L 87 - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre lige adgang til sundhed, når der er store demografiske forskelle i henvisningsmønsteret til henholdsvis privatpraktiserende speciallæge og sygehus, så længe speciallæger under sygesikringen ikke omfattes af loven, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. januar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 27 (L 87) til ministeren for sundhed og forebyggel-se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde(V).Spørgsmål nr. 27:’’Hvordan vil ministeren sikre lige adgang til sundhed, når der er store demo-grafiske forskelle i henvisningsmønsteret til henholdsvis privatpraktiserendespeciallæge og sygehus, så længe speciallæger under sygesikringen ikke om-fattes af loven?”Svar:Det fremgår af bemærkningerne til L 87, at retten til hurtig udredning i syge-husvæsenet ikke tilsigter at medføre ændringer i almen praksis’ eller special-lægepraksis’ henvisningsmønstre.Blandt andet af den grund lægger regeringen også op til at videreføre den delaf det udvidede frie sygehusvalg inden for 1 måned, som omfatter diagnosti-ske undersøgelser, der rekvireres af alment praktiserende læger og praktise-rende speciallæger til brug for deres egen udredning af patienterne.De alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger har såledesfortsat samme mulighed for at trække på den diagnostiske kapacitet på de of-fentlige sygehuse og private sygehuse med aftale under det udvidede frie sy-gehusvalg.Regeringens lovforslag om ret til udredning inden for 30 dage omfatter patien-ter, der er henvist til udredning i sygehusregi. De eksisterende rammer for ud-redning og behandling hos alment praktiserende læger og praktiserende spe-ciallæger videreføres derimod uændret i medfør af forslaget.Hvis udredningsretten også skulle udbredes til udredning hos alment praktise-rende læger og praktiserende speciallæger, ville det være et opgør med denmåde, som praksissektoren er organiseret på i Danmark med selvstændigt er-hvervsdrivende læger, som i høj grad selv disponerer over tilgangen af patien-ter i praksis.Hvis der i dette regi skulle indføres en udredningsret på tilsvarende vis som isygehusregi, ville det kræve en langt stærkere regional styring og kontrol afpraksissektorens aktivitet og kapacitet.Men regeringen følger selvfølgelig løbende udviklingen i sundhedsvæsenet –og de erfaringer, som på sigt kan drages af udredningsretten i sygehusvæse-

net, kan eventuelt også give anledning til overvejelser i forhold til andre rele-vante sektorer, herunder fx praktiserende speciallæger.Hvad angår spørgsmålet om social ulighed, så betragter jeg det som en selv-følge, at de alment praktiserende fortsat kun skal henvise de patienter til syge-huset, som har et reelt behov herfor. Og jeg bemærker i øvrigt, at regeringenmed lovforslaget lægger op til at videreføre den del af det udvidede frie syge-husvalg efter 1 måned, der vedrører undersøgelser, som alment praktiserendelæger og praktiserende speciallæger rekvirerer på offentlige sygehuse til brugfor deres egen udredning af patienterne.