400 kr. i Re-gion Midtjylland.Region Midtjylland anvender en relativt større andel af de samledeudgifter til ambulante aktiviteter.
Stationær aktivitet i voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)Antallet af indlæggelser per 1.000 indbyggere per år varierer fra 15 iRegion Hovedstaden til 7 i Region Nordjylland.Antallet af sengedage per patient per år varierer fra 27 i RegionNordjylland til 12 i Region Sjælland.Antallet af sengedage per medarbejder i de stationære enheder va-rierer fra 192 i Region Syddanmark til 151 i Region Sjælland.Antallet af skadestuebesøg og påbegyndte indlæggelser er stegetmed henholdsvis 10 og 14 procent siden 2001. Den gennemsnitligeindlæggelsestid er reduceret med op imod en fjerdedel i samme pe-riode.Cirka 13 procent af den samlede sengemasse i den almene vok-senpsykiatri anvendes til retspsykiatriske patienter.Godt 3 procent af den samlede sengemasse blev i 2011 anvendt tilfærdigbehandlede patienter.
6
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ambulant aktivitet i voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)Antallet af ambulante besøg per 1.000 indbyggere per år varierer fra212 i Region Hovedstaden til 131 i Region Midtjylland.Antallet af ambulante besøg per patient per år varerier fra 12 i Re-gion Hovedstaden til cirka 8 i Region Syddanmark og RegionMidtjylland.Den ambulante aktivitet er steget med cirka 14 procent siden 2001,heraf 8 procent siden 2007.Hver medarbejder i den ambulante regionale voksenpsykiatri leve-rer i gennemsnit 2,3 ydelser per dag (ydelser består af besøg ogydelser uden besøg).I speciallægepraksis er det gennemsnitlige antal besøg per dag 7,7.Region Nordjylland har forholdsmæssigt det laveste antal patienter ibehandling, samtidig med at ventelisten er under landsgennemsnit-tet. Region Midtjylland har det relativt største antal patienter på ven-teliste og tilsyneladende den laveste produktivitet.
Patientforløb og -historik i voksenpsykiatrien (eksklusiv retspsykiatri)Patienterne har en lidt længere sammenhængende behandlingshi-storik i speciallægepraksis end i den regionale psykiatri.Op imod 10 procent af patienterne har været i psykiatrisk behand-ling i hvert af de seneste 10 år.Mere end hver fjerde af de patienter, der var i behandling i regionaltregi i 2011, har inden for de seneste 10 år også fået behandling ispeciallægepraksis.4 ud af 10 patientforløb er – set over en 10-årig periode – rent am-bulante.Patientforløb, der starter ambulant, forekommer væsentlig hyppige-re i de tre regioner vest for Storebælt end øst for. Det modsattegælder for patientforløb, der starter med et skadestuebesøg.Der er store forskelle mellem regionerne i varigheden af patientfor-løb, der afsluttes ambulant.
7
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
RetspsykiatriAntal patienter i retspsykiatrienAntallet af retspsykiatriske patienter er siden 2001 mere end tredob-let til cirka 3.900 i 2011, svarende til en stigning på 12 procent årligtover en 10-årig periode. I perioden fra 2007 til 2011 er stigningensamlet set på over 50 procent.Antallet af patienter i behandling per 1.000 indbyggere er på nogen-lunde samme niveau på tværs af regionerne.En meget betydelig del af den samlede retspsykiatriske aktivitet fo-regår uden for de specialiserede retspsykiatriske enheder – 40 pro-cent af sengedagene, 86 procent af indlæggelserne og 64 procentaf de ambulante besøg.Patienterne i Region Hovedstaden og Region Sjælland har en væ-sentlig længere sammenhængende behandlingshistorik end i de øv-rige regioner. I de to regioner har 6 ud af 10 patienter været i be-handling ubrudt de seneste 5 år, og en fjerdedel af patienterne haren ubrudt historik på mere end 10 år.I de specialiserede retspsykiatriske afdelinger varierer antallet afpatienter per læge fra 22 i Region Hovedstaden til 55 i RegionMidtjylland, hvilket til dels skal ses i sammenhæng med rekrutte-ringsmulighederne.
Udgifter til retspsykiatrienUdgifterne i de specialiserede retspsykiatriske afdelinger udgjorde i2011 knap 800 mio. kr.Udgifterne per patient i de specialiserede afdelinger er endog megetforskellige – med en variation fra knap 100.000 kr. per patient i Re-gion Syddanmark til over 500.000 kr. per patient i Region Hoved-staden og Region Sjælland. Det afspejler blandt andet, at fordelin-gen mellem stationære og ambulante patienter er meget forskellig.De samlede udgifter til retspsykiatriske patienter kan ikke gøres opfor den del, der behandles i den almene voksenpsykiatri.
Stationær aktivitet i retspsykiatrienSengekapaciteten i de specialiserede retspsykiatriske afdelinger erudvidet med cirka 100 pladser inden for de senere år, og en yderli-gere udbygning er planlagt.Den gennemsnitlige varighed af indlæggelserne i de retspsykiatri-ske specialafdelinger er generelt høj, men varierer mellem regio-nerne.Antallet af påbegyndte indlæggelser for alle retspsykiatriske patien-ter under ét er steget i samme takt som antallet af patienter – det vilsige 12 procent om året i gennemsnit siden 2001.
8
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ambulant aktivitet i retspsykiatrienDen ambulante aktivitet for de retspsykiatriske patienter er stegetmed 12 procent om året i gennemsnit siden 2001. Der var 48.000ambulante besøg i 2011.I Region Hovedstaden og Region Midtjylland er der cirka 20 ambu-lante besøg per unik ambulant patient årligt. I de øvrige regioner erdet tilsvarende tal lavere end 10.Cirka 35 procent af de ambulante besøg udføres af de specialisere-de retspsykiatriske afdelinger. Region Syddanmark skiller sig ud pådette punkt, idet andelen her er 75 procent. I Region Hovedstadenog Region Sjælland er den omvendt kun 20-30 procent.
Patientforløb og -historik i retspsykiatrienDe retspsykiatriske patienter har meget langvarige behandlingsfor-løb.Den gennemsnitlige indlæggelsestid på de specialiserede retspsy-kiatriske afdelinger er næsten 240 dage.Hver anden af de retspsykiatriske patienter har været i psykia-trisk behandling i hvert af de seneste 4 år, og hver fjerde har været i psykiatrisk behandling i hvert af de seneste 10 år.
9
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Udvalgte centrale nøgletal for 2011RegionRegionHoved-SjællandstadenRegional psykiatriAntal personer i behandling (unikke CPR-numre)Antal personer i behandling i procent af antal indbyggere (under 18 år)Tilrettede driftsudgifter per indbygger, kr.Tilrettede driftsudgifter per person i behandling (unikke CPR-numre), kr.Børne- og ungdomspsykiatriÅrsværk, sundhedsfagligt personaleAntal patienter per overordnet lægeSengekapacitet – antal disponible sengeSengedage per stationært årsværkAmbulante ydelser per ambulant årsværkAntal ambulante ydelser per dag per sundhedsfagligt årsværkSpeciallægepraksisAntal aktive ydernumreAntal patienter (unikke CPR-numre)Antal patienter per ydernummerAntal personer i behandling per 1.000 indbyggere (under 18 år)Gennemsnitlige udgifter per patientAntal besøg per patientAntal besøg per ydernummer per dagRegional psykiatriAntal personer i behandling (unikke CPR-numre)Antal personer i behandling per 1.000 indbyggere (over 18 år)Tilrettede driftsudgifter per indbygger, kr.Tilrettede driftsudgifter per person i behandling, kr.Årsværk, sundhedsfagligt personaleAntal patienter per overordnet lægeVoksenpsykiatriSengekapacitet – antal disponible sengeSengedage per stationært årsværkAmbulante ydelser per ambulant årsværkAntal ambulante ydelser per dag per sundhedsfagligt årsværkSpeciallægepraksisAntal aktive ydernumreAntal personer i behandling (unikke CPR-numre)Antal personer i behandling per 1.000 indbyggere (over 18 år)Antal patienter per ydernummerGennemsnitlige udgifter per patientAntal besøg per patientAntal besøg per ydernummer per dagRegional psykiatriAntal personer i behandling (unikke CPR-numre)Antal personer i behandling per 1.000 indbyggere (over 18 år)RetspsykiatriTilrettede driftsudgifter per indbygger, kr.Tilrettede driftsudgifter per person i behandling, 1.000 kr.Årsværk, sundhedsfagligt personale (retspsykiatriske enheder)Antal patienter per overordnet læge (retspsykiatriske enheder)Sengekapacitet – antal disponible sengeSengedage per stationære årsværk (retspsykiatriske enheder)Andel af sengedage uden for retspsykiatriske enhederAndel af ambulante besøg uden for retspsykiatriske enheder5310,4021554429026,612836546 %80 %1170,18965225539,02345373 %72 %9160,98889010461,13033563 %25 %6450,6620731421371,78339521 %48 %3020,661051596460,42219334 %59 %35.1753.1937117,53019334 %59 %1.9800,4618340179737,431633040 %64 %6926.142193793.6584,17,42510.289164123.3253,97,6188.45194704.0621,53,4279.824103644.3924,06,983.16273954.10711,020,5.......14757.868133943.8074,17,632.30924,01.71571.3172.5031629641645092,412.98020,31.04151.2197292542961516072,925.19426,91.07139.7481.3023164711925202,519.29719,81.00550.8411.2232483621743991,97.98617,51.01257.8115862872301825662,7........94.33621,71.24557.3826.3422242.3231714972,371.1741683,39.5287,22,138812944,97.3194,92,426063032,35.4505,51,927263632,56.8515,84,515005004,05.0227,45,2.......153.8872593,27.3126,02,76.1071,725455.85144216966,91003371,63.5132,024744.81616548632934091,97.1232,726634.88532240444,1693141,55.0921,829456.31534329149962261,11.1060,915563.971781509902711,3........22.1991,825449.7551.349267193913001,4RegionSyddan-markRegionMidt-jyllandRegionNord- SikringenjyllandHelelandet
10
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
2.
Indledning
2.1.
Baggrund og indhold
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse m.fl. har i august 2012 bedt Deloitteom at udarbejde en analyse af kapaciteten i psykiatrien. Formålet med ana-lysen har været (1) at kortlægge psykiatriens kapacitet og økonomi, (2) atbelyse muligheder og barrierer for en bedre kapacitetsudnyttelse og (3) atvurdere det fremtidige kapacitetsbehov. Kapacitetsanalysens tematiske ind-hold er sammenfattet i figuren nedenfor.123
Kortlægning af eksisterendekapacitet og økonomi• Kortlægning af økonomiskeressourcer og personale• Kortlægning af aktivitet• Opgørelse af kapacitet i forholdtil særlige målgrupper
Muligheder og barrierer forbedre kapacitetsudnyttelse• Tilrettelæggelse af patientforløb
Fremtidigt kapacitetsbehov
• Benchmarking af faktiskkapacitetsudnyttelse• Initiativer og redskaber til godkapacitetsudnyttelse• Identifikation af barrierer forgod/bedre kapacitetsudnyttelse
• Muligheder for optimering ogtilpasning af den samledekapacitet• Potentialer for en bedrekapacitetsanvendelse
Denne rapport præsenterer hovedresultaterne af kapacitetsanalysen.Analysen har omfattet både den regionale psykiatri og speciallægepraksis ogbåde børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og retspsykiatrien.Derimod har analysen ikke omfattet kapaciteten i kommunernes socialpsykia-triske tilbud og samspillet mellem sidstnævnte og den regionale psykiatri.Ligeledes har psykiatriske patienters anvendelse af tilbud hos praktiserendelæger kun været omfattet for så vidt angår den specifikke ydelse samtalete-rapi.Kapacitetsanalysen er gennemført inden for en meget kort tidsperiode framedio august til ultimo oktober 2012. Grundlaget for analysen har for detførste været en kvalitativ kortlægning af regionernes organisering og sty-ringspraksis baseret på besøg i de enkelte regioner. Der er gennemført inter-view med de stedlige psykiatriledelser og udvalgte afdelingsledelser inden forbørne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og retspsykiatrien. For detandet er der gennemført en kvantitativ analyse baseret på dels registerdatafra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret, dels på økonomi- ogpersonaledata, der er oplyst eller stillet til rådighed af regionerne.Ambitionen med kapacitetsanalysen var fra starten at foretage en kortlæg-ning af økonomi, personale og aktivitet 10 år tilbage i tiden. Dette er lykke-
11
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
des, for så vidt angår aktivitetsopgørelserne. For økonomi og personaleres-sourcer har regionerne derimod ikke haft data, der modsvarer ønsket om en10-årig analyseperiode. Det skyldes først og fremmest, at der ikke i regioner-ne er opbevaret oplysninger om økonomi og personale i de tidligere amter,men også at der igennem de seneste år er foretaget mange og forholdsvisomfattende organisatoriske ændringer i psykiatrien i flere af regionerne. Dentekniske implementering af disse ændringer i de administrative it-systemer ersket på en sådan måde, at det har været vanskeligt for regionerne at udledekonsistente tidsserier for økonomi og personale på underliggende organisa-toriske enheder – og inden for den tidsramme, der har været for kapacitets-analysen, har dette ikke været muligt.Endelig har det været intentionen med kapacitetsanalysen at foretage enopdeling af økonomi og personale på ambulante og stationære funktioner.Regionernes registreringsramme giver imidlertid ikke umiddelbart mulighedfor dette. Deloitte har foretaget en sådan opdeling for 2011, der hovedsage-ligt baserer sig på oplysninger fra regionerne, men som også i et vist omfangberor på beregningsmæssige forudsætninger. Det har ikke været muligt atføre opdeling af ambulant og stationær aktivitet tilbage til tidligere år.Trods de nævnte begrænsninger i grunddata er det Deloittes vurdering, atnærværende kapacitetsanalyse tilvejebringer en lang række informationer oganalyser om aktiviteten og kapaciteten i psykiatrien, der ikke har foreliggettidligere. Afrapporteringen præsenterer en række overordnede aspekter afregionernes organisering og styring samt en vurdering af fremadrettede mu-ligheder og barrierer for en bedre kapacitetsudnyttelse. Desuden præsente-res et forholdsvis bredt udsnit af resultater fra den kvantitative kortlægning,uden at der er tale om en fuldstændig beskrivelse. Dybden og bredden i af-rapporteringen er således afpasset efter de rammer, der har været for projek-tet.Rapporten er disponeret på følgende måde:Kapitel 3 præsenterer en række hovedtræk ved den aktuelle styringspraksisog de tendenser, der præger den styringsmæssige udvikling af psykiatrien.Kapitel 4-6 præsenterer analysen af kapaciteten i henholdsvis børne- ogungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien og retspsykiatrien.Kapitel 7 præsenterer hovedtræk af den gennemførte analyse af patientfor-løb og patienthistorik. Supplerende data, herunder patientforløbsbeskrivelserfor udvalgte diagnosegrupper, fremgår af bilag til rapporten.
2.2.
Metodiske afgrænsninger ogdefinitioner
Kapacitetsanalysen er baseret på en række metodiske afgræsninger og defi-nitioner. De væsentligste afgræsninger og definitioner for opgørelse af øko-nomidata fremgår af nedenstående boks.
12
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Metodiske afgræsninger og definitioner for opgørelse af økonomidataUdgifterne til den regionale behandlingspsykiatri er opgjort på grund-lag af de tilrettede driftsudgifter.Udgifterne til voksenpsykiatrien i 2011 er fordelt mellem voksen al-men og retspsykiatri på baggrund af de detaljerede afdelingsregn-skaber for 2011.Den relative fordeling af udgifter mellem stationær og ambulant be-handling inden for alle tre områder (børn og unge, voksne og rets-psykiatri) er estimeret efter samme metode.Afgrænsningen af retspsykiatri i forbindelse med estimering af udgif-ter såvel som personale har fulgt den organisatoriske opgavevare-tagelse, så det omfatter de dedikerede retspsykiatriske afdelinger ogafsnit.
De væsentligste afgræsninger og definitioner for opgørelse af personaleres-sourcer fremgår af nedenstående boks.Metodiske afgræsninger og definitioner for opgørelse af personaleres-sourcerDet samlede antal årsværk udgøres både af månedslønnet og time-lønnet personale. Eksterne vikarer kan ikke opgøres via data fra DetFælleskommunale Løndatakontor (FLD), hvorfor udgifter til disse eroplyst separat af de enkelte regioner.Stillingsoplysningerne er opgjort på regionernes overenskomstom-råder og er yderligere udspecificeret på stillingskategorier. Kategori-en øvrige består først og fremmest af administrativt personale, her-under lægesekretærer.For lægegruppen sondres mellem overordnede og øvrige læger.Begrebet overordnede læger omfatter læger med ledelsesansvarsom afgrænset i FLD’s gruppering.En del af personalet er ikke tilknyttet et enkelt afsnit, men er ansatpå afdelingsniveau. For at kunne koble personaledata med aktivi-tetsdata er der derfor foretaget korrektioner ud fra sengedata og op-lysninger fra regionerne.
De væsentligste afgræsninger og definitioner for opgørelse af aktivitetsdatafremgår af nedenstående boks.
13
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Metodiske afgræsninger og definitioner for opgørelse af aktivitetsdataOpgørelsen af aktiviteten i psykiatrien følger generelt de afgræns-ninger og definitioner, som anvendes af Statens Seruminstitut.Aktiviteten i psykiatrien er henført til den behandlende region og ikketil den region, som patienten er bosat i.Patienter, der har en ambulant kontakt, men som ikke har modtagetambulante besøg, indgår ikke i opgørelserne.Aktiviteten henføres, medmindre andet er nævnt, til det sidste be-søg, som den pågældende patient har haft i psykiatrien. Eksempel-vis henføres en patient, der er blevet behandlet i to regioner, til denregion, der har behandlet patienten sidst.Børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien afgrænses udfra patientens alder på tidspunktet for behandlingen. Patienter på 18år eller derover henføres til voksenpsykiatrien, og patienter under 18år henføres til børne- og ungdomspsykiatrien.Retspsykiatrien er afgrænset ud fra patienternes diagnoser. Patien-ter, der har et retsligt forhold i enten aktions- eller bidiagnose, henfø-res til retspsykiatrien.I opgørelsen af aktivitet i de enkelte år medregnes aktivitet, hvorkontakten er startet inden kalenderårets start, samt aktivitet, hvorkontakten er afsluttet efter kalenderårets afslutning.
14
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
3.
Styringspraksis ogtendenser
Deloitte har gennemført en kvalitativ kortlægning af regionernes opgavetilret-telæggelse og styringspraksis. Vi har i den forbindelse gennemgået centralestyringsdokumenter og ledelsesrapporteringer m.v., ligesom vi har gennem-ført interview med regionernes psykiatriledelser og ledelserne på udvalgteafdelinger inden for både børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrienog retspsykiatrien.I dette kapitel fremdrages en række centrale observationer og resultater fraden kvalitative kortlægning. Der er ikke tale om en detaljeret beskrivelse aforganisering og styringsmetoder m.v., men om en fokuseret fremhævelse afelementer og tendenser i styringen, som efter vores opfattelse er vigtige forforståelsen af den aktuelle styringspraksis og dens udviklingsfokus.
Styringsmæssigt opbrudPsykiatrien gennemgår i disse år en markant styringsmæssig udvikling ogfornyelse, blandt andet under indtryk af pres på kapaciteten og forventningerom fortsat stigning i aktiviteten.Historisk har psykiatrien været præget af en decentral og delvist autonomstyringskultur, hvor ledelserne i de enkelte afdelinger har haft en udstraktfrihed til at tilrettelægge opgavevaretagelsen selvstændigt, og hvor de enkel-te læger i høj grad har været selvledende. Der har ikke på samme måde somi somatikken været tradition for aktivitets- og takststyring, men dette er i alleregionerne et forhold, der er under forandring, jf. nedenfor. Psykiatrien hardesuden været – og er det fortsat – kendetegnet ved, at der blandt læger ogpå tværs af organisatoriske enheder kan være varierende opfattelser af, hvil-ken behandling der er den rette for sammenlignelige patienter. Der er enbred erkendelse blandt regionernes psykiatriledelser af, at manglende fagligkonsensus i sammenhæng med en decentral styringskultur har medført, elleri hvert fald muliggjort, en stor variation i behandlingspraksis, der ikke harværet tilsigtet. Dette indebærer også, at der har været mulighed for tilsvaren-de forskelle i produktivitet og kapacitetsudnyttelse. I tilknytning hertil viseranalysen, at regionernes administrative styringsgrundlag ikke – eller kundelvist – har været understøttende for at sikre transparens omkring sådanneforskelle i hverken planlægnings- eller opfølgningssammenhæng. Dettehænger snævert sammen med, at styringsgrundlaget ikke giver mulighed forat koble ressourceforbrug og aktivitet på detaljeret organisatorisk niveau, jf.senere.
15
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Analysen viser, at der i regionerne er igangsat en række initiativer, der harpotentiale til at styrke den faglige og økonomiske styring markant. Nogle afdisse initiativer er allerede indført, mens andre er under indfasning eller plan-lægning. En række af de væsentligste initiativer omfatter:Aktivitetsstyring, der knytter ressourceanvendelse og aktivitet tætteresammen.Indførelse af pakkeforløb fra 1. januar 2013.Centralisering af visitationen.Større fokus på organisatorisk og faglig specialisering.Specialuddannelser for psykologer og sygeplejersker.Mulighed for, at regionerne kan disponere over dele af kapaciteten ispeciallægepraksis.Tættere integration af de psykiatriske behandlingstilbud med de somati-ske, herunder ikke mindst i tilknytning til de kommende års omfattendesygehusbyggerier.
Tilsammen indebærer disse initiativer en betydelig nyorientering af den fagli-ge og økonomiske styring. Såfremt initiativerne realiseres, rummer de poten-tiale til et markant opbrud i den hidtidige styringspraksis inden for psykiatrien,i stil med det der har fundet sted i andre dele af sundhedsvæsnet.Mulighederne for fremadrettet at forbedre kapacitetsudnyttelsen i psykiatrienskal således ses i sammenhæng med realiseringen af blandt andet de nævn-te initiativer. Analysen viser, at psykiatriledelserne i regionerne samstem-mende har en forventning om, at bedre styring rummer et stort potentiale forfaglig harmonisering og økonomisk effektivisering. Samtidig er der stor be-vidsthed om, at de intentioner, der er indlejret i initiativerne, indeholder ogforudsætter et opgør med den traditionelle styringskultur baseret på udstraktdecentralisering og selvstyring. Det er sandsynligt, at en sådan kulturforan-dring nogle steder vil møde modstand og/eller kræve en vedholdende ledel-sesmæssig indsats over en længere årrække.Det er Deloittes vurdering, at regionerne med ovenstående initiativer harigangsat et omfattende udviklingsprogram, der rummer et stort potentiale forat forbedre kapacitetsudnyttelsen. Det er dog samtidig vores vurdering, at dersupplerende er behov for en forbedring af det administrative styringsgrund-lag, der baseret på blandt andet registreringer og/eller måling af tidsanven-delsen giver mulighed for at koble økonomi og aktivitet langt tættere endhidtil, jf. nedenfor.
Aktivitets- og produktionsstyringI alle regionerne indgås der årligt aftaler, der fastsætter rammerne for detkommende års indsats og aktiviteter. Aftalerne indgås overordnet mellemdirektionen og/eller regionsrådet og psykiatriledelsen og nedbrydes i aftalermellem psykiatriledelsen og de forskellige afdelings- og sektorledelser. Det ersåledes alle steder praksis, at der sammen med budgettildelingen formuleres
16
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
måltal for aktiviteten, for eksempel udtrykt som antal udskrivninger, antalbehandlede, antal ambulante ydelser m.v. Det er ligeledes hovedreglen, atder i forbindelse med denne sammenkobling af økonomi og produktionsmåler indbygget krav om årlige produktivitetsforbedringer, typisk i størrelsesord-nen 2-3 procent årligt.Denne form for opstilling af aktivitetsmål i tilknytning til budgettet er genereltindført inden for de senere år, det vil sige efter regionsdannelserne. Det erDeloittes vurdering, at den væsentligste effekt heraf indtil nu har været, atprincippet om styring ud fra aktivitetsmål er blevet forankret i organisationer-ne, og at der på afdelingsniveau er opnået et større ledelsesfokus på at reali-sere aktivitetsmålene. Dette er i sig selv et væsentligt resultat og en forud-sætning for videreudvikling af aktivitetsstyringen.Regionerne påpeger, at der er et stigende fokus på kvalitet som styringspa-rameter i psykiatrien, eksempelvis har pakkeforløbene også til formål at sikreen større ensartethed af kvaliteten på tværs af afdelinger og regioner.Det er samlet set vores indtryk, at aktivitetsstyringen endnu har et forholdsvislavt modenhedsniveau, men samtidig at der aktuelt er stort fokus på at udvik-le den. Der er – med Region Syddanmark som væsentligste undtagelse –endnu ikke indført automatiske mekanismer, hvor budgettet reguleres i for-hold til graden af målopfyldelse. I nogle regioner foretages dog diskretionærevurderinger (baseret på forudgående dialog) af, om eksempelvis underopfyl-delse af aktivitetsmål skal give anledning til nedregulering af budgettet – ogder er eksempler på, at dette er sket.Vurderingen af, at der aktuelt er tale om et forholdsvis lavt modenhedsniveauberor særligt på tre – indbyrdes sammenhængende – forhold, der efter voresvurdering med fordel kan tænkes ind i den igangværende udvikling:For det første er der generelt ikke endnu etableret robuste modeller forsammenkobling af aktivitetsmål og tildeling af ressourcer, for eksempel iform af taxamater- eller takstmodeller. Det blev dog i 2006 gjort obligato-risk at registre en række ambulante psykiatriske ydelser med tilhørendeobligatorisk registrering af tidsforbruget ved den enkelte ydelse. På bag-grund heraf er der siden 2008 udarbejdet vejledende ambulante psyki-atritakster. Tilsvarende er der udarbejdet vejledende stationære psyki-atritakster.For det andet er prissætningen af de forskellige ydelser præget af usik-kerhed, blandt andet fordi der ikke foreligger opdateret viden om tidsan-vendelsen og dermed ressourceforbruget i forhold til forskellige typerydelser. Region Syddanmark tager i denne forbindelse afsæt i de vejle-dende DRG-/DAGS-takster for psykiatrien, mens de øvrige regionermed henvisning til, at disse takster er usikre og ufærdige, har afstået fradette.For det tredje er regionerne generelt søgende i forhold til, hvilke typeraktiviteter der bør være omfattet af takststyringen, samt i forhold til
17
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
vægtningen af delaktiviteter. I den forbindelse er der i forhold til særligtdet ambulante område to væsentlige problemstillinger.Den ene er, at en lang række fagligt velbegrundede aktiviteter ikke tæl-ler med i aktivitetsopgørelserne – dette omfatter for eksempel transport-tid i distriktspsykiatrien og i de opsøgende team, tværfaglige besøg, fag-lig uddannelse, pårørendesamtaler samt kontakt med praktiserende læ-1ger og kommuner m.fl. Hvis aktivitetsstyringen alene rettes imod de ak-tiviteter, der indeholder direkte patientkontakt, kan der opstå et ikke-tilsigtet incitament til at nedprioritere disse delaktiviteter.Den anden er, at der ikke (endnu) er et robust grundlag for fastsættelseaf normtal for produktionen på hverken afdelings-/afsnitsniveau eller påmedarbejderniveau. Regionerne har i forbindelse med analysen udtryktinteresse for at få bedre viden om – herunder fra andre regioner – hvadder kan betragtes som rimelige normtal ud fra en afvejning af samtidigehensyn til produktivitet og faglig kvalitet.Ydelsesregistrering, normtal og balanceret fastsættelse af aktivitetsmålIndførelse af incitamentskorrekte takststyringsmodeller rummer særligt på det am-bulante område en række væsentlige problemstillinger i relation til ydelsesregistre-ring og fastsættelse af normtal.Især i børne- og ungdomspsykiatrien er det den generelle opfattelse, at den formel-le ydelsesregistrering ikke giver et dækkende billede af aktiviteten, idet eksempelvisforældresamtaler, skal registreres under ambulante besøg uden kontakt, men ikkemedregnes som produktion i regionerne.Regionerne anvender blandt andet på den baggrund en bredere ydelsesafgræns-ning for at kompensere for dette, jf. nedenfor. Ud fra de gennemførte interview medafdelingsledelser i regionerne er det dog Deloittes vurdering, at den aktuelle praksisfor fastsættelse af baselineaktiviteten kun delvist lykkes med dette. Der synes i flereregioner at være mulighed for, at afdelingerne kan realisere aktivitetskravene ved atflytte ressourcer fra ikke-tællende aktiviteter til ydelser, der medregnes i produkti-onsopgørelsen – og at denne mulighed udnyttes.I Region Hovedstaden omfatter opgørelsen af baseline for aktiviteten en sam-mensætning af (1) antallet af ambulante besøg, (2) antal sengedage, (3) antaludskrivninger og (4) antal skadestuebesøg. Der anvendes dog i børne- og ung-domspsykiatrien en bredere afgrænsning, der også omfatter ydelser uden be-søg.I Region Syddanmark anvendes de vejledende DRG-takster som grundlag forfastsættelsen af aktivitetsmålene (baselineproduktion). Regionen er den eneste,der opererer med en automatisk regulering af budgettet i forhold til merprodukti-on/mindre produktion. Denne symmetriske regulering gælder for det ambulanteområde, og der er ikke fastsat et loft for meraktiviteten. Region Syddanmark harsiden 2007 haft den næststørste stigning i antallet af ambulante besøg blandtde fem regioner.I Region Sjælland baseres fastsættelsen af aktivitetsmål på (1) antal ambulantebesøg og (2) antal udskrivninger.I Region Midtjylland har aktivitetsstyringen indtil 2011 været baseret på treoverordnede aktivitetsmål, nemlig (1) antal ambulante besøg, (2) antal personeri kontakt (unikke CPR-numre) og (3) 90 procent belægning på sengeafsnit om-regnet til antal sengedage. Fra 2012 er der introduceret yderligere to aktivitets-
1
Ydelserne ”Samtale med pårørende” og ”Kontakt med anden myndighed” skal dog indberettes
i forbindelse med ”ambulante ydelser uden besøg".
18
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
mål, nemlig (4) udgifter per behandlet patient og (5) behandlede patienter perårsværk.I Region Nordjylland anvendes følgende aktivitetsmål i forbindelse med fastsæt-telsen af aktivitetskrav: (1) antal sengedage, (2) antal ambulante besøg og (3)antal patienter (unikke CPR-numre).
Der er som noget meget væsentligt et stigende fokus i regionerne på fastsættelseaf og opfølgning på normtal for antal ambulante besøg/ydelser per behandler perdag. Region Sjælland opererer aktuelt med et normtal på 4 ambulante ydelser perdag per behandler, hvilket danner grundlag for fastsættelse af måltal for de forskel-lige enheder. Der er forventninger om at kunne øge dette måltal over tid, blandtandet med afsæt i tiltag rettet mod mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse,der flere steder har fokus på lean.I andre regioner, herunder Region Syddanmark og Region Hovedstaden, er aktivi-tetskravene fastsat med udgangspunkt i lavere normtal på 2-2½ ambulante besøgper behandler per dag. Det er dog usikkert, om disse forskellige normforudsætnin-ger er sammenlignelige på tværs af regioner.
Det er Deloittes vurdering, at den hidtil pragmatiske og dialogorienteredetilgang til vurdering af budgetreguleringer har været hensigtsmæssig, men atder fremadrettet kan være grund til at overveje mere regelbaserede regule-ringsmekanismer, i takt med at fundamentet for aktivitetsstyringen forbedres.Det er samtidig vores opfattelse, at der er et stort behov for en sådan videre-udvikling af grundlaget for aktivitetsstyring, eventuelt baseret på egentligeinterne takster. En mulighed er at tage afsæt i de allerede eksisterende vej-ledende takster for psykiatrien med henblik på en kvalificering af taksterne iforhold til at afspejle de nuværende omkostningsstrukturer. Dette kan bidragetil at, aktivitetsstyringen et skridt videre fra fastsættelse af marginale produk-tivitetskrav ud fra de seneste års produktion til styring ud fra aktivitetsnormer,for eksempel antallet af ambulante ydelser per årsværk per tidsenhed.Indførelsen af pakker vil kunne bidrage til den fortsatte udvikling af styringenaf kvaliteten af behandlingen samt aktiviteten per enhed og behandler. Detteskal ses i sammenhæng med, at pakkerne vil være drivende for en harmoni-sering af behandlingsindsatsen og for et større fokus på afslutning af forløb.
Registrering og administrativt styringsgrundlagRegionerne har således sat styring på dagsordnen. Kortlægningen viserimidlertid, at der ikke aktuelt er etableret et tilstrækkeligt fundament for denfaglige og økonomiske styring, som modsvarer ambitionerne om en mereprofessionel styring – hverken i forbindelse med planlægningen eller denløbende opfølgning. Det er desuden Deloittes indtryk, at der ikke i tilstrække-lig grad er fokus på etableringen af et sådant fundament.Der mangler grundlæggende et overblik over, hvad ressourcerne anvendestil. Det gælder samlet set, i de enkelte afdelinger, afsnit og team samt påmedarbejderniveau. Personaleressourcerne er i psykiatrien langt den væ-sentligste produktionsfaktor, og en professionaliseret styring af afviklingen afaktiviteter er derfor næsten synonymt med styring af personaleressourcerne.Der er imidlertid ikke i dag overblik over personalets tidsanvendelse på am-bulante og stationære aktiviteter endsige over ressourceforbruget i forhold tilforskellige patientgrupper og ydelsestyper. Der er ikke i psykiatrien – og i
19
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
sundhedsvæsnet mere generelt – tradition for tidsregistrering eller andreformer for måling af tidsanvendelsen. Det er imidlertid efter Deloittes vurde-ring helt afgørende for mulighederne for at etablere reel aktivitets- og produk-tionsstyring, at tidsanvendelsen bliver mere velbelyst, og at dette sker viaregistreringer (evt. blot af periodisk karakter), der giver mulighed for opfølg-ning.
Samspil mellem principper for opgørelse af aktiviteter ogtilrettelæggelse af aktiviteterPrincipperne for opgørelse af aktivitet for sygehusdelen af psykiatrien følgerden almene tilgang hertil, hvor det er den direkte kontakt med patienten vedfremmøde eller udgående besøg, der er kriteriet for, at denne kan medtællessom en ambulant kontakt. På tværs af de gennemførte interview er det ind-trykket, at dette princip har indvirkning på den faktiske tilrettelæggelse af deleaf kontaktfladen til patienterne. Der er således i en række af interviewenepeget på, at man er tilbageholdende med at anvende telefoniske kontakter tilpatienterne, da disse ikke medtælles i aktivitetsopgørelserne. I stedet læggesder vægt på, at patienterne møder op, selvom telefonisk kontakt kunne haveværet tilstrækkelig. Disse principper for opgørelse af ambulant aktivitet erogså nævnt som en mulig umiddelbar barriere for udbredelse af telepsykiatri.Der kan således være behov for at se nærmere på, om det valgte princip foropgørelse af aktiviteten er hæmmende for udviklingen af en mere effektivarbejdstilrettelæggelse, harmonisering via pakkeforløb og central(iseret) visi-tation.Regionerne er som tidligere nævnt opmærksomme på, at den hidtidige sty-ringskultur har medført en forholdsvis stor og uhensigtsmæssig forskellighed ifaglig praksis på tværs af organisatoriske enheder og mellem enkeltlæger.Serviceniveauet er så at sige i for høj grad blevet fastlagt af den enkelte læ-ge.Regionerne arbejder aktuelt med to væsentlige initiativer, der blandt andettilsigter at skabe større ensartethed i behandlingspraksis, nemlig centralise-ring af visitationen og indførelse af pakkeforløb, der har til formål at sikre enmere ensartet udredning og behandling af høj kvalitet for udvalgte patient-grupper. En centralisering af visitationen vil kunne betyde, at udrednings- ogbehandlingsindsatsen igangsættes ud fra ensartede kriterier og fælles ret-ningslinjer for, hvilke faggrupper der varetager hvilke opgaver. Pakkeforløbe-ne vil tillige kunne understøtte et større fokus på at få afsluttet forløbene.Begge initiativer er som udgangspunkt fagligt begrundede, men rummer ogsået væsentligt potentiale for effektivisering. Initiativerne er desuden sammen-hængende, da det implicit er en forudsætning for indførelse af pakkeforløb, atder etableres en form for central(iseret) visitation.I forhold til centralisering af visitationen har regionerne forskellige overvejel-ser, og nogle regioner er længere fremme i planlægningen end andre. Regi-on Midtjylland planlægger således at indføre en i princippet fuld centralisering
20
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
af visitationen inden for kort tid, mens der i andre regioner i højere grad tæn-kes i retning af en samling på afdelings- eller centerniveau.Perspektiverne ved en centralisering af visitationsfunktionen er – ud overstørre ensartethed – blandt andet, at det vil være lettere for de praktiserendelæger at henvise patienter til det rette sted, og at kapaciteten kan udnyttesmere effektivt og fleksibelt. Det sidste forudsætter blandt andet, at der samti-dig skabes større gennemsigtighed omkring forskelle i kapacitetspres mellemafdelinger og behandlere.Den planlagte indførelse af pakkeforløb i psykiatrien er et resultat af en aftalemellem alle regionerne. Der er foreløbigt udarbejdet ni forløbspakker, primærtfor ambulante ydelser til ikke-psykotiske patienter, til planlagt implementeringfra 1. januar 2013. Det er tanken efterfølgende at udbrede forløbspakkerne tilde resterende affektive lidelser og derefter til psykoseområdet.Analysen viser, at regionerne på kortlægningstidspunktet endnu var i en me-get tidlig fase af implementeringsplanlægningen, og det er Deloittes vurde-ring, at målsætningen om implementering fra 1. januar 2013 fremstår ambiti-øs.
Fokus på optimering af arbejdsprocesserDe gennemførte interview har afdækket et betydeligt fokus på en genereloptimering af arbejdsprocesser, såvel dem, der er knyttet til selve behand-lingsforløbene, som dem, der er knyttet til omkringliggende arbejdsopgaver.Disse initiativer er i overvejende grad knyttet til en indarbejdelse af lean-tankegangen som en integreret del af de enkelte enheders arbejdsform medsigte på at understøtte en vedvarende fokusering på forbedring – og ikke blotpå enkeltstående projektbaserede initiativer. Flere af de interviewede perso-ner har berettet om gode resultater herved, samtidig med at de har henledtopmærksomheden på, at det vil kræve en varig indsats at fastholde de opnå-ede resultater og opnå yderligere resultater.I sammenhæng hermed er der i et par af regionerne peget på praktiske it-mæssige barrierer i forhold til realisering af mere effektive arbejdsprocesserpå området, herunder blandt andet knyttet til tværgående kalenderstyring,udrulning af forløb, herunder til individuelle kalendere, samt understøttelse afdaglig planlægning for medarbejdere, der er mobile, og som derfor ikke haradgang til fast kontorarbejdsplads.
Speciallægepraksis – et parallelt systemDet er kendetegnende for det psykiatriske område, at delsektorerne fungerersom overvejende parallelle systemer. Det gælder ikke mindst den regionalepsykiatri og speciallægepraksis, hvor der stort set ikke har været noget sam-spil hidtil. Dette billede understreges af fordelingen af unikke patienter på
21
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
tværs af sektorerne, som viser, at der kun er små overlap (fællesmængder)2mellem sektorerne inden for et kalenderår.Figur 1. Fordeling af unikke patienter på regional psykiatri, speciallægepraksis(psykiatere) og almen praksis (samtaleterapi-ydelser), 2011
Almen praksis39%
2%1%
Special-lægepraksis17%2%
5%Regional psykiatri35%
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Regionerne har ikke hidtil haft indflydelse på aktiviteten i speciallægepraksisud over beslutning vedrørende antallet af ydernumre. Analysen viser, at derikke mellem regionerne og speciallægerne er etableret samarbejds- ellerkoordinationsfora. Henvisning af patienter til speciallægepraksis sker via depraktiserende læger, og der foretages ikke nogen registrering af diagnosereller henvisningsårsager. Internt i regionerne varetages relationen til special-lægerne primært via sundhedsafdelingerne. På den baggrund er det for deregionale psykiatriledelser – ifølge deres egne udsagn i de gennemførte in-terview – dårligt belyst, hvilken aktivitet der finder sted i speciallægepraksis.Ved den seneste overenskomstfornyelse med speciallægerne er der åbnetmulighed for, at regionerne fremadrettet kan disponere over op til 20 procentaf kapaciteten i speciallægepraksis. Det er en mulighed, som alle regionersynes indstillet på at benytte, og det er under overvejelse, hvordan det bedstkan ske.Kapacitetsanalysen omfatter en kvantitativ kortlægning af aktiviteten i speci-allægepraksis, men Deloitte har ikke gennemført interview med ydere fradenne sektor. Vi har derfor ikke et sikkert grundlag for at vurdere mulighe-derne for en samlet set bedre kapacitetsudnyttelse via andre aftaleformer ogarbejdsdeling mellem speciallægepraksis og den regionale psykiatri. Det kankonstateres, at regionerne ikke anser en udvidelse af praksissektoren somen relevant mulighed, dels fordi indsigt og styringsmuligheder som nævnt erbegrænset, dels fordi flere læger i praksissektoren en til en vil reducere ka-
2
Graden af overlap opdelt på voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri samt forskellenmellem regionerne fremgår af kapitel 4 og 5.
22
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
paciteten i det regionale system, hvor knaphed på speciallæger i forvejenopleves som den alvorligste kapacitetsbegrænsning.Det er imidlertid Deloittes vurdering, at det vil være relevant at undersøge,om speciallægepraksis vil kunne bidrage til at forbedre kapacitetsudnyttelsenog i givet fald under hvilke forudsætninger. Den gennemførte kapacitetsana-lyse indikerer, at produktiviteten muligvis er højere i praksissektoren end iden regionale psykiatri. Det kan således opgøres, at antallet af patienter peryder i praksissektoren i 2011 var 394 for voksenpsykiatri og 259 for børne- ogungdomspsykiatri mod godt 170 patienter per læge i den ambulante regiona-le voksenpsykiatri og 104 patienter per læge i den ambulante regionale bør-ne- og ungdomspsykiatri. Patientgrupperne i de to systemer er ikke umiddel-bart sammenlignelige, og derfor kan der heller ikke drages sikre konklusioneralene ud fra disse tal. På den ene side er det sandsynligt, at patienterne i denregionale psykiatri gennemsnitligt er tungere (mere behandlingskrævende)lige som lægerne har andre forpligtelser i forhold til ledelse, registrering oguddannelse mv. Omvendt varetages en betydelig del af de ambulante besøg3i den regionale psykiatri af andre faggrupper end lægerne. Det kan imidlertidikke uden videre afvises, at tallene til dels er udtryk for en produktivitetsfor-skel. Det er Deloittes vurdering, at incitamentsstrukturerne kan tilsige, at pro-duktiviteten i praksissektoren er højere end i den regionale psykiatri.Analysen viser desuden, at en gennemsnitlig ambulant patient i den regiona-le psykiatri i 2011 kostede cirka 25.000 kr., mens en gennemsnitlig patient ispeciallægepraksis kostede under 4.000 kr. Denne forskel er så stor, at detefter Deloittes vurdering i det mindste vil være relevant at foretage en nær-mere undersøgelse af, om praksissektoren – eller etablering af friklinikker –for nogle dele af den regionale ambulante aktivitet kunne være et mere om-kostningseffektivt alternativ.
Samarbejdet med kommuner og praktiserende lægerKapacitetsanalysen har ikke omfattet kommunernes socialpsykiatriske tilbud.Økonomi, personaleressourcer og aktivitet i denne sektor belyses såledesikke i rapporten, og der er ikke gennemført interview med kommunerne. Iforbindelse med regionsbesøgene har interviewene dog berørt visse aspek-ter af samarbejdet mellem regionerne og kommunerne.Samarbejdet med kommunerne har stor betydning for den regionale psyki-atri. De kommunale tilbud er på en række områder substituerende i forhold tilde regionale både for den ambulante og stationære aktivitet. Der er i de gen-nemførte interview blandt andet peget på udfordringer i forhold til misbrugeremed dobbeltdiagnoser, hvor arbejdsdelingen med kommunerne efter kom-munalreformen opleves som uklar og med en iboende risiko for uhensigts-mæssige patientforløb. Flere regioner har peget på, at der over for disse ogandre patientgrupper ikke er en entydig arbejdsdeling mellem en række af de
3
Hvis psykologerne tælles med, reduceres det nævnte antal patienter per læge (fagperson) ivoksenpsykiatrien fra 170 til godt 90.
23
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ambulante aktiviteter, særligt i distriktspsykiatrien, og kommunale tilbud somfor eksempel bostøtte. Det har dog som nævnt ligget uden for rammerne afnærværende analyse at foretage en nærmere undersøgelse heraf.På børne- og ungdomsområdet er der peget på mulige afledte problemstillin-ger knyttet til kommunernes inklusionsindsats på skoleområdet og kvalitet ogkarakter af kommunernes egne tilbud til udsatte unge. Der ses således entendens til, at udviklingen på disse områder kan skubbe flere børn og ungeover til børne- og ungdomspsykiatrien.Inden for børne- og ungdomsområdet er der i øvrigt stor tilfredshed medkommunernes henvisninger. De opleves som væsentlig bedre til at henvisesammenlignet med praksissektoren, som ikke er lige så grundige til at doku-mentere/begrunde henvisningerne. Der er således peget på en betydeligstørre (foreløbig) afvisning af børn og unge, der er henvist af praktiserendelæger, end af børn og unge, der er henvist af kommunerne.I samarbejdet mellem regionerne og de praktiserende læger er der blandtandet interesse for og fokus på udvikling af shared care-forløb. Regionernesopfattelse er, at flere aktiviteter i forhold til kontrol og opfølgning med fordelkan foretages i praksissektoren. Deloittes indtryk er dog, at operationaliserin-gen af sådanne samarbejdsformer endnu er varierende og usystematisk.I forhold til praksissektoren (og kommunerne) fremstår det herudover som envæsentlig problemstilling, at der synes at være en gruppe af patienter, der såat sige falder mellem sektorerne. Det er patienter, der henvises til behandlingaf de praktiserende læger, men som afvises af regionerne. Bortset fra RegionSyddanmark er det praksis i regionerne, at den første visitation af patienternesker på baggrund af de praktiserende lægers henvisninger. En forholdsvishøj andel af disse – op imod en fjerdel – afvises, fordi regionerne ikke vurde-rer, at de pågældende patienter falder inden for den regionale psykiatris mål-gruppe. Denne andel har været forholdsvis konstant igennem en årrække.Det er efter Deloittes vurdering ikke udtryk for en hensigtsmæssig ressource-anvendelse, at afvisningsprocenten er så høj. Region Syddanmark har pådette punkt anlagt en anden strategi. Regionen ser som udgangspunkt allehenviste patienter og afslutter tidligst patienten efter første samtale.
24
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
4. Børne- ogungdomspsykiatrien
Kortlægningen af børne- og ungdomspsykiatrien omfatter det økonomiske ogpersonalemæssige ressourceforbrug samt behandlingsaktiviteten i den regi-onale behandlingspsykiatri og praksissektoren.Fremstillingen af den regionale behandlingsaktivitet dækker perioden 2001-2011 og er opdelt på henholdsvis ambulante og stationære tilbud. Økonomiog personaleressourcerne har kunnet opgøres på detaljeret niveau for perio-den 2008-2011. Herefter følger opgørelser af nøgletal og produktivitet opgjortfor 2011 baseret på en sammenstilling af økonomiske og personalemæssigeressourcer med aktiviteten.Den børne- og ungdomspsykiatriske aktivitet er som udgangspunkt afgræn-set til at omfatte udrednings- og behandlingsydelser til 0-17-årige børn ogunge. De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har dog i flere af regio-nerne et behandlingsansvar for indbyggere over 18 år på visse specialfunkti-oner som for eksempel spiseforstyrrelser. I de dele af kapitlet, hvor produkti-vitet og nøgletal opgøres på tværs af regionerne, anvendes derfor alle pati-enter.Kapitlet afsluttes med potentialevurderinger for børne- og ungdomspsykiatri-en.
4.1.
Økonomi og personale
ØkonomiDe samlede udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien udgjorde i 2011 godt1,1 mia. kr. på landsplan. Udgifterne har været støt stigende gennem deseneste år – 4,7 procent per år i gennemsnit siden 2008 – hvilket især kanforklares med øgede og permanentgjorte satspuljemidler. Opgjort i 2011-priser blev der alene i satspuljeforliget for 2008 afsat godt 20 mio. kr. til udvi-dede rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. I 2011 var tallet steget tilgodt 200 mio. kr.Som det fremgår af nedenstående tabel 1, har den årlige vækst i driftsudgif-terne i perioden imidlertid været forskellig fra region til region. Mens RegionHovedstaden og Region Syddanmark har haft en årlig vækst på cirka 7 pro-cent, har væksten i Midtjylland været blot 0,3 procent.
25
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 1. Tilrettede driftsudgifter for børne- og ungdomspsykiatrien, 1.000 kr., 2008-2011, 2011-PL2008Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet275.067139.224203.115284.24960.341961.996
2009323.556150.829224.338286.61171.3871.056.720
2010322.016158.084238.420280.33974.5971.073.455
2011341.085157.438248.489286.75570.7521.104.519
Gennemsnitlig årlig stig-ning, 2008-2011, procent7,44,27,00,35,44,7
Kilde: Sundhedsstyrelsen, tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenes regnskabsindberetninger.Anmærkning: De børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har i varierende omfang ansvar for patienter, der er ældre end18 år. For eksempel varetager B&U-psykiatrien i Region Midtjylland behandlingen af alle patienter med spiseforstyrrelser,uanset alder.
De behandlingsrettede udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien vedrører iovervejende grad ambulante tilbud. Som det fremgår af figur 2, er udgifternepå landsplan estimeret til at være fordelt med to tredjedele til ambulante funk-tioner, mens cirka en tredjedel vedrører stationære behandlingstilbud. Detfremgår endvidere, at især Region Midtjylland har en høj udgiftsandel for deambulante funktioner.Figur 2. Fordeling af behandlingsrettede udgifter mellem ambulante og statio-nære tilbud i børne- og ungdomspsykiatrien, procent, 2011Procent10080
6040200HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landet
Ambulante funktioner
Stationære tilbud
Kilde: Deloittes beregninger på grundlag af regionernes afdelingsregnskaber i psykiatrien.
Størstedelen (godt 80 procent) af udgifterne vedrører lønninger. Ud fra enkapacitetsbetragtning er personalet dermed den helt afgørende ressource ibørne- og ungdomspsykiatrien.Udgifterne til varekøb er derimod relativt små. Det omfatter eksempelvis regi-onernes køb af medicin samt materiale- og aktivitetsudgifter m.v. Udgifternetil tjenesteydelser er cirka dobbelt så høje som udgifterne til varekøb. Køb aftjenesteydelser omfatter eksempelvis køb af behandlinger mellem regionerneog eksterne vikarydelser m.v.
26
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 3. Fordeling af udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien til lønninger, va-rekøb og tjenesteydelser, 2011
13%6%
81%
Lønninger
Varekøb
Tjenesteydelser
Kilde: Sundhedsstyrelsen, tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenes regnskabsindbe-retninger.
PersonaleDet samlede personale i børne- og ungdomspsykiatrien udgjorde i 20111.727 årsværk, hvilket er lidt højere end i 2009, men lidt lavere end i 2010.Det faldende personaleforbrug i 2011 indikerer, at de besparelser og effekti-viseringer, som regionerne gennemførte dette år, også kan have haft betyd-ning for børne- og ungdomspsykiatrien.Tabel 2. Personaleanvendelse i børne- og ungdomspsykiatrien, antal årsværk og procent, 2009-2011Overord-nedeØvrigelægerlægerAntal årsværk200975161201082196201184191Relativ fordeling (procent)20094920105112011511Psyko-loger246244241141414Sygeple-jersker423448465252527SOSU-assisten-Social-terrådgivere717775444676459443Pæda-goger228217198131211Fysio-/ergote-rapeuter363536222Andetperso-nale397435378232422
I alt1.7051.7981.727100100100
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) ogSilkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.Anmærkning: Opgørelsen omfatter børne- og ungdomspsykiatriske afsnit.Opgørelserne for 2009 og 2010 er forbundet med en vis usikkerhed, særligt vedrørendeandet personale,da det ikke har væretmuligt fuldt ud at henføre personaleressourcerne til et givet speciale i disse år. En del af forskellen mellem det samlede antalårsværk i 2011 og 2009 og 2010 skyldes således begrænsede muligheder for at henføre personalet til et speciale i disse årsammenlignet med 2011, hvor dette i højere grad har været muligt. Det gælder dog særligt det ikke-sundhedsfaglige personale(andet personale) – men dermed også det samlede antal årsværk – hvor forskellen mellem årene derfor skal tolkes med en visforsigtighed.
Den relative fordeling på tværs af personalegrupper har været meget kon-stant igennem de seneste tre år. Antallet af læger steg noget fra 2009 til2010 og var omtrent uændret i 2011. Indtrykket fra interviewene er, at dertrods denne stigning fortsat opleves en forholdsvis betydelig mangel på læ-gefagligt personale i børne- og ungdomspsykiatrien.
27
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Der har været visse bevægelser for gruppenandet personaleog et fald iantallet af pædagoger, men for de øvrige personalegrupper har bevægelser-ne været marginale.I børne- og ungdomspsykiatrien anvendes størstedelen af personaleressour-cerne i de ambulante tilbud. Det er estimeret, at 57 procent af det samledesundhedspersonale varetager ambulante funktioner, svarende til 768 års-værk. På tværs af personalegrupperne er der relativt stor forskel på, hvor storen del der er ansat i henholdsvis den ambulante og stationære del. For over-ordnede læger, øvrige læger og psykologer er mellem 75 og 85 procent an-sat i de ambulante tilbud, mens det for de øvrige personalegrupper typisk erhalvdelen eller flere, der er ansat i sengeafsnittene.Tabel 3. Personaleanvendelse i børne- og ungdomspsykiatrien, antal årsværk og millioner kr., 2011Sund-heds-Fysio-/ fagligtergo-per-tera-sonalepeuteri alt10463031046126600036152144221622516579863221901323432371067845331.349768582378152051393730436Eks-terneAndet vikarerper-(mio.sonalekr.)1031
Over-ord-nedelægerRegion HovedstadenAmbulantStationærRegion SjællandAmbulantStationærRegion SyddanmarkAmbulantStationærRegion MidtjyllandAmbulantStationærRegion NordjyllandAmbulantStationærHele landetAmbulantStationær352698711715217152761846915
Øvrige Psyko-lægerloger775126201553933647407972191144477563133226747416726571512324120635
Syge-plejer-sker1544810657193812159631055946281315465196269
SOSU-assi-sten-ter21120120122112916123606752154
Soci-alråd-givere15105863196131028761593425
Pæ-dago-ger5514412461748252364372782619883115
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) ogSilkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.Anmærkning: Opgørelsen omfatter børne- og ungdomspsykiatriske afsnit. Fordelingen af personale er forbundet med en visusikkerhed, da der er foretaget skøn af regionerne og/eller Deloitte i de tilfælde, hvor personale (især læger) er ansat i afdelingermed ansvar for både ambulant og stationær behandling. Usikkerheden vurderes at være størst i Region Midtjylland, hvor andelenaf personale i stationære tilbud muligvis er underestimeret.
På tværs af regionerne er der en række interessante forskelle. For det førsteer der forskel på andelen af ansatte i henholdsvis den ambulante og statio-nære del. I Region Midtjylland er knap 70 procent af det samlede sundheds-personale ansat i ambulante funktioner, mens den tilsvarende andel i RegionSjælland og Region Hovedstaden er under 50 procent.For det andet er der forskelle i størrelsesforholdet mellem antallet af læger ogpsykologer på tværs af regioner. I Region Hovedstaden udgør lægegruppen
28
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
godt en fjerdedel af det samlede personale, mens psykologerne udgør 18procent. I Region Midtjylland er andelen af psykologer større end andelen aflæger. Dette kan afspejle, at der er sket en opgaveglidning, hvor regionenunder indtryk af vanskeligheder med at rekruttere læger har ansat flere psy-kologer.Tabel 4. Relativ personaleanvendelse i børne- og ungdomspsykiatrien, procent, 2011RegionStationærHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landetAmbulantHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landet645475129101291114161319151511121817161500240223318334711361012014948596958572111116322333422332423201419204741841232139118819122202515241314243Fysio-/SOSU-Social-ergo-assistenter rådgivere Pædagoger terapeuter
Overordnedelæger
Øvrigelæger
Syge-Psykologer plejersker
I alt
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) ogSilkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.Anmærkning: Opgørelsen omfatter børne- og ungdomspsykiatriske afsnit. Fordelingen af personale er forbundet med en visusikkerhed, da der er foretaget skøn af regionerne og/eller Deloitte i de tilfælde, hvor personale (især læger) er ansat i afdelingermed ansvar for både ambulant og stationær behandling, Usikkerheden vurderes at være størst i Region Midtjylland, hvor andelenaf personale i stationære tilbud muligvis er underestimeret.
4.2.
Aktivitet
Kortlægningen af aktivitet vedrører perioden 2001 til 2011. Børne- og ung-domspsykiatrien er som udgangspunkt afgrænset til af omfatte personerunder 18 år.
Overordnet aktivitetDet samlede antal patienter per år er steget med 165 procent til godt 21.000 i2011 – det vil sige tæt på en tredobling. Det svarer til en gennemsnitlig årligvækst på cirka 15 procent.
29
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 5. Antal unikke patienter i børne- og ungdomspsykiatrien, 2001, 2007 og2011, samt procentvis vækst fra 2001 til 20112001Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landetKilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.2.5091.0022.0531.9854337.982
20074.1712.1463.8373.09773913.990
20116.3123.5195.8134.5001.04521.189
2001-2011(procent)152251183127141165
Antallet af patienter har været stigende i alle regioner, men varierer fra enstigning på 127 procent i Region Midtjylland til en stigning på 251 procent iRegion Sjælland.Figur 4 viser udviklingen i patientfrekvensen (unikke patienter per 1.000 ind-byggere) for de enkelte regioner. Det ses, at Region Syddanmark igennemhele perioden har haft den højeste patientfrekvens. Internt i Region Syddan-mark varierer patientfrekvensen betydeligt, og det er særligt i det tidligereSønderjyllands Amt, at den traditionelt har været meget høj – over 4 procent.Dette niveau anses i regionen for at være for højt, og det er en målsætning atbringe det ned. Omvendt skyldes den høje patientfrekvens i Region Syd-danmark også en bevidst politik om ikke at afvise henviste patienter alene udfra henvisningspapirerne.Figur 4. Antal unikke patienter per 1.000 indbygger i den regionale børne- ogungdomspsykiatri, 2001-201125,0
Antal patienter/1.000 indbyggere
20,0
15,0
10,0
5,0
0,020012002200320042005200620072008200920102011
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgjort per 1.000 indbyggere under 18 år.
Region Nordjylland skiller sig modsat ganske markant ud i forhold til de andreregioner ved at have den klart laveste patientfrekvens gennem hele perioden.Det ses samtidig, at både den relative og absolutte forskel mellem Region
30
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Nordjylland og de andre regioner er vokset i perioden. Der kan ikke ud fra degennemførte interview peges på bestemte forhold, der med sikkerhed kanforklare det lavere niveau og den mere moderate udvikling i Region Nordjyl-land. En mulighed er, at der ikke har været det samme efterspørgselspressom andre steder. Det kan dog også skyldes, at henvisningspraksis i dekommunale PPR-funktioner og hos de praktiserende læger så at sige harindrettet sig efter, at der ikke har været kapacitet. En sådan endogen sam-menhæng mellem kapacitet og efterspørgsel er ifølge mange af de respon-denter, der har deltaget i undersøgelsen, et tydeligt og udbredt fænomen ipsykiatrien – ikke kun på børne- og ungdomsområdet. Det fremgår senere ikapitlet, at Region Nordjylland har relativt høj ventetid, og at en forholdsvisstor andel af de henviste patienter afvises.Ud over behandlingsaktiviteten i den regionale psykiatri behandles der ogsåbørne- og ungdomspsykiatriske patienter i speciallægepraksis. Jævnfør nøg-letalstabellen i afsnit 4.3 omfattede det i 2011 godt 4.000 patienter. Sammen-lignet med voksenpsykiatrien behandles der relativt få patienter i speciallæ-gepraksis i børne- og ungdomspsykiatrien set i forhold til den regionale psy-kiatri, jf. kapitel 4.Tabel 6. Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien per 1.000 indbyggere,2011Regional psykiatriRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet17,819,421,915,88,417,5Speciallægepraksis3,34,92,32,54,03,2
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Med henblik på at belyse omsætningen i patientmassen har Deloitte opgjorthistorikken for de patienter, der modtog ydelser i 2011 i henholdsvis special-lægepraksis og den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Figuren nedenforviser, hvor stor en andel af disse patientgrupper der også fik ydelser de fore-gående år. Det fremgår for eksempel, at omkring 30 procent af patienterne iden regionale psykiatri og godt 35 procent af patienterne i speciallægeprak-sis også modtog ydelser i 2009. Som det fremgår af figuren, er kurverne forde to sektorer forholdsvis ens, men det fremgår dog, at der er en større kon-tinuitet i patientmassen i speciallægepraksis end i den regionale psykiatri.
31
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 5. Patienthistorik fordelt på speciallægepraksis og regional psykiatri,2001-2011100908070
Procent
6050403025 pct.50 pct.
20100200120022003 2004 2005Speciallæge – B&U20062007 2008 2009 2010Regional psykiatri – B&U2011
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.Anmærkning: Kurven viser, hvor stor en andel af patienterne i 2011 (100 procent) der ogsåmodtog ydelser i hvert af de foregående år. En værdi på 25 procent i 2006 betyder for eksempel,at 25 procent af patienterne fra 2011 også modtog ydelser i 2006. Opgørelsen vedrører patienterunder 18 år.
Patienthistorikken for speciallægepraksis er endvidere opgjort for de enkelteregioner. Af figur 6 ses det, at patienthistorikken i speciallægepraksis er rime-lig ensartet på tværs af regioner. Region Sjælland skiller sig dog noget ud iforhold til de andre regioner, idet en større andel af patienter også modtogydelser de foregående år. Modsat er Region Midtjylland den region, hvorfærrest patienter optræder de foregående år. Cirka 50 procent af patienternefra 2011 var også i behandling i 2009 i Region Sjælland, mens dette kun vartilfældet for godt 25 procent af patienterne i Region Midtjylland. For den regi-onale børne- og ungdomspsykiatri er patienthistorikken på tværs af regionermere ensartet (figur ikke vist). Der er dog en tendens til, at færre patienter fra2011 i Region Nordjylland modtog ydelser de foregående år sammenlignetmed de andre regioner.
32
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 6. Patienthistorik i speciallægepraksis fordelt på regioner, 2001-2011100908070
Procent
60504030201002001200220032004200520062007200820092010201125 pct.50 pct.
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Kilde: Sygesikringsregisteret.Anmærkning: Kurven viser, hvor stor en andel af patienterne i 2011 (100 procent) der ogsåmodtog ydelser i hvert af de foregående år. En værdi på 25 procent i 2006 betyder for eksempel,at 25 procent af patienterne fra 2011 også modtog ydelser i 2006. Opgørelsen vedrører patienterunder 18 år.
Som nævnt i kapitel 2 viste den kvalitative kortlægning, at der er et megetbegrænset samarbejde mellem den regionale psykiatri og speciallægeprak-sis. I de fleste regioner er der ikke en klar/bevidst arbejdsdeling mellem denregionale psykiatri og speciallægepraksis. Oplevelsen i regionerne er, at deto systemer fungerer mere eller mindre adskilt.Deloitte har på basis af en samkørsel af data fra Landspatientregisteret ogSygesikringsregisteret opgjort, hvor stor en andel af patienterne der har bådemodtaget behandling i regionalt regi og i speciallægepraksis og fået samtale-terapi i almen praksis. Figur 7 viser således fordelingen af unikke patienter ide tre delsektorer for de enkelte regioner, og hvor stor en andel der har fåetbehandling i flere af de tre sektorer. Som det ses i figuren, er sammenfaldetmellem patientgrupperne i de tre sektorer beskedent inden for det enkelte år.Det ses samtidig, at speciallægepraksis’ relative andel af den samlede kapa-citet i børne- og ungdomspsykiatrien varierer mellem regionerne. Dette erillustreret nedenfor, hvor størrelsen af cirklerne repræsenterer antallet afpatienter i hver af delsektorerne. I Region Nordjylland behandles der flerepatienter i speciallægepraksis sammenlignet med de andre regioner relativttil, hvor mange patienter der behandles i den regionale psykiatri.
33
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 7. Patientsammenfald mellem delsektorerne, 2011
Kilde: Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret.Anmærkning: Figurerne illustrerer den relative størrelse af patientgrupperne i den regionalepsykiatri, speciallægepraksis og almen praksis (kun samtaleterapi) i 2011. Størrelsen af cirklerneillustrerer størrelsen af de respektive patientgrupper inden for de enkelte regioner.
Stationær aktivitetDet samlede antal indlæggelser er i perioden fra 2001 til 2011 steget for-holdsvis moderat fra 1.303 til 1.581 om året, hvilket svarer til en stigning på21 procent. Antallet af indlæggelser svarer til 1,3 per 1.000 indbyggere under18 år, hvilket sammenlignet med det totale antal behandlede på 17,6 per1.000 indbyggere understreger, at behandling ved indlæggelse fylder relativtlidt i børne- og ungdomspsykiatrien.Figur 8. Påbegyndte indlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år)fordelt på behandlerregion, 2001-20112,5
Antal indlæggelser/1.000 indbyggere
2,0
1,5
1,0
0,5
0,020012002200320042005200620072008200920102011
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Som det fremgår af figuren ovenfor, har særligt Region Sjælland efter regi-
34
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
onsdannelsen haft en afvigende udvikling, der har ført frem til, at de fra 2008og frem på dette punkt ligger væsentligt over de øvrige regioner.De psykiatriske skadestuer spiller en begrænset rolle på det børne- og ung-domspsykiatriske område, men antallet af besøg er dog stigende over perio-den. Region Hovedstaden skiller sig ud ved at ligge på et markant højereniveau end de øvrige regioner igennem hele perioden. En forklaring på dettekan være, at der generelt er flere psykiatriske skadestuer per 1.000 indbyg-ger i Region Hovedstaden.Figur 9. Antal skadestuebesøg per 1.000 indbyggere i børne- og ungdomspsy-kiatrien (under 18 år) fordelt på behandlerregion 2001-2011Antal skadestuebesøg/1.000 indbyggere4,54,03,53,0
2,52,01,51,00,5
0,020012002200320042005200620072008200920102011
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Syddanmark
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Ser man på det gennemsnitlige antal sengedage, har der været et forholdsvisstabilt niveau siden regionsdannelsen, men niveauet varierer betydeligt mel-lem regionerne – fra godt 20 dage i Region Nordjylland og Region Sjællandtil over 40 dage i Region Hovedstaden. Af interviewet med ledelsen i børne-og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland fremgik det, at der gennem deseneste år har været fokus på kortere og mere intense behandlingsforløb.Hvis der ses på nedenstående figur, tyder det på, at dette fokus er slåetigennem. Regionen er således gået fra at have et af de højeste antal gen-nemsnitlige sengedage til at ligge lavest på denne parameter.
35
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 10. Gennemsnitligt antal sengedage per indlæggelse opgjort på udskriv-ningstidspunkt fordelt på behandlerregion, 2001-2011120100
Gns. antal sengedage (B&U)
80604020020012002200320042005200620072008200920102011
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Der er for Region Syddanmark et databrud i forbindelse med kommunalreformen.Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
De gennemsnit, der er vist i figuren ovenfor, dækker over en betydelig spred-ning i indlæggelsestiderne for de enkelte patienter, idet medianen for regio-nerne under ét i 2011 kun var 9 dage, mens gennemsnitstallene i figuren erforholdsvis tæt på 75 procent-fraktilerne for de enkelte regioner.Det har ikke været muligt at opstille det fulde billede af udviklingen i den dis-ponible sengekapacitet på det børne- og ungdomspsykiatriske område sidenregionsdannelsen, men de tal, som regionerne har opgjort, viser en forholds-vis stabil udvikling med mindre justeringer op og ned.Tabel 7. Antal disponible senge i børne- og ungdomspsykiatrien, 2007-20112007Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet--46446-
200867-48-8-
2009672946418195
2010672945518204
2011673244419197
Kilde: Opgørelser foretaget af regionerne.Anmærkning: Opgørelsen for Region Hovedstaden omfatter normerede senge reduceret medskønsmæssigt 3 procent efter aftale med regionen, mens det for de øvrige regioner er disponiblesenge. Alle senge er omregnet til syvdøgnssenge.
På trods af, at sengekapaciteten har været relativt stabil gennem årene, harregionerne været i stand til at hæve antallet af indlæggelser. At dette harværet muligt skyldes, at det gennemsnitlige antal sengedage per indlæggelseer nedbragt.
36
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Den ambulante aktivitetI det følgende præsenteres udviklingen i den ambulante aktivitet i børne- ogungdomspsykiatrien. Tallene omfatter kun de registrerede besøg, hvor pati-enten selv deltager. I afsnit 4.4 suppleres der dog med en opgørelse overambulant aktivitet uden besøg.Hovedparten af behandlingsaktiviteten inden for børne- og ungdomspsyki-atrien består af ambulante besøg. Ud af de 22.109 patienter, der har været ibehandling i den regionale del af psykiatrien i 2011, har kun 1.085, svarendetil cirka 5 procent, været indlagt i løbet af året.Som det fremgår af tabel 8, er antallet ambulante besøg steget betydeligt fra2001 til 2011. Samlet set er den ambulante aktivitet således fordoblet i perio-den på tværs af regionerne. Der er sket en stigning i alle regioner, men stig-ningen er dog varierende, hvilket ses i tabellen nedenfor.Tabel 8. Antal ambulante besøg i børne- og ungdomspsykiatrien, 2001, 2007 og2011 samt procentvis vækst fra 2001 til 20112001Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landetKilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.23.5655.85012.09113.5392.06557.110
200729.14111.27820.75515.1444.24480.562
201142.84416.06930.09020.0916.519115.613
2001-2011(procent)8217514948216102
Stigningen har været størst i Region Nordjylland, hvor antallet af ambulantebesøg er steget med over 200 procent fra 2001 til 2011. Stigningen i RegionSjælland og Region Syddanmark har ligeledes været meget markant. Stig-ningen i Region Midtjylland og Region Hovedstaden har været noget mindre,men dog stadig betydelig med stigninger på henholdsvis 48 og 82 procent.Forskellene i stigningerne skal dog ses i forhold til niveauet af antallet af am-bulante besøg i 2001 per 1.000 indbyggere under 18 år i de enkelte regioner(dvs. de tidligere amter i regionerne). På trods af den meget markante stig-ning i Region Nordjylland ligger regionen stadig væsentlig lavere end de an-dre regioner.
37
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 11. Antal ambulante besøg per 1.000 indbyggere i den regionale børne- ogungdomspsykiatri (under 18 år) fordelt på behandlerregion, 2001-2011Antal ambulante besøg/1.000 indbyggere140,0120,0100,080,060,040,020,00,020012002200320042005200620072008200920102011
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Selvom stigningen i Region Hovedstaden ikke har været så markant som iflere af de andre regioner, har regionen dog det højeste antal ambulantebesøg per 1.000 indbyggere gennem det meste af perioden.Region Syddanmark har ligeledes en høj frekvens af ambulante besøg. Detskyldes blandt andet, at regionen visiterer alle patienter gennem en samtale,mens de øvrige regioner i første visitation visiterer på baggrund af henvis-ningspapirerne. Det betyder, at en del patienter bliver afvist i visitationen påbaggrund af henvisningspapirerne og dermed ikke kommer i personlig kon-takt med den regionale psykiatri. Af interviewene fremgik det eksempelvis, atRegion Nordjylland i dag afviser omkring 27 procent af patienterne, og at detidligere har afvist helt op til 45 procent af patienterne. Forklaringen på, atpatienterne afvises, er dels, at der i henvisningerne ofte mangler oplysningertil at kunne vurdere patienterne, dels at patienterne ikke vurderes at have ensygdom, der skal behandles i psykiatrien.Oplevelsen i regionerne er, at henvisninger generelt er af svigende kvalitet.Særligt henvisningerne fra de praktiserende læger opleves ofte som væren-de mangelfulde. I eksempelvis Region Midtjylland afvises op mod 45 procentaf de patienter, der er henvist fra de praktiserende læger. Nogle afvisningerskyldes mangelfulde henvisninger, men hovedparten, at de henviste patien-ter falder uden for den regionale børne- og ungdomspsykiatris målgruppe.Region Midtjylland har i en intern opgørelse fundet, at det kun er 9-10 pro-cent af de afviste patienter, der bliver henvist igen.Ser man på antallet af ambulante besøg per patient, er der også her væsent-lige forskelle, der dog ikke i sig selv forklarer forskellene i figuren ovenfor.Som det fremgår af figuren nedenfor, yder Region Hovedstaden og RegionNordjylland væsentlig flere ambulante besøg per patient end de øvrige regio-ner.
38
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Det er i interviewene fremhævet, at den ambulante aktivitet rummer andetend blot de ambulante besøg. Ydelser uden besøg er ambulante ydelser, dernormalt finder sted uden for ambulant besøg, hjemmebesøg eller udebesøg.Begrebet omfatter administrative og kliniske procedurer, hvor patienten ikke4er personligt til stede. Eksempler på procedurer, som det er obligatorisk atindberette, er institutionsbesøg, telefonkonsultation, samtale med forældreeller pårørende, kontakt med anden myndighed, netværksmøde og supervi-sion til institution. Figur 12 viser derfor også antallet af ambulante ydelseruden besøg per patient i regionerne.Figur 12. Ambulante besøg og ambulante ydelser uden besøg i børne- og ung-domspsykiatrienper patient, 2011Ambulante ydelser uden besøg per patient81.00.8
Ambulante besøg per patient
765432100.00.40.2
0.6
Ambulante besøg per patient
Ambulant ydelser uden besøg per patient
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Det vil sige, at de relativt få ambulante patienter i Region Nordjylland får rela-tivt mange ydelser. Region Hovedstaden har til gengæld mange patienter,der også gennemsnitligt set har mange ambulante besøg. Dette forklarer, atantallet af ambulante besøg per 1.000 indbyggere under 18 år (jf. figur 11) erså højt i Region Hovedstaden. Modsat modtager patienterne i Region Sjæl-land færrest ambulante ydelser.Figuren viser også, at der for nogle regioner er en vis sammenhæng mellemantallet af ambulante besøg per patient og antallet af ydelser uden besøg perpatient. Eksempelvis har både Region Sjælland og Region Midtjylland færreambulante besøg per patient end landsgennemsnittet, men et højere antalydelser uden besøg per patient end landsgennemsnittet. Der ser dog ikke udtil at være en entydig sammenhæng for samtlige regioner.
4
Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter, Sundhedsstyrelsen 2011.
39
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ser man på varigheden af de enkelte ambulante forløb (opgjort ud fra reg.nr.i Landspatientregisteret), udviser de for flere af regionerne nogle større ud-sving i enkelte år, som givetvis ikke dækker over reelle udsving, men snarereover administrative og systemmæssige forhold. Ser man bort fra dette, sesdet dog, at der er ganske stor forskel på den gennemsnitlige varighed påtværs af regionerne.Figur 13. Gennemsnitlig varighed i dage for ambulante patientforløb (reg.nr.),2001-2011 (opgjort efter sluttidspunkt)500450Gns. antal dage (B&U)40035030025020015010050020012002200320042005200620072008200920102011
Region HovedstadenRegion MidtjyllandKilde: Landspatientregisteret.
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Varigheden af ambulante patientforløb i Region Midtjylland har generelt liggetrelativt højt, og det har været stigende gennem stort set hele perioden. I 2011lå det gennemsnitlige antal dage på godt 450 i Region Midtjylland. Modsat låden gennemsnitlige varighed relativt lavt i Region Sjælland.Parallelt med den generelle stigning i antallet af ambulante besøg i den regi-onale psykiatri er der også sket en ganske markant stigning i antallet af be-søg i speciallægepraksis. Det samlede antal ambulante besøg på tværs afregioner er steget fra 4.365 til 8.542, svarende til en stigning på godt 95 pro-cent.Ses der på antallet af speciallægebesøg per 1.000 indbyggere under 18 år,ses det, at der særligt har været en kraftig stigning frem til og med 2009,hvorefter der faktisk er sket et samlet fald på næsten en femtedel.Antallet af besøg i speciallægepraksis er generelt højere i Region Sjællandog Region Hovedstaden end i de øvrige regioner.
40
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 14. Antal besøg i speciallægepraksis (psykiatere) for børn og unge (under18 år) fordelt på regioner, 2001-201114,0
Antal besøg per 1.000 indbyggere
12,010,08,06,04,02,00,020012002200320042005200620072008200920102011
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Kilde: Sygesikringsregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter under 18 år.
Forskellen i antallet af besøg i speciallægepraksis skal ses i forhold til ud-buddet af praktiserende speciallæger. Af nøgletalstabellen nedenfor fremgårdet, at antallet af ydernumre varierer fra kun et enkelt i Region Nordjylland tilsyv ydernumre i Region Hovedstaden. Det ses endvidere, at der er ganskestor forskel i, hvor mange patienter de enkelte ydernumre behandler. Det eneydernummer i Region Nordjylland havde hele 500 besøg, hvor gennemsnittetpå tværs af ydernumre er på 259. Som det også tidligere er beskrevet i kapit-let, kan det samtidig bemærkes, at den ambulante behandling i speciallæge-praksis udgør en relativt lille del af den samlede kapacitet i børne- og ung-domspsykiatrien sammenlignet med voksenpsykiatrien, jf. kapitel 5.
4.3.
Nøgletal
I tabellen nedenfor er der samlet en række centrale nøgletal for børne- ogungdomspsykiatrien i de fem regioner for 2011. Tabellen giver et samletoverblik over ligheder og forskelle på det overordnede niveau.
41
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 9. Nøgletalsoversigt for børne- og ungdomspsykiatriske enheder, 2011Hoved-Syd-staden Sjælland danmarkRegionale tilbudAntal personer i behandling (unikke CPR-numre)Indlagte patienterAmbulante patienterAntal personer i behandling i procent af antal indbyggere(under 18 år)UdgifterTilrettede driftsudgifter i alt, mio. kr.Tilrettede driftsudgifter per indbygger, kr.Tilrettede driftsudgifter per person i behandling (unikke CPR-numre), kr.Lønudgifter, procent af samlede tilrettede driftsudgifterVikarudgifter i alt, mio. kr.Vikarudgifter, procent af samlede tilrettede driftsudgifterPersonaleÅrsværk i altHeraf lægerHeraf overordnede læger5Årsværk, sundhedsfagligt personaleHeraf i stationære behandlingsafsnitHeraf i ambulante behandlingsfunktionerHeraf læger, psykologer og sygeplejerskerIndlæggelserAntal indlæggelserAntal indlæggelser per 1.000 indbyggere (under 18 år)Sengekapacitet – antal normerede sengeSengekapacitet – antal disponible sengeSengedage per 1.000 indbyggere (under 18 år)Sengedage per stationært årsværkGennemsnitligt antal sengedageAmbulante besøgAmbulante besøgAmbulante besøg per 1.000 indbyggere (under 18 år)Ambulante besøg per patientAmbulante besøg per ambulant årsværkAmbulante ydelser per ambulant årsværkSpeciallægepraksis – børn og ungeAntal ydernumre, der har behandlet patienterAntal patienter (unikke CPR-numre)Antal patienter per ydernummerAntal ydelserAntal ydelser per patientAntal ydelser per ydernummerSamlede udgifter til behandling hos speciallæge (1.000 kr.)Gennemsnitlige udgifter per patient (kr.)6.1073416.0491,734125455.85184,01,20,4544112354422252161874321,216966,963,4100,152,542.866120,67,119833771.1741684.6474,066411.1859.5283.5131983.4742,015724744.81678,15,83,72082881658679672511,39323243,892,533,016.72692,34,821140938812942.6313,08776.4487.3197.1233277.0762,724826634.88585,70,30,139556173221321901454181,574844,134,469,332,237.885142,55,419931426063031.3042,26523.3035.450
Midt-jylland5.0922655.0431,828729456.31579,83,31,248264173431062371793681,29494135,695,743,128.694100,85,712122627263632.0672,81.0344.9746.851
Nord-jylland1.1061211.0550,97115563.97183,64,86,898167783345371601,299924,190,016,87.57161,17,216727115005009541,99542.5115.022
Helelandet22.1991.16122.1991,81.10525449.75582,415,51,41.727276841.3495827686151.6291,3520719343,590,638,6133.742110,46,0174300153.88725911.6033,077428.4217.312
Anmærkning: I denne tabel er opgørelsen af aktivitetsdata baseret på en organisatorisk afgræsning af børne- og ungdomspsykiatrien.Det vil sige, at den her følger samme afgrænsning som opgørelsen af økonomi og personale.
Nogle af forskellene mellem regionerne, der fremgår af nøgletalstabellenovenfor, er fremhævet i nedenstående tabel.
5
Personalegruppen ”overordnede læger” er defineret ud fra FLD’s grupperinger af overenskom-ster. Overordnede læger består af følgende overenskomstgrupper: Afdelingslæger, lægeligechefer, overlæger og speciallægekonsulenter.
42
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Først gives dog en kommentar til den første sektion i nøgletalstabellen. Forflere af regionerne forekommer det, at antallet af ambulante patienter er stør-re end antal unikke patienter i behandling. Det skyldes, at antal unikke pati-enter i behandling – for at sikre, at en person kun tælles med én gang – ba-seres på behandlerregionen for den sidst forekommende behandlingsaktiviteti patientforløbet. Forekommer det tidligere i forløbet, at patienten modtagerbehandling i en anden region, vil denne behandling (del af patientforløbet)imidlertid blive henregnet til behandlerregionen, mens optællingen af antalunikke patienter placerer patienten i den region, hvor vedkommende sidst harmodtaget en psykiatrisk ydelse.Tabel 10. Centrale observationer fra nøgletalsoversigten for børne- og ung-domspsykiatrienDen regionale behandlingspsykiatriUdgifterne per patient varierer fra cirka36.000 kr. til knap 68.000 kr.Andelen af børn og unge-populationen ibehandling varierer fra 0,8 til 2,6 procent.Antallet af indlæggelser per 1.000 indbyg-gere under 18 år varierer fra 1,21 til 1,57.Antallet af sengedage per 1.000 indbygge-re under 18 år varierer fra 24 til 63.Det gennemsnitlige antal indlæggelsesda-ge varierer mellem 69,3 og 104.Antallet af ambulante besøg per 1.000indbyggere under 18 år varierer mellem118 og 219.Antallet af ambulante besøg per patientvarierer mellem 4,9 og 7,4.SpeciallægepraksisDer er stor forskel på udbuddet af prakti-serende speciallæger, idet antal ydernum-re varierer mellem 1 og 7.Antal patienter per ydernummer variererfra 176 til 513.Antallet af ydelser per patient varierer fra4,7 til 22.De gennemsnitlige udgifter per patientvarierer fra cirka 4.900 kr. til 9.079 kr.
Der er betydelige forskelle i de regionale nøgletal – ofte ses 50-100 procentforskel mellem den laveste og højeste værdi. Der er formentlig flere årsagerhertil. Det kan skyldes en varierende patientsammensætning, et forskelligtserviceniveau og en faglig praksis – herunder udbud og sammensætning afbehandlingstilbud i form af eksempelvis specialfunktioner – der er forskellig,forskelle i produktiviteten og endelig at regionernes styring er tilrettelagt for-skelligt.Andelen af børn og unge i psykiatrisk behandling er 0,8 procent i RegionNordjylland. Det er meget lavt, selvom der i denne procent alene er medtagetde patienter, der er behandlet i egen region. Målt ved de tilrettede driftsudgif-ter per indbygger under 18 år er udgifterne til børne- og ungdomspsykiatrien iRegion Nordjylland blot det halve af niveauet for Region Midtjylland og 40procent under landsgennemsnittet. Omfanget af indlæggelser er det sammeog lidt under det gennemsnitlige landsniveau. Men indlæggelserne i RegionNordjylland er væsentlig kortere end i Region Midtjylland, der ligger omkringlandsgennemsnittet. Region Nordjylland har også markant færre ambulantebesøg per 1.000 indbyggere under 18 år. Regionen har blot 1 praktiserende
43
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
speciallæge inden for børne- og ungdomsområdet. Antallet af patienter her ernæsten det dobbelte af landsgennemsnittet, og den gennemsnitlige udgift perpatient ligger under niveauet i de øvrige regioner. I forbindelse med besøget iRegion Nordjylland er det herfra blandt andet blevet udtrykt, at relativt flerepatienter behandles ambulant, og at der er vanskeligheder med at rekrutterelæger. Sammenfattende er behandlingsomfanget i børne- og ungdomspsyki-atrien i Region Nordjylland klart det laveste i landet. Til gengæld er udgiftenper person i behandling den højeste.Region Midtjylland har den dyreste børne- og ungdomspsykiatri målt veddriftsudgifter per indbygger, og udgifterne per person i behandling ligger ogsåi den dyre ende. Omfanget af indlæggelser ligger lidt under gennemsnittet,og antal sengedage per indlæggelse lidt over. Omfanget af ambulant be-handling er lidt under gennemsnittet, og det gælder også antallet af ambulan-te besøg per patient. På speciallægeområdet er der blot to praktiserendespeciallæger med et relativt stort antal patienter hver. Antallet af ydelser perpatient svarer til det uvægtede gennemsnit for regionerne, mens udgiften perpatient ligger lidt under gennemsnittet.Udgifterne til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark svarerstort set til landsgennemsnittet. Regionspsykiatrien i Region Syddanmark harkontakt til en langt større del af børn og unge-populationen end de øvrigeregioner, og omfanget af indlæggelser og ambulante behandlinger er væ-sentligt over niveauet i de øvrige regioner. Til gengæld er udgifterne per per-son i behandling klart lavest i denne region. Liggetiden er omkring gennem-snittet, så baggrunden for den lave udgift per person i behandling skal findespå det ambulante område. Her ses det, at antallet af ambulante behandlingerper ambulant årsværk er på niveau med de højeste. På speciallægeområdetses det også, at Region Syddanmarks gennemsnitlige udgifter per patientligger væsentligt under gennemsnittet og på niveau med det laveste niveau iRegion Nordjylland. I forbindelse med interviewet med børne- og ungdoms-psykiatrien i Region Syddanmark blev det nævnt, at baggrunden for det højeudrednings- og behandlingsomfang i regionen er, at:Mange kommuner ikke har relevante tilbud og derfor henviser hyppigere.Store områder af regionen reelt set ingen adgang har til speciallægeprak-sis.De ikke selv har været tilstrækkelig gode dørvogtere.Praktiserende læger i for stort et omfang henviser unge med belastnings-reaktioner.Børn med moderat ADHD henvises til psykiatrien, fordi alternativerne harhaft længere ventetider (fx ventetid på PPR-vurderinger).Udgiftsniveauet i Region Sjælland er tæt på gennemsnittet. Vedrørende be-handlingsomfanget er antallet af indlæggelser per indbygger på niveau medlandsgennemsnittet, mens det gennemsnitlige antal sengedage er på niveaumed Region Nordjylland og dermed langt under landsgennemsnittet og deøvrige regioner. Antallet af ambulante forløb per indbygger er næstlavest og
44
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ligger klart under gennemsnittet. Tilsvarende er der færrest besøg per ambu-lant patient i Region Sjælland sammenlignet med de øvrige regioner. Antalletaf ambulante besøg per ambulant årsværk er det højeste, og på speciallæ-geområdet svarer udgifterne per patient til landsgennemsnittet. Når udgifter-ne til børne- og ungdomspsykiatrien i regionen ikke ligger mere under lands-gennemsnittet, må det skyldes, at omfanget af indlæggelser er det næsthøje-ste blandt regionerne.Region Hovedstadens udgifter opgjort ved driftsudgifter per indbygger svarertil gennemsnittet. Udgifterne per person i behandling ligger over gennemsnit-tet og på niveau med Region Midtjylland. Omfanget af indlæggelser er detlaveste i landet. Til gengæld er liggetiden den højeste. Omfanget af ambulan-te besøg set i forhold til børn og unge-populationen er over landsgennemsnit-tet og næsthøjest – kun overgået af Region Syddanmark. Antallet af ambu-lante besøg per ambulant patient er også blandt de største. Hovedstandenhar flest praktiserende speciallæger på børne- og ungdomsområdet, og ud-gifterne per patient er klart de største sammenlignet med de øvrige regioner.Når Region Hovestadens udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien ligger pået gennemsnitligt niveau, kan det henføres til relativt få indlæggelser og etantal ambulante besøg per ambulant årsværk, der ligger over gennemsnittet.
4.4.
Produktivitet
I det følgende er produktiviteten i børne- og ungdomspsykiatrien beregnetved en sammenstilling af aktiviteten og de anvendte årsværk.Der er forbundet udfordringer med opgørelsen af produktiviteten i psykiatrien.Det skyldes, at patientsammensætning, behandlingstilbud og geografi m.v. erforskellig i regionerne. Hertil kommer, at det ikke er muligt analytisk at vurde-re, om flere besøg og/eller ydelser per medarbejder i nogle regioner helt ellerdelvist modsvares af dårligere kvalitet. Endvidere er der – for den ambulanteaktivitet – en lang række aktiviteter (fx pårørendesamtaler og tværfagligebesøg), der ikke i fuldt omfang registreres som besøg.Med disse forbehold er der i figuren nedenfor vist indikatorer for produktivite-ten på det stationære og ambulante område – henholdsvis sengedage perårsværk og ambulante ydelser per medarbejder.
45
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 15. Indikatorer for produktivitet i ambulante og stationære funktioner i børne- ogungdomspsykiatrien, 2011(a) Ambulante ydelser per årsværk per dag(b) Sengedage per sundhedsfagligt årsværk1202,51002,0
801,51,0
6040200
0,50,0
Per sundhedsfagligt personalePer læge, psykolog og sygeplejerske
Kilde: Landspatientregisteret og indberetninger af personaledata fra regionerne.Anmærkning: Opgørelsen omfatter patienter i børne- og ungdomspsykiatrien.Personale ansat i retspsykiatriske specialfunktioner indgår ikke i denne opgørelse.Ambulante ydelser omfatter besøg med patientkontakt udført af læger, psykologer eller sygeplejersker samt ydelser udenbesøg, herunder samtaler med pårørende, egen læge og andre myndigheder m.v. Ambulante besøg og ydelser udenbesøg er i opgørelsen lagt sammen under en beregningsteknisk forudsætning om, at ressourcetrækket ved de to typer afaktiviteter er ens. Ambulante ydelser og sengedage er sat i forhold til personaleforbruget i henholdsvis ambulante ogstationære funktioner. Opgørelsen af personaleforbrugets fordeling baserer sig overvejende på oplysninger fra regionerne,men også i et vist omfang på skønsmæssige vurderinger. Fordelingen vurderes at være mest usikker for RegionMidtjylland, hvor andelen af personale i stationære behandlingstilbud muligvis er underestimeret.
Ud fra disse indikatorer – og med forbehold for de nævnte fortolkningsusik-kerheder – synes Region Hovedstaden at have den højeste produktivitet pådet stationære område tæt efterfulgt af Region Midtjylland. Region Syddan-mark har den laveste produktivitet opgjort på denne måde, og ligger nogetunder de øvrige regioner. På det ambulante område er det Region Sjælland,der fremstår med den højeste produktivitet og Region Midtjylland med denlaveste.Det ses, at antallet af ambulante ydelser per læge, psykolog og sygeplejer-ske varierer mellem 2,3 per dag i Region Sjælland og 1,4 per dag i RegionMidtjylland. Antallet af ambulante ydelser per sundhedsfagligt personale va-rierer tilsvarende mellem 1,9 og 1,1 per dag. At Region Sjælland ligger hø-jest er konsistent med resultaterne af den kvalitative kortlægning, idet Sjæl-land er den af regionerne, der synes at være kommet længst med målfast-sættelse og opfølgning i forhold til de enkelte medarbejderes case-load samtimplementering af tiltag, der har haft fokus på at fremme aktiviteten.I nedenstående figur er der vist en opgørelse af fordelingen mellem antalambulante besøg og ydelser uden besøg i de enkelte regioner samt for regi-onerne under et.
46
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 16. Fordeling af ambulante aktiviteter på besøg og ydelser uden besøg ide enkelte regioner, 20111009080706050403020100HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landet
Ambulante besøg
Ydelser uden besøg
Kilde: Landspatientregisteret
Andelen af ambulante ydelser uden besøg (ud af alle ambulante aktiviteter)er 42 procent for alle regioner set under et. I Region Syddanmark er andelenaf ambulante ydelser uden besøg lavest med 37 procent, mens den er højesti Region Sjælland med 48 procent. Det er vanskeligt at afgøre, om der liggeren reel forskel i den kliniske praksis bag denne variation, eller om det skyldesforskelle i registreringspraksis. Det er Deloittes vurdering, at forskelle i regi-streringspraksis er større for ydelser uden besøg end for de ambulante be-søg.Af ovenstående fremgår det, at Region Sjælland med den anvendte opgørel-se fremstår som den mest produktive region på det ambulante område. Re-gion Sjælland er både den region, der har flest ambulante besøg per årsværkog samtidig den region, der udfører flest ydelser uden besøg.
Illustration af muligt potentialeI opdraget for kapacitetsanalysen er der ønsket en kvantitativ belysning afdet mulige potentiale for bedre kapacitetsudnyttelse. Nedenfor i tabel 11 ervist beregninger, hvor der er forudsat en tilpasning til gennemsnitsniveauet ide regioner, der under gennemsnittet. Den gennemsnitlige udgift for en sen-gedag er opgjort til 6.918 kroner, mens den er opgjort til 3.205 kroner for enambulant ydelse.Det fremgår af tabellen, at en forøgelse af produktiviteten for ambulante akti-viteter og sengedage til gennemsnitsniveauet ville betyde, at antallet af sen-gedage kunne øges med 14 procent og antallet af ambulante ydelser med 11procent.
47
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 11. Illustration af ekstra produktionspotentiale ved tilpasning af produkti-vitetenTilpasning tilgennemsnitligproduktivitetStationære tilbudEkstra sengedage, antalEkstra sengedage, procentAmbulante tilbudEkstra ambulante ydelser, antalEkstra ambulante ydelser, procent26.348117.45414
Mulighederne for at realisere potentialerne er usikre, og der er ikke foretagetkonkrete vurderinger af mulighederne for at iværksætte og implementere dematerielle ændringer i opgavevaretagelsen, som er påkrævede herfor. Be-regningen illustrerer en mulig størrelsesorden, men kan ikke opfattes som etestimat, og i praksis kan potentialet være større eller mindre end det anførte.Der er ligeledes ikke foretaget en vurdering af de afledte implikationer forindhold og kvalitet i ydelserne.Regionernes specialiseringsgrad kan have betydning for produktiviteten, idetregioner med mange forpligtelser på regionsfunktionsniveau og højt speciali-seret niveau vil have flere mere komplicerede patienter og større krav til op-bygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt uddan-nelse. Det kan betyde, at disse regioner klarer sig mindre godt på de visteproduktivitetsmål.Endvidere er der forskel på regionernes geografi. Regioner med store geo-grafiske afstande, må forventes at have mere transporttid i udgående ambu-lante funktioner og dermed alt andet lige have en lavere produktivitet. Endvi-dere er diagnoser som fx skizofreni oftere forekommende i storbyer, hvorforgeografi også har betydning for tyngden i patientgruppen.Ligeledes er der forskel i bygningsmassen og forskel på antallet af matrikler,hvilket kan have betydning for mulighederne for en effektiv ressourceanven-delse.Slutteligt kan næves forhold som regionens egen visitationspraksis og hen-visningspraksis i kommuner, praktiserende læger mv. Disse forhold må ogsåforventes at have betydning for, hvordan regionerne klarer sig på de enkelteproduktivitetsmål. Forholdene er dog mulige for de enkelte regioner at ændrepå, evt. i samarbejde med andre parter.
Samlet produktivitetDer er endvidere – med samme forbehold som ovenfor vedrørende målemu-ligheder og tolkning af produktivitet – opgjort et samlet produktivitetstal ne-denfor på tværs af behandlingstilbud, der dermed indsnævrer usikkerhedenom personalets fordeling mellem ambulant og stationær behandling. Her er
48
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
det sammenholdt med tal for ventelisteandel og udgiftsniveauer, hvilket visernogle interessante sammenhænge.Tabel 12. Ventende, produktivitet og udgifter i børne- og ungdomspsykiatrien,2011Ventende i procentRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland2,41,62,58,312,8Produktivitet216244214186196Udgifter per patient(1.000 kr.)57,646,236,257,967,5
Kilde: Landspatientregisteret, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.Anmærkning: Opgørelsen omfatter børne- og ungdomspsykiatrien.Ventelisteandelen er opgjort som antal børn og unge med aktuelt behov for behandling/undersøgelse, der har stået på venteliste i over to måneder per 1. juli 2011, sat i forhold til detsamlede antal behandlede patienter (unikke CPR-numre) i 2011.Produktiviteten er opgjort som det samlede antal sengedage, skadestuebesøg og ambulanteydelser sat i forhold til det samlede antal årsværk (sundhedsfagligt personale).Udgifter per patient (1.000 kr.) er opgjort på grundlag af de samlede tilrettede driftsudgifter sat iforhold til det samlede antal behandlede patienter (unikke CPR-numre).
Der er tilsyneladende en vis sammenhæng mellem ventelisteandelen, pro-duktiviteten og udgiftsniveauet, idet regionerne deler sig i to grupper i tabel-len ovenfor. Gruppen med den højeste produktivitet består af Region Sjæl-land, Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Det er samtidig de regio-ner, der har den laveste andel af ventende. Udgifterne per patient er også delaveste for de tre regioner i gruppen. I den anden gruppe ses Region Midtjyl-land og Region Nordjylland med de laveste produktivitetstal, de højeste an-dele af ventende og de største udgifter per patient.Region Nordjyllands færre udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien (jf. tabel12) er ikke en konsekvens af en høj produktivitet eller lave udgifter per pati-ent. Det synes snarere at have en vis sammenhæng med et mindre omfangs-rigt diagnostisk og behandlingsmæssigt tilbud, der medfører en relativt højandel af ventende.For Region Midtjyllands vedkommende synes den lave produktivitet at væreudslagsgivende for de højeste udgifter til børne- og ungdomspsykiatrien perindbygger.
4.5.
Potentialer
Som tidligere beskrevet har regionerne øget aktiviteten gennem de senesteår. En større del af behandlingen foregår ambulant, og den gennemsnitligeliggetid er reduceret. Derudover har kortlægningen af ressourceforbrug ogaktivitet vist, at der eksisterer forskelle i behandlingssammensætningen påtværs af regioner. Det indikerer, at der fortsat eksisterer potentialer for pro-duktivitetsvækst og dermed frigørelse af kapacitet gennem ændret organise-
49
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ring og varetagelse.
6
I den stationære del er eksempelvis det gennemsnitlige antal sengedage perindlagt patient i Region Nordjylland og Region Sjælland cirka halvdelen afgennemsnittet i de øvrige regioner. I de ambulante funktioner varierer pro-duktiviteten mellem regionerne, hvilket blandt andet kan illustreres som op-gjort i tabellen nedenfor.Tabel 13. Antal ambulante ydelser per årsværk per dag i den regionale børne-og ungdomspsykiatri, 2011Ambulante ydelser perambulant årsværk per dag(sundhedsfagligt personale)Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandI alt1,61,91,51,11,31,4Ambulante ydelser perambulant årsværk per dag(kun læger, psykologer,sygeplejersker)1,82,31,91,41,61,8
Anmærkning: Ambulante ydelser omfatter besøg med patientkontakt udført af læger, psykologereller sygeplejersker samt ydelser uden besøg, herunder samtaler med pårørende, egen læge ogandre myndigheder m.v.Der er forudsat 212 dage på et år i opgørelsen af ydelser per dag.Opgørelsen af personaleforbruget specifikt i ambulante funktioner baserer sig overvejende påoplysninger fra regionerne, men også i et vist omfang på skønsmæssige forudsætninger. Opgø-relsen vurderes at være mest usikker for Region Midtjylland.
En tilgang til at øge fokus på produktiviteten kan eksempelvis være gennemmere fast central styring, herunder koblingen af økonomi med aktivitetsmål.Konkrete produktionsmål vedrørende eksempelvis antal ambulante besøgper dag og antal udskrivninger m.v. kan naturligvis ikke stå alene, men børsuppleres af forskellige kvalitets- og servicemål. Men en fast og målorienteretstyring vurderes at have stor effekt i forhold til, at det lokalt øger opmærk-somheden på produktivitet, ligesom det kan være en løftestang til, at derblandt det kliniske personale sker en drøftelse og udvikling af retningslinjerfor og tilrettelæggelse af behandlingspraksis.I de gennemførte interview i regionerne har afdelingsledelsen i flere tilfældegivet udtryk for, at adfærden i høj grad justeres efter de mål, der opstilles.Regionerne bevæger sig generelt i retning af mere fast central styring ogtættere kobling mellem aktivitet og økonomi. Det forventes, at dette vil øgeproduktiviteten fremadrettet og dermed frigøre kapacitet til behandling af flerepatienter med de givne ressourcer.Variationen i indlæggelsestider er ikke entydigt et tegn på forskellig behand-lingspraksis, men kan også være et udslag af begrænsede muligheder for atudskrive patienter, der ikke længere har behov for tværfaglig behandling iden regionale behandlingssektor.6
Der tages i analysen generelt forbehold for eventuelle forskelle i patientunderlag og behand-lingskvalitet gennem tiden såvel som på tværs af regionerne, da det ikke er analytisk muligt atafdække inden for de givne analyserammer.
50
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
I regionerne er der generelt en begrænset indsigt i aktiviteten hos speciallæ-gepraksis, og graden af samarbejde om patienter er meget lav. Det kommerblandt andet til udtryk ved, at blot 2 procent af det samlede antal behandledepatienter (på tværs af sektorer) inden for et år er gengangere i både regio-nerne og speciallægepraksis. Det kan tolkes som om, at der er en klar rolle-fordeling mellem sektorer og velafgrænsede snitflader eller omvendt, at derer potentiale for større grad af patientudveksling mellem sektorerne over etbehandlingsforløb. Observationerne fra interviewene i analyseforløbet peger iretning mod sidstnævnte.For nogle patientgrupper – eksempelvis børn og unge med ADHD – eksiste-rer der muligheder for, at praksissektoren (særligt speciallæger) kan overtagebehandlingen af patienter efter et vist trin i behandlingsforløbet. Det forud-sætter et velfungerende samarbejdsgrundlag med praksissektoren, hvor enpotentiel barriere eksempelvis er, at de praktiserende speciallæger ofte harlange ventetider. Det reducerer alt andet lige mulighederne for udveksling afpatienter til de praktiserende speciallæger.Den gennemførte aktivitetsanalyse har vist, at patientforløbet for patienterne ispeciallægepraksis er relativt langt i forhold til regionerne, idet en forholdsvisstor andel af patienterne i 2011 er gengangere fra de forrige år. Heri ligger etpotentiale for en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Da antallet af prak-tiserende speciallæger er meget få, er der dog næppe tale om et særligt stortpotentiale.Færdigbehandlede patienter, hvor udskrivning afventer, at der stilles tilstræk-kelige kommunale tilbud til rådighed, afspejler også et potentiale for en bedreressourceudnyttelse. Det er ikke så omfattende et problem i børne- og ung-domspsykiatrien som i voksenpsykiatrien, men det fremgår alligevel af tabel-len nedenfor, at det giver anledning til en vis kapacitetsbinding, at færdigbe-handlede patienter optager sengepladser.Tabel 14. Antal og andel af sengedage for færdigbehandlede patienter i denregionale børne- og ungdomspsykiatri, 2011Antal sengedageAndel af samlet antalfor færdigbehandlede sengedage i 2011 (procent)Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandI alt73112255020481.6153,21,56,02,00,33,1
Kilde: Dataudtræk fra statens informationssystem for regioner og kommuner omkring kommunalmedfinansiering og kommunal finansiering.
I 2011 blev mere end 1.600 sengedage i børneungdomspsykiatrien brugt afpatienter, der var færdigbehandlet. Hvis kommunerne i højere grad kunnestille tilstrækkelige tilbud til rådighed for de færdigbehandlede børn og unge,indebærer det et potentiale på op imod 3 procent af det samlede sengedags-forbrug, der kan frigøres til behandling af patienter med de rette behov. Ud
51
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
over det faglige aspekt ved, at færdigbehandlede patienter optager senge-pladser, der forsinker optaget af behandlingskrævende børn og unge, er dertilsyneladende også en økonomisk tilsætning for regionerne ved de færdig-behandlede patienter. Således er det indtrykket blandt flere interviewederespondenter i regionerne, at sengedagstaksten, som kommunerne betaler,er lavere end regionernes faktiske omkostninger – taksten udgjorde i 20111.834 kroner.Ved interviewene er det blevet påpeget, at kommunerne ikke i alle tilfældehar kompetencen til at løse de opgaver, de er forpligtet til at tage sig af. Detstiller sig indimellem i vejen for udskrivninger af psykiatriske patienter ogmedfører, at der henvises patienter til behandling i den regionale psykiatri,som burde kunne håndteres i samspil mellem almen praksis og de kommu-nale tilbud.Kapacitetsudnyttelsen kan desuden forbedres gennem tilrettelæggelsen afopgavevaretagelsen, hvilket også skal ses i forhold til de rekrutteringsudfor-dringer, som nogle regioner oplever. Sidstnævnte har flere steder tvunget –fremskyndet – regionerne til at overveje og gennemføre opgaveglidning mel-lem faggrupper. I Region Midtjylland er der eksempelvis arbejdet målrettet påat ansætte flere psykologer for at kompensere for udfordringerne ved at re-kruttere læger. I 2011 var der således anvendt flere psykologer end læger,mens der eksempelvis i Region Hovedstaden anvendes markant flere læge-ressourcer end psykologer.Den varierende opgavefordeling i regionerne indikerer, at lægemangel ikkenødvendigvis er en barriere for øget produktion i den regionale behandlings-psykiatri, som det ellers ofte udlægges. Det understreges også, at det har vistsig, at der reelt ikke eksisterer en faglig konsensus om normeringen af lægertil en given kapacitet i hverken den stationære eller ambulante behandlings-del. Der er en grænse for, hvor meget opgaveglidning der kan gennemføres,uden at det påvirker kvaliteten i behandlingen. Det har ikke været muligt idenne analysesammenhæng at få belyst, hvor denne grænse går.I forbindelse med interviewene er det endvidere nævnt, at omfanget af aflys-ninger i de ambulante aftaler er stort. Et omfang på 25 procent er nævnt iflere regioner. Det faktiske omfang af aflysninger har ikke kunnet belyseskvantitativt i nærværende analyse. Med en fortsat omlægning til ambulantbehandling er en reduktion i omfanget af aflysninger imidlertid en oplagt mu-lighed for at forbedre kapacitetsudnyttelsen.Vedrørende sengekapacitet er der givet udtryk for både, at sengekapacitetener tilstrækkelig, idet der bør lægges flere kræfter i forebyggelsen, og at der erpres på kapaciteten og behov for at behandle flere, end det er tilfældet i dag.
52
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
5.
Voksenpsykiatri
Voksenpsykiatriens ressourceforbrug er blevet kortlagt i forhold til økonomiog personaleanvendelse inden for henholdsvis stationære og ambulantebehandlingstilbud. Som udgangspunkt sker kortlægningen af økonomi ogpersonale for den samlede almene voksenpsykiatri, inklusive retspsykiatriskepatienter, der behandles i almene afsnit og funktioner, men eksklusive de7retspsykiatriske specialafdelinger og afsnit. I enkelte tilfælde indgår de rets-psykiatriske specialafdelinger også i opgørelserne – som således vil omfattehele voksenpsykiatrien – hvilket i givet fald fremgår eksplicit.Herefter følger opgørelser af nøgletal og produktivitet, der er opgjort for 2011.Her sammenstilles økonomiske og personalemæssige ressourcer med aktivi-teten. Kapitlet afsluttes med vurderinger af potentialet for en bedre kapaci-tetsudnyttelse.
5.1.
Økonomi og personale
ØkonomiUdgifterne til den samlede voksenpsykiatri i regionerne udgjorde i 2011 godt6,2 mia. kr. på landsplan. Heraf udgjorde udgifterne til de retspsykiatriskespecialafdelinger knap 800 mio. kr.Når der ses bort fra Region Nordjylland – hvor der har været en svag vækstpå gennemsnitligt godt 3 procent årligt – har de samlede udgifter (i faste pri-ser) været næsten uændrede siden 2008. Der har således kun været envækst på 100 mio. kr. (2011-priser) siden 2008, hvilket svarer til en gennem-snitlig årlig vækstrate på 0,5 procent.Der er igennem de senere år afsat stigende satspuljemidler til psykiatrien.Sammenholdt med den begrænsede realvækst indikerer i voksenpsykiatriendette, at satspuljemidler har fået en stigende betydning som finansieringskil-de. Et af de senere års mere mærkbare tiltag kom eksempelvis med satspul-jeaftalen 2009, hvor der (i faste priser) blev afsat godt 50 mio. kr. i 2009 tilindførelse af udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien. Tallet er steget tilgodt 300 mio. kr. i 2011 og over 400 mio. kr. i 2012 som permanent tildeling.7
De retspsykiatriske specialafdelinger omfatter specialiserede afsnit og afdelinger, der udeluk-kende behandler patienter med retslige foranstaltninger. Disse er angivet i metodebilaget. Her-udover bliver et stort antal øvrige patienter med retslige foranstaltninger endvidere behandlet iden almene voksenpsykiatri. Disse indgår som udgangspunkt i kortlægningen af økonomi ogpersonale i den almene voksenpsykiatri, medmindre andet eksplicit fremhæves. De metodiskevalg er truffet på grundlag af de data (herunder begrænsninger), der har været tilgængelige ianalysen.
53
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
I forbindelse med interviewene har flere regioner anført, at der til anvendel-sen af satspuljemidlerne ofte er knyttet vilkår, der opleves at begrænse flek-sibiliteten i den samlede opgavevaretagelse, for eksempel krav om deltagel-se af læger i bestemte indsatser.Tabel 15. Tilrettede driftsudgifter for hele voksenpsykiatrien, 1.000 kr., 2008-2011,2011-PL2008Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet2.588.687842.9161.086.8611.136.695460.5076.115.664
20092.618.608840.7231.056.5971.174.298490.0266.180.252
20102.582.585839.575994.3381.154.864483.5156.054.877
20112.593.126837.6911.083.9311.183.376509.5786.207.701
Gennemsnitlig årligvækst, procent0,1-0,2-0,11,43,40,5
Kilde: Sundhedsstyrelsen, tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenes regnskabsindberetnin-ger.Anmærkning: Opgørelsen er for hele voksenpsykiatrien, det vil sige både almene behandlingstilbud ogdedikeret retspsykiatri. Det skal bemærkes, at opgørelsen for Region Sjælland indeholder udgifterne tilSikringsafdelingen, der er en unik specialiseret retspsykiatrisk afdeling med landsdækkendepatientoptag.
I figuren nedenfor fremgår det, hvordan udgifterne er fordelt mellem ambu-lante og stationære tilbud, når man ser på voksenpsykiatrien, eksklusive deretspsykiatriske specialafdelinger (men inklusive retspsykiatriske patienter ialmene behandlingstilbud). Udgiftsfordelingen tegner et omvendt billede iforhold til børne- og ungdomspsykiatrien. Således er vægtene byttet om, såder er en overvægt af udgifter til stationære behandlingstilbud i den almenevoksenpsykiatri. De behandlingsrettede udgifter til ambulante funktioner ud-8gør således blot 34 procent, mens stationær behandling udgør 66 procent.Tendensen er den samme i alle regionerne, omend Region Midtjylland –ligesom på børne- og ungdomsområdet – har en relativt høj udgiftsandel tilambulant behandling (43 procent) i forhold til de øvrige regioner, hvor densamme andel udgør 27-33 procent. Det understøttes også af personaleforde-lingen, der viser en tilsvarende relativt høj anvendelse i Region Midtjylland afpersonale i ambulante funktioner. Herudover er det ligeledes i overensstem-melse med observationerne i patientforløbsanalyserne i kapitel 7, der blandtandet viser, at rent ambulante patientforløb er de relativt mest hyppige for-løbstyper i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Tallene bekræfterindtrykket fra interviewene, nemlig at der i Region Midtjylland har været etsærlig kraftigt fokus på omlægning fra stationær til ambulant aktivitet og ka-pacitet.
8
Tallene skal tolkes med en vis forsigtighed, da opgørelsesmetoden er forbundet med en visusikkerhed. De opgjorte andele er således ikke nøjagtige opgørelser af den faktiske udgiftsforde-ling – da sådanne ikke foreligger eller kan opgøres med fuldstændig sikkerhed – men er dogifølge Deloittes vurdering retvisende indikatorer for vægtningen af behandlingstilbuddene.
54
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 17. Fordeling af behandlingsrettede udgifter mellem ambulante og statio-nære tilbud i almen voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriske specialafde-linger), 2011Procent80
60
40
20
0HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landet
Ambulante funktioner
Stationære tilbud
Kilde: Deloittes beregninger på grundlag af regionernes afdelingsregnskaber i psykiatrien.Anmærkning: Opgørelserne omfatter den almene voksenpsykiatri, inklusive retspsykiatriskepatienter, der behandles i almene behandlingstilbud og eksklusive patienter, der behandles idedikerede retspsykiatriske tilbud. Udgiftsfordelingen er opgjort med en vis usikkerhed.
Ligesom i børne- og ungdomspsykiatrien udgøres størstedelen af de behand-lingsrettede udgifter af lønninger, som således er en mere end tre gange såstor udgiftspost som varekøb og tjenesteydelser tilsammen. Udgiftsformåleneinden for varekøb og tjenesteydelser er ligeledes meget lig indkøbene indenfor børne- og ungdomsområdet og omfatter således blandt andet medicin ogeksterne vikarer m.v. Dog er de relative udgifter til tjenesteydelser en smulehøjere i voksenpsykiatrien end i børne- og ungdomspsykiatrien.Figur 18. Fordeling af udgifter i hele voksenpsykiatrien til lønninger, varekøbog tjenesteydelser, 2011
16%7%
77%
Lønninger
Varekøb
Tjenesteydelser
Kilde: Sundhedsstyrelsen, tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenes regnskabsindbe-retninger.Anmærkning: Opgørelsen omfatter hele voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter ibåde almene behandlingstilbud og dedikerede retspsykiatriske enheder.
55
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
PersonaleI 2011 udgjorde det samlede personale i voksenpsykiatrien i regionerne ligeunder 8.000 årsværk. Sammenlignet med 2009 er der sket et fald i det sam-lede antal årsværk på 277, svarende til et fald på godt 3 procent. En del afdette fald skyldes, at der i perioden er blevet nedlagt en række afsnit i regio-nerne, og/eller at afsnit er blevet konverteret til retspsykiatriske specialafde-linger/-afsnit.Den relative fordeling på tværs af personalegrupper har været ret stabil iperioden. Antallet af psykologer er steget fra 2009 til 2011, men gruppen afpsykologer udgør dog stadig kun 6 procent af det samlede antal årsværk ivoksenpsykiatrien i 2011. Andelen af sygeplejersker udgjorde i 2011 2 pro-centpoint mere af det samlede personale sammenlignet med 2009. Modsater andelen af SOSU-assistenter faldet en smule i perioden.Tabel 16. Personaleanvendelse i voksenpsykiatrien (eksklusive dedikeret retspsykiatri), antal årsværk ogprocent, 2009-2011Over-ordnedeØvrigelægerlægerAntal årsværk200944154420104445622011420589Relativ fordeling (procent)200957201057201157Psyko-loger417435451556Sygeple-jersker2.5502.5992.660313233SOSU-assi-Social-stenter rådgivere1.7011.6491.544212019243242234333Pæda-goger1019977111Fysio-/ergote-rapeuter396377367555Andetperso-nale1.8601.8191.634232220
I alt8.2538.2267.976100100100
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og SilkeborgData. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.Anmærkning: Opgørelsen omfatter voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i almene behandlingstilbud. Personale ansati de retspsykiatriske specialafdelinger indgår ikke i denne opgørelse.Opgørelserne for 2009 og 2010 er forbundet med en vis usikkerhed, særligt vedrørendeandet personale,da det ikke har været muligtfuldt ud at henføre personaleressourcerne til et givet speciale i disse år. En del af forskellen mellem det samlede antal årsværk i 2011 iforhold til 2009 og 2010 skyldes således begrænsede muligheder for at henføre personalet til et speciale i disse år sammenlignet med2011, hvor dette i højere grad har været muligt. Det gælder dog særligt det ikke-sundhedsfaglige personale (andet personale) – mendermed også det samlede antal årsværk – hvor forskellen mellem årene derfor skal tolkes med en vis forsigtighed.
Opgørelsen viser, at godt to tredjedele af det sundhedsfaglige personale ivoksenpsykiatrien er beskæftiget i stationære tilbud og knap en tredjedel iambulante tilbud. Fordelingen varierer betydeligt på tværs af faggrupperne.På landsplan er overordnede læger cirka ligeligt fordelt mellem de stationæreog ambulante tilbud, mens 68 procent af sygeplejerskerne og næsten 95procent af SOSU-assistenterne er ansat i de stationære tilbud.Det skal bemærkes, at der er en vis usikkerhed forbundet med fordelingen afpersonale på typerne af behandlingstilbud, idet personalet i nogle tilfælde eransat i afdelinger med både ambulant og stationært behandlingsansvar, ogder foreligger ikke registreringer eller andre målinger af tidsanvendelsen, jf.9også kapitel 3. Af samme grund, og fordi der er gennemført større organisa-
9
Den nævnte usikkerhed omfatter især læger og ikke-sundhedsfagligt personale. Selvom talle-ne ikke med sikkerhed viser den eksakte personalefordeling, er det Deloittes vurdering, at den
56
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
tionsomlægninger i flere af regionerne, har det ikke været muligt at føre enfordeling af personalet på stationære og ambulante funktioner tilbage i tid.Det er Deloittes vurdering, at opgørelsen – trods usikkerheden – samlet setgiver et retvisende billede af personalefordelingen.Tabel 17. Personaleanvendelse i voksenpsykiatrien (eksklusive de retspsykiatriske specialafdelinger), antal årsværk ogmillioner, 2011Over-ordnedelægerRegion HovedstadenAmbulantStationærRegion SjællandAmbulantStationærRegion SyddanmarkAmbulantStationærRegion MidtjyllandAmbulantStationærRegion NordjyllandAmbulantStationærHele landetAmbulantStationær19358135493514775225755025271611420210210ØvrigelægerPsyko-logerSygeple-jerskerSOSU-assi-stenter6131260120714193318302882422321916411631544811463Social-rådgive-re1166948241311473314251782271523413896Pæda-gogerSund-Fysio-/ hedsfag- Andetergote-ligtper-rapeuterperso- sonalenale i alt17698773522136936337149221611536720616125037011802729207521130250879412235346895861514356342210242411634--1110010515317332561016125795Eksternevikarer(mio. kr.)25
2515319855352011259521186355542331590233357
177127494944562539129110193432245136685
946274672292402516062423655472183292697219726608461814
3192219514103716412101772156
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og Silkeborg Data.Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011. Vikarudgifter er ligeledes fremsendt af regionerne.Anmærkning: Opgørelsen omfatter voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i almene behandlingstilbud. Personale ansat i deretspsykiatriske specialafdelinger indgår ikke i denne opgørelse. Fordelingen af personale er forbundet med en vis usikkerhed, da der er foretagetskøn af regionerne og/eller Deloitte i de tilfælde, hvor personale (især læger) er ansat i afdelinger med ansvar for både ambulant og stationærbehandling. Usikkerheden vurderes at være størst i Region Midtjylland, hvor andelen af personale i stationære tilbud muligvis er underestimeret.
I Region Midtjylland og Region Syddanmark udgør den ambulante del afpersonalet henholdsvis 44 og 39 procent, hvilket er forholdsvis højt sammen-lignet med de andre tre regioner, hvor det udgør under 30 procent. Billedet afen relativt høj prioritering af ambulante funktioner i Region Midtjylland ogRegion Syddanmark er konsistent med den ovenfor viste udgiftsfordeling –som er fordelt ud fra et andet grundlag end personalefordelingen. Udgifts- ogpersonalefordelingen tegner tilsvarende et overensstemmende billede af, atstationær behandling vægter relativt meget i forhold til ambulant behandling iRegion Nordjylland.
opgjorte fordeling viser et retvisende billede af vægtningen mellem ambulante og stationærebehandlingstilbud i forhold til det personalemæssige ressourceforbrug.
57
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 18. Relativ personaleanvendelse i voksenpsykiatrien (eksklusive de retspsykiatriskespecialafdelinger), procent, 2011Over-ordnedelægerStationærRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landetAmbulantRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet25443325554456495611519181213022201323112010000433403282939442633522223834456211201273428273429242622182823221132121101323233727161567467SOSU-assi-stenterSocial-rådgive-reFysio-/Pæda- ergotera-gogerpeuter
Øvrigelæger
Psyko-loger
Sygeple-jersker
I alt
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) ogSilkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.Anmærkning: Opgørelsen omfatter voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i almene behandlingstilbud. Personaleansat i de retspsykiatriske specialafdelinger indgår ikke i denne opgørelse.Fordelingen af personale er forbundet med en vis usikkerhed, da der er foretaget skøn af regionerne og/eller Deloitte i detilfælde, hvor personale (især læger) er ansat i afdelinger med ansvar for både ambulant og stationær behandling. Usikkerhedenvurderes at være størst i Region Midtjylland, hvor andelen af personale i stationære tilbud muligvis er underestimeret.
Interviewene i regionerne har for så vidt angår personaleanvendelsen isærberørt to temaer, nemlig knaphed på lægeressourcer og arbejdsfordelingenmellem personalegrupperne.Mangel på speciallæger fremhæves i alle regioner som en afgørende pro-blemstilling. I personaleopgørelsen kan der ikke sondres mellem speciallæ-ger og andre læger, men antallet af overordnede læger anvendes som indi-kator for ressourcesituationen.Opgørelsen viser, at der samlet set var 420 overordnede fuldtidslæger i denregionale voksenpsykiatri i 2011, svarende til 6,6 procent af det samledesundhedsfaglige personale. Sidstnævnte andel varierer mellem regionernefra 4,6 procent i Region Nordjylland som det laveste til 7,7 procent i RegionHovedstaden som det højeste, jf.tabel 19. Hvis antallet af overordnede lægersættes i forhold til antallet af patienter, fås en variation fra 162 i Region Ho-vedstaden til 287 i Region Nordjylland og 319 i Region Syddanmark.
58
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 19. Sammenligning af speciallægekapaciteten på tværs af regionerne,2011Antal overordnedelægerRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet18349777527420Andel af samletpersonale (procent)7,76,75,96,14,66,6Patienter per læge162254316248287224
Anmærkning: Tabellen vedrører antallet af overordnede læger i psykiatrien. Disse har ikke nød-vendigvis alle specialuddannelse i psykiatri. Ligeledes kan der være psykiatriske speciallæger, derikke har en overordnet ledelsesfunktion og derfor ikke tæller med i opgørelsen.Kilde: Landspatientregisteret samt personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret påudtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og Silkeborg Data. Personaleoplysninger-ne er opgjort for maj 2011.
Speciallægekapaciteten kan således vurderes at være mere rigelig – ellermindre knap – i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner, og sammen-lignet med Region Nordjylland er der tale om en forholdsmæssig merkapaci-tet på cirka 50 procent. Herudover kan det bemærkes, at særligt regionernevest for Storebælt synes at anvende mange ressourcer og meget energi pårekruttering og fastholdelse af speciallæger, herunder rekruttering fra andrelande. Disse regioner har i interviewene givet udtryk for, at de har vanskeligtved at opnå stabilitet i speciallægegruppen. Det skal dog understreges, delsat disse forhold ikke er afdækket systematisk, dels at der også internt i deenkelte regioner er meget betydelige forskelle i kapacitetssituationen på spe-ciallægeområdet.Det er ikke muligt analytisk at bedømme, hvilken speciallægekapacitet der ernødvendig eller passende. Det kan på den ene side konstateres, at der erforskelle mellem regionerne. På den anden side har Region Hovedstaden iinterviewene understreget, at der ikke opleves at være en overkapacitet afspeciallæger. Hvis det sidste er rigtigt, er det nærliggende at opfatte situatio-nen i andre regioner som underkapacitet. Men omvendt har disse regionerhidtil varetaget opgaverne i forhold til de psykiatriske patienter – og der erikke noget grundlag for at antage, at denne varetagelse ikke har været fagligtforsvarlig eller tilfredsstillende.Interviewene viser generelt, at der blandt afdelingsledelserne er en udbredtforståelse af, at der i voksenpsykiatrien mangler speciallæger, og at dette eren afgørende barriere for at udnytte kapaciteten. Psykiatriledelserne delerdelvist denne opfattelse, men fremhæver samtidig ovenstående pointe, detvil sige, at der er etableret en arbejdsdeling mellem faggrupperne, der sikrer,at opgavernes løses. Det er Deloittes vurdering, at den udbredte opfattelse afspeciallægemangel i nogen eller høj grad baserer sig på, at der har været entradition for normeringsstyring (som dog nu generelt er afskaffet), og at der imange afdelinger fortsat eksisterer en form for skyggenormering. I de cirkule-rende tal for, hvor mange speciallægestillinger der er ubesatte, er det typiskforskellen mellem tidligere normering og aktuel bemanding, der refereres til.
59
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ovenstående bemærkninger har ikke til hensigt at negligere den oplevelse afspeciallægemangel, som præger voksenpsykiatrien, men alene at nuancereforståelsen.Interviewene viser i øvrigt, at regionerne har betydeligt fokus på rekrutteringog uddannelse som redskaber til at sikre tilstrækkelig kapacitet og kvalificeretarbejdskraft. På uddannelsessiden retter indsatsen sig blandt andet imod atfå uddannet flere specialpsykologer og specialsygeplejersker med henblikpå, at disse grupper fremadrettet vil kunne substituere lægerne, i højere gradend det er tilfældet i dag.Det er i forbindelse med interviewene søgt belyst, hvad regionerne har gjortfor at optimere arbejdsdelingen mellem faggrupper – i betydningen at søgeopgaver flyttet fra lægerne til andre grupper. Det er Deloittes vurdering, at derigennem årene er sket en udvikling i arbejdsdelingen, og at dette har væreten forudsætning for at kunne håndtere flere patienter, besøg og indlæggel-ser. Hovedindtrykket fra interviewene er imidlertid, at de konkrete bagvedlig-gende initiativer fortrinsvist er taget på afdelingsniveau og i et vist omfang eroverladt til den enkelte behandlingsansvarlige læge. Af konkrete eksemplerpå opgaveflytninger, som nogle afdelinger har nævnt i interviewene, kannævnes afrusning af patienter, skrivning af basisoplysninger og anamnese ijournalføringen og medicinopfølgning. Det er ligeledes i stigende grad prak-sis, at psykologer eller specialuddannede sygeplejersker varetager visitationog første patientmøde med reference til den behandlingsansvarlige læge.Særligt Region Midtjylland har satset målrettet på opgaveflytning til psykolo-gerne og har ansat relativt flere i denne gruppe.
5.2.
Aktivitet
Kortlægningen af aktivitet omfatter perioden 2001-2011. Som udgangspunkter voksenpsykiatrien i det følgende afgrænset til almene voksenpsykiatriskepatienter, det vil sige eksklusive retspsykiatriske patienter i almene behand-lingstilbud såvel som i dedikerede retspsykiatriske behandlingstilbud.
Overordnet aktivitetDer er på tværs af regionerne forholdsvis stor forskel i både udviklingen ogniveauet for antallet af patienter, der modtager behandling i den regionalevoksenpsykiatri.Fra 2001 til 2011 er antallet af behandlede patienter i regionerne samlet set10steget med 24,6 procent. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst på godt2 procent. Siden 2007 har væksten været lidt højere (9,8 procent fra 2007 til2011) end i den foregående fireårsperiode (7,0 procent fra 2003 til 2007).
10
Disse tal vedrører antallet af patienter på 18 år og derover og er eksklusive retspsykiatriskepatienter, der behandles i den almene voksenpsykiatri. I nogle regioner har børne- og ungdoms-psykiatrien behandlingsansvaret for visse patientgrupper over 18 år, for eksempel spiseforstyr-rede.
60
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 20. Antal unikke patienter i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatri-ske patienter), 2001, 2007 og 2011 samt procentvis vækst fra 2001 til 20112001Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landetKilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.27.2989.07918.11915.5884.91074.994
200728.88511.05621.85417.1986.08385.076
201130.08111.86425.24618.6787.55393.422
2001-2011(procent)10,230,739,319,853,824,6
Stigningen fra 2001 til 2011 varierer fra 10 procent i Region Hovedstaden til54 procent i Region Nordjylland. Det skal ses i forhold til forskellige udgangs-punkter for patientfrekvens (unikke patienter per 1.000 indbyggere). RegionHovedstaden havde i 2001 en patientfrekvens på 21,1, mens den i RegionNordjylland udgjorde 10,9. Over perioden er der dermed sket en konvergens,så disse tal i 2011 var henholdsvis 22,4 og 16,6 behandlede unikke patienterper 1.000 indbyggere i Region Hovedstaden og Region Nordjylland.Hvor det i 2001 var Region Hovedstaden (dvs. de tidligere amter i regionen),der havde den højeste patientfrekvens, var det i 2011 Region Syddanmark,der lå højest med 27,0 patienter per 1.000 indbyggere – i sidstnævnte regioner antallet af patienter steget med næsten 4 procent årligt siden 2007.Patientfrekvensen varierede i 2011 fra 16,6 i Region Nordjylland til 27,0 iRegion Syddanmark – en forskel på godt 60 procent. Selvom væksten harværet forskudt mellem regionerne, er der sket en vis konvergens, idet forskel-len mellem den højeste og laveste patientfrekvens i 2001 udgjorde mere end90 procent.Tabel 21. Antal patienter i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriske pati-enter) per 1.000 indbyggere, 2011Regional psykiatriRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landetKilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.22,418,627,019,116,621,5Speciallægepraksis19,416,19,010,06,913,3
I speciallægepraksis blev der i 2011 behandlet cirka 57.700 patienter. Kapa-citeten i speciallægepraksis varierer betydeligt mellem regionerne – opgjort
61
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
per 1.000 indbyggere er der en forskel i patientfrekvensen fra 6,9 i RegionNordjylland til 19,4 i Region Hovedstaden.Det synes ikke at være sådan, at regioner, der har forholdsvis mange patien-ter i den regionale psykiatri, har relativt færre patienter, der behandles i spe-ciallægepraksis. Tværtimod har for eksempel Region Hovedstaden forholds-vis mange patienter i begge systemer, mens Region Nordjylland omvendt harrelativt få.Deloitte har med henblik på at belyse omsætningen i patientmassen opgjorthistorikken for de patienter, der modtog ydelser i 2011 i henholdsvis special-lægepraksis og den regionale voksenpsykiatri. Figuren nedenfor viser, hvorstor en andel af disse patientgrupper der også fik ydelser i 2010, 2009 osv.Det fremgår for eksempel, at omkring 60 procent af speciallægepatienterneog godt 50 procent af patienterne i den regionale psykiatri også modtog ydel-ser i 2010, og 30-40 procent af patienterne modtog ydelser i både 2009,2010 og 2011. Knap 10 procent af patienterne i begge grupper har for ek-sempel modtaget behandling i hvert af årene siden 2001.Figur 19. Patienthistorik fordelt på speciallæger og regional psykiatri, 2001-2011100908070Procent
60504030201002001200220032004200520062007200820092010201125 pct.50 pct.
Speciallæge – voksen
Regional psykiatri – voksen
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.Anmærkning: Kurven viser, hvor stor en andel af patienterne i 2011 (100 procent), der ogsåmodtog ydelser i hvert af de foregående år. En værdi på 25 procent i 2006 betyder for eksempel,at 25 procent af patienterne fra 2011 også modtog ydelser i 2006. Opgørelsen vedrører patienterpå 18 år og derover.
Patienthistorikken er – opgjort på denne måde – forholdsvis ensartet for de topatientgrupper og ligeledes meget sammenfaldende på tværs af regionerne(figur vises ikke). Der ses dog en tendens til, at en større andel af patienternei speciallægepraksis har lange (flerårige) forløb, selvom det modsatte kunneforventes – baseret på en formodning om, at patienterne i speciallægepraksisi gennemsnit er mindre behandlingskrævende.Den kvalitative kortlægning har vist, at der generelt ikke – eller kun i megetbegrænset omfang – er et samarbejde mellem den regionale psykiatri og depraktiserende speciallæger, jf. også kapitel 3.
62
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
I analysen er det undersøgt, hvor stor en andel af patienterne i 2011 der erfælles i den forstand, at de har modtaget behandling i begge sektorer. Desu-den er det tilsvarende belyst, hvor mange patienter der har modtaget samta-leterapi i almen praksis. Opgørelsen er konsistent med oplevelsen af syste-merne som ret adskilte, idet der generelt kun er et begrænset sammenfaldmellem patientgrupperne, jf.figur 20. Opgørelserne er i figuren vist for hver afde enkelte regioner. Indtrykket af begrænset patientsammenfald er gennem-gående for alle regionerne. Til gengæld er det indbyrdes størrelsesforholdmellem sektorerne ganske forskelligt.Dette billede nuanceres dog, når en længere tidsperiode betragtes. Forløbs-analyserne i kapitel 7 viser således, at de patienter, der i 2011 var i den regi-onale behandlingspsykiatri, set over de forudgående 10 år havde 8-10 besøgi speciallægepraksis i gennemsnit.Figur 20. Patientsammenfald mellem delsektorerne, 2011
Kilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.Anmærkning: Figurerne illustrerer den relative størrelse af patientgrupper i den regionale psyki-atri, speciallægepraksis og almen praksis (kun samtaleterapi) i 2011.Størrelsen af cirklerne illustrerer størrelsen af de respektive patientgrupper.
Fortolkningen af disse forskellige observationer kan være, at de voksenpsy-kiatriske patienter meget sjældent modtager sideløbende behandling i beggesystemer, men at en stor del af patienterne omvendt modtager behandlingbegge steder set over en længere tidshorisont. På den baggrund fremstår detrelevant at overveje mulighederne for tættere samarbejde og koordinationmellem den regionale psykiatri og speciallægepraksis fremadrettet.Med den seneste overenskomst er det aftalt, at regionerne fremadrettet kandisponere over op til 20 procent af speciallægernes kapacitet. Kortlægningenviser, at der i alle regionerne pågår overvejelser om, hvordan denne mulig-hed bedst kan udnyttes.
63
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Den stationære aktivitetAntallet af påbegyndte indlæggelser er fra 2001 til 2011 steget med 14 pro-cent, hvor der dog skal tages forbehold for ændret registreringspraksis, somuddybes i det følgende. Frem til regionsdannelsen var der en tendens til re-duktion i antallet af indlæggelser, men fra 2007 er udviklingen vendt til enstigning. Dette er trukket af en markant forøgelse i Region Sjælland og Regi-on Nordjylland, hvorimod antallet af påbegyndte indlæggelser har været no-genlunde stabilt igennem de senere år i Region Syddanmark og RegionMidtjylland. Desuden kan der konstateres en markant vækst i Region Hoved-staden, hvilket dog i høj grad kan tilskrives ændret registreringspraksis fra 1.oktober 2008. Før dette tidspunkt blev overnatninger på skadestuen registre-ret som skadestuebesøg, men siden da er praksis ændret, så det registreressom indlæggelser. Ifølge regionens egne oplysninger har det alene medførten vækst i antallet af indlæggelser på 37 procent.Figur 21. Påbegyndte indlæggelser i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykia-triske patienter), 2011-2011, indeks 2007=100160
Påbegyndte indlæggelser, indeks 2007=100
Region HovedstadenRegion SyddanmarkRegion Nordjylland140
Region SjællandRegion Midtjylland
120
100
8020012002200320042005200620072008200920102011
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Sengekapaciteten varierer betydeligt på tværs af regionerne. Antallet af sen-gedage per 1.000 indbyggere varierer således fra 123 i Region Sjælland ogRegion Midtjylland til 220 i Region Hovedstaden, jf. nøgletalstabellen i afsnit5.3. Det afspejler sig derfor også i forskelle i antallet af indlæggelser. I 2011var der næsten 15 indlæggelser per 1.000 indbyggere i Region Hovedstadenmod kun 7-8 i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
64
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 22. Indlæggelser i voksenpsykiatrien per 1.000indbyggere, 201116,014,0
12,010,08,06,04,02,00,0
RegionHovedstaden
RegionSjælland
RegionSyddanmark
RegionMidtjylland
RegionNordjylland
Hele landet
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Denne variation afspejler både forskelle i patientprofiler, regionernes forskel-lige udbud af behandlingstilbud (herunder specialfunktioner) og faglig praksisog tradition i forhold til vægtningen mellem stationær og ambulant behand-ling, herunder tilgængeligheden af skadestuer eller akutmodtagelser.Der er tilsvarende betydelige forskelle i regionernes kapacitet og aktivitet forskadestuer. På dette område har Region Hovedstaden en væsentlig størreudbredelse af psykiatriske skadestuer/modtagelser og et markant højereaktivitetsniveau end de øvrige regioner. Hvor der i Region Hovedstaden i2011 var cirka 21 skadestuebesøg per 1.000 indbyggere, var det tilsvarendetal mellem knap 7 og 11 i de øvrige regioner. Dette er ikke udtryk for, at der iRegion Hovedstaden er sket en udbygning af skadestuekapaciteten igennemde senere år. Tværtimod har antallet af skadestuebesøg i hovedstadsområ-det været svagt aftagende igennem de seneste 10 år, mens det i nogle andreregioner – særligt Region Nordjylland og Region Syddanmark – har væretstigende, jf. figuren nedenfor. Generelt skal tidsserien dog tolkes med forsig-tighed som følge af ændret registreringspraksis gennem tiden.
65
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 23. Skadestuebesøg i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriskepatienter), 2001-2011, indeks 2007=100160140Region HovedstadenRegion SyddanmarkRegion NordjyllandRegion SjællandRegion Midtjylland
Skadestuebesøg, indeks 2007=100
1201008060402020012002200320042005200620072008200920102011
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Der kan således konstateres forholdsvis betydelige forskelle i regionernesstationære kapacitet, hvor Region Hovedstaden ligger væsentlig højere endde øvrige regioner. I interviewene har Region Hovedstaden anført, at dette ial væsentlighed vurderes at kunne henføres til, at patientprofilen er anderle-des end i de øvrige regioner, omend det også har (haft) betydning, at kapaci-teten i det tidligere H:S var særlig høj. Regionen har igennem de senere årforetaget en tilpasning (reduktion) af kapaciteten i denne del af regionen.Blandt de øvrige regioner har psykiatriledelserne i særligt Region Syddan-mark og Region Midtjylland tilkendegivet, at sengekapaciteten i disse regio-ner ud fra en faglig betragtning vurderes at være for høj, men at muligheder-ne for at foretage en (yderligere) tilpasning begrænses – eller forsinkes – afpolitiske prioriteringer.Den ovenfor beskrevne stigning i antallet af indlæggelser er muliggjort af, atder er sket en markant reduktion i den gennemsnitlige indlæggelsestid. Regi-onerne – og før 2007 amterne – har tilstræbt at forkorte den tid, patienterneer indlagte, men til gengæld udbygge de ambulante besøg. Samtidig har derværet en udvikling af behandlingstilbud, så udbuddet er blevet mere granule-ret. Det omfatter eksempelvis øget brug af opsøgende team og oprettelsen afdaghospitaler m.v., der behandlingsmæssigt kiler sig ind mellem traditionelambulant og stationær behandling.Reduktionen har været mest udtalt i Region Hovedstaden og Region Sjæl-land, hvor indlæggelsestiden er mere end halveret siden 2001, jf. tabellennedenfor. I Region Sjælland skete de største fald i starten af perioden, mensder de senere år har været en mere stabil reduktion i den gennemsnitligeindlæggelsestid.
66
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
I forhold til Region Hovedstaden kan en stor del af det markante fald mellem2007 og 2011 især tilskrives ændret registreringspraksis, som beskrevetovenfor vedrørende udviklingen i antal påbegyndte indlæggelser. Ændretregistrering af overnatninger på skadestuerne (fra skadestuebesøg til ind-læggelser) har således medført en betydelig vækst i antallet af relativt korteindlæggelser, hvilket har bidraget til at reducere den gennemsnitlige indlæg-gelsestid. Det kan dog ikke fuldt ud forklare det markante fald siden 2007, daden gennemsnitlige indlæggelsestid i Region Hovedstaden eksempelvis faldtmed godt 20 procent fra 2010 til 2011.Tabel 22. Gennemsnitlig indlæggelsestid i voksenpsykiatrien (eksklusive rets-psykiatriske patienter), 2001, 2007 og 20112001Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandKilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.40,843,324,326,132,5
200732,018,319,516,236,6
201116,011,918,017,426,9
Region Nordjylland skiller sig ud, dels ved at indlæggelsestiden først er be-gyndt at falde i de senere år, dels ved at den ligger på et højere niveau end ide øvrige regioner – med 26,9 dage er den gennemsnitlige indlæggelsestidpå samme niveau som i Region Syddanmark og Region Midtjylland i 2001.Region Midtjylland er den eneste region, hvor den gennemsnitlige indlæggel-sestid er steget fra 2007 til 2011. Dette kan være en forklaringsfaktor for,hvorfor regionen har relativt mange på venteliste i forhold til behandlingsakti-viteten sammenlignet med de andre regioner. Således fremgår det af tabel-len i afsnit 5.4 nedenfor, at antallet af patienter, der står på venteliste mereend 2 måneder, udgør knap 2 procent af det samlede antal behandlede pati-enter i regionen, hvilket er væsentlig højere end i de andre regioner.Den beskrevne udvikling illustrerer, at der er sket betydelige strukturelle æn-dringer af psykiatrien de seneste cirka 10 år. Kortere indlæggelsestider har –trods reduktion i sengekapaciteten – givet mulighed for at behandle flerepatienter i de stationære tilbud og har samtidig bidraget til at frigøre kapacitettil udbygning af ambulante tilbud, jf. næste afsnit.De kortere indlæggelsestider skyldes ikke – eller kun i begrænset omfang –at patientsammensætningen er blevet behandlingsmæssigt lettere, idet detforeliggende datamateriale har vist, at der kun er sket små forskydninger ipatienternes fordeling på diagnosegrupper.En del af sengekapaciteten i den regionale psykiatri optages af patienter, derer færdigbehandlet, men ikke kan udskrives, fordi der mangler passendetilbud i den kommunale socialpsykiatri. Kommunerne betaler en takst per
67
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
sengedøgn (1.834 kr. i 2011) for færdigbehandlede patienter. De samledekommunale udgifter fremgår for perioden 2007-2011 af tabellen nedenfor.Udgifterne har frem til 2009 ligget tæt på 80 mio. kr. årligt (i løbende priser),svarende til en årlig sengebelægning på cirka 120-130 senge med de gæl-dende takster i de pågældende år. Efter stabile fald i årene 2007-2009 er dersket mere omfattende fald i 2010 og 2011, idet kommunernes samlede beta-linger er reduceret til knap 44 mio. kr. i 2011. Det svarer til 65 fuldt belagtesengepladser, hvilket udgør 3,3 procent af den disponible sengekapacitet.Trods markante fald i Region Hovedstaden er det fortsat denne region, derhar det største omfang af færdigbehandlede patienter både absolut og set iforhold til regionens størrelse.Tabel 23. Kommunernes udgifter til færdigbehandlede patienter i voksenpsyki-atrien, mio. kr., 2007-2011 (løbende priser)RegionHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landetTakst per færdigbe-handlet dag, kr.
200748,59,16,311,13,678,71.650
200846,88,36,710,45,677,81.701
200946,18,47,610,34,777,11.771
201034,23,79,85,94,558,11.819
201125,23,35,65,14,743,81.834
Kilde: Dataudtræk fra statens informationssystem for regioner og kommuner omkring kommunalmedfinansiering og kommunal finansiering.Anmærkning: Voksenpsykiatrien er her afgrænset til hele voksenpsykiatrien, eksklusive dededikerede retspsykiatriske afdelinger/afsnit, men inklusive retspsykiatriske patienter, der erindlagt på almene voksenpsykiatriske sengeafsnit.
Det fremgår af tabellen ovenfor, at kapacitetsbindingen fra færdigbehandledepatienter er blevet mindre de seneste par år. Det har dermed frigjort kapacitet(omend i begrænset omfang) til, at regionerne har kunnet behandle flerepatienter og påbegynde relativt flere indlæggelsesforløb.
Den ambulante aktivitetI dette afsnit præsenteres hovedtal for (udviklingen i) den ambulante aktiviteti voksenpsykiatrien. Tallene er opgjort eksklusive retspsykiatriske patienter,der behandles i den almene voksenpsykiatri.Antallet af ambulante besøg har – med Region Hovedstaden som undtagelse– været stigende siden 2001, jf. figuren nedenfor. Det skal dog ses i lyset afforskellige udgangspunkter. Således var der i Region Hovedstaden i 2001231 ambulante besøg per 1.000 indbyggere, hvilket var næsten dobbelt såmeget som gennemsnittet i de fire andre regioner. I 2011 havde Region Ho-vedstaden fortsat det højeste antal ambulante besøg per 1.000 indbyggere(med 201), omend kun marginalt højere end Region Syddanmark (med 197)og cirka 25 procent højere end de fire andre regioner i gennemsnit. Siden2001 er der dermed sket en konvergens mellem regionerne i det relative
68
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
antal ambulante besøg. I de tre øvrige regioner var der i 2011 138-144 am-bulante besøg per 1.000 indbyggere.Figur 24. Ambulante besøg i alt i voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriskepatienter), 2001-2011, indeks 2007=100170
Ambulante besøg, indeks 2007=100
150
Region HovedstadenRegion SyddanmarkRegion Nordjylland
Region SjællandRegion Midtjylland
130
110
90
70
5020012002200320042005200620072008200920102011
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Siden regionernes dannelse i 2007 har især Region Nordjylland udvidet denambulante aktivitet betydeligt, idet antallet af besøg er steget med cirka 40procent. Region Syddanmark og Region Midtjylland har også øget den am-bulante aktivitet – for begge regioners vedkommende i størrelsesordnen 10procent.At Region Syddanmark har et forholdsvis højt antal ambulante besøg per1.000 indbyggere er dermed – sammenholdt med at regionen samtidig harfærrest sengedage per 1.000 indbyggere, jf. nøgletalstabellen i afsnit 5.3nedenfor – i god overensstemmelse med kortlægningen af økonomi og per-sonale tidligere i kapitlet, der viste et forholdsvis højt ressourceforbrug tilambulant behandling i forhold til stationær behandling sammenlignet med deøvrige regioner.
69
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 25. Ambulante besøg og antal ydelser uden besøg i voksenpsykiatrien(eksklusive retspsykiatriske patienter) per patient, 201114Ambulante besøg per patient
121080.464200.00.2
0.6
Ambulante besøg per patient
Ambulant ydelser uden besøg per patient
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover. Den er eksklusive retspsykia-triske patienter i såvel almene behandlingstilbud som på de retspsykiatriske specialafdelinger.
Antallet af ambulante besøg kan dekomponeres i to dele – nemlig antallet afpatienter og antallet af besøg per patient. Som det fremgår af figuren oven-for, varierer sidstnævnte forholdsvis meget fra cirka 12 besøg per patient iRegion Hovedstaden som det højeste til cirka 8 besøg i Region Syddanmarkog Region Midtjylland som det laveste.At Region Hovedstaden og Region Syddanmark begge har et aktivitetsni-veau på cirka 200 besøg per 1.000 indbyggere dækker således over, atsidstnævnte behandler relativt flere patienter, men at disse i gennemsnit harfærre besøg end i Region Hovedstaden. Forskellen afspejler blandt andet, atRegion Syddanmark modsat de øvrige regioner har en praksis, hvorefter denførste visitation i princippet altid sker på basis af en samtale og ikke ud frahenvisningspapirerne. Det understøttes desuden af patientforløbsanalysernei kapitel 7, der viser, at Region Syddanmark har relativt mange patientforløb,der alene omfatter ambulant behandling, da de tager en bredere patientgrup-pe ind, hvor behandlingen for en større andel (end i de andre regioner) afslut-tes efter første besøg.I Region Nordjylland er antallet af besøg per patient over gennemsnittet. Tilgengæld er Region Nordjylland den af regionerne, der har forholdsmæssigtfærrest patienter i ambulante tilbud.Variationerne i antal ambulante besøg per patient kan desuden afspejle for-skelle i patientunderlaget og sammensætningen af de enkelte regioners be-handlingstilbud. Dette kan belyses ved at betragte antallet af ydelser udenbesøg per patient i figur 25. Heraf fremgår det eksempelvis, at RegionMidtjylland har det klart højeste antal ydelser uden besøg per patient, hvilket
70
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ambulante ydelser uden besøg per patient
0.8
kan være med én af forklaringerne på, at regionen har det laveste antal am-bulante besøg per patient.Ses der på aktiviteten i speciallægepraksis, har der igennem de seneste 10år været en kraftig stigning på godt 50 procent i antallet af ydelser og godt 30procent i antallet af besøg, jf.figur 26nedenfor. Der ser dog ud til at væresket en udfladning – og i nogle regioner et fald – igennem de seneste år.Figur 26. Antal besøg og ydelser i speciallægepraksis, 2001-2011300.000250.000200.000150.000100.00050.0000400.000350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.0000
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Besøg (venstre akse)Kilde: Sygesikringsregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover.
Ydelser (højre akse)
Det samlede antal besøg i speciallægepraksis udgjorde i 2011 cirka 235.000besøg, hvilket kan sammenlignes med godt 750.000 ambulante besøg i denregionale psykiatri – forholdet mellem antal besøg i de to sektorer er såledescirka 1:3.Antallet af speciallægebesøg per 1.000 indbyggere er væsentlig højere iRegion Hovedstaden og Region Sjælland end i de tre øvrige regioner. Ni-veauet i Region Hovedstaden er således mere end dobbelt så højt som iRegion Syddanmark og Region Midtjylland og mere end tre gange så højtsom i Region Nordjylland, jf.figur 27.
71
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 27. Antal besøg i speciallægepraksis per 1.000 indbyggere, 2001-201190
Antal besøg per 1.000 indbyggere
80706050
40302010020012002200320042005200620072008200920102011
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Kilde: Sygesikringsregisteret.Anmærkning: Opgørelsen vedrører patienter på 18 år og derover.
Forskellene i aktiviteten i speciallægepraksis mellem regionerne hængersammen med udbuddet af praktiserende speciallæger i de enkelte regioner.Det fremgår således af nøgletalstabellen i det følgende afsnit, at der er væ-sentlige variationer i antallet af ydernumre mellem regionerne. Det er i denforbindelse påfaldende, at eksempelvis Region Nordjylland har relativt fåydelser fra speciallægepraksis per 1.000 indbyggere, jf. figuren ovenfor, sam-tidig med at antal ydelser per patient og per ydernummer er klart højest idenne region. Det vil sige, at de forholdsvis få praktiserende speciallæger iRegion Nordjylland leverer relativt mange ydelser – både hver især og i for-hold til den enkelte patient i gennemsnit.Sygesikringsregisteret indeholder ikke oplysninger om patienternes diagno-ser, og det er derfor ikke herudfra muligt at belyse, hvilke patientgrupper derligger bag den stedfundne udvikling eller niveauforskellene mellem regioner-ne.
5.3.
Nøgletal
I tabellen nedenfor er der opsamlet en række centrale nøgletal for den regio-nale voksenpsykiatri i de fem regioner for 2011.
72
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 24. Nøgletalsoversigt for voksenpsykiatrien (eksklusive retspsykiatriske specialfunktioner), 2011Hoved-Syd-staden Sjælland danmarkRegionale tilbudAntal personer i behandling (unikke CPR-numre)Indlagte patienterAmbulante patienterSkadestuepatienterUdgifterTilrettede driftsudgifter i alt, mio. kr.Tilrettede driftsudgifter per indbygger, kr.Tilrettede driftsudgifter per person i behandlingLønudgifter, procent af samlede tilrettede driftsudgifterVikarudgifter i alt, mio. kr.Vikarudgifter, procent af samlede tilrettede driftsudgifterPersonaleÅrsværk i altHeraf lægerHeraf overordnede lægerÅrsværk, sundhedsfagligt personaleHeraf i stationære behandlingsafsnitHeraf i ambulante behandlingsfunktionerHeraf læger, psykologer og sygeplejerskerAntal patienter per overordnet lægeIndlæggelserAntal indlæggelserAntal indlæggelser per 1.000 indbyggere (+18 år)Sengekapacitet – antal normerede sengeSengekapacitet – antal disponible sengeSengedage per 1.000 indbyggere (+18 år)Sengedage per stationært årsværkGennemsnitligt antal sengedageSkadestuebesøgAntal skadestuebesøgAntal skadestuebesøg per 1.000 indbyggere (+18 år)Ambulante besøgAmbulante besøgAmbulante besøg per 1.000 indbyggere (+18 år)Ambulante besøg per patientAmbulante besøg per ambulant årsværkAmbulante ydelser per ambulant årsværkSpeciallægepraksisAntal aktive ydernumreAntal patienter (unikke CPR-numre)- per 1.000 indbyggereAntal patienter per ydernummerAntal ydelserAntal ydelser per patientAntal ydelser per ydernummerSamlede udgifter til behandling hos speciallæger (1.000 kr.)- per 1.000 indbyggereGennemsnitlige udgifter per patient (kr.)32.3099.98723.23014.2312.3041.71571.31776,924,61,13.2984441932.5031.80270151216220.03614,91.015964219,8163,917,028.41221,1285.34821212,34075096926.14219379143.3035,52.07795.622713.65812.9803.5809.7503.3676651.04151.21976,924,83,7889104497295212071542547.30411,4298296123,4151,312,74.5207,195.7881509,84626072510.2891641249.2934,81.97234.207543.32525.1945.23120.9375.8891.0011.07139.74883,59,91,01.558189771.3027945084063169.0319,7508471163,2192,218,510.21410,9178.5731918,5352520188.451947050.5666,02.80934.330374.06219.2974.01316.5504.0119811.00550.84179,332,93,41.540193751.2236895344412487.7688,0378362122,7173,916,76.6376,8128.1201317,7240399279.8241036461.1946,22.26643.147444.3927.9862.0906.4831.9314621.01257.81184,215,23,369181275864351511432873.0816,8231230173,4181,926,93.0876,866.39614610,243956683.162739519.2096,12.40112.985284.10794.33624.18775.69229.0295.4131.24557.38279,1107,42,07.9761.0104206.3424.2412.1021.65622447.22010,92.4302.323166,8171,117,252.87012,2754.22517310,035949714757.86813394323.5655,62.201220.291513.807
Midt-jylland
Nord-jylland
Helelandet
Anmærkning: I denne tabel er opgørelsen af aktivitetsdata baseret på en organisatorisk afgræsning af voksenpsykiatrien. Det vil sige,at den her følger samme umiddelbare afgrænsning som i opgørelsen af økonomi og personale. Afgrænsningen er dermed patienter på18 år og derover (inklusive retspsykiatriske patienter) i almene behandlingstilbud, det vil sige eksklusive dedikeret retspsykiatri.
73
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Personalegruppen ”overordnede læger” er defineret ud fra FLD’s grupperinger af overenskomster. Overordnede læger består affølgende overenskomstgrupper: Afdelingslæger, lægelige chefer, overlæger og speciallægekonsulenter
I denne opgørelse er der sket en organisatorisk afgrænsning af specialet, detvil sige, at det omfatter patienter på 18 år og derover, inklusive retspsykiatri-ske patienter, der behandles i almene tilbud. Opgørelsen er eksklusive deretspsykiatriske specialafdelinger. Tabellen giver et samlet overblik over lig-heder og forskelle på det overordnede niveau.Nogle af de forskelle mellem regionerne, der fremtræder på baggrund afnøgletalstabellen ovenfor, er fremhævet i tabellen nedenfor.Tabel 25. Centrale observationer fra nøgletalsoversigten for voksenpsykiatrienDen regionale behandlingspsykiatriUdgifterne per patient varierer fracirka 41.000 kr. til knap 74.000 kr.Antallet af indlæggelser per 1.000indbyggere varierer fra 6,8 til 14,9.Antallet af sengedage per 1.000 ind-byggere varierer fra 123 til 220.Det gennemsnitlige antal indlæggel-sesdage varierer mellem 11,9 og26,9.Antallet af skadestuebesøg per 1.000indbyggere varierer mellem 6,8 og21,1.Antallet af patienter (unikke CPR-numre) per overordnet læge varierermellem 162 og 316.Antallet af ambulante besøg per1.000 indbyggere varierer mellem 131og 212.Antallet af ambulante besøg per pati-ent varierer mellem 8,0 og 12,4.SpeciallægepraksisDer er stor forskel på udbuddet afpraktiserende speciallæger, idet antalydernumre varierer mellem 8 og 69.Antallet af patienter per 1.000 ind-byggere varierer fra 7 til 19.Antallet af ydelser per patient variererfra 4,8 til 6,2.Udgifterne per 1.000 indbyggerevarierer fra 28 kr. til 71 kr.De gennemsnitlige udgifter per pati-ent varierer fra ca. 3.300 kr. til 4.400kr.
Samlet set illustrerer nøgletallene således, at der for hovedparten af nøgletal-lene er betydelige forskelle mellem regionerne – ofte på 50-100 procent for-skel mellem den laveste og højeste værdi. Årsagerne hertil er formentlig dels,at patientsammensætningen varierer, dels at serviceniveau og faglig praksis– herunder udbuddet og sammensætningen af behandlingstilbud i form afeksempelvis specialfunktioner – er forskellig, forskelle i produktivitet og ende-lig at regionernes styring er tilrettelagt forskelligt.Voksenpsykiatrien er forholdsmæssigt større i Region Hovedstaden end i deøvrige regioner. Per 1.000 indbyggere ligger regionen således noget højereend de øvrige regioner for både indlæggelser, skadestuebesøg og ambulantebesøg. Samtidig er aktiviteten i speciallægepraksis særlig stor i Region Ho-vedstaden. Den eneste undtagelse fra dette billede er antallet af patienter i
74
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
den regionale psykiatri, der forholdsmæssigt er højest i Region Syddanmark.Det samlede antal patienter (inklusive speciallægepraksis) er dog højest iRegion Hovedstaden. Set i forhold til Region Nordjylland, der har den for-holdsmæssigt mindste psykiatrisektor, er voksenpsykiatrien i Region Hoved-staden relativt set cirka dobbelt så stor.Det skal samtidig bemærkes, at der er forholdsvis stor forskel på nøgletallenemellem voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, der blev opgjorti foregående kapitel. Det skal ses i sammenhæng med aktiviteternes forskel-lige karakter i de to specialer, hvor behandling fylder relativt meget i voksen-psykiatrien, mens udredning fylder relativt mere i børne- og ungdomspsyki-atrien.
5.4.
Produktivitet
Det er vanskeligt at måle produktiviteten i psykiatrien og forskelle mellemregionerne. Det skyldes dels, at patientsammensætning, behandlingstilbudog geografi m.v. er forskellig, dels at det ikke er muligt analytisk at vurdere,om flere besøg og/eller ydelser per medarbejder i nogle regioner helt ellerdelvist modsvares af dårligere kvalitet. Hertil kommer – for den ambulanteaktivitet – at der er en lang række aktiviteter (fx pårørendesamtaler og tvær-faglige besøg), der ikke i fuldt omfang registreres som besøg.Med disse forbehold er der i figuren nedenfor vist indikatorer for produktivite-ten på det stationære og ambulante område – henholdsvis sengedage perårsværk og ambulante ydelser per medarbejder.
75
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 28. Indikatorer for produktivitet i ambulante og stationære funktioner i voksenpsykiatrien (eksklusivede retspsykiatriske specialafdelinger), 2011(a) Ambulante ydelser per årsværk per dag5,04,54,0Per sundhedsfagligt personalePer læge, psykolog og sygeplejerske
(b) Sengedage per sundhedsfagligt årsværk250
200
3,53,02,52,01,51,00,50,0
150
100
50
0
Kilde: Landspatientregisteret, indberetninger af personaledate fra regionerne samt Deloittes beregninger.Anmærkning: Opgørelsen omfatter voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter i almene behandlingstilbud. Personaleansat i de retspsykiatriske specialafdelinger indgår ikke i denne opgørelse. Der er forudsat 212 behandlingsdage per årsværk.Ambulante ydelser omfatter besøg med patientkontakt udført af læger, psykologer eller sygeplejersker samt ydelser uden besøg,herunder samtaler med pårørende, egen læge og andre myndigheder m.v. Ambulante besøg og ydelser uden besøg er iopgørelsen lagt sammen under en beregningsteknisk forudsætning om, at ressourcetrækket ved de to typer af aktiviteter er ens.Ambulante ydelser og sengedage er sat i forhold til personaleforbruget i henholdsvis ambulante og stationære funktioner.Opgørelsen af personaleforbrugets fordeling baserer sig overvejende på oplysninger fra regionerne, men også i et vist omfangpå skønsmæssige vurderinger. Fordelingen vurderes at være mest usikker for Region Midtjylland, hvor andelen af personale istationære behandlingstilbud muligvis er underestimeret.
Ud fra disse indikatorer – og med forbehold for de nævnte fortolkningsusik-kerheder – synes Region Syddanmark at være den af regionerne, der harden højeste produktivitet på det stationære område. På det ambulante områ-de er billedet mere variere, men målt i forhold til det samlede sundhedsfagli-ge personale har Region Sjælland den højeste produktivitet. Omvendt frem-står produktiviteten i Region Midtjylland at være forholdsvis lavere på detambulante område, hvor antallet af ydelser per sundhedsfagligt personale ernoget lavere end i de øvrige regioner. Det skal dog understreges, at fordelin-gen af personale mellem ambulante og stationære funktioner er forbundet11med større usikkerhed i denne region.Det ses, at antallet af ambulante ydelser per sundhedsfagligt personale vari-erer mellem 1,9 ydelser per dag i Region Midtjylland og 2,9 ydelser per dag iRegion Sjælland. At Region Sjælland ligger højest er konsistent med resulta-terne af den kvalitative kortlægning, idet Region Sjælland er den af regioner-
11
Den opgjorte personalefordeling mellem ambulant og stationær behandling har således enafgørende betydning for balancen i produktivitetsmålene mellem ambulant og stationær behand-ling. Samtidig skal det dog fremhæves, at der har været en høj grad af overensstemmelse mel-lem de kortlagte data for økonomi, personale, aktivitet og patientforløb, der er opgjort på forskel-lige grundlag.
76
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ne, der synes at være kommet længst med målfastsættelse og opfølgning iforhold til de enkelte medarbejderes case-load samt implementering af tiltag,der har haft fokus på at fremme aktiviteten. Regionen opererer med et mål forcase-load på 4 ambulante besøg per dag per fuldtidsansatte behandler.Det fremgår ligeledes af figuren, at hvis de tilsvarende tal opgøres per læge,psykolog og sygeplejerske er antallet af ydelser per dag noget højere, nemlig3,0 i gennemsnit.I nedenstående figur er der vist en opgørelse af fordelingen mellem antalambulante ydelser og ydelser uden besøg i de enkelte regioner samt for re-gionerne under. Andelen af ydelser uden besøg varierer fra 20 procent i Re-gion Hovedstaden til 40 procent i Region Midtjylland.Figur 29. Fordeling af ambulante aktiviteter på besøg og ydelser uden besøg ide enkelte regioner, 201110090807060
50403020100HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandI alt
Ambulante besøg
Ydelser uden besøg
Kilde: Landspatientregisteret.
Illustration af muligt potentialeI opdraget for kapacitetsanalysen er der ønsket en kvantitativ belysning afdet mulige økonomiske potentiale for bedre kapacitetsudnyttelse. Nedenfor itabel 26 er vist beregninger, hvor produktiviteten er tilpasset til gennemsnitteti de regioner, der ligger under gennemsnittet. Beregningerne tager afsæt i detilrettede driftsudgifter og omfatter således fx ikke overheadudgifter. Dengennemsnitlige udgift for en sengedag er opgjort til 5.233 kroner, mens dener opgjort til 1.747 kroner for en ambulant ydelseDet fremgår af tabellen, at en forøgelse af produktiviteten for ambulanteydelser og sengedage til gennemsnittet ville betyde, at antallet af sengedagekunne øges med 5 procent og antallet af ambulante ydelser med 10 procent.
77
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 26. Illustration af ekstra produktionspotentiale ved tilpasning af produkti-vitetenTilpasning tilgennemsnitligproduktivitetStationære tilbudEkstra sengedage, antalEkstra sengedage, procentAmbulante tilbudEkstra ambulante ydelser, antalEkstra ambulante ydelser, procentNote:106.1641033.8595
Den bagvedliggende udgiftsfordeling er ikke nøjagtige opgørelser af den faktiske udgifts-fordeling – da sådanne ikke foreligger eller kan opgøres med fuldstændig sikkerhed –men er dog ifølge Deloittes vurdering retvisende indikatorer for vægtningen af behand-lingstilbuddene.
Det skal understreges, at beregningerne er mekaniske i den forstand, at derer foretaget en numerisk tilpasning af høje(re) parameterværdier til lave(re)på de nævnte områder. Mulighederne for at realisere potentialerne er usikre,og der er ikke foretaget konkrete vurderinger af mulighederne for at iværk-sætte og implementere de materielle ændringer i opgavevaretagelsen, somer påkrævede herfor. Hver af de viste beregninger illustrerer derfor en muligstørrelsesorden, men kan ikke opfattes som et estimat. Der er ligeledes ikkeforetaget en vurdering af de afledte implikationer for indhold og kvalitet iydelserne.Regionernes specialiseringsgrad kan have betydning for produktiviteten, idetregioner med mange forpligtelser på regionsfunktionsniveau og højt speciali-seret niveau vil have flere mere komplicerede patienter og større krav til op-bygning og vedligeholdelse af ekspertise, forskning og udvikling samt uddan-nelse. Det kan betyde, at disse regioner klarer sig mindre godt på de visteproduktivitetsmål.Endvidere er der forskel på regionernes geografi. Regioner med store geo-grafiske afstande, må forventes at have mere transporttid i udgående ambu-lante funktioner og dermed alt andet lige have en lavere produktivitet. Endvi-dere er diagnoser som fx skizofreni oftere forekommende i storbyer, hvorforgeografi også har betydning for tyngden i patientgruppen.Ligeledes er der forskel i bygningsmassen og forskel på antallet af matrikler,hvilket kan have betydning for mulighederne for en effektiv ressourceanven-delse.Slutteligt kan næves forhold som regionens egen visitationspraksis og hen-visningspraksis i kommuner, praktiserende læger mv. Disse forhold må ogsåforventes at have betydning for, hvordan regionerne klarer sig på de enkelteproduktivitetsmål. Forholdene er dog mulige for de enkelte regioner at ændrepå, evt. i samarbejde med andre parter.
78
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Samlet produktivitetDerudover er der – med samme forbehold som oven for vedrørende målemu-ligheder og tolkning af produktivitet – opgjort et samlet produktivitetstal ne-denfor på tværs af behandlingstilbud, der dermed væsentligt mindsker usik-kerheden om personalets fordeling mellem ambulant og stationær behand-ling. Her er det sammenholdt med tal for ventelisteandel og udgiftsniveauer,hvilket viser nogle interessante sammenhænge.Tabel 27. Ventelisteandel, produktivitet og udgifter i hele voksenpsykiatrien,2011Ventende personer(procent af be-handlede patienter)Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland1,00,40,41,80,8Sengedage ogambulante ydelserper årsværk260281320272281Udgifter per pati-ent (1.000 kr.)81,858,443,361,764,4
Kilde: Landspatientregisteret, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen.Anmærkning: Opgørelsen omfatter hele voksenpsykiatrien, inklusive retspsykiatriske patienter ibåde almene behandlingstilbud og dedikerede retspsykiatriske enheder. Sikringsafdelingen –som er en unik specialiseret retspsykiatrisk afdeling i Region Sjælland – indgår dog ikke i opgø-relsen.Ventelisteandelen er opgjort som antal voksne med aktuelt behov for behandling/undersøgelse,der har stået på venteliste i over to måneder per 1. juli 2011 sat i forhold til det samlede antalbehandlede patienter (unikke CPR-numre) i 2011.Produktiviteten er opgjort som det samlede antal sengedage, skadestuebesøg og ambulanteydelser sat i forhold til det samlede antal årsværk (sundhedsfagligt personale).Udgifter per patient (1.000 kr.) er opgjort på grundlag af de samlede tilrettede driftsudgifter sat iforhold til det samlede antal behandlede patienter (unikke CPR-numre).
Der er tilsyneladende en vis sammenhæng mellem ventelisteandelen, pro-duktiviteten og udgiftsniveauet, idet særligt tre regioner skiller sig ud i tabel-len ovenfor. Tabellen viser, at den højeste produktivitet findes i Region Syd-danmark, som samtidig har væsentlig lavere udgifter og ventelistebelastningend de andre regioner. Herefter følger Region Sjælland med forholdsvis højproduktivitet og tilsvarende relativt lave udgifter og omfang af ventende i for-hold til behandlingsomfanget.Modsat skiller Region Midtjylland sig ud i kraft af den laveste produktivitet ogdet relativt højeste antal personer, der venter på behandling, i forhold til detsamlede antal behandlede. Dog er udgiftsniveauet ikke højere end gennem-snittet for hele landet.I figur 30 er vist antallet af besøg per dag i speciallægepraksis fordelt pålæger i de fem regioner. Opgørelsen viser, at de praktiserende speciallæger igennemsnit havde 7,7 besøg per dag, og at niveauet er ret ensartet på tværsaf regionerne – dog har speciallægerne i Region Syddanmark cirka 9 dagligebesøg i gennemsnit.Dette niveau er mere end tre gange højere end det gennemsnitlige antalambulante besøg per dag i den regionale psykiatri på 2,1 (opgjort per læge,psykolog og sygeplejerske). Denne forskel kan naturligvis ikke uden videre
79
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
tages som udtryk for en tilsvarende højere produktivitet i speciallægepraksis,blandt andet fordi der formentlig er forskelle i patientprofil og på grund aftransporttid i distriktspsykiatrien samt forpligtelser i den regionale psykiatri tilat gennemføre ydelser uden besøg. Forskellene er dog betydelige og afspej-ler efter Deloittes vurdering også delvist reelle forskelle i produktivitet.Figur 30. Antal besøg per dag i speciallægepraksis, 20111098765
43
210RegionHovedstadenRegionSjællandRegionRegionSyddanmark MidtjyllandRegionHele landetNordjylland
Kilde: Sygesikringsregisteret og Deloittes beregninger.Anmærkning: Der er forudsat 212 arbejdsdage per år per speciallæge (yder).
5.5.
Potentialer
Som tidligere beskrevet, må der generelt tages forbehold for, at de identifice-rede forskelle i aktivitet og ressourceforbrug m.v. i en vis udstrækning kanskyldes forskelle i patienttyngde samt behandlingsudbud og behandlingskva-litet m.v. Under forudsætning af, at disse ikke fuldt ud kan forklare variatio-nerne i produktivitet og kapacitetsudnyttelse, er der identificeret en rækkepotentialer for at opnå bedre kapacitetsudnyttelse.De organisatoriske og styringsmæssige rammer for den regionale behand-lingspsykiatri har betydning for vilkårene for (mere) effektiv drift og påvirker,hvilket fokus der sættes i behandlingsstederne. Flere regioner har erfaringmed, at geografisk centralisering af visitation og/eller behandling medførerproduktivitetsforbedring, der kan frigøre kapacitet til øget behandling for degivne ressourcer.
80
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 28. Eksempler på fordele ved central organiseringFagligt samarbejdeKonsensus om praksis forvisitation og behandling.Større faglige miljøer medbedre mulighed for sparringog videndeling.Bedre grundlag for fagligspecialisering i afsnit.Effektiv udnyttelse afressourcerStordriftsfordele ved målret-tet opgavevaretagelse.Mulighed for reduktion afledelseslag.Lavere behov for persona-lenormering som sikker-hedsmæssig foranstaltningpå det enkelte afsnit, nårflere afsnit er samlet på enmatrikel.FleksibelkapacitetsudnyttelseReduktion af barrierer for atvisitere til andre tilbud i re-gionen.Bedre overblik over regio-nens eksisterende kapaci-tetsbegrænsning og mulig-heder samlet set.Bedre vilkår for at matchepotentielle patienters behovmed de rette behandlings-tilbud.
Tendensen i regionerne har i overvejende grad været at gå imod mere cen-tral organisering. Flere regioner har dog fortsat hel eller delvis decentral or-ganisering af visitation og/eller behandling, hvilket kan være velbegrundet forat sikre lokal tilstedeværelse tæt på indbyggerne, så afstand ikke udgør enbarriere for at opsøge eller forblive i behandling. Geografien spiller desudenen rolle for, hvor høj grad af centralisering af behandlingsstederne, der erfagligt hensigtsmæssig.Interview med afdelings- og psykiatriledelser i regionerne har dog vist, at der iovervejende grad er en holdning til, at der med fordel kan ske øget centrali-sering i de regioner, hvor dette ikke allerede er sket i større omfang. Det ar-bejdes der konkret hen imod i eksempelvis Region Nordjylland og RegionMidtjylland vedrørende visitation med delvis implementering primo 2013. Iforhold til behandlingstilbud vil de kommende sygehusbyggerier også medfø-re øget centralisering i et vist omfang. Det forventes at medføre gevinster iform af frigjorte ressourcer, der kan anvendes til øget behandling.Centralisering af visitation og behandling giver også bedre vilkår for effektivstyring. Styringsmæssigt fokus har stor betydning for at påvirke adfærd ogaktivitet, så der kan opnås produktivitetsforbedringer og frigøres kapacitet.Region Sjælland har, som redegjort for tidligere, forholdsvis høj produktivitet ide ambulante behandlingsfunktioner, når antal ambulante ydelser måles iforhold til årsværk, sammenlignet med de andre regioner. Ifølge regionensegne opgørelser forventes desuden en ambulant aktivitetsvækst på omkring15 procent fra 2011 til 2012, der dog ikke fuldt ud kan tilskrives øget produk-tivitet, da en del af aktiviteten eksempelvis produceres ved øget vikarforbrug.Region Sjællands præstationer skyldes dels, at der er direkte sammenhængmellem økonomien og opfyldelsen af de mål, der er opstillet. Målstyring hardog ikke stået alene for at opnå produktivitetsforbedringer, da andre styrings-og ledelsesmæssige tiltag har medført prioriteringer, der har skabt gode re-sultater. Der eksisterer derfor potentialer for bedre kapacitetsudnyttelse vedeksempelvis:
81
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Minimering af spildtid i det sundhedsfaglige personales dagligdag, foreksempel gennem central booking af tider i det ambulante personales ka-lendere, sms-påmindelser til patienter, opfordring til svag overbooking pågrund af problemer med manglende fremmøde m.v.Målrettet ansættelse af psykologer og sygeplejersker med fokus på atudbygge de mest velfungerende behandlingssteder.Opfølgning på patientforløb og afslutning af inaktive forløb.Leanoptimering af behandlingsforløb.Mere intense behandlingsforløb i ambulatorierne. Et givet antal behand-linger komprimeres over en kortere periode, så personalets tidsforbrug tilforberedelse minimeres, og højt kendskab til patienten bevares, hvilket ef-fektiviserer behandlingsindsatsen.Ovenstående initiativer er også gennemført – eller planlagt til at blive imple-menteret – i forskelligt omfang i andre regioner. Men samlet set vurderes de(på baggrund af de gennemførte interview i regionerne) i gennemsnit at væreindført i mindre omfang i andre regioner end i Region Sjælland. Omvendt harRegion Sjælland påpeget, at it-understøttelsen opleves som en barriere forbedre kapacitetsudnyttelse, idet det eksisterende system ikke er tilstrækkeligbrugervenligt. Der er umiddelbart ikke afdækket mere velegnede systemer iforbindelse med analysen af kapacitetsudnyttelse. Men i det omfang, der kanetableres mere effektiv it-understøttelse, vil der kunne realiseres potentialerfor bedre kapacitetsudnyttelse gennem bedre styring af patientflow, herunderplanlægning og udførelse af patientforløb m.v.I forhold til effektiv opgavetilrettelæggelse er det samtidig forventningen at dekommende pakkeforløb – som Region Hovedstaden allerede har gjort sigerfaringer med i 2011 – vil medføre effektiviseringsgevinster, fordi det vilskabe mere ensartet behandlingspraksis og sætte fokus på bedste praksisfor behandlingsadfærd. I enkelte regioner er det blevet påpeget, at pakkefor-løbene lægger op til en større grad af lægeanvendelse, end disse regioner ipraksis bruger. Det vil sige, at der muligvis kan gennemføres den nødvendigebehandlingsindsats uden så forholdsmæssigt stort brug af læger, som pak-kerne tilskriver.Pakkeforløbene vil formentlig medføre et paradigmeskift, der på sigt kan gøreop med den individuelle tilgang til behandling, der i vid udstrækning kende-tegner psykiatrien. Dette har også været blandt resultaterne ved leanoptime-ring, som flere regioner har opnået indledende erfaringer med, typisk på en-kelte afdelinger og/eller afsnit, da det har skabt drøftelser om behandlings-praksis mellem personalet.Herudover kan der skabes bedre kapacitetsudnyttelse gennem øget samar-bejde og mere hensigtsmæssig opgavefordeling. Det gælder både i de enkel-te afdelinger i form af opgaveglidning mellem personalegrupper og mellemsektorer i forhold til patientudveksling.
82
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Ligesom inden for børne- og ungdomsområdet er der således potentialer forøget opgaveglidning mellem faggrupper, hvilket allerede er sket i stort om-fang i flere regioner. Det kan kompensere for rekrutteringsvanskelighedernevedrørende læger og reducere arbejdsbelastningen for de nuværende lægeri den regionale behandlingspsykiatri.De fleste regioner har i interviewene givet udtryk for, at de erkender, at der eret uudnyttet potentiale i øget opgaveglidning. Samtidig er det dog en potenti-el barriere, at særligt lægerne ikke er så velvillige til at give slip på opgaver.Herunder er der forskellige syn på, i hvor høj grad psykologer kan overtageopgaver fra lægerne.Bedre mulighed for udveksling af patienter til praktiserende speciallægerefterlyses i nogle regioner, da visse patientgrupper ikke har behov for sålange tværfaglige behandlingsforløb, som det i dag er tilfældet. Medicinover-vågning af visse patientgrupper efter udskrivning er eksempelvis en af deopgaver, som enkelte regioner efterlyser samarbejde om med praktiserendespeciallæger. Det kan dog være en barriere, at der tilsyneladende er be-grænset kapacitet i speciallægepraksis til at overtage og/eller samarbejde ompatienter fra den regionale behandlingspsykiatri.Der kan med fordel undersøges muligheder og igangsættes tiltag i forhold tilat øge samarbejdet mellem sektorerne, idet praksissektoren i alle regionerneopleves som et forholdsvis ukendt område med uopdyrket samarbejdspoten-tiale. Det understøttes også af, at det kun er omkring 2 procent af de behand-lede patienter i 2011, der var gengangere i den regionale behandlingspsyki-atri og speciallægepraksis. Samtidig er der væsentlige forskelle mellem regi-onerne i, hvor stor en andel af det samlede antal psykiatriske patienter derbehandles i regionerne. Det er dog til en vis grad også betinget af udbuddetaf praktiserende speciallæger i de enkelte regioner.
Færdigbehandlede patienterEn af de mest synlige årsager til kapacitetsbinding, som regionerne samtidighar begrænsede muligheder for at påvirke på kort sigt, er, at færdigbehand-lede patienter optager sengepladser, fordi den kommunale socialpsykiatriikke kan stille de nødvendige tilbud til rådighed for patienterne, når disse erklar til udskrivning. Kommunerne betaler en sengedagstakst på 1.834 kroner(2011-niveau) for færdigbehandlede patienter.Omfanget af denne kapacitetsbinding varierer mellem regionerne samt mel-lem sengeafsnittene i de enkelte regioner. Ved interviewene i regionerne erdet således i nogle tilfælde blevet oplyst, at op til flere sengepladser konse-kvent er optaget af færdigbehandlede patienter.
83
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 29. Antal og andel af sengedage for færdigbehandlede patienter i denregionale voksenpsykiatri (eksklusive dedikeret retspsykiatri), 2011Antal sengedagefor færdigbehandledeRegion HovedstadenRegion SjællandRegions SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet13.7191.7743.0622.7792.53923.873
Andel af samlet antalsengedage i 2011, (pct.)4,62,32,02,33,23,3
Kilde: Dataudtræk fra statens informationssystem for regioner og kommuner omkring kommunalmedfinansiering og kommunal finansiering.
Det fremgår af tabellen ovenfor, at næsten fem procent af det samlede antalsengedage i Region Hovedstaden i 2011 blev forbrugt af færdigbehandledepatienter, som kommunerne har medfinansieringsansvar for. Alene i RegionHovedstadens voksenpsykiatri svarer det til, at der i 2011 gennemsnitligt var38 sengepladser, der set over hele året permanent var belagt af patienter,hvor indlæggelsesbehovet var ophørt.Beregnet på grundlag af det gennemsnitlige antal sengedage for patienter istationære afsnit i regionerne svarer den opgjorte kapacitetsbinding fra fær-digbehandlede patienter til, at der alt andet lige kunne behandles knap 1.400flere personer om året i stationære afsnit, hvis der ikke eksisterede dennekapacitetsbinding. Bedre samarbejde med den kommunale socialpsykiatriindebærer altså et mærkbart potentiale for frigørelse af kapacitet til behand-ling af flere patienter med de givne ressourcer.
84
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
6.
Retspsykiatri
I dette kapitel belyses økonomi, personaleforbrug og aktivitet for retspsyki-atrien.Afsnit 6.1 beskriver den del af aktiviteten, der finder sted i de retspsykiatriskespecialfunktioner. Fokus er her først og fremmest på situationen i 2011, mensder på grund af organisatoriske omlægninger har været begrænsede mulig-heder for at belyse udviklingen bagud i tid.I afsnit 0 beskrives aktivitetsudviklingen for alle retspsykiatriske patienter i etlængere tidsperspektiv. Denne del af kortlægningen vedrører både patienter ide retspsykiatriske specialafdelinger og retspsykiatriske patienter, der mod-tager behandling i den almene voksenpsykiatri.Afslutningsvist rundes kapitlet af med en vurdering af potentialerne for bedrekapacitetsudnyttelse, der er afgrænset til de retspsykiatriske specialafdelin-ger i regionerne. Mulighederne vurderes i denne sammenhæng at være be-grænsede, idet kapaciteten i forvejen er udnyttet maksimalt, og fordi de rets-lige foranstaltninger i sagens natur begrænser handlemulighederne.
6.1.
Økonomi, personale og aktivitet ide retspsykiatriske specialfunk-tioner
Kortlægningen af økonomi og personale omfatter de retspsykiatriske special-funktioner. Udgifter og personaleforbrug i de almene voksenpsykiatriske af-delinger, der medgår til behandling af patienter med særforanstaltning, indgårsåledes ikke, idet disse ikke kan opgøres særskilt.
ØkonomiI 2011 udgjorde de tilrettede driftsudgifter i de retspsykiatriske specialfunk-tioner knap 800 mio. kr. Størstedelen af behandlingen af patienter med rets-psykiatriske forhold finder sted ved stationære behandlingstilbud, jf. senere.De stationære tilbud står således for knap 92 procent af udgifterne, mens deambulante funktioner står for godt 8 procent, jf. tabel 30. Herved adskillerretspsykiatrien sig således markant fra den almene voksenpsykiatri og børne-og ungdomspsykiatrien.12
12
Analysen er baseret på de tilrettede driftsudgifter som opgjort af regionerne. I det følgendeanvendes blot betegnelsenudgifterom de tilrettede driftsudgifter.
85
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 30. Udgifter og udgiftsfordeling for retspsykiatriske specialfunktioner,2011 (1.000 kr.)Udgifter(1.000 kr.)Region HovedstadenRegion SjællandInkl. SikringsafdelingenEkskl. SikringsafdelingenRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet172.86560.86582.524202.29747.900794.5355,314,619,56,314,08,394,785,480,593,786,091,7288.949Fordeling (procent)Ambulant7,5Stationær92,5
Kilde: Deloittes beregninger på grundlag af tilrettede driftsudgifter på baggrund af sygehusenesregnskabsindberetninger (Sundhedsstyrelsen) og regionernes afdelingsregnskaber i psykiatrien,2011.Anmærkning: Opgørelsen for Region Sjælland er foretaget både med og uden Sikringsafdelin-gen, der er en særlig specialiseret retspsykiatrisk afdeling med landsdækkende patientoptag.Opgørelsen for Region Midtjylland indeholder udgifterne til et sengeafsnit for patienter medretspsykiatriske foranstaltninger fra Grønland, jf. aftale med Grønlands Selvstyre.Begge de nævnte afdelinger finansieres af de rekvirerende myndigheder, det vil sige henholds-vis andre regioner og Grønlands Selvstyre.
Udgiftsfordelingen er forholdsvis ensartet på tværs af regionerne, omendudgifterne til ambulante funktioner relativt set er højere i Region Nordjyllandog især Region Syddanmark end i de øvrige regioner.I forhold til Region Sjælland skal det bemærkes, at udgifterne til Sikringsafde-lingen – der er en særlig specialiseret afdeling – udgør cirka to tredjedele afregionens udgifter til de retspsykiatriske specialafdelinger. Foruden at afde-lingen har landsdækkende patientoptag, er patienterne også forholdsvis res-sourcetunge på grund af skærpede sikkerhedsmæssige foranstaltninger m.v.
PersonaleOpgørelsen af personaleressourcer vedrører ligeledes kun de retspsykiatri-ske specialafdelinger. Det samlede personaleforbrug i disse afdelinger ud-gjorde i 2011 1.022 årsværk, hvilket er en stigning på godt 180 årsværk siden132009. Stigningen har været særlig kraftig fra 2010 til 2011. Udviklingenafspejler, at kapaciteten i de seneste år er forøget i form af en udvidelse afdet normerede antal senge, jf. senere. Stigningen modsvarer – særligt for2011 – i nogen grad det samtidige fald i personaleforbruget i den almenevoksenpsykiatri, idet der er sket en konvertering fra almene til retspsykiatri-ske senge.
13
Opgørelsen af personaleforbruget i de retspsykiatriske specialafdelinger har ikke kunnetopgøres med helt samme sikkerhed for 2009 og 2010 som for 2011. Det kan derfor ikke udeluk-kes, at en mindre del af stigningen skyldes, at antallet af årsværk er en smule undervurderet i2009 og 2010.
86
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
31. Personaleanvendelse i de retspsykiatriske specialafdelinger, antal årsværk og procent, 2009-2011Over-ordnedelægerØvrigelægerPsyko- Sygeple-logerjerskerSOSU-assi-stenterSocial-rådgive-rePæda-gogerFysio-/ergote-rapeuterAndetperso-naleI alt
Antal årsværk20092172118829016832019183620102482320130319962319188820113618292603022699282251.022Relativ fordeling (procent)200931322352102231002010313233421132210020114232530310322100Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) ogSilkeborg Data.Anmærkning: På grund af afrundinger summer procentandelene i den relative fordeling ikke til 100.
Der var i 2011 54 lægeårsværk i de retspsykiatriske afdelinger, hvilket var enret betydelig stigning fra 2010. Dette afspejler igen den nævnte udvidelse ogkonvertering af kapacitet. Også lægegruppens relative andel af det samledepersonale er steget lidt, men den er dog væsentlig lavere end i de øvrigespecialer (knap 6 procent).De største faggrupper er SOSU-assistenter, sygeplejersker og pædagoger,der tilsammen udgør knap to tredjedele af det samlede personale i 2011. Detfremgår af tabellen ovenfor, at særligt sygeplejerskegruppen er øget i deseneste år.Itabel 32er personaleforbruget i de retspsykiatriske specialafdelinger i 2011opgjort for hver af regionerne og fordelt på stationære og ambulante funktio-ner. Som det også var afspejlet i økonomitallene, er langt størstedelen afsundhedspersonalet i de retspsykiatriske specialafdelinger ansat i de statio-nære tilbud. I 2011 drejede det sig om cirka 90 procent af personalet.Desuden fremgår udgifterne til vikarer, der ses at variere betydeligt. RegionHovedstaden og Region Syddanmark har ikke – eller kun i begrænset om-fang – haft udgifter til eksterne vikarer. Omvendt havde Region Sjællandvikarudgifter for 6 mio. kr. Interviewene viser, at det primært er vanskelighe-der med vagtdækningen for lægerne, der giver behov for at anvende vikarer.
87
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 32. Personaleanvendelse i de retspsykiatriske specialafdelinger, antal årsværk, 2011Sund-heds-fagligtperso-nale ialt29023268126121141041688213241896465779781716Eks-ternevikarer(mio.kr.)1
Over-ordne-delægerRegion HovedstadenAmbulantStationærRegion SjællandAmbulantStationærRegion SyddanmarkAmbulantStationærRegion MidtjyllandAmbulantStationærRegion NordjyllandAmbulantStationærHele landetAmbulantStationær1211141371684453336926
Øvrigelæger80810181711000018216
Psyko-loger8173123131284321291316
Syge-plejer-sker1161410337631421230504451501526036225
SOSU-assi-stenter1110111521513303372072330333021300
Social-rådgi-vere817211202115632126917
Pæda-goger16511221213035625420299990
Fysio-/ergote-rapeu-ter1111050451440420228226
Andetperso-nale75
51
6
29
0
61
3
9
3
22500
1200
Kilde: Personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) ogSilkeborg Data. Personaleoplysningerne er opgjort for maj 2011.Anmærkning: Opgørelsen omfatter personale ansat i de retspsykiatriske specialafdelinger og specialafsnit. Fordelingen afpersonale er forbundet med en vis usikkerhed, da der er foretaget skøn af regionerne og/eller Deloitte i de tilfælde, hvor personale(især læger) er ansat i afdelinger med ansvar for både ambulant og stationær behandling.
Andelen af læger såvel som antallet af patienter per læge varierer forholdsvismeget mellem regionerne. I Region Syddanmark udgjorde lægegruppen så-ledes i 2011 godt 11 procent af det samlede personale, mens det tilsvarendetal i Region Sjælland og Region Midtjylland kun var 3-4 procent, jf.figur 31nedenfor. Der er en vis samvariation mellem regionernes vikarudgifter oven-for og andelen af læger i det samlede personale, omend dette ikke skal over-fortolkes.Interviewene med regionerne understøtter indtrykket af, at der også i de rets-psykiatriske afdelinger er knaphed på læger, hvilket blandt andet giver sigudtryk i lange ventetider på udarbejdelse af mentalundersøgelser i flere afregionerne.Antallet af patienter per læge var 37 for regionerne under ét – med en megetstor variation fra 22 i Region Hovedstaden til 55 i Region Midtjylland. Indtryk-ket fra interviewene er, at oplevelsen af lægemangel i retspsykiatrien er for-skellig på tværs af regionerne og formentlig stærkest i Region Midtjylland,hvilket er konsistent med tallene ifigur 31.
88
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 31. Antal patienter per læge og andel læger i de retspsykiatriske special-afdelinger, 201160
Patienter per læge/lægernes andel af detsamlede personale
55474237
50
4030302220
11,3100RegionHovedstadenRegionSjællandRegionSyddanmarkRegionMidtjyllandRegionNordjyllandHele landet5,54,36,83,35,7
Antal patienter per læge
Lægernes andel af det samlede personale (procent)
Kilde: Landspatientregistreret og personaleoplysninger fremsendt af regionerne baseret påudtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og Silkeborg Data. Personaleoplysnin-gerne er opgjort for maj 2011.
Tabel 33 viser den relative fordeling af personaleressourcerne mellem statio-nære og ambulante funktioner for de enkelte regioner. Ud over den omtaltevariation i lægeandelen fremgår det af tabellen, at der for de øvrige persona-legrupper både er forskelle og ligheder på tværs af regionerne.Psykologer, socialrådgivere og terapeuter udgør små og ret ensartedeandele af personalet i alle regionerne. Region Midtjylland og Region Nord-jylland har dog en lidt højere andel af psykologer og socialrådgivere pådet ambulante område.Sygeplejersker og SOSU-assistenter er i alle regionerne de største per-sonalegrupper i de retspsykiatriske specialafdelinger. Både den indbyrdesfordeling og den samlede personaleandel er dog varierende. I RegionMidtjylland udgør disse personalegrupper cirka 55 procent af det samledepersonale, mens det samme tal i de øvrige regioner er 70-80 procent. Detses i øvrigt, at sygeplejerskernes relative andel er lav i Region Sjællandog Region Midtjylland, det vil sige de samme regioner, der har den lavesteandel af læger.Modstykket til Region Sjællands og Region Midtjyllands lave andel af sy-geplejersker er især en tilsvarende højere andel af pædagogisk uddannetpersonale. Denne faggruppe fylder således forholdsvis meget (17, hen-holdsvis 26 procent) i disse to regioners retspsykiatriske specialafdelinger,mens de har en væsentlig mere begrænset anvendelse i de øvrige regio-ner.
89
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 33. Relativ personaleanvendelse i de retspsykiatriske specialafdelinger, procent, 2011Over-ordnedelægerStationærHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landetAmbulantHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandHele landet011241001000011432551120401000001023121010100100081015111010426243316002213212352529212428384132345238312322416325311434233929085899090SOSU-assisten-terFysio-/ergotera-peuter
Øvrigelæger
Psykolo-ger
Syge-plejesker
Social-rådgivere
Pæda-goger
I alt
Kilde: Personaledata fremsendt af regionerne baseret på udtræk fra Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) og Silkeborg Data.
Disse forskelle i personalesammensætningen indikerer, at der er mulighedfor en betydelig fleksibilitet i arbejdsdelingen mellem forskellige faggrupper.Indtrykket fra interviewene er dog, at forskellene ikke, eller kun delvist, af-spejler bevidste og strategiske valg omkring arbejds- og opgavedelingen.
Aktivitet og nøgletalEn betydelig del af de retspsykiatriske patienter befinder sig i den almenevoksenpsykiatri og ikke i retspsykiatriske specialenheder. Det gælder bådefor ambulante og stationære patienter. I 2011 var det således 40 procent afsengedagene for afsluttede indlæggelser og 86 procent af de påbegyndteindlæggelser af retspsykiatriske patienter, der blev afviklet i den almene vok-senpsykiatri, jf. tabellen nedenfor. Omregner man den del af sengedagene,der er afviklet i den almene psykiatri, til sengepladser, svarer det til, at dergennemsnitligt anvendes cirka 260-280 senge i den almene voksenpsykiatritil retspsykiatriske patienter, svarende til cirka 13 procent af sengekapacite-ten.At så høj en andel som 86 procent af de påbegyndte indlæggelser sker ialmenpsykiatrien er udtryk for, at kapaciteten i de retspsykiatriske specialaf-delinger er fuldt udnyttet, og at den gennemsnitlige indlæggelsestid i disseafdelinger er høj, da de gennemgående forestår behandlingen af de mestkrævende patienter. Arbejdsdelingen betyder, at der ofte ved nyindlæggelserpå retspsykiatriske specialafdelinger vil være behov for at revisitere andrepatienter ud af den specialiserede afdeling til en almen afdeling.
90
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 34. Påbegyndte indlæggelser og sengedage for retspsykiatriske patienterfordelt på retspsykiatriske specialafdelinger og almenpsykiatriske afdelinger,2011PåbegyndteindlæggelserAntalSpecial-afdelingAlmenafdelingSengedage(afsluttede indlæggelser)AntalSpecial-afdelingAlmenafdeling
procent
procent
HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandSikringenI alt
1.6945198151.03420954.271
14713153510014
8693878565086
97.74819.10929.41674.77011.051
5427377966
4673632134
235.827
60
40
Kilde: Landspatientregisteret.
Som det fremgår af tabellen, er der en betydelig variation mellem regionerne,14hvor Region Midtjylland har den største andel af sengedagene på retspsy-kiatriske specialafdelinger, mens Region Sjælland har den laveste andel(ekskl. Sikringen).For en stor del af de retspsykiatriske patienter er det uproblematisk og fagligtvelbegrundet, at behandlingen sker på de almenpsykiatriske afdelinger. Detgælder dog særligt for patienter i ambulant behandling. Interviewene med deregionale psykiatriledelser og ledelserne af de retspsykiatriske specialafde-linger viser, at der generelt (med Region Nordjylland som undtagelse) ople-ves et betydeligt pres på kapaciteten, og at især sengekapaciteten på despecialiserede afdelinger vurderes at være mindre end behovet.Region Syddanmark har i interviewene givet udtryk for, at det i regionen eren vigtig målsætning, at retspsykiatriske patienter med behov for indlæggelsebehandles på en specialafdeling. Som det fremgår af tabellen ovenfor, afvi-ger praksis temmelig meget herfra, idet 87 procent af de påbegyndte indlæg-gelser og næsten to tredjedele af sengedagene i 2011 blev afviklet i almen-psykiatrien. Der er dog i regionen planlagt en betydelig udvidelse af kapacite-ten i de kommende år. Region Syddanmark adskiller sig desuden fra de øvri-ge regioner ved, at størstedelen af de ambulante besøg for retspsykiatriskepatienter udføres af de specialiserede afdelinger, jf. senere.Det er hovedindtrykket, at de almenpsykiatriske afdelinger i et vist omfang ernødt til at anvende sengekapacitet til retspsykiatriske patienter, som forment-lig – og i hvert fald efter afdelingernes egen opfattelse – mere hensigtsmæs-sigt kunne være indlagt på en retspsykiatrisk specialafdeling. Intervieweneviser desuden ret samstemmende, at der er en særlig problemstilling omkring
14
Opgjort for afsluttede indlæggelser.
91
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
varetægtssurrogatfængslede, der hovedsageligt eller i vid udstrækning place-res på almenpsykiatriske afdelinger, fordi der ikke er kapacitet på de speciali-serede afdelinger. Der synes overvejende at være enighed om, at dennepraksis er mindre hensigtsmæssig.Det har ikke været muligt at afdække sengekapaciteten præcist i alle regio-nerne i hvert af de seneste år, men skønsmæssigt er kapaciteten blevet ud-videt med knap 100 senge i perioden 2007-2011, jf. tabel 35 nedenfor.Tabel 35. Antal senge i retspsykiatrien, 2007-20112007Disponible sengeHovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandSikringenI alt disponibleI alt normerede--305022--223113-30-22--263113203059223027428911820307122302913311282330832230316-2008200920102011
Kilde: Danske Regioner: Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed (2011) samt opgørelser foretagetaf regionerne.Anmærkning: For Region Hovedstaden dækker opgørelsen over normerede senge. I RegionMidtjylland er 17 sengepladser et dedikeret afsnit til retspsykiatriske patienter fra Grønland.Regionerne har oplyst, at antallet af normerede senge i 2011 var lig med antallet af disponiblesenge. Det vil dog i givet fald indebære et fald i antallet af normerede senge fra 2010 til 2011,hvilket dels ville være et markant brud med tendensen fra de foregående år, dels ikke svarer tilresultaterne fra den kvalitative kortlægning.
I 2011 er det samlede antal disponible senge opgjort til 316. I tillæg hertilanvendes der som anført ovenfor i størrelsesordnen 260-280 sengepladser iden almene voksenpsykiatri til retspsykiatriske patienter. Samlet anvendesder således op mod 600 senge i alt.Itabel 36nedenfor er der opsamlet en række centrale nøgletal for de retspsy-kiatriske specialafdelinger i de fem regioner for 2011 med henblik på at giveet samlet overblik over ligheder og forskelle på det overordnede niveau.Det fremgår af tabellen, at antallet af patienter på de retspsykiatriske afdelin-ger i Region Midtjylland og især Region Syddanmark ganske bemærkelses-værdigt er højere end i Region Hovedstaden. Dette er ikke udtryk for, at der idisse regioner samlet set er flere retspsykiatriske patienter, men at en størreandel behandles på de retspsykiatriske specialafdelinger. Denne forskel ved-rører især de ambulante retspsykiatriske patienter. Antallet af ambulantepatienter i de retspsykiatriske specialafdelinger i Region Syddanmark er så-ledes mere end dobbelt så højt som i Region Hovedstaden.
92
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 36. Nøgletalsoversigt for retspsykiatriske specialafdelinger, 2011Hoved-stadenRegionale tilbudAntal personer i behandling (unikke CPR-numre) 1)Indlagte patienterAmbulante patienterUdgifter2)Udgifter per indbygger, kr.Udgifter per patient, 1.000 kr.PersonaleÅrsværk i altHeraf lægerHeraf sundhedsfagligt personaleStationær aktivitetAntal disponible sengeAntal påbegyndte indlæggelserSengedage per 1.000 indbyggere (+18 år)Sengedage per stationært årsværkGennemsnitlig varighed af indlæggelserAmbulante besøgAmbulante besøgAmbulante besøg per 1.000 indbyggere (+18 år)Ambulante besøg/sengedage (procent)53123237921554436620290128251733652296.6024,96,8117448096522693552334304532082.0913,310,99161138728890133151043011032335995.6766,119,3645159542207314274921383158773953954.7904,96,430257284105159735642276241931121.2382,711,2353501753.19310827130---7471.9805111.8261834011.022537973166345433023720.3974,78,6
Sjæl-land
Syddan-dan-mark
Midt-jylland
Nord-jylland
Sikrin-gen
Helelandet
Anmærkning: Tallene vedrører aktiviteten for alle patienter, der er behandlet i regionen, det vil sige også patienter fra andre regionerog for Region Midtjyllands vedkommende også grønlandske patienter, hvor udgiften finansieres af det grønlandske selvstyre.1) Nogle patienter modtager både stationære og ambulante tilbud, og summen af indlagte og ambulante patienter er derfor større enddet samlede antal patienter.Antallet af unikke patienter er i tabellen opgjort særskilt for de enkelte regioner. En forholdsvis stor andel af patienterne modtogbehandling i flere regioner i løbet af 2011. Det betyder, at summen af de unikke patienter i de enkelte regioner (2.546) er højereend det konsoliderede antal patienter for regionerne under ét. Dette tal er opgjort til 1.980, svarende til at 566 patienter harmodtaget behandling i flere regioner.2) Tilrettede udgifter.
Herudover viser tabellen blandt andet, at:Udgifterne per patient varierer meget betydeligt fra 90.000 kr. i RegionSyddanmark til 544.000 kr. i Region Hovedstaden. Dette er naturligvissammenhængende med den store forskel i andelen af ambulante patien-ter.Antallet af sengedage per stationært årsværk varierer fra 193 i RegionNordjylland til 453 i Region Sjælland, hvilket delvist kan afspejle forskelle iproduktiviteten.Den gennemsnitlige varighed af indlæggelserne i de retspsykiatriske spe-cialafdelinger generelt er høj, men varierer betydeligt på tværs af regio-nerne.
6.2.
Aktivitetsudviklingen for retspsy-kiatriske patienter
I dette afsnit beskrives de væsentligste træk ved aktivitetsudviklingen forretspsykiatriske patienter i perioden fra 2001 til 2011. Hvor den primære af-grænsning i afsnit 6.1 var organisatorisk (de retspsykiatriske specialafdelin-
93
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
ger), omfatter beskrivelserne i dette afsnit alle retspsykiatriske patienter uan-set om de behandles på specialafdelinger eller i den almene voksenpsykiatri.
Antal patienterFra 2007 til 2011 er antallet af retspsykiatriske patienter steget med mereend 50 procent, og i forhold til 2001 er der sket mere end en tredobling, jf.figur 32. Den gennemsnitlige årlige stigning har således igennem mere end10 år været på næsten 12 procent.Figur 32. Antal unikke patienter i retspsykiatrien, der er behandlet i kalender-året, 2001-20114.500
4.0003.5003.010
3.9043.721
3.441
+56%
3.0002.5002.1122.4272.510
2.0001.678
1.8701.4811.292
1.5001.0005000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Eksklusive Sikringen.
Sammenhæng med tværsnitsundersøgelser af retspsykiatrienAmterne og siden regionerne har igennem en årrække gennemført såkaldtetværsnitsundersøgelser af aktiviteten i retspsykiatrien. I disse undersøgelser erantallet af patienter med særforanstaltning gjort op på en bestemt dag både i deretspsykiatriske specialfunktioner og i de almene voksenpsykiatriske enheder.Resultater fra tværsnitsundersøgelsen fra 2010 har blandt andet indgået i Dan-ske Regioners rapportRetspsykiatri. Kvalitet og sikkerhedfra 2011. I denne rap-port er antallet af retspsykiatriske patienter opgjort til 2.638 i 2010.I nærværende analyse er antallet af retspsykiatriske patienter baseret på data fraLandspatientregisteret (LPR) og opgjort til 3.721 i 2010, det vil sige en forskelgodt 40 procent. En delforklaring på forskellen er, at antallet af stationære patien-ter i nærværende undersøgelse er opgjort for et helt år, mens det som nævnt itværsnitsundersøgelserne er opgjort på en bestemt dag.De retspsykiatriske patienter omfatter i nærværende opgørelse diagnosekoderneDZ0460-64 og DZ0468-69, herunder hvor de er angivet som bidiagnoser. Enmindre del af patienterne er under 18 år.
Ser man på antallet af patienter i forhold til befolkningsstørrelsen, ligger defem regioner inden for et relativt snævert bånd med en stort set parallel ud-vikling. Region Midtjylland og Region Hovedstaden ligger højest, og RegionSjælland ligger lavest med et niveau, der er cirka en fjerdedel lavere, jf.figur33.
94
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 33. Antal unikke patienter i retspsykiatrien, der er behandlet i kalender-året, per 1.000 indbygger fordelt på behandlerregion, 2001-20111,202011:Hovedstaden:Sjælland:Syddanmark:Midtjylland:Nordjylland:0,920,720,930,970,80
1,00Antal patienter/1.000 indbyggere
0,80
0,60
0,40
0,20
0,0020012002200320042005200620072008200920102011Region HovedstadenRegion MidtjyllandRegion SjællandRegion NordjyllandRegion Syddanmark
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Region Sjælland er eksklusive Sikringen.
En måde at få et indtryk af varigheden af forløbene er at se på patienterneshistorik. Figur 34 nedenfor viser – ikke overraskende – at en stor andel af deretspsykiatriske patienter har været i behandling ubrudt igennem en længereårrække. Samtidig kan man se, at der er en betydelig forskel mellem RegionHovedstaden og Region Sjælland på den ene side og de øvrige regioner påden anden side. I de to førstnævnte regioner er patienterne i gennemsnit ibehandling (retslig foranstaltning) væsentlig længere tid – halvdelen af de toregioners retspsykiatriske patienter har været i ubrudt behandling siden2005, og cirka en fjerdedel af patienterne har været i behandling i alle årene2001-2011. I de øvrige regioner ligger kurven for patienthistorikken nogetlavere, svarende til at den gennemsnitlige periode i retslig foranstaltning erkortere. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, i hvilketomfang dette skyldes forskelle i patientprofil, henholdsvis forskelle i afslut-ningspraksis.
95
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 34. Patienthistorik for retspsykiatriske patienter (fra 2011)10090807060504050 pct.
Procent
30201002001200220032004200520062007200820092010
25 pct.
2011
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region SyddanmarkHele landet
Sikringen
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Region Sjælland er eksklusive Sikringen.
IndlæggelserDet samlede antal påbegyndte indlæggelser er i perioden ligeledes stegetmarkant fra knap 1.400 i 2001 til cirka 2.500 i 2007 og næsten 4.300 i 2011.Det svarer – ligesom for antallet af patienter – til en gennemsnitlig årlig stig-ning på knap 12 procent. Stigningstakten har varieret mellem regionerne fra136 procent i Region Hovedstaden til 325 procent i Region Midtjylland forperioden som helhed. Ser man på det faktiske niveau for antallet af påbe-gyndte indlæggelser, ligger Region Nordjylland på et markant lavere niveauend de øvrige fire regioner, jf. figur 35.Figur 35. Antal påbegyndte indlæggelser per 1.000 indbyggere i retspsykiatrienfordelt på behandlerregion, 2001-20111,401,20
Antal indlæggelser
1,000,80
0,600,400,200,0020012002200320042005200620072008200920102011
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Kilde: Landspatientregisteret.
Hvis antallet af påbegyndte indlæggelser sammenstilles med antallet af pati-enter, viser det sig, at en gennemsnitlig retspsykiatrisk patient i 2011 i gen-
96
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
nemsnit har været indlagt 1,1 gang. Det kan bemærkes, at dette tal har væretuændret igennem de seneste 10 år, idet udviklingen i antallet af patienter ogantallet af indlæggelser har været helt parallel. Den betydelige udvidelse afpatientgruppen har således ikke betydet en ændret sammensætning mellemstationære og ambulante pateinter.Den gennemsnitlige indlæggelsestid varierer forholdsvis meget fra år til år,hvilket gør det vanskeligere at vurdere udviklingen igennem perioden. I figu-ren nedenfor er den gennemsnitlige indlæggelsestid for årene 2001-2003sammenlignet med den tilsvarende for de tre seneste år frem til 2011. Hoved-indtrykket er her, at der – bortset fra Region Nordjylland – er sket et fald, somdog for Region Hovedstadens og Region Sjællands vedkommende delvistafspejler en ændret registreringspraksis for skadestuepatienter, der har førttil, at der optræder flere korte indlæggelser, herunder for retspsykiatriskepatienter, der i øvrigt behandles ambulant.Figur 36. Gennemsnitligt antal sengedage per påbegyndt indlæggelse, 2001-2003 og 2009-2011908070
6050403020100RegionHovedstadenRegion SjællandRegionSyddanmark2009-2011RegionMidtjyllandRegionNordjylland
2001-2003
Kilde: Landspatientregisteret.
Ambulante besøg og skadestuebesøgAntallet af ambulante besøg for retspsykiatriske patienter er fra 2001 til 2011steget fra knap 14.000 til godt 48.000, svarende til en gennemsnitlig årligstigning på knap 12 procent., jf.figur 37.
97
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 37. Antal ambulante besøg for retspsykiatriske patienter, 2001-201150.000
45.00040.00035.00030.00025.00020.00015.00010.0005.000020012002200320042005200620072008200920102011
Kilde: Landspatientregisteret.
På tilsvarende vis som for behandlingen ved indlæggelse foregår en megetstor del af de ambulante besøg for retspsykiatriske patienter i den almenevoksenpsykiatri. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der tale om næ-sten to tredjedele af det samlede antal ambulante besøg, dog også med enmeget betydelig variation mellem regionerne. Særligt i Region Hovedstadenog Region Sjælland varetages langt størstedelen af de ambulante besøg forretspsykiatriske patienter i den almene voksenpsykiatri. Region Syddanmarkskiller sig på dette punkt ud fra de øvrige regioner ved, at cirka tre fjerdedeleaf de ambulante besøg udføres af de retspsykiatriske afdelinger.Tabel 37. Ambulante besøg for retspsykiatriske patienter fordelt på retspsykia-triske afdelinger og almenpsykiatriske afdelinger, 2011AntalRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landetKilde: Landspatientregisteret.22.2987.5407.5258.0823.01348.458
Retspsykiatriskespecialafdelinger (pct.)202875524136
Almenpsykiatriskeafdelinger (pct.)807225485964
Det er kendetegnende, at Region Hovedstaden igennem hele perioden har etbetydeligt større antal besøg i forhold til befolkningsunderlaget, hvilket un-derstøtter, at der er strukturelle forskelle i kriminalitetsbilledet på tværs afregionerne..
98
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 38. Antal ambulante besøg per 1.000 indbyggere i retspsykiatrien fordeltpå behandlerregion, 2001-2011Antal ambulante besøg/1.000 indbyggere18,016,014,012,010,08,06,04,0
2,00,020012002200320042005200620072008200920102011
Region HovedstadenRegion Midtjylland
Region SjællandRegion Nordjylland
Region Syddanmark
Kilde: Landspatientregisteret
Ser man på antallet af ambulante besøg per patient, er der også her væsent-lige forskelle mellem regionerne, som bidrager til at forklare forskellene i figu-ren ovenfor. Som det fremgår af tabellen nedenfor, yder Region Hovedsta-den og Region Sjælland betydeligt flere ambulante besøg per unik ambulantpatient end de øvrige regioner. Det kan ikke med sikkerhed vurderes, i hvil-ken udstrækning dette afspejler forskelle i faglig praksis henholdsvis at rets-psykiatriske patienter i de to regioner objektivt set er mere behandlingskræ-vende.Tabel 38. Antal ambulante besøg per unik ambulant patient i retspsykiatrien,2011UnikkeAmbulanteambulanteBesøg perbesøgpatienterunik patientRegion HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landetKilde: Landspatientregisteret.22.2987.5407.5258.0823.01348.4581.0484048118623523.47721,318,79,39,48,613,9
De psykiatriske skadestuer spiller en ganske begrænset rolle i forhold til deretspsykiatriske patienter og belyses derfor ikke nærmere.
6.3.
Potentialer
Inden for retspsykiatrien er der flere eksogene faktorer, der bestemmer pati-entflowet og behandlingsforløbene. Således er de retslige foranstaltningerafgørende for, hvilket regi patienterne skal behandles i, ligesom der i en visudstrækning er bindinger på tilrettelæggelsen af behandling. Hertil kommer,
99
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
at udskrivning og afslutning af patienternes retslige foranstaltninger beror påen domstolsafgørelse.Potentialet for bedre kapacitetsudnyttelse vurderes umiddelbart at være merebegrænset. Men det kan fx opnås ved tidligere udskrivning af færdigbehand-lede patienter. Ligesom i børne- og ungdomspsykiatrien er omfanget af dettedog ikke så omfattende, når der sammenlignes med den almene voksenpsy-kiatri. Det kan alligevel konstateres på baggrund af kommunernes medfinan-siering for færdigbehandlede patienter, at der er en vis kapacitetsbinding affærdigbehandlede patienter, der ikke har kunnet udskrives.Tabel 39. Antal og andel af sengedage for færdigbehandlede patienter i denregionale dedikerede retspsykiatri, antal og procent, 2011Antal sengedageAndel af samlet antalfor færdigbehandlede sengedage i 2011 (procent)Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion NordjyllandHele landet2.511981791.2851004.1732,60,40,61,70,91,8
Kilde: Dataudtræk fra statens informationssystem for regioner og kommuner omkring kommunalmedfinansiering og kommunal finansiering.
Sengedagene til færdigbehandlede patienter udgjorde knap 2 procent af desamlede antal sengedage i retspsykiatrien i 2011. Relativt set er omfangetsåledes beskedent, men i betragtning af det øgede behandlingsbehov ogkapacitetspres, der opleves i retspsykiatrien, er det betydeligt, at der kanfrigøres mere end 4.000 sengedage årligt gennem tidligere udskrivning affærdigbehandlede patienter. Det svarer til mere end 11 sengepladser – detvil sige næsten størrelsen på et typisk sengeafsnit – der konsekvent er opta-get af patienter, som er klar til udskrivning.I interviewene har flere regioner desuden peget på, at der er patienter, der afregionerne indstilles til ophævelse af den retslige foranstaltning, men somikke – eller først efter lang sagsbehandlingstid – imødekommes af domstole-ne.Det kan afslutningsvist fremhæves, at arbejdsdelingen mellem de retspsykia-triske specialafdelinger og den almene voksenpsykiatri fremstår ganske for-skellig på tværs af regionerne, for så vidt angår både de stationære og deambulante patienter. På baggrund af interviewene er det Deloittes vurdering,at der ikke foreligger et overblik over enhedsudgifterne til de mest ressource-krævende patienter, der i dag behandles i de almene voksenpsykiatriskeafdelinger. Det kan ikke udelukkes, at disse er højere end, hvad patienterneville kunne behandles for, såfremt de var placeret i en specialafdeling, hvisder var kapacitet hertil. På den baggrund synes det usikkert, om fordelingenaf kapacitet mellem de retspsykiatriske specialafdelinger og de almene afde-linger er optimal.
100
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
7. Patientforløb
Med udgangspunkt i den forløbstypenotation, der er anvendes i dette kapitel,gives i de efterfølgende afsnit en beskrivelse af patientforløbene i psykiatrienopdelt på de fem regioner. Beskrivelsen omfatter:En opgørelse af patientforløbene og fordeling på forløbstyper.Varighed af patientforløbene, herunder andelen af varigheden, hvor derforegår en aktiv behandling fra den sygehusbaserede psykiatri, fordelt påforløbstyper.Henvisningsmåden for hver forløbstype.Afslutningsmåden for hver forløbstype.Antallet af kontakter til almen praksis og de praktiserende speciallægerfordelt på patienttyper.En opgørelse over, hvor stor en andel af patienterne inden for forskelligeforløbstyper der har været i kontakt med psykiatrien i årene før 2011.Patientforløbet for de psykiatriske patienter forventes at variere alt efter syg-dommens karakter. Hvor meget det varierer inden for og mellem de enkeltesygdoms-/diagnosegrupper, og om behandlingsmønstrene – udtrykt vedpatientforløbene – er forskellige inden for psykiatrien, belyses nærmere idette kapitel.Indledningsvist redegøres for datagrundlaget og den metode, der anvendestil at definere patientforløbstyperne. Herefter præsenteres først analysen afpatientforløbene for børne- og ungdomspsykiatrien, og derefter præsenteresanalysen af patientforløbene for voksenpsykiatrien. Retspsykiatrien indgårikke i forløbsanalysen, da antallet af retspsykiatriske patienter vurderes atvære for lavt til at danne grundlag for analysen.I analysen af patientforløb for børne- og ungdomspsykiatrien indgår også enanalyse af forløb for patienter med spiseforstyrrelser (diagnosegruppe DF50),og i analysen af patientforløb i voksenpsykiatrien indgår en analyse af forløb15med depressioner (DF32-33).
15
For begge diagnosegrupper er der inddraget patienter i alle aldre og ikke kun patienter hen-holdsvis over og under 18 år.
101
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
7.1.
Datagrundlag
Datagrundlaget for opgørelsen og beskrivelsen af patientforløbene er LPR-data for alle psykiatriske patienter i perioden fra 2001 til og med 2011. Hertilkommer sygesikringsdata fra samme periode med oplysninger om, hvilkepersoner almen praksis har ydet samtaleterapi til, og hvem der har modtagethvilke ydelser fra praktiserende speciallæger.Med henblik på at sikre, at beskrivelsen af patientforløbene vedrører aktuelleforhold i psykiatrien, er udvælgelsen afgrænset til forløb med ambulant ellerstationær aktivitet i 2011. Det betyder, at forløbene er en blanding af uafslut-tede og afsluttede forløb, som for begge kategoriers vedkommende kanrumme forløb, der er påbegyndt i 2011 eller tidligere. Det kan også forekom-me, at et forløb er påbegyndt før 2001. Forløb, der er afsluttet før 2011, ind-går ikke i beskrivelsen.Med denne afgrænsning af patientforløb tilstræbes det således at give etbillede af alle aktive patientforløb i 2011. Datagrundlaget giver samtidig mu-lighed for at beskrive den fulde patienthistorik for disse forløb tilbage til 2001.Opgørelsen af forløb er foretaget adskilt for børne- og ungdomspsykiatrien ogvoksenpsykiatrien og omfatter i alt 21.189 forløb for børn og unge (under 18år) og 93.422 forløb for voksne (over 18 år).
7.2.
Metode til beskrivelse af patient-forløb
Beskrivelsen af patientforløbene baseres på en bearbejdning af LPR-data,der kan anvendes til at fremstille såvel psykiatriske som somatiske patientfor-løb.Et patientforløb er i denne analysesammenhæng afgrænset ved de kontak-ter, som en patient har i perioden fra 1. januar 2001 frem til 31.december2011. Kontakter kan være et skadestuebesøg, et eller flere ambulante besøgeller en indlæggelse.Beskrivelsen af patientforløbene tager udgangspunkt i en særlig notation, derforklares med udgangspunkt i figur 39. Her ses en grafisk fremstilling af femforskellige psykiatriske patientforløb (A-E). De er alle placeret i forhold tiltidsaksen nederst i figuren. Tidsaksen løber fra 2001 til lidt ind i 2012 udenvisning af alle de mellemliggende år. Til den grafiske beskrivelse af patient-forløbene er der anvendt i alt tre ikoner, der er vist øverst til venstre i figur 39.Et ambulantforløb, hvor der indgår minimum ét ambulant besøg (den sti-plede firkant). Det ambulante forløb kan have en varierende tidsmæssigudstrækning.En indlæggelse (den fuldt farvelagte firkant), der kan have varierendevarighed.Et skadestuebesøg (den røde firkant), som altid vil have en varighed påén dag.
102
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Det første patientforløb (A) indledes med et skadestuebesøg i starten af2011. Herefter følger et ambulant forløb med tre besøg, der afsluttes af enindlæggelse. Efter udskrivning forsætter patientforløbet med et ambulantforløb med 9 besøg, der afsluttes inden udgangen af 2011. Yderst til højre ifigur 39 er der anført en numerisk notation for patientforløb (A) – 10302032.10 repræsenterer skadestuebesøget, 30 angiver de ambulante forløb og 20indlæggelsen. Det efterfølgende 32 viser, at det andet ciffer i hvert talpar kananvendes til at angive antallet af den pågældende kontakttype – i grupperetform. 32 angiver således, at der har været 7-9 ambulante besøg i den aktuel-le ambulante del af patientforløbet. Tælles antallet af ambulante besøg i detambulante forløb i figuren, når man frem til 9 besøg.Figur 39. En grafisk og numerisk fremstilling af patientforløb
Nedenstående tabel viser en samlet oversigt over grupperingen af de tretyper besøg. 10 angiver således 1-3 skadestuebesøg efterfulgt af hinanden,11 angiver 4-6 skadestuebesøg efterfulgt af hinanden og så videre op til 19,der angiver mere end 69 skadestuebesøg efterfulgt af hinanden.Det skal her bemærkes, at antallet af en bestemt type besøg her ikke angiveret samlet antal besøg af den type, en patient har haft, men det samlede antalbesøg af den type, der kommer umiddelbart efter hinanden, ikke afbrudt afen anden type besøg.I eksemplet, patientforløb (A), der er beskrevet i ovenstående figur, indgik ialt 12 ambulante besøg. Disse besøg angives ikke som 33, men som302032, da patienten havde en indlæggelse mellem de første 3 besøg og desidste 9.Tabel 40. Gruppering af antal skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante be-søgAntalSkadestueIndlæggelseAmbulantforløb
1-3102030
4-6112131
7-9122232
10-19132333
20-29142434
30-39152535
40-49162636
50-59172737
60-69182838
70-192939
103
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Med denne notation markeres således det overordnede indhold og rækkeføl-gen i de typer kontakter, patienten har haft med den sygehusbaserede psyki-atri.Patientforløb (B) påbegyndes med en ambulant kontakt efterfulgt af 4 ind-læggelser. Patienten har således været udskrevet 3 gange og kort tid efterindlagt igen. Efter den fjerde udskrivning følger en ambulant kontakt med 9ambulante besøg, der afslutter patientforløbet. De 4 separate indlæggelser iforlængelse af hinanden er i den numeriske streng angivet som 21, og de 9ambulante besøg bliver til 32.Patientforløb (C) er et eksempel, hvor der er mange skift i kontakttypen, somresulterer i en lang numerisk betegnelse af forløbet. De 8 kontakter i patient-forløbet resulterer i 8 talpar, fordi der ikke er 2 ens kontakttyper i forlængelseaf hinanden.I eksempel (D) løber det sidste ambulante forløb hen over årsskiftet 2011/2012. Når det forekommer, medtages ikke den del af forløbet, der rækker indi 2012. Selvom den sidste ambulante del af patientforløbet rummer i alt 9ambulante besøg, er det alene de 6 første, der tælles med, og derfor bliverden ambulante kontakt angivet ved 31.Det sidste eksempel (E) påbegyndes kort før årsskiftet 2000/2001 med etskadestuebesøg. Det medtages ikke. Det gør derimod den efterfølgendeambulante kontakt med alle 4 ambulante besøg, hvoraf de 2, er gennemført i2000. Patientforløbet strækker sig helt til starten af 2011.Det skal bemærkes, at angivelsen af antal besøg ved det andet ciffer ikkeanvendes i de efterfølgende opgørelser af patientforløbene. Dette skyldes, atpatientforløbene ellers ville blive unødigt komplicerede. En oversigt over de40 hyppigst forekomne forløbstyper, hvor det andet ciffer er anvendt, fremgåraf bilaget.I bilaget er ligeledes medtaget en opgørelse af patientforløbene inden forudvalgte diagnosegrupper og specialer fordelt på forløbstyper. I nedenståen-de er det markeret, hvilke diagnoser det drejer sig om inden for hvert specia-le. Udvælgelsen af diagnosegrupper er sket på baggrund af antallet af pati-enter inden for hver gruppe, således at de største diagnosegrupper inden forhvert speciale er blevet udvalgt. Opgørelsen kommenteres ikke yderligere.
104
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 41. Oversigt over diagnosegruppe og specialer for udvalgte patientforløbi 2011Børne- og ung-domspsykiatriOrganiske psykiske lidelserMisbrugsbetingede psykiske lidelserSkizofreni, skizotypiske sindslidelser,paranoide sindslidelser m.v.Affektive sindslidelserNervøse og stressrelaterede lidelserAdfærdsændringer på grund affysiologiske forstyrrelserMental retarderingPsykiske udviklingsforstyrrelserAdfærdsmæssige og følelsesmæssi-ge forstyrrelser opstået i opvækstenTilsigtet selvbeskadigelseFaktorer af betydning for sundheds-tilstandUspecificeretVoksen-psykiatriRetspsykiatri
●●●●
●●●●●●●
●
7.3.
Patientforløb i børne- og ung-domspsykiatrien
I dette afsnit beskrives patientforløbene i børne- og ungdomspsykiatrien.
Forekomst af patientforløbstyperDer var i alt 21.189 aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien iDanmark i 2011. Nedenstående figur viser den procentvise fordeling af disseforløb på de 10 hyppigst forekomne forløbstyper i børne- og ungdomspsyki-atrien.
105
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 40: Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) ihele landet angivet i procent, 2011
1030
382300
10302030301030201020303010303020303020302030Residual0
102310 = skadestue20 = indlæggelse30 = ambulant
0520406080100
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Som det fremgår af figuren, har mere end 8 ud af 10 patienter i børne- ogungdomspsykiatrien udelukkende haft ambulante besøg i psykiatrien (for-løbstype 30). De efterfølgende 9 hyppigste forløbstyper dækker hver overmindre end 3 procent af patienterne. Residualen, det vil sige de restendeforløbstyper, dækker cirka 5 procent af patienterne.De efterfølgende analyser af patientforløbene i børne- og ungdomspsykiatri-en skal ses i lyset af, at forløbstypen 30 dækker så stor en andel af patien-terne.Flere af forløbstyperne udtrykker relativt sammenlignelige forløb for patien-terne. Eksempelvis minder de 4 forløbskoder 30, 301030, 302030 og3020302030 alle om hinanden. Her er tale om forløb, hvor patienten er star-tet i ambulant behandling, og som for en dels vedkommende er blevet af-brudt af ét eller flere skadestuebesøg eller indlæggelser, hvorefter den ambu-lante behandling er blevet genoptaget. Disse 4 forløbstyper dækker tilsam-men cirka 87 procent af patienterne.En anden sammenlignelig gruppe af patientforløb er dem, der er startet medet skadestuebesøg eller en indlæggelse efterfulgt af enten et ambulant forløbeller en indlæggelse og et ambulant forløb (1030, 2030 og 102030). Dissepatientforløb dækker i alt cirka 4 procent af patienterne.Tilsammen udgør de to grupper 91 procent af det samlede antal patienter.Børne- og ungdomspsykiatrien er således i overvejende grad kendetegnet afambulante forløb. Patientforløbsanalysen viser, at selvom nogle patienterstarter med skadestuebesøg eller indlæggelser, og selvom nogle patienterfår deres ambulante forløb afbrudt af et skadestuebesøg eller en indlæggel-
106
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
se, så ender 9 ud af 10 patienter alligevel med at blive behandlet i et ambu-lant forløb.Cirka 5 procent af patienterne falder ikke ind under de 10 mest forekommen-de forløbstyper. Disse patienter kan have ganske komplekse forløb. Eksem-pelvis findes der 13 patienter med forløbstypen 103010302030. Det vil sigepatienter, der er startet på skadestuen, efterfulgt af ambulant behandling, derbliver afbrudt to gange, først af et skadestuebesøg og herefter af en indlæg-gelse. Forløbet afsluttes i ambulant behandling.Nedenstående tabel viser fordelingen af patientforløb i de fem regioner.Tabel 42. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i2011 fordelt på forløbstyper og regionerRegionerForløbstyper103010302030301030201020303010303020303020302030ResidualTotalTotal, rækkeprocentBefolkning(under 18 år)Total i procent afbefolkningenI alt58017.39565210510313490342643951.05021.1891001.211.0321,7Hoved-staden Sjælland3054.88232514332626130130154266.31230355.5771,81202.82791492429125092152103.51917Syd365.18410019122310100148241575.81327Midt803.7231031923501945258371434.50021Nord3977933411623171541141.0455
181.116 265.786 284.738 123.8151,92,21,60,8
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Cirka 30 procent af patienterne er behandlet i Region Hovedstaden. Herefterfølger Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland med mel-lem 17 og 27 procent af patienterne. Region Nordjylland skiller sig ud ved atbehandle den klart mindste del af patienterne (cirka 5 procent). Andelen afpatienter i forhold til befolkningen under 18 år er også klart lavest i RegionNordjylland (0,8 procent).For samtlige regioner gælder, at den hyppigst forekommende type patientfor-løb er et rent ambulant forløb. Procenten varierer på tværs af regionerne fra75 procent i Region Hovedstaden til 89 procent i Region Midtjylland.
107
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
De efterfølgende 4 mest hyppige forløbstyper er 10, 1030, 301030 og 30203 isamtlige regioner. Andelen af patienter i hver forløbstype varierer mellem 1og 6 procent i de forskellige regioner.Der er en vis forskel på størrelsen af residualen i de 5 regioner. I RegionSyddanmark og Region Midtjylland udgør residualen kun cirka 3 procent,mens cirka 11 procent af patientforløbene falder i residualen i Region Nord-jylland.Samlet set er variationen i patientforløbene mellem regionerne altså relativtbeskeden.Figur 41 viser de 21.189 patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien opgjorti forhold til, hvorvidt der indgår henholdsvis skadestuebesøg, indlæggelseeller ambulante besøg i forløbene.Figur 41. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i2011, hele landet25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Forløb medskadestuebesøg
Forløb medindlæggelse
Forløb med Forløb med bådeambulant besøg indlæggelse ogambulant besøg
Forløb i alt
Kilde: Landspatientregisteret.
Som figuren viser, har cirka 20.500 ud af de 21.189 patientforløb i børne- ogungdomspsykiatrien indeholdt mindst ét ambulant besøg, svarende til 97procent. Cirka 13 procent af forløbene har haft et skadestuebesøg, cirka 9procent har haft en indlæggelse, og cirka 8 procent har haft både en indlæg-gelse og et ambulant besøg. Figur 41 understøtter således også konklusio-nen om, at børne- og ungdomspsykiatrien i høj grad er kendetegnet ved am-bulant aktivitet.
Kontakt til psykiatrien før 2011Som beskrevet i afsnit 7.2 er patientforløbene udelukkende konstrueret forpatienter, der har modtaget behandling i 2011. Nedenstående figur viser,hvor stor en andel af disse patienter der også modtog behandling i de fore-gående år for udvalgte forløbstyper.
108
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 42. Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i helelandet, der har modtaget behandling i 2011, som også har modtaget behandlingi de foregående år, fordelt på udvalgte forløbstyper (procent)1009080
10 = skadestue20 = indlæggelse30 = ambulant
70
Procent
605040
3020100
2001
2002
200330
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
1030
301030
302030
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Figuren viser således, at cirka halvdelen af de patienter, der har forløbstypen30, også modtog behandling i 2010, cirka 30 procent modtog behandling ibåde 2009 og 2010, og under 1 procent har modtaget behandling i samtlige11 år siden 2001.Der er en ganske betydelig forskel på de 4 udvalgte forløbstyper 30, 1030,301030 og 302030. Patienter, der har forløbstyperne 302030 og 301030, hargenerelt været i behandling i flere år før 2011, end patienter der har forløbs-typerne 30 og 1030.Patientforløbsanalysen viser således, at ambulante forløb, der bliver afbrudtaf enten et skadestuebesøg eller en indlæggelse (301030 og 302030),strækker sig over flere år, end ambulante forløb der ikke bliver afbrudt.En analyse af antallet af patienter, der har modtaget behandling før 2011,fordelt på regionerne, viser, at der er ganske små forskelle regionerne imel-lem. Figurer for udvalgte forløbstyper fordelt på regionerne er vedlagt i bilag.
Varighed af patientforløbeneTabel 43 viser varigheden fra den første kontakt med psykiatrien til den sid-ste kontakt for de 10 hyppigst forekommende forløbstyper. Den gennemsnit-lige varighed for forløbstypen 30 er 695 dage, svarende til lidt under 2 år. 50procent af disse forløb har en varighed på under 1 år (medianen er 333 da-16ge), og 25 procent har en varighed på over 2,5 år (3. kvartil er 951 dage).
16
I bilag er vedlagt en oversigt over spredningen af forløbstypernes varighed.
109
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Der er en vis variation i varigheden af de rene ambulante forløb på tværs afregionerne. Region Nordjylland har den laveste varighed på 553 dage, hvilketer cirka 20 procent under landsgennemsnittet, mens Region Midtjylland haren varighed på 816 dage, hvilket er cirka 17 procent over landsgennemsnit-tet.For de øvrige forløbstyper kan det bemærkes, at ambulante forløb, der bliverafbrudt af enten skadestuebesøg eller indlæggelser (301030, 302030 og3020302030), generelt har den længste varighed. Dette understøtter konklu-sionen fra figur 42 og stemmer godt overens med observationerne fra inter-viewene i regionerne.Tabel 43. Gennemsnitlig varighed af patientforløbene i børne- og ungdomspsy-kiatrien (under 18 år) i antal dage, fordelt på regionerRegionerForløbstyper103010302030301030201020303010303020303020302030ResidualTotalI alt386954204921.0736543551.3151.2651.350889708Hoved-staden Sjælland50196954495871.3167593331.5111.0931.1119576966024553381.0846725761.4131.0931.097879621Syd16821995312317874611.0151.0181.553827689Midt448165516549915163861.2921.5381.4231.018849Nord225533081.0891.4127431921.3491.5541.304581563
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 44 viser andelen af den samlede forløbsvarighed, hvor der er aktivbehandling, det vil sige den andel af den samlede varighed (som angivet iovenstående tabel), hvor patienten har været i et åbent forløb i børne- ogungdomspsykiatrien i form af et skadestuebesøg, en indlæggelse eller etambulant forløb.En del af disse patientforløb består af flere selvstændige ambulante kontak-ter, hvor der er forløbet kalendertid, fra den ene er afsluttet, til den efterføl-gende er påbegyndt. Tiden mellem hvert ambulant besøg inden for sammekontakt er medregnet som aktiv behandlingstid.Der tegner sig ikke umiddelbart noget klart billede af, at bestemte typer forløbhar en særlig høj eller lav aktiv behandlingstid. Forløbstypen 3010 har denlaveste aktive behandlingstid på 0,44, mens forløbstypen 10 har den højestepå 0,91, sidstnævnte har ydermere den korteste varighed (se tabel 43).
110
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 44. Den gennemsnitlige andel af varigheden i patientforløbene i børne- ogungdomspsykiatrien (under 18 år), hvori der udføres aktiv behandling, fordeltpå regionerRegionerForløbstyper103010302030301030201020303010303020303020302030ResidualTotalI alt0,910,810,700,830,440,750,740,600,840,840,660,79Hoved-staden Sjælland0,890,940,850,670,960,390,760,790,650,870,830,680,820,870,580,880,400,680,630,600,800,740,640,84Syd0,970,720,870,700,830,670,700,490,830,880,690,72Midt0,910,840,710,790,450,820,700,760,840,860,630,83Nord0,940,760,690,650,230,750,810,500,790,830,640,75
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Der er en relativt lille variation i den aktive varighed imellem regionerne, ogder tegner sig umiddelbart ikke noget klart billede af, at enkelte regioner ge-nerelt ligger højt eller lavt. Den samlede aktive behandlingstid for alle patien-terne ligger mellem 0,72 og 0,84 i de 5 regioner.Nedenstående figur viser et scatterplot for den gennemsnitlige varighed ogden gennemsnitlige aktive behandlingstid fordelt på forløbstyper for helelandet.
111
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 43: Scatterplot for den gennemsnitlige varighed og den gennemsnitligeaktive behandlingstid fordelt på forløbstyper i børne- og ungdomspsykiatrien(under 18 år), hele landet1,0
Gennemsnitlig aktiv behandlingstid
0,90,80,70,60,50,40,30,20,1
1020301020301030303020
3020303020302030
3010303010
10 = skadestue20 = indlæggelse30 = ambulant
0,002004006008001.0001.2001.4001.600Gennemsnitlig varighed (dage)
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Som det fremgår af figuren er der ikke nogen klar sammenhæng mellem dengennemsnitlige varighed af forløbene og den gennemsnitlige aktive behand-lingstid.
HenvisningsmådenDe to oftest forekomne henvisningsmåder for den første henvisning til børne-og ungdomspsykiatrien er almen praksis ogandet.Af interviewene i regio-nerne fremgår det, at kommunerne står for en stor del af henvisningerne tilbørne- og ungdomspsykiatrien, hvilket formentlig kan forklare det store antalhenvisninger af typenandet.Cirka 15 procent af patienterne henvises fra sygehuse, og 9 procent har in-gen henvisning. Sidstnævnte er primært patienter, der starter deres behand-ling med et skadestuebesøg (10, 1030 og 102030).
112
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 45. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år)fordelt på henvisningsmåde, hele landetAlmenpraksis166.9002128497014178317562887.937Special-læge043401232723414490IngenAndet henvisning05607.14301130381100189131177.642946273070727715071.912
Forløbstyper103010302030301030201020303010303020303020302030ResidualTotal
Sygehus42.8244351523150107211243.208
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
I bilag er vedlagt ovenstående tabel fordelt på regioner. Heraf kan der obser-veres væsentlige forskelle i henvisningspraksis mellem regionerne. I RegionSyddanmark og Region Nordjylland henvises cirka halvdelen af patienternefra almen praksis, mens mellem 26 og 36 procent henvises fra almen praksisi de øvrige regioner.Omvendt henvises under 30 procent af patienterne i Region Syddanmark ogRegion Nordjylland fra kategorienandet,mens denne andel udgør mellem 36og 43 procent i de øvrige regioner.
AfslutningsmådeSom det fremgår af nedenstående tabel, afsluttes cirka 38 procent af patien-terne i børne- og ungdomspsykiatrien til almen praksis. En næsten lige såstor andel (34 procent) er ikke udskrevet ved udgangen af 2011. Derudoverafsluttes cirka en femtedel af patienterne til videre behandling.
113
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 46. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) fordelt påafslutningsmåde, hele landetIngenAlmen Special-lægeligForløbstyper praksislæge opfølgning Udeblevet105085003010302030301030201020303010303020303020302030ResidualTotal5.96434863763945190198295107.970304010027015646462500021419688810001000010Afsluttet tilvidereIkkeDød behandling udskrevet Andet050017200000000023.6921091224891034200242714.5156.464147280426107221402187.255589182226813127685
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
I bilag er vedlagt ovenstående tabel fordelt på regioner. Her tegner sig sam-me billede som for henvisningsmåden. I Region Syddanmark og RegionNordjylland afsluttes henholdsvis 46 og 62 procent af patienterne til almenpraksis, mens det samme tal er cirka 30 procent i de øvrige regioner.
Kontakter til speciallægepraksis og almen praksisKontakt til det regionale psykiatriske sygehusvæsen er inklusionskriteriet forat indgå i den population, der undersøges i analysen. Forløbsanalyserne erblevet samkørt med data fra Sygesikringsregisteret for at belyse de psykiatri-ske patienters kontakt til speciallægepraksis og almen praksis i perioden2001 til 2011.Kontakter opgøres her som antal besøg i speciallægepraksis og almen prak-sis, og det skal bemærkes, at besøgene i praksis både kan ligge før, underog efter patientens behandlingsforløb i psykiatrien. Derudover indgår udeluk-kende besøg, der indeholder en egentlig psykiatrisk behandling, i speciallæ-gepraksis, og der indgår udelukkende besøg, der omhandler samtaleterapi, ialmen praksis.Tabel 47 viser det gennemsnitlige antal kontakter til praktiserende speciallæ-ger for de 10 hyppigste forløbstyper. Det gennemsnitlige antal for samtligeforløbstyper er 4,53. For de øvrige forløbstyper er der en betydelig variation iantallet af kontakter til speciallæger fra 2,3 til næsten 12. Her er det dogværd at bemærke, at langt flertallet af patienterne i børne- og ungdomspsyki-atrien har forløbstypen 30, hvorfor man skal tolke resultaterne for de øvrigeforløbstyper med en vis forsigtighed.
114
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 47. Gennemsnitligt antal kontakter til praktiserende speciallæge fordelt påforløbstyper i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) og regionerRegionerForløbstyper103010302030301030201020303010303020303020302030ResidualTotalI alt5,193,604,162,303,5511,965,783,406,323,369,114,53Hoved-staden Sjælland3,518,974,833,290,007,6422,002,403,007,387,1413,296,175,808,492,642,2512,070,0010,1118,035,7510,427,17Syd1,922,292,760,000,170,000,001,901,383,451,842,18Midt7,742,564,605,131,7511,5914,331,464,400,004,443,51Nord0,713,110,831,001,000,003,290,331,000,007,553,56
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Der er en betydelig variation mellem regionerne. Særligt skiller regionernevest for Storebælt sig ud fra regionerne øst for Storebælt ved, at patienternevest for Storebælt har en betydelig mindre kontakt med speciallæger. ForRegion Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland er det gen-nemsnitlige antal kontakter for samtlige patienter således mellem 2,18 og3,56, mens det gennemsnitlige antal er henholdsvis 6,17 og 7,17 i RegionHovedstaden og Region Sjælland.Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige antal kontakter til alment prak-tiserende læger i forbindelse med modtagelse af samtaleterapi. Samtligepatienter i børne- og ungdomspsykiatrien har i gennemsnit haft 1,85 kontak-ter med alment praktiserende læger fra 2001 til 2011.
115
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 48. Gennemsnitligt antal kontakter vedrørende samtaleterapi til almenpraksis fordelt på forløbstyper i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) ogregionerRegionerForløbstyper103010302030301030201020303010303020303020302030ResidualTotalI alt2,011,712,153,502,451,432,282,102,012,032,191,85Hoved-staden Sjælland2,141,911,432,132,002,001,303,131,581,531,861,951,681,441,592,272,131,211,002,171,393,252,011,58Syd1,001,932,214,111,831,603,002,152,201,732,401,99Midt2,291,892,767,253,581,531,673,382,402,002,952,18Nord1,431,731,331,502,002,001,431,673,632,001,971,84
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Patienterne i regionerne vest for Storebælt har i gennemsnit et højere antalkontakter til almen praksis sammenlignet med patienterne øst for Storebælt. IRegion Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland har samtligepatienter således mellem 1,84 og 2,18 kontakter til almen praksis, mens detsamme antal er henholdsvis 1,68 og 1,58 i Region Hovedstaden og RegionSjælland.Patientforløbsanalysen viser således, at der er forskel på, hvordan samspilletmellem børne- og ungdomspsykiatrien og praksissektoren er i regionerne.Øst for Storebælt anvendes speciallægepraksis relativt mere, mens almenpraksis anvendes relativt mere vest for Storebælt.For både speciallæge og almen praksis gælder, at der umiddelbart ikke ernogen sammenhæng mellem den samlede varighed (som angivet i tabel 43)og antal kontakter, hverken for speciallæger eller almen praksis.
Patientforløb for patienter med spiseforstyrrelserDer var i alt 2.572 aktive patientforløb i Danmark i 2011 for patientgruppenspiseforstyrrelser. Som det var tilfældet med patientforløbene for hele børne-og ungdomspsykiatrien, dækker forløbstypen 30 den klart største andel afpateinterne (cirka 74 procent).
116
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 44. Aktive patientforløb for patienter med spiseforstyrrelser i hele landetangivet i procent, 2011
3010302111
74
2030302010203030103030203030102030302030203030203020302030Residual0
261210 = skadestue20 = indlæggelse30 = ambulant
1111020304050607080
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Nedenstående tabel viser fordelingen af patientforløb i de 5 regioner.Tabel 49. Aktive patientforløb for patienter med spiseforstyrrelser i 2011 fordeltpå forløbstyper og regionerRegionerForløbstyper3010302030302010203030103030203030102030302030203030203020302030ResidualTotalTotal, rækkeprocent.Befolkning (alle år)Total i procent afbefolkningenI alt1.89246312714441641844192732.572100Hoved-staden7462312692446131241431.03840Sjælland1656261431012242429819.7630,03Syd34568705361933545518Midt488877173111664862024Nord1483213420364232178
5.560.628 1.699.3870,050,06
1.200.656 1.260.993 579.8290,040,050,04
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Forløbstypen 30 er klart størst for samtlige fem regioner med en variation fra68 til 79 procent. For den næsthyppigste forløbstype 302030, det vil sigeambulante forløb afbrudt af en indlæggelse, er der betydelig variation på
117
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
tværs af regionerne. I Region Hovedstaden og Region Midtjylland udgørdenne forløbstype henholdsvis 4 og 5 procent, mens den udgør henholdsvis8 og 9 procent i Region Syddanmark og Region Nordjylland. Endelig har 13procent af patienterne i Region Sjælland forløbstypen 302030.Analysen viser altså en betydelig forskel på, hvor hyppigt patienter med spi-seforstyrrelser får afbrudt deres ambulante forløb med en indlæggelse i regi-onerne.Tabel 50 viser aktive patientforløb for patienter med spiseforstyrrelser i 2011for rene ambulante forløb, altså forløbstype 30. Forløbene er opgjort således,at det andet ciffer anvendes til at angive antallet af ambulante besøg (seafsnit 7.2). I denne tabel angiver 30 således et ambulant forløb med 1-3 am-bulante besøg, 31 angiver et ambulant forløb med 4-6 ambulante besøg osv.Tabel 50. Aktive patientforløb for patienter med spiseforstyrrelser i 2011 fordeltpå rene ambulante forløbstyper og regionerRegionerForløbstyper303132333435TotalI alt283150932842857971.892Hoved-staden1194525100105352746Sjælland231712302657165Syd6844176044112345Midt5329286684228488Nord201511282648148
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kontaktka-tegori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar angiver således intervaller for antal ambulantebesøg. Se afsnit 7.2.
Af tabellen fremgår det, at mellem 11 og 20 procent af regionernes patientermed spiseforstyrrelser, der udelukkende har ambulante forløb, har haft 1-3ambulante besøg (forløbstype 30).Mellem 68 og 77 procent (højest i Region Midtjylland og lavest i Region Syd-danmark) har haft mere end 10 ambulante besøg (forløbstyperne 33, 34 og35).Samlet set modtager flertallet af patienter med spiseforstyrrelser, der udeluk-kende har været i ambulant behandling, således et ganske betragteligt antalambulante besøg, og variationen i antallet af besøg mellem regionerne errelativt begrænset.
OpsummeringPatientforløbsanalysen af børne- og ungdomspsykiatrien har givet en detalje-ret beskrivelse af de patienter, der har modtaget behandling i 2011, og af denbehandling, de har modtaget i løbet af de sidste 11 år.De væsentligste konklusioner fra analysen er:
118
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Næsten samtlige patienter i børne- og ungdomspsykiatrien har mod-taget ambulante besøg i forbindelse med deres behandling, og stør-stedelen af patienterne har udelukkende modtaget ambulante besøg.Der er en klar forskel på antallet af patienter, der behandles i børne-og ungdomspsykiatrien i procent af befolkningen under 18 år påtværs af regionerne.Ambulante forløb, der bliver afbrudt af et skadestuebesøg eller enindlæggelse, har en væsentlig længere varighed og giver anledningtil, at patienterne behandles over en længere årrække.Der er generelt stor variation i varigheden af de ambulante forløb påtværs af regionerne.Der er umiddelbart ingen sammenhæng mellem forløbenes varighedog den andel af den samlede varighed, hvori patienterne modtagerbehandling.Flertallet af patienterne i børne- og ungdomspsykiatrien henvises en-ten fra almen praksis eller fraandenhenviser.Andenhenviser vurde-res i høj grad at dækker over kommunerne. Kun en mindre andelhenvises fra speciallægepraksis.Den hyppigste afslutningsmåde er afslutning til almen praksis. Fler-tallet af patienterne afsluttes dog enten til videre behandling eller erikke afsluttet ved udgangen af 2011.
7.4.
Patientforløb i voksenpsykiatrien
I dette afsnit beskrives patientforløbene i voksenpsykiatrien.
Forekomst af patientforløbstyperI 2011 var der 93.422 aktive patientforløb i voksenpsykiatrien i Danmark.Nedenstående figur viser den procentvise fordeling af disse forløb på de 10hyppigst forekomne forløbstyper.
119
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 45. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) i hele landet angivet iprocent, 2011
10
62
20301020
3934332310 = skadestue20 = indlæggelse30 = ambulant
1030203010203030103030203030102030Residual0
2341020304050
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Som det fremgår af figuren, har knap 40 procent af alle patienterne kun haftambulante besøg i psykiatrien (forløbstype 30). De efterfølgende 9 hyppigsteforløbstyper dækker hver under 7 procent af patienterne. Residualen, det vilsige de restende forløbstyper, dækker cirka en tredjedel af patienterne.Flere af forløbstyperne udtrykker relativt sammenlignelige forløb for patien-terne. Eksempelvis minder de 4 forløbskoder 30, 301030, 302030 og30102030 alle om hinanden. Her er tale om forløb, hvor patienten er startet iambulant behandling, og som for en dels vedkommende er blevet afbrudt afét eller flere skadestuebesøg eller indlæggelser, hvorefter den ambulantebehandling er blevet genoptaget. Disse 4 forløbstyper dækker tilsammencirka 46 procent af patienterne.En anden sammenlignelig gruppe af patientforløb er dem, der er startet medet skadestuebesøg (10, 1020, 1030 og 102030). Her er patienten startet påskadestuen og er så for en dels vedkommende blev enten indlagt eller be-handlet i et ambulant forløb, men ingen er vendt tilbage til skadestuen. Dissepatientforløb dækker i alt cirka 16 procent af patienterne.Tilsammen udgør de to grupper således næsten to tredjedele af det samledeantal patienter. Patientforløbsanalysen viser således, at selvom der findesmange forskellige typer patientforløb, har en stor del af patienterne relativt17ens og relativt enkle forløb.
17
Enkelte forløb skal her forstås ud fra analysens notation og ikke i forhold til den gennemførtebehandling.
120
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Der er dog også en stor gruppe patienter (cirka 34 procent), der ikke falderind under de 10 mest forekommende forløbstyper. En betydelig del af dissepatienter har ganske komplekse og forventeligt lange forløb. Eksempelvisfindes der 300 patienter med forløbstypen 30102030102030. Det vil sigepatienter, der er startet i ambulant behandling, som er blevet afbrudt af etskadestuebesøg og en indlæggelse, hvorefter den ambulante behandling erblevet genoptaget for at blive afbrudt igen af et skadestuebesøg og en ind-læggelse. Forløbet er afsluttet med en ambulant behandling. Selvom denneforløbstype ser kompleks ud, har den dog en vis lighed med den første grup-pe af forløbstyper (30, 301030, 302030), der blev beskrevet ovenfor. Der ertale om flere ambulante forløb afbrudt af flere skadestuebesøg og indlæggel-ser.Nedenstående tabel viser fordelingen af patientforløb i de 5 regioner.Tabel 51. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) i 2011 fordelt på for-løbstyper og regionerRegionerForløbstyper10203010201030203010203030103030203030102030ResidualTotalTotal, rækkeprocentBefolkning (+18 år)Total i procent afbefolkningenKilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.I alt5.6471.58036.7232.7013.3462.5843.0791.4562.7191.40732.18093.422100Hoved-staden Sjælland2.5841788.7061.6011.2172641.50948928959412.65030.081329265433.8922083985992641974661004.27111.86413Syd1.17644211.9573599448055114639853117.29325.24627Midt6462489.0222715706584832296762795.59618.67820Nord3151693.146262217258312783031232.3707.5538
4.349.596 1.343.8102,12,2
638.647 934.870 976.255 456.0141,92,71,91,7
For 32 procent af patienterne er behandlingen foregået i Region Hovedsta-den, herefter følger Region Syddanmark og Region Midtjylland med hen-holdsvis 27 og 20 procent. Endelig er henholdsvis 13 og 8 procent af patien-ter blevet behandlet i Region Sjælland og Region Nordjylland.Den hyppigst forekommende type patientforløb i samtlige regioner er et rentambulant forløb. Procenten varierer på tværs af regionerne fra 29 procent iRegion Hovedstaden til 48 procent i Region Midtjylland.
121
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Enkeltstående skadestuebesøg forekommer 5.647 gange i 2011 og udgør 6procent af patientforløbene med en variation fra 3 procent i Region Midtjyl-land til 9 procent i Region Hovedstaden.Det er sjældent, at én eller flere indlæggelser er det eneste indhold i patient-forløbene. Det forekommer alene i 2 procent af forløbene på landsplan. Ind-læggelser udgør imidlertid en væsentlig større del af patientforløbet for depsykiatriske patienter i langt flere tilfælde, end disse lave procenttal indikerer.De indgår således som en større eller mindre del i 42 procent af de psykiatri-ske patientforløb.Samlet set viser tabel 51, at der er betydelige forskelle i patientforløbene i defem regioner. Særligt kan der observeres forskellige mønstre øst og vest forStorebælt. Eksempelvis udgør de ambulante forløb, eventuelt afbrudt af ska-destuebesøg og/eller indlæggelser (30, 301030, 302030 og 30102030), mel-lem 48 og 55 procent i Region Syddanmark, Region Midtjylland og RegionNordjylland, mens det samme tal er henholdsvis 34 og 39 i Region Hoved-staden og Region Sjælland.Omvendt har Region Hovedstaden den største andel af forløb, der startermed et skadestuebesøg, eventuelt efterfulgt af anden behandling (10, 1020,1030 og 102030), mens Region Sjælland har klart den største andel af for-løb, der starter med en indlæggelse, eventuelt efterfulgt af anden behandling(20 og 2030). Disse resultater stemmer godt overens med de observationer,som Deloitte har gjort sig under interviewene i regionerne.Figur 46 viser de 93.422 patientforløb i voksenpsykiatrien opgjort i forhold til,hvorvidt der indgår henholdsvis skadestuebesøg, indlæggelser eller ambu-lante besøg i forløbene.Figur 46. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) i 2011, hele landet100.00090.00080.00070.00060.00050.00040.00030.00020.00010.0000
Forløb medskadestuebesøg
Forløb medindlæggelse
Forløb med Forløb med bådeambulant besøg indlæggelse ogambulant besøg
Forløb i alt
Kilde: Landspatientregisteret.
Ud af det samlede antal patientforløb indgår der således skadestuebesøg icirka 46.000 forløb, svarende til 49 procent. Der indgår indlæggelser i cirka
122
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
47 procent af forløbene og ambulante besøg i cirka 87 procent, og i næsten38.000 forløb indgår både indlæggelser og ambulante besøg.Samlet set har næsten 9 ud af 10 aktive patienter i 2011 haft et ambulantbesøg i den regionale psykiatri i løbet af deres forløb, og næsten halvdelenhar haft både en indlæggelse og et ambulant besøg.
Kontakt til psykiatrien før 2011Som beskrevet i afsnit 7.2 er patientforløbene udelukkende konstrueret forpatienter, der har modtaget behandling i 2011. Nedenstående figur viser,hvor stor en andel af disse patienter der også modtog behandling i de fore-gående år for udvalgte forløbstyper.Figur 47. Antal patienter i voksenpsykiatrien (+18 år) i hele landet, der har mod-taget behandling i 2011, som også har modtaget behandling i de foregående år,fordelt på udvalgte forløbstyper (procent)1009080
10 = skadestue20 = indlæggelse30 = ambulant
70Procent605040
3020100
2001
200230
2003
20041030
20052030
2006
2007
2008
2009
2010
2011
102030
302030
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Figuren viser således, at cirka halvdelen af de patienter, der har forløbstypen30, også modtog behandling i 2010, cirka en fjerdedel modtog behandling ibåde 2009 og 2010, og cirka 3 procent har modtaget behandling i samtlige11 år siden 2001.For de 4 forløbstyper 30, 1030, 2030 og 102030 er der en relativt beskedenforskel på andelen af patienter, der har modtaget behandling i tidligere år.Forløbstypen 302030 ligger derimod betydeligt over de andre for samtlige år.Halvdelen af disse patienter har således modtaget behandling i 2009, 2010og 2011, og næsten 10 procent har modtaget behandling i alle årene. Detteunderbygger den tidligere konklusion om, at de patienter, der har et ambulantforløb, som bliver afbrudt af ét eller flere skadestuebesøg og/eller indlæggel-ser, generelt har forløb af længere varighed.
123
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
En analyse af antallet af patienter, der har modtaget behandling før 2011,fordelt på regionerne, viser, at der er ganske små forskelle regionerne imel-lem. Figurer for udvalgte forløbstyper fordelt på regionerne er vedlagt i bilag.
Varighed af patientforløbeneI mange af patientforløbene optræder både skadestuebesøg, ambulantebesøg og indlæggelser på skift, og især i de ambulante dele af forløbene erder ofte mange besøg. Af nedenstående tabel fremgår det, at varigheden forden hyppigst forekommende forløbstype – det rene ambulante forløb udenandre kontakttyper – i gennemsnit er knap 2,5 år (829 dage). Halvdelen varercirka 1 år (medianen er 350 dage), og 25 procent varer cirka 3 år (3. kvartil er181.030 dage). Set ud fra gennemsnittet for denne forløbstype ligger RegionSyddanmark cirka 2 måneder over landsgennemsnittet og Region Nordjyl-land over 3 måneder under. For de øvrige regioner er afvigelserne mindre.Forløb, der kun indeholder indlæggelser (10), har en gennemsnitlig varighedpå cirka 200 dage i hele landet med en betydelig variation regionerne imel-lem. Region Nordjylland ligger lavest med 111 dage, og Region Hovedstadenligger højest med 241 dage. Dette afspejler, at forholdsvis nogle patienterkommer til skadestuen flere gange med et vist mellemrum og får en overnat-ning uden i øvrigt at være i kontakt med systemet. Den store forskel mellemregionerne afspejler, at gruppen af patienter, der udelukkende benytter depsykiatriske skadestuer, er større i Region Hovedstaden sammenlignet medde øvrige regioner.Der er meget stor forskel på varigheden af de psykiatriske patientforløb. For25 procent af forløbstypen 30102030 er den 10 år eller mere, mens den bloter 2 dage eller derunder for 25 procent af forløbstypen 20. Den høje andel afmeget langvarige forløb er udtryk for, at en del patienter er kronikere.Det kan bemærkes, at den gennemsnitlige varighed for patientforløbene ge-nerelt er højest for de forløb, der består af en ambulant behandling afbrudt afén eller flere skadestuebesøg og/eller indlæggelser (301030, 302030 og30102030). Analysen viser således – ikke overraskende – at mere sammen-satte og komplekse forløb også i gennemsnit er de mest langvarige.
18
I bilag er vedlagt en oversigt over spredningen af forløbstypernes varighed.
124
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 52. Gennemsnitlig varighed af patientforløbene i voksenpsykiatrien (+18år) i antal dage fordelt på regionerRegionerForløbstyper10203010201030203010203030103030203030102030ResidualTotalI alt1961938292989441.0798031.8921.8802.1122.4271.392Hoved-staden2411608152621.1241.7667602.1752.0162.1392.4431.495Sjælland1381208677629659409771.7712.0162.5442.3941.407Syd1972828862787061.0077391.7081.8901.9372.4161.338Midt1382577862541.0111.1019801.9201.8472.2762.5521.375Nord1111327282207548666911.4381.5841.7042.1461.178
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Denne konklusion understøttes af observationerne fra interviewene i regio-nerne, hvor det har været et gennemgående tema for regionerne at haveopmærksomhed på at få afsluttet patienternes forløb og undgå indlæggelserog skadestuebesøg i et ambulant forløb.Selvom varigheden for de rene ambulante forløb er 2,5 år i gennemsnit, erpatienterne ikke i aktiv behandling hele tiden. Som det fremgår af tabel 53, erpatienterne i de rene ambulante forløb i gennemsnit i aktiv behandling i 76procent af den samlede varighed. Tabellen viser andelen af den samledeforløbsvarighed, hvor der er aktiv behandling, det vil sige den procentdel afden samlede varighed (som angivet i tabel 52), hvor patienten har været i etåbent forløb i psykiatrien, enten i form af et skadestuebesøg, en indlæggelseeller et ambulant forløb med ét eller flere ambulante besøg.En del af disse patientforløb består af flere selvstændige ambulante kontak-ter, hvor der er forløbet kalendertid, fra den ene er afsluttet, til den efterføl-gende er påbegyndt. Tiden mellem hvert ambulant besøg inden for sammekontakt er medregnet som aktiv behandlingstid.Blandt de forløbstyper, hvor der forekommer flere skift i kontakttypen i forlø-bet, ses det, at andelen med den aktive behandlingstid er lavere. For 301030er den således 0,58 i gennemsnit, og for 25 procent af disse patientforløb er19andelen med aktiv behandlingstid 0,21 (1. kvartil er 0,21).
19
I bilag er vedlagt en oversigt over spredningen af forløbstypernes aktive behandlingstid.
125
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 53. Den gennemsnitlige andel af varigheden i patientforløbet i voksen-psykiatrien (+18 år), hvori der udføres aktiv behandling, fordelt på regionerRegionerForløbstyper10203010201030203010203030103030203030102030ResidualTotalI alt0,830,870,760,770,560,720,740,580,710,670,560,68Hoved-staden0,820,950,780,810,520,790,770,640,690,690,550,67Sjælland0,840,880,800,390,540,790,650,600,760,630,600,71Syd0,810,810,730,740,610,710,740,500,720,630,550,67Midt0,860,870,800,750,580,640,710,630,650,690,590,71Nord0,900,890,710,810,620,750,730,470,740,650,560,67
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Der er en relativt lille variation i den aktive varighed imellem regionerne, ogder tegner sig umiddelbart ikke noget klart billede af, at enkelte regioner ge-nerelt ligger højt eller lavt.Figur 48 viser et scatterplot for den gennemsnitlige varighed og den gen-nemsnitlige aktive behandlingstid fordelt på forløbstyper for hele landet.
126
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 48. Scatterplot for den gennemsnitlige varighed og den gennemsnitligeaktive behandlingstid fordelt på forløbstyper i voksenpsykiatrien (+18 år), helelandet1,00,9201010201020303030203030102030
Gennemsnitlig aktiv behandlingstid
0,80,70,60,50,40,30,20,10,00
20301030
301030
10 = skadestue20 = indlæggelse30 = ambulant
500
1.000
1.500
2.000
2.500
Gennemsnitlig varighed (dage)
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Som det fremgår af figuren, ser der ud til at være en svag negativ sammen-hæng mellem varighed og aktiv behandlingstid. De forløbstyper, der har enrelativt højt gennemsnitlig varighed, har således også en lavere gennemsnit-lig aktiv behandlingstid.Derudover ser det ud til, at de enkle forløbstyper (10, 20 og 30) generelt haren lav varighed samt en høj aktiv behandlingstid, mens de mere komplekseforløbstyper (301030, 302030 og 30102030) har en længere varighed samten lavere aktiv behandlingstid.Begge konklusioner skal dog betragtes med en vis forsigtighed, da de erbaseret på et beskedent antal observationer.
HenvisningsmådenDet er som oftest den praktiserende læge, der henviser til den regionale psy-kiatri. Det sker i 44 procent af patientforløbene på landsplan. For 38 procentaf forløbene er der imidlertid ingen henvisning. En stor del af disse forløbstarter med et besøg på skadestuen. Som det fremgår af nedenstående ta-bel, har 97 procent af de patientforløb, der alene indeholder skadestuebesøg,ingen henvisning. Tilsvarende er der – som forventet – i en meget stor andelaf de forløb, der indledes med et skadestuebesøg og efterfølges af en andentype behandling, ingen henvisning.Normalt skal der for et patientforløb, der indledes med en indlæggelse eller etambulant besøg, foreligge en henvisning. Når det alligevel ses ikke at væretilfældet for alle, skyldes det formentlig fejl i registreringspraksis.
127
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 54. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) fordelt på henvis-ningsmåde, hele landetAlmenpraksis8153428.65982801.0341659381.8428077.31941.541Special-læge017936114855582583701.573Ingenhenvisning5.4853531.2972.5813.2108162.85711722313717.99735.073
Forløbstyper10203010201030203010203030103030203030102030ResidualTotal
Sygehus564744.5102149527342524323305.52512.210
Andet252021.3211661591894140759693.025
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
I bilag er ovenstående tabel vedlagt fordelt på regioner. Heraf kan der obser-veres betydelige forskelle i henvisningsmåde mellem regionerne øst og vestfor Storebælt, særligt i forhold til henvisning til indlæggelse (20 og 2030). IRegion Hovedstaden og Region Sjælland henvises under 25 procent direktefra praktiserende læge til indlæggelse, mens flertallet i begge regioner henvi-ses enten fra sygehus eller indlægges uden henvisning. I Region Syddan-mark, Region Midtjylland og Region Nordjylland forholder det sig ganskeanderledes. Her er mellem halvdelen og to tredjedele af de indlagte patienterblevet henvist direkte fra praktiserende læge. Patientforløbsanalysen visersåledes en betydelig forskel på, hvordan praksissektoren spiller sammenmed den regionale psykiatri i regionerne.
AfslutningsmådeEn væsentlig del af de aktive patientforløb i 2011 er ikke afsluttet ved åretsudgang. For landet som helhed er det 25 procent. Andelen varierer fra 34procent i Region Nordjylland til 10 procent i Region Midtjylland og viser, atder er betydelig forskel på, i hvilket tempo regionerne formår at afslutte pati-enternes forløb.De fleste patienter afsluttes til almen praksis (54 procent), og derefter følger15 procent, der afsluttes uden videre behandling. I Region Nordjylland afslut-tes 55 procent til almen praksis, mens blot 7 procent afsluttes uden viderebehandling.
128
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 55. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (+18 år) fordelt på afslutningsmåde,hele landetIngenAlmen Special-lægeligForløbstyper praksislægeopfølgning Udeblevet104.7549980203010201030203010203030103030203030102030ResidualTotal1.11020.6622.0342.1041.3701.6297121.16258113.93650.0542615434281849101513393839733831928443564520880151556333156Afsluttet tilvidereIkkebehandling udskrevet Andet50742743384.2394214264064102104121986.84714.414119.774117026928944789995569.60123.722752821933612331629108741.834
Død1131.18651683512192434401.951
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
I bilag er ovenstående tabel vedlagt fordelt på regioner. Det skal bemærkes,at afslutningsmådendødikke betyder, at patienterne er gået bort som følgeaf eller i relation til den behandling, de har modtaget. Som tidligere vist er deren del kroniske patienter i psykiatrien, hvis forløb har en særdeles lang varig-hed, og det er derfor forventeligt, at der vil være en vis naturlig afgang fragruppen af psykiatriske patienter.
Kontakter til speciallægepraksis og almen praksisKontakt til det regionale psykiatriske sygehusvæsen er inklusionskriteriet forat indgå i den population, der undersøges i analysen. Forløbsanalyserne erblevet samkørt med data fra Sygesikringsregisteret for at undersøge, i hvilketomfang de psykiatriske patienter også har haft kontakt til speciallægepraksisog almen praksis i løbet af perioden 2001 til 2011.Kontakter opgøres her som antal besøg i speciallægepraksis og almen prak-sis, og det skal bemærkes, at besøgene i praksis både kan ligge før, underog efter patienternes behandlingsforløb i psykiatrien. Derudover indgår ude-lukkende besøg, der indeholder en egentlig psykiatrisk behandling, i special-lægepraksis, og der indgår udelukkende besøg, der omhandler samtaletera-pi, i almen praksis.Tabel 56 viser det gennemsnitlige antal kontakter til praktiserende speciallæ-ger for de 10 hyppigste forløbstyper. Det gennemsnitlige antal er mellem 6,7og 11,5 i hele landet for de forskellige forløbstyper.
129
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 56. Gennemsnitligt antal kontakter til praktiserende speciallæge fordelt påforløbstyper i voksenpsykiatrien (+18 år) og regionerRegionerForløbstyper10203010201030203010203030103030203030102030ResidualTotalI alt8,1010,096,678,448,959,5210,188,618,1011,5112,499,5Hoved-staden8,149,1210,538,7211,9414,8212,3812,5512,9714,6616,3613,12Sjælland11,9811,168,4810,109,9212,299,7110,9910,6112,0513,8511,42Syd5,436,823,056,644,496,095,724,004,006,467,004,96Midt7,0114,526,297,148,559,659,446,139,958,3711,698,70Nord9,388,117,4710,0311,2611,819,1417,367,7821,209,539,18
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
Der er en betydelig variation både mellem forløbstyperne og mellem regio-nerne. Særligt skiller Region Syddanmark sig ud ved at have det lavesteantal gennemsnitlige kontakter for samtlige 10 forløbstyper. Omvendt liggerantallet af kontakter højest i Region Hovedstaden og Region Sjælland.Nedenstående tabel viser, at de psykiatriske patienter også har kontakt tilalmen praksis i forbindelse med deres behandlingsforløb.Mellem 3,7 og 5,3 gange har patienterne i de hyppigst forekommende pati-entforløb modtaget samtaleterapi fra en alment praktiserende læge. Der ergenerelt en relativt beskeden variation mellem de forskellige forløbstyper ogmellem de 5 regioner. Det kan dog bemærkes, at det gennemsnitlige antalkontakter med almen praksis generelt er noget lavere i Region Nordjyllandend i de øvrige regioner.
130
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 57. Gennemsnitligt antal kontakter vedrørende samtaleterapi til almenpraksis fordelt på forløbstyper i voksenpsykiatrien (+18 år) og regionerRegionerForløbstyper10203010201030203010203030103030203030102030ResidualTotalI alt3,713,894,443,654,594,384,205,305,004,794,624,47Hoved-staden3,213,113,563,203,833,193,544,114,233,473,513,52Sjælland3,263,673,593,964,083,543,924,404,373,623,733,71Syd4,643,974,974,564,974,445,386,485,596,406,055,37Midt4,824,715,194,875,955,475,166,125,546,395,825,46Nord2,803,763,873,014,353,823,664,563,482,484,083,85
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
For både speciallæge og almen praksis gælder, at der er en svag positivsammenhæng mellem den samlede varighed (som angivet tidligere i tabel52) og antal kontakter (som angivet i ovenstående tabel). De forløbstyper,der har den længste gennemsnitlige varighed, har således også et lidt højeregennemsnitligt antal kontakter til både speciallæge og almen praksis.Hvis disse konklusioner sammenholdes med den tidligere præsenteredeanalyse af antallet af patienter, der har modtaget behandling i henholdsvisalmen praksis, speciallægepraksis og den regionale psykiatri (se afsnit 5.2),underbygges konklusionen fra tidligere om, at der er et mindre overlap mel-lem de tre sektorer i regionerne. Patientforløbsanalysen viser dog også, atselvom den tidligere analyse viste, at der inden for et givet år er et ganskelille overlap mellem de tre sektorer, har de fleste patienter dog haft en viskontakt til praksissektoren i løbet af deres samlede behandlingsforløb i psyki-atrien.
Patientforløb for patienter med depressionerDer er i alt 16.265 aktive patientforløb for patienter med depressioner i 2011.Figur 49 viser den procentvise fordeling af disse forløb på de 10 hyppigstforekomne forløbstyper for patienter med depressioner.Som figuren viser, har næsten halvdelen af de depressive patienter udeluk-kende modtaget ambulant behandling (forløbstype 30). De resterende 9 ud-valgte forløbstyper dækker mellem 1 og 7 procent af patienterne, og cirka 19procent af patienterne har haft forløb, der ikke falder inden for de 10 hyppig-ste.
131
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Figur 49. Aktive patientforløb for patienter med depressioner i hele landet angi-vet i procent, 20
10204
64734
3010201030203010203030103030203020302030Residual0Kilde: Landspatientregisteret.
7413
10 = skadestue20 = indlæggelse30 = ambulant
2191020304050
Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0for alle. Se afsnit 7.2.
Nedenstående tabel viser forløbstyperne for depressive patienter fordelt påregioner.Tabel 58. Aktive patientforløb for patienter med depressioner i 2011 fordelt påforløbstyper og regionerRegionerForløbstyper10203010201030203010203030103030203020302030ResidualTotalTotal, rækkeprocentBefolkning (alle år)Total i procent afbefolkningenI alt1.0375797.5704917221.0986981935012553.12116.265100Hoved-staden5321651.4922992561843383661221.1424.52728Sjælland1401348202159232361583573891.98612819.7630,24Syd1561082.7505322230211086177687094.74129Midt180831.8858915922716642129646613.68523Nord29896232926153481451442201.3268
5.560.628 1.699.3870,290,27
1.200.656 1.260.993 579.8290,390,290,23
Kilde: Landspatientregisteret.Anmærkning: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet inden for hver kon-taktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende talpar er således 0 for alle. Se afsnit 7.2.
132
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Som det fremgår af tabellen, er forløbstypen 30 den hyppigst forekomne isamtlige 5 regioner med en variation fra 33 procent i Region Hovedstaden til58 procent i Region Syddanmark.Tabellen viser også en betydelig forskel i anvendelse af indlæggelser af de-pressive patienter på tværs af regionerne. I Region Sjælland og RegionNordjylland starter cirka 18 procent af patientforløbene med en indlæggelse(forløbstype 20 og 2030). I de øvrige regioner ligger disse to forløbstypertilsammen på 8-9 procent.
OpsummeringPatientforløbsanalysen af voksenpsykiatrien har givet en detaljeret beskrivel-se af de patienter, der har modtaget behandling i 2011, samt af den behand-ling, de har modtaget i løbet af de sidste 11 år. Derudover har analysen vistnogle klare forskelle og ligheder regionerne imellem.De væsentligste konklusioner fra analysen er:Patienterne har en lidt længere sammenhængende behandlingshi-storik i speciallægepraksis end i den regionale psykiatri.Op imod 10 procent af patienterne har været i psykiatrisk behandlingi hvert af de seneste 10 år.Mere end hver fjerde af de patienter, der var i behandling i regionaltregi i 2011, har inden for de seneste 10 år også fået behandling ispeciallægepraksis.4 ud af 10 patientforløb er – set over en 10-årig periode – rent ambu-lante.Patientforløb, der starter ambulant, forekommer væsentlig hyppigerei de tre regioner vest for Storebælt end øst for. Det modsatte gælderfor patientforløb, der starter med et skadestuebesøg.Der er store forskelle mellem regionerne i varigheden af patientfor-løb, der afsluttes ambulant.Der er betydelige forskelle i anvendelsen af indlæggelser i forbindel-se med behandlingen af patienter med depressioner.
133
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Bilag
Tabel 59: Oversigt over afsnit, der indgår i afgræsningen af den dedike-rede retspsykiatriRegionAfdeling, navnPsykiatrisk CenterGlostrupAfsnit, navn i LPRPCGl, Retspsykiatrisk sengeafdelingPCGl, Retspsykiatrisk ambulatoriumPCGl, Retspsykiatrisk OP-teamPsykiatrisk Center Sct.Hans - Afdeling R -RetspsykiatriSct. Hans, Retspsykiatrisk sengeafdelingRSct. Hans, Retspsykiatrisk afdeling R`sambulatoriumSct. Hans, Retspsykiatrisk sengeafde-ling. SSct. Hans. Retspsykiatrisk afdeling SAmbulatoriumSct. Hans, Retspsykiatrisk afdeling SOP-teamPRR Sengeafsnit Retspsykiatrisk afde-lingPRR Retspsykiatrisk ambulatoriumSengeafsnit for retspsykiatriRetspsykiatrisk psykoseteamPS Retspsykiatri Senge EPS Retspsykiatri AmbulatoriumPNS Retspsykiatrisk afdelingRegionSjællandAfdeling for Retspsyki-atriPNS SikringsafdelingPNS Retspsykiatrisk ambulatoriumPsykiatrien SydPsykiatrisk AfdelingEsbjerg-RibeRegionSyddanmarkRetspsykiatrisk afde-ling MiddelfartPNÆ Varetægtssurrogatanbringelseafdeling – sengeafsnit S/ VordingborgRetspsykiatrisk afdeling ved RibeRetspsykiatrisk ved Ribe, ambulatoriumRetspsykiatrisk afdeling, Sygehus FynMiddelfartRetspsykiatrisk ambulatorium, SygehusFyn, MiddelfartAfsnit,SKS-kode1500P201500P291500P2P1500K101500K191500K401500K491500K4P6600080660008R769105076910598026060802606938003003800310380030F38002015506014550601F42126604212669
RegionHovedstaden
Psykiatrisk Center Sct.Hans - Afdeling S -Retspsykiatri
AUH Risskov, Afd. RRegionMidtjylland
RegionspsykiatrienViborg-SkiveRetspsykiatrisk afde-ling
RegionNordjylland
134
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 60: De 40 hyppigste patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien(under 18 år) i 2011 fordelt på forløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper1020303132333435102010301031103210331034103520302032301030203120102030102033301030301031301033302030302031302032302033302035311030312033331030332030332031332033332035352033352034352035ResidualTotalI alt Hovedst Sjælland576464.1093.4902.6704.0311.3191.77663215126891203657252344532128214324223743213320222224212429313122461.73621.18930298389137131.2294237662191604763164123118471594764812668309971116296.31211920560572424757258256132620122344138111445310557763121247524023203.519Syd3681.6599407661.151317351259159122373774452357676126106757694423145.813Midt804848931662751243288526271617107378227564531722591486799101617293464.500Nord3952041341051437811522134554202722761030101001121010021271.045I alt Hovedst Sjælland30191613196801101000000000000000000000000000810050131411197120111101000000000000000000000000010100311616122277011010000000000000000000000000009100Regioner (procent)Syd102916132056010000000000000000000000000000005100Midt201921151756011000000000000000000000000000018100Nord40201310147112100000001001100000000000000000012100
135
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 61: De 40 hyppigste patientforløb i voksenpsykiatrien (18+ år) i2011 fordelt på forløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper1011203031323334351020103010311032103310341035203020312032203320342035301030201020101020301020311020321020331020341020353010203020303020333020353320353520351020102035102035102010201020ResidualTotalI alt5.4351561.50510.7825.8933.6866.4642.9336.9652.58999247029759228661556236227144822262029422146165840630457330074616719917827415924450716816335.25593.422Hovedst Sjælland2.492691712.4481.1247351.5018412.0571.5333431278620912428140262748218787342603311811352661483947915215618353528712713.06530.08190912520981570413744363821194118643275287413373599261140453748483640542451142432412053251264.778Syd1.101514133.4412.1831.2922.0928832.06634131215698155711211921338113261189111845511471599953103458056926481462378.439Midt623192372.9811.5419201.5946201.3662651648468107411001491027412453134364169102664797461181564444737503832126.351Nord31051649314753265332266552565539134622394828305226701525296352235729801416253820254614112.6227.553I alt6021264737311010110000100010010100000010038100Regioner (procent)Hovedst Sjælland801842537510010100000000111010100000010043100804853637211010111011100000000000000000040100Syd4021495838111010011010100000000000000000033100Midt3011685937110010111010100010010100000000034100Nord4021264739311010110010100011010100010010035100
11.864 25.246 18.678
136
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 62: Aktive patientforløb for patienter med organiske psykiskelidelser (DF00-09) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt på forløbs-typer og regionerRegioner (antal)Forløbstyper10203010201030203030203020302030203030102030ResidualTotalI alt584399.129986347883320728065511.475Hovedst Sjælland281791.4487730114305014473392.356971Syd1370Midt883Nord036I alt148011413116100Regioner (procent)Hovedst Sjælland1861315121214100167401704106100Syd028800302003100Midt038300413103100Nord038400314103100
910 3.591 2.178 1.002398565218470101213315861615123771062084161091154012488432
1.237 4.084 2.610 1.188
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 63: Aktive patientforløb for patienter med misbrugsbetingedepsykiske lidelser (DF10-19) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt påforløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper10203010201030203010201010201020102010201020ResidualTotalI alt9846618766601041711541931111.9425.856Hovedst Sjælland318159164416222963153868952.305139181845511321999178Syd29416733797485430196467Midt205822216319363798337Nord2872702942053265298I alt171115112333233100Regioner (procent)Hovedst Sjælland147718113743910019251282431125100Syd19112263421031100Midt2082262441133100Nord92423101721122100
717 1.519 1.017
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
137
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 64: Aktive patientforløb for patienter med skizofreni, skizotypiskesindslidelser, paranoide sindslidelser mv. (DF20-29) i voksenpsykiatrien(18+ år) i 2011 fordelt på forløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper20301020203010203030103030203020302030301020303020302030ResidualTotalI alt3534.4652081.1765232577593474193328.95117.790Hovedst Sjælland1171.55712937832310914052221384.0707.13442Syd88Midt49815261845340170737667Nord5734681232811104352655668I alt2251731422250100Regioner (procent)Hovedst Sjælland22225522131571002271922641344100Syd2291722522246100Midt2281621623247100Nord4241821722446100
622 1.125152174737129933074302747260216946698
1.028 1.813 1.372
2.334 3.936 2.925 1.461
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 65: Aktive patientforløb for patienter med affektive sindslidelser(DF30-39) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt på forløbstyper ogregionerRegioner (antal)Forløbstyper102030102010302030102030301020302030203030102030ResidualTotalI alt1.0516708.2755477931.4369493134133136.51821.278Hovedst Sjælland5231991.6853342422454569838982.1706.088146153Syd160126Midt19393Nord2999735323621268346034481I alt5339347412131100Regioner (procent)Hovedst Sjælland932854472123610066331311214133100Syd3249147312127100Midt4243246522229100Nord25402212423226100
884 2.850 2.12126713005520982062256383146701287093188296224918991
873 1.540 1.454
2.646 5.791 4.933 1.820
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
138
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 66: Aktive patientforløb for patienter med nervøse og stressrela-terede lidelser (DF40-49) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt påforløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper102030102010302030102030301030302030ResidualTotalI alt3.0221.1088.9296909327183312032411.99518.169Hovedst Sjælland1.3392512.72039634614114571497176.175608282Syd729267Midt294152Nord52156602504363171524113I alt1764945421111100Regioner (procent)Hovedst Sjælland224446622111210021104124621212100Syd1664836521212100Midt95661441118100Nord5145344611210100
1.197 2.202 2.2085812816655304636213628222273557552950133126413247274
2.932 4.570 3.357 1.135
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 67: Aktive patientforløb for patienter med adfærdsændringer pga.fysiologiske forstyrrelser (DF50-59) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011fordelt på forløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper10203010302030301030302030ResidualTotalI alt27111.813362631762432.263Hovedst Sjælland1731.05118819181331.26731122402914155Syd642256942230306Midt133306751549416Nord00852211217119I alt1080211311100Regioner (procent)Hovedst Sjælland1083111110100217930169100Syd2174231710100Midt0179121412100Nord00712211014100
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
139
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 68: Aktive patientforløb for patienter med mental retardering(DF70-79) i voksenpsykiatrien (18+ år) i 2011 fordelt på forløbstyper ogregionerRegioner (antal)Forløbstyper10203010302030102030301030302030ResidualTotalI alt14241.61731441921481461.964Hovedst Sjælland613791891088494883270123211195Syd38664822272451789Midt283574922625415Nord051470222910177I alt1182221127100Regioner (procent)Hovedst Sjælland1078422221010032741232112100Syd0184130136100Midt0286120016100Nord0383011156100
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 69: Aktive patientforløb for patienter med nervøse og stressrela-terede lidelser (DF40-49) i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i2011 fordelt på forløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper10203010302030302030ResidualTotalI alt411591.82812342441532.660Hovedst Sjælland200433146712556559924240167122409Syd23880327172229929Midt786332324636494Nord111712227311173I alt152695226100Regioner (procent)Hovedst Sjælland311517128100246594205100Syd21863223100Midt161676117100Nord610711426100
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
140
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 70: Aktive patientforløb for patienter med adfærdsændringer pga.fysiologiske forstyrrelser (DF50-59) i børne- og ungdomspsykiatrien(under 18 år) i 2011 fordelt på forløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper30103020303020302030ResidualTotalI alt6671314166990869Hovedst Sjælland1736742335248803241511115Syd1640231310192Midt1792341213213Nord71201621101I alt77122810100Regioner (procent)Hovedst Sjælland70232914100703231310100Syd8501275100Midt8411266100Nord70201621100
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 71: Aktive patientforløb for patienter med psykiske udviklingsfor-styrrelser (DF80-89) i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år) i 2011fordelt på forløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper30203030103020301030302030ResidualTotalI alt3.6273812162082723.867Hovedst Sjælland1.27815761323311.373583512664607Syd840403095861Midt767133314324854Nord159112018172I alt94100122100Regioner (procent)Hovedst Sjælland9311012210096100111100Syd98000011100Midt90200053100Nord92111015100
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
141
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 72: Aktive patientforløb for patienter med adfærds- og følelses-mæssige forstyrrelser opstået i opvæksten (DF90-98) i børne- og ung-domspsykiatrien (under 18 år) i 2011 fordelt på forløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper1020301030203030103020301030302030ResidualTotalI alt27319.71960661723561827910.260Hovedst Sjælland2162.7843310723120272.94137Syd04Midt311Nord033951321258420I alt00951100121100Regioner (procent)Hovedst Sjælland1095100011110000951100011100Syd00970000010100Midt00920101041100Nord01940100012100
1.703 2.587 2.25013152482319613026298725614910517
1.797 2.655 2.447
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 73: Aktive patientforløb for patienter i retspsykiatrien i 2011 for-delt på forløbstyper og regionerRegioner (antal)Forløbstyper203020303020302030203020303020302030ResidualTotalI alt3001.40327598251111931.3733.904Hovedst Sjælland144302102246037285431.24043104688292616164458Syd403935020702122248864Midt464134032672021306945Nord1119115102576102367I alt8367363235100Regioner (procent)Hovedst Sjælland836736323510012248253244100Syd92315266336100Midt5456282329100Nord5444372232100
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
142
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 74: Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år),der har modtaget behandling i 2011, der også har modtaget behandlingi de foregående år, fordelt på regioner (forløbstype 30)2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland177161903916313027039654551516110471923013217313813384217298211212008200920102011
614 1.019 1.594 2.825 4.88234248536949501812 1.492 2.827
833 1.430 2.583 5.184698 1.211 2.009 3.72395141361779
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 75: Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år),der har modtaget behandling i 2011, der også har modtaget behandlingi de foregående år, fordelt på regioner (forløbstype 1030)2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland000000010000110001200012011120621402008156213120095415423220101494124451220113259110010333
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 76: Antal patienter i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år),der har modtaget behandling i 2011, der også har modtaget behandlingi de foregående år, fordelt på regioner (forløbstype 302030)2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland1216213392344132358242671136316914484281422674200853273295620097840731488201010770106203920111309214825815
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
143
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 77. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år), fordelt på henvisningsmåde og regionerRegion HovedstadenAlmen praksisAlmen praksisIngen henvis-ningSygehusSpecial-lægeAndetHenvisnings-mådeRegion SjællandAlmen praksisIngen henvis-ningSygehusSpecial-lægeAndetRegion SyddanmarkAlmen praksisIngen henvis-ningSygehusSpecial-lægeAndetRegion MidtjyllandAlmen praksisIngen henvis-ningSygehusSpecial-lægeAndetRegion NordjyllandIngen henvis-ning190800070102560SygehusSpecial-lægeAndet0217004112008233
Forløbstyper103010302030301030201020303010303020303020302030ResidualTotal
01.4370113110475810701.647
0123000205634143
0765087601327139866
02.53704127064381432.706
3052032511026110270950
01.055081516027507451.223
08700000060093
0518011330719429594
01.16005610014164361.251
120791250012210100358
02.671074120729218712.947
07800010111183
0742081501617422815
01.633001507340161.696
36601004601044147272
01.368010122712410618431.609
01110120101004129
0641062808411117734
01.596027150131018141.756
8071030001700065272
163692125413811359511
03500001100542
41584221163117199
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
144
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 78. Aktive patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien (under 18 år), fordelt på afslutningsmåde og regionerRegion HovedstadenIngen lægelig opfølgn.Videre behandlingIkke udskrevetAlmen praksisAlmen praksisAfslut-nings-mådeRegion SjællandIngen lægelig opfølgn.Videre behandlingIkke udskrevetAlmen praksisRegion SyddanmarkIngen lægelig opfølgn.Videre behandlingIkke udskrevetAlmen praksisRegion MidtjyllandIngen lægelig opfølgn.Videre behandlingIkke udskrevetAlmen praksisRegion NordjyllandIngen lægelig opfølgn.Videre behandlingIkke udskrevet06200856119
Speciallæge
Speciallæge
Speciallæge
Speciallæge
Speciallæge
Udeblevet
Udeblevet
Udeblevet
Udeblevet
Udeblevet
Andet
Andet
Andet
Andet
For-løbs-typer103010302030301030201020303010303020303020302030ResidualTotal
28213301561030114543941942114
2
0
041000100006
0
11
0
10
987934627157429405103
140010001029
06210001010267
010000000001
0
18
0
3
23
020000000002
02900000000029
010000000001
0
10
0
3
70
230000000016
081000000009
020000000002
0
8
0
0
35
041000000005
000000000000
000000000000
000000000000
3
17 54730000260122300011317
0 607 2271 1060000000005822243171519978201755658986010012116
1 541 134200000000010572014625630160161541841
83 2340411102306711336773611077
1 774 1935 102 1041000000000409170031432245003275510461100001025011172092351761
0 1724 702 243 460000000000365627512147176593022554131470013560225211511117375
46 2141001111019
5500003010161
42 583
0 839 2585 143 1167
1 670 1500 104 2684
1 881 2105 110 1360
0 2052 804 267 645
73 261
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
145
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Andet1
Død
Død
Død
Død
Død
Tabel 79: Antal patienter i voksenpsykiatrien (18+ år), der har modtagetbehandling i 2011, der også har modtaget behandling i de foregåendeår, fordelt på regioner (forløbstype 10)2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland000000000000000100001000010100101002008203002009142115120102011
100 2.58429926
66 1.176355646315
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 80: Antal patienter i voksenpsykiatrien (18+ år), der har modtagetbehandling i 2011, der også har modtaget behandling i de foregåendeår, fordelt på regioner (forløbstype 30)2001 2002 2003 2004 2005Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland3821783591508241319441415988456217505177965202396272161075832822006698337200720082009201020118.7063.892
979 1.389 2.211 4.283443641 1.062 1.967
796 1.044 1.447 2.067 3.286 6.210 11.957279133358190519287826 1.589 3.883465764 1.5529.0223.146
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 81: Antal patienter i voksenpsykiatrien (18+ år), der har modtagetbehandling i 2011, der også har modtaget behandling i de foregåendeår, fordelt på regioner (forløbstype 1030)2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Region HovedstadenRegion SjællandRegion SyddanmarkRegion MidtjyllandRegion Nordjylland301208312010415017726034959155139207102272535122008159465554262009279801431124220102011
651 1.217194419275115398944570217
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkatego-ri. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
146
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Tabel 82. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (18+ år), fordelt på henvisningsmåde og regionerRegion HovedstadenAlmen praksisAlmen praksisIngen henvis-ningSygehusSpecial-lægeAndetHenvisnings-mådeRegion SjællandAlmen praksisIngen henvis-ningSygehusSpecial-lægeAndetRegion SyddanmarkAlmen praksisIngen henvis-ningSygehusSpecial-lægeAndetRegion MidtjyllandAlmen praksisIngen henvis-ningSygehusSpecial-lægeAndetRegion NordjyllandIngen henvis-ning1565914599371011305531.109SygehusSpecial-lægeAndet2573416411738373191
Forløbstyper10203010201030203010203030103030203030102030ResidualTotal
2165.668013502531572761.3657.773
035210080351939145770
01141.518011040107391441.8693.896
02549901361312243375
2.582205001.6011.214811.5086352928.896
0792.889011310128266509334.477
02135001401020582268
01765670116103392307851.845
01361700082010364192630
9261501312083962112641652112.279
02199.9061239813386952172.379
0910300120212354195
0941.19110139066135591.2602.945
02037001250304811169674
1.1761003873579412315102795213.431
11117.5011830191605021821.536
021370080423765246
0438660278035104639972.188
01424800150202614160497
645782702705602564741021132.8385.435
781092.695806816915559222821.1064.823
014011654842494
5647368204545341162346141.336
1.033 16.609
4.644 14.156
7.276 10.312
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
Tabel 83. Aktive patientforløb i voksenpsykiatrien (18+ år), fordelt på afslutningsmåde og regionerRegion Hovedstaden
Afsl. videre behandling
Ingen lægelig opfølgn.
Afslut-
nings-
måde
Region Sjælland
Afsl. videre behandling
Ingen lægelig opfølgn.
Region Syddanmark
Afsl. videre behandling
Ingen lægelig opfølgn.
Region Midtjylland
Afsl. videre behandling
Ingen lægelig opfølgn.
Region Nordjylland
Afsl. videre behandling
Ingen lægelig opfølgn.
Ikke udskrevet
421.0640708712741146679842.592Forløbs-
typer
10203010201030203010203030103030203030102030ResidualTotal2.205874.5121.18272383775220952125.34915.4434919426225418610285547303203171732039395
0036010054031169
132253911319823200523
996242122176401243114441.7422.874
013.03293411235092061562984.4569.131
2272466157191178845681.099
8094081.86416322330112796173281.6845.876
391821426404353154
45100200010628
000000000000
0314101222411258244
509187534104127704096169542.457
009690661426057178511.4712.994
241812701103045111
1.0343376.7132806574142622363901373.40713.867
2060221120925
0050011112617
003104101401556
0254125361074111107762
1258786371931057468126461.6543.312
023.78011802451621484181152.0507.101
151418531113045106
4211655.7111873574192891233741522.48610.684
752932531304098
013000000127
00210100020731
0214501107115550236
214612.0066215012113471167902.1805.256
06929145953626101256401.904
4817818148147146191462
2851131.86222214415317637130521.0104.184
2241000000615
110000000035
000000000000
031340041017225186
193774333138092317515
11860100102556
Kilde: Landspatientregisteret og SundhedsstyrelsenAnm.: Forløbstyperne er ikke udspecificeret med hensyn til antallet indenfor hver kontaktkategori. Det andet ciffer i de beskrivende tal-par er således "0" for alle. Se afsnit 7.2.
148
Analyse af kapaciteten i psykiatrien
Om DeloitteDeloitte leverer ydelser inden for revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en langrække brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer tilrådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssi-ge udfordringer. Deloittes cirka 182.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.Deloitte Touche Tohmatsu LimitedDeloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværkaf medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about foren udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.� 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited
