L 87 - 2013-14 - Bilag 1: Bilag taget tilbage

L 87 - Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af sund-hedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden forsundhedsvæsenet (Ligestilling mellem psykiatriske og somati-ske patienter i forhold til frit sygehusvalg, ret til hurtig udred-ning i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit syge-husvalg m.v.)1. Høring over lovforslagetUdkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden den 8. oktober 2013 tilden 1. november 2013 hos følgende:Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:BEDRE PSYKIATRI – landsforeningen for pårørende, BPK Brancheforeningen forPrivathospitaler og Klinikker, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeple-jeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter,Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Net-værk, Ergoterapeutforeningen, Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker,FOA, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjyl-land, Region Nordjylland, Institut for Menneskerettigheder, KL, LAP - Landsfor-eningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Landsforeningen SIND, Læ-geforeningen, Patientforsikringen, Patientombuddet, Psykiatrifonden, Rådet forSocialt Udsatte og Statsforvaltningen.Derudover har lovforslaget været offentligt tilgængeligt på Høringsportalen,www.borger.dk.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget indholdsmæssige hørings-svar fra:BEDRE PSYKIATRI – landsforeningen for pårørende, BPK Brancheforeningen forPrivathospitaler og Klinikker, Børnerådet, Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk Sel-skab, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Patienter, Dan-ske Regioner, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Ergoterapeutforeningen, FOA,Forsikring og Pension, KL, LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psy-kiatribrugere, Lægeforeningen, Psykiatrifonden, Region Nordjylland, Rådet forSocialt Udsatte.Følgende har svaret, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:Institut for Menneskerettigheder, Patientombuddet../.I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar, som ved-lægges i kopi. Ministeriets kommentarer er anført ikursiv.2. Generelle bemærkningerGenerelt gives der i høringssvarene udtryk for, at det er positivt med ligestillingmellem psykiatriske og somatiske patienter i forhold til udredning, frit sygehusvalg

og udvidet frit sygehusvalg. BPK, Dansk Erhverv, Danske Regioner samt Forsik-ring og Pension finder det også positivt, at der med lovforslaget søges regelforenk-ling på området.Kapacitet og tilførsel af ressourcerDansk Psykiatrisk Selskab peger på, at der er mangel på speciallæger i psykiatri.Derudover udtrykker Dansk Psykiatrisk Selskab en bekymring for, at udrednings-retten kommer til at beslaglægge så mange ressourcer på speciallægesiden, at detfår negative konsekvenser for andre af speciallægens opgaver og for, at uddannel-se, undervisning, supervision og vejledning af uddannelsessøgende læger for-sømmes. Endvidere frygter Dansk Psykiatrisk Selskab for negative konsekvenser iforhold til patientbehandlingen for især de mest syge patienter og mener, at manrisikerer, at mindre syge patienter med den nye lovbestemte rettighed kan beslag-lægge ressourcer fra andre patientgrupper.Dansk Socialrådgiverforening og Lægeforeningen mener, at der er afsat for få res-sourcer til indførelse af rettighederne, og Dansk Sygeplejeråd udtrykker bekymringfor, at det med den nuværende kapacitet og ressourcer ikke er muligt at indføre denye rettigheder, uden at det går ud over faglighed, kvalitet og patientsikkerhedsamt muligheden for at styrke kvaliteten af patientforløbene og nedbringe tvangensom anbefalet af regeringens psykiatriudvalg.Danske Patienter peger på, at udredningsgaranti kræver øget kapacitet – og meddet efterslæb det psykiatriske område har, finder Danske Patienter det ikke reali-stisk at gennemføre hurtig udredning uden tilførsel af yderligere midler. Det SocialeNetværk opfordrer til, at man opprioriterer den nødvendige kapacitetsudbygning.Region Nordjylland anbefaler, at de økonomiske konsekvenser i forbindelse medimplementeringen af udrednings- og behandlingsretten i psykiatrien bør gendrøftesi forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2015.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der med aftalen om regionernesøkonomi for 2013 blev afsat 200 mio. kr. til at påbegynde en kapacitetsudbygning ipsykiatrien. Der blev fulgt op på denne aftale med aftalen om regionernes økonomifor 2014, hvormed indførelsen af rettighederne blev aftalt, at regionerne har igang-sat en omstilling af psykiatrien med fokus på pakkeforløb, centraliseret visitation ogintroduktion af styringsmodeller, der knytter aktivitet og økonomi tættere sammenmed henblik på at tilvejebringe kapacitetsmæssige rammer til at indføre udred-nings- og behandlingsretten. Det skal ses i lyset af, at analyser af den regionalepsykiatri peger på, at der er store forskelle i tilrettelæggelsen af arbejdet og der-med et potentiale for en bedre produktivitet og prioritering. Det fremgår endvidere,at der med henblik på at understøtte en ensartet høj faglig kvalitet og effektiv res-sourceudnyttelse på det psykiatriske område vil blive sat fokus på det psykiatriskeområde, når der i fællesskab skal træffes beslutning om nationale kliniske retnings-linjer og visitationsretningslinjer. Alt i alt er der således fokus på og initiativer ogafsatte ressourcer i forhold til at sikre en implementering af rettighederne samtidigmed fastholdelse af kvalitet, sikkerhed og øvrig opgaveløsning.Evaluering

Bedre Psykiatri og Danske Patienter anbefaler/mener, at ret til hurtig udredning fracentralt hold bør følges og evalueres. Danske Patienter anbefaler, at der foreliggeren evaluering af lovgivningens effekter medio 2016 for det psykiatriske område.KL er enig i, at det er nødvendigt, at der sker opfølgning på eventuelle utilsigtedekonsekvenser af lovændringerne, som fx kan være forskydninger i de målgrupper,der modtager udredning og behandling, koordinationsvanskeligheder mellem sek-torer som følge af, at borgere med komplekse problemstillinger benytter behand-lingssteder, som geografisk er placeret langt fra borgerens eget hjem mv.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse deler opfattelsen af, at der er behov for atfølge udviklingen på området. Af regeringens aftaler med både Danske Regionerog KL om økonomien for 2014 fremgår det, at der er enighed om at følge udviklin-gen bl.a. i forhold til henvisningspraksis, og der refereres i lovforslagets bemærk-ninger hertil.InformationBPK anbefaler, at der sikres tydelig og lettilgængelig information til alle typer afpatienter, og at det er særligt vigtigt i forhold til denne gruppe af patienter. BPKmener endvidere, at patientens pårørende med fordel bør indtænkes i denne in-formation.Danske Patienter peger på, at det vil være vigtigt, at man i vejledningen af demange forskellige patientgrupper, som berøres af dette regelsæt, er opmærksom-me på det differentierede vejledningsbehov, grupperne har. Danske Patienter op-fordrer til, at både Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen inddrager patient-foreningerne, når der skal udarbejdes og udsendes informationsmateriale om detny regelsæt.Såfremt lovforslaget vedtages, vil det nuværende informationsmateriale blive opda-teret og blive sendt i høring hos relevante bruger- og pårørendeforeninger og fagli-ge selskaber.3. Særlige bemærkninger3.1. Ret til hurtig psykiatrisk udredning jf. lovforslagets § § 1, nr. 2 (§ 82 b,stk. 4)Bedre Psykiatri mener, at det eksplicit bør følge af loven, at der i en plan for videreudredningsforløb indskrives en faglig begrundet tidsafgræsning for udredningsti-den. Således vil man sikre, at patienter, som ikke kan udredes inden for de 30dage, også har fagligt funderede frister at læne sig op ad. Samtidig vil det sikre, atfx kapacitetsproblemer ikke løses gennem denne mulighed. Bedre Psykiatri anbe-faler, at det bør fremgå af lovforslagets vejledning, hvad der skal ske for de regio-ner, som ikke lever op til deres forpligtelser.BPK anbefaler, at det i den kommende bekendtgørelse præciseres, hvornår pati-entens behandlingsgaranti træder i kraft, og det bør sikres, at kontaktpersonen påsygehuset særskilt herefter orienterer patienten, herunder om de rettigheder, der erforbundet hermed. Desuden anbefaler BPK, at der i lovforslaget fremsættes tyde-ligt krav om, at alle patienter som minimum inden for 1 måned indkaldes til læge-faglig forundersøgelse, samt at måden, hvorpå regionerne skal udmønte udred-ningsretten, dikteres i bekendtgørelserne, således at patienter er ens stillet i alle

regioner, herunder at tidsfrister i udredningsplanen beskrives nærmere. BPK anbe-faler videre, at Danske Regioner bliver pålagt at indgå udredningsaftaler, hvor deraftales en vis patientvolumen med private psykiatrihospitaler og -klinikker indenforde behandlingsområder, hvor der er mangel på kapacitet i regionerne, således atder åbnes mulighed for dels, at patienterne får en reel ret, dels at der gives mulig-hed for at private sygehuse og klinikker kan etablere behandlingssteder i egne afDanmark, der hidtil har manglet de psykiatriske behandlingstilbud under Det Udvi-dede Frie Sygehusvalg.Børnerådet mener, at børn med alvorlig psykisk sygdom ikke skal opleve ventetidmed hensyn til udredning og behandling. Børnerådet opfordrer på den baggrund til,at der findes midler, der sikrer, at forpinte og ulykkelige børn, hvis vej til hjælp iforvejen kan være meget lang, kan modtage denne uden yderligere opsættelseved kontakt med sygehusvæsenet.Dansk Erhverv foreslår, at regionerne forpligtes til at indgå aftale med de privatehospitaler, klinikker og andre sundhedsudbydere om varetagelse af udredningsfor-løb, såfremt regionerne ikke kan overholde fristen på 30 dage.Danske Patienter anbefaler, at der i relation til minimumskravene indskrives, at deri planen tages stilling til evt. tidsfrister for udredning ud fra en faglig vurdering af enrettidig tidsfrist for den diagnosemistanke, den videre plan er lagt ud fra. Såledessikres det, at patienter, som ikke kan udredes inden for de 30 dage, også har fag-ligt funderede frister at læne sig op ad, omend det ligger i vilkårene for disse forløb,at fristerne kan rykke sig undervejs.Danske Regioner peger på, at der er behov for en præcisering af, om patienter,hvor det ikke er fagligt muligt at udrede inden for 30 dage, har ret til befordring,såfremt patienten benytter det frie valg til at udredning og eventuel behandlinguden for regionen.FOA mener, at udredningsgarantien også skal omfatte borgere, der står uden forarbejdsmarkedet.BPK, Dansk Erhverv, Danske Patienter, Forsikring og Pension samt lægeforenin-gen peger på, at der bør være en udredningsret på 30 dage for patienter, der erhenvist til udredning hos en privatpraktiserende speciallæge.Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regionerne får en pligt til at udredepatienter, der er henvist til psykiatrisk udredning, inden for fristen på 1 måned (30dage), hvis det er fagligt muligt. Hvis regionen ikke kan realisere dette på regio-nens egne sygehuse, indebærer det en pligt til at søge andre muligheder, herunderpå andre regioners sygehuse eller på private sygehuse og klinikker. Private syge-huse m.v. opnår således ikke nogen ret til aftale om at varetage udredningsforløbeller dele heraf, såfremt regionen ikke er i stand til at tilbyde udredning inden for 1måned. Derimod kan en region indgå aftaler med private institutioner m.v. – f.eks.efter udbud – om at løse udredningsopgaver for regionen, så regionen kan opfyldesine forpligtelser efter bestemmelsen.Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, skal regionsrådetinden for samme måned udarbejde en plan for det videre udredningsforløb. Begre-

bet ”plan” skal i denne sammenhæng opfattes i en bred betydning. I de fleste til-fælde vil det være muligt at give en fyldestgørende plan for det videre undersøgel-sesforløb. I andre tilfælde kan der være så stor usikkerhed om en patients symp-tomer og sygdom, at det ikke er muligt at lægge en plan længere end én undersø-gelse frem, idet det videre forløb vil afhænge af resultatet af den næste undersø-gelse. I så fald skal patienten have besked om denne næste undersøgelse.Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det udelukkende er faglige årsager, derkan begrunde, at udredningsfristen på 1 måned ikke overholdes. Kapacitetsmæs-sige udfordringer af den art, som kan løses ved at henvise til andre offentlige ellerprivate sygehuse, kan ikke begrunde, at udredningsfristen ikke opfyldes. Derimodkan mangel på en meget speciel ressource, f.eks. en særligt sjælden ekspertise,som regionen allerede i fuldt omfang anvender, og som det ikke er realistisk muligtfor regionen at købe sig til, udgøre en gyldig faglig grund til, at retten til hurtig ud-redning inden for 1 måned ikke kan overholdes. Tidsperspektivet for udredning i detilfælde, hvor det ikke er fagligt muligt at udrede inden for 1 måned, beror på enkonkret sundhedsfaglig vurdering af den enkelte patients undersøgelsesbehov.Regionerne er imidlertid forpligtede til at udarbejde en plan, der tilrettelægger etudredningsforløb med et tidsperspektiv, så hurtigt som det er muligt rent fagligt.Det indebærer bl.a., at patienten skal have modtaget udredningsplanen inden 30dage efter henvisningen til sygehuset.I forhold til regionsrådenes forvaltning af retten til hurtig udredning m.v. bemærkesdet, at der i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 82 b, stk.3, er fastsat nærmere regler om adgangen til udredning og regionsrådenes forplig-telser efter stk. 1 og 2. Såfremt lovforslaget vedtages, vil bekendtgørelsen blivetilrettet for så vidt angår særlige forhold for psykiatriske patienter.I forhold til bemærkningerne vedr. udredningsforløb i speciallægepraksis vil dette –på samme måde som det er tilfældet ift. rettighederne på det somatiske område -blive fulgt løbende, og de erfaringer, som man på sigt kan drage af udredningsret-ten i sygehusvæsenet, jf. den foreslåede § 82 b, kan eventuelt give anledning tilovervejelser i forhold til udredningsforløb i speciallægepraksis.I forhold til Danske Regioners ønske om en præcisering af befordringsreglerneoplyse, at der er blevet skrevet et afsnit om befordring og befordringsgodtgørelseind i lovforslaget.3.2. Frit sygehusvalg, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 86, stk. 3)Forslaget om at fjerne muligheden for at begrænse patienters frie sygehusvalg -(undtagelsesbestemmelsen, § 86, stk. 3) bekymrer Dansk Psykiatrisk Selskab, dermener, at det risikerer at stille psykotiske patienter ringere end før. Hvis en psyko-tisk patient på fx lukket afdeling ønsker flytning til anden lukket afdeling, og dettesker på psykotisk grundlag – da vil det ikke være i patientens tarv at efterkomme etsådant ønske. Det vil tværtimod forhale behandlingsplanlægning, evt. beslutningom nødvendig behandling eller tvangsbehandling og modarbejde den kontinuitet,som er afgørende for smidige effektive patientforløb. Endvidere antager selskabet,at disse flytninger kunne være meget ressourcekrævende og dermed udhule de iforvejen pressede ressourcer på mange afdelinger.

Dansk Socialrådgiverforening er overordnet positive i forhold til ophævelse af be-grænsningerne i det frie sygehusvalg, men bemærker, at de i § 86,stk.3, nævntebegrænsninger, hvor det frie valg kan begrænses såfremt hensynet til den enkeltepatient taler for det, fortsat vil være relevant for nogle patienter, da nogle lidelser vilkræve, at patienten fastholdes i et sammenhængende og kontinuerlig forløb, ogman ved en ophævelse af § 86,stk.3. risikerer nomadepatienter, som bevæger sigmellem forskellige sygehuse, og behandlingen derfor aldrig vil blive fastholdt etenkelt sted.Danske Regioner er bekymret for, at forslaget vil medføre en forringelse af be-handlingsmulighederne og kontinuiteten i behandlingen for de allermest sårbårepatienter, som psykiatriloven ellers pålægger regionerne et særligt ansvar for.Danske Regioner ønsker det præciseret, hvordan transport af frihedsberøvedepatienter, der ønsker at skifte afdeling skal foregå. Danske Regioner gør opmærk-som på, at transport af frihedsberøvede patienter, som gentagne gange måtte øn-ske sig flyttet, eventuelt som led i deres psykotiske tilstand, kræver mange res-sourcer. Visse transporter vil kræve en stor del ekstra personale og i visse tilfældeogså politiledsagelse for at sikre transporten.LAP anser det for et stort fremskridt, at sundhedslovens § 86, stk. 3, der indtil nuhar begrænset psykiatriske patienters frie sygehusvalg, ophæves. LAP er imidlertidskeptiske over for lovbemærkningernes formuleringer om, at sygehusvalget overfor patienter, der er frihedsberøvet efter psykiatriloven, vil ”gælde således, at der erret til at vælge en afdeling på samme sikkerhedsniveau som den, patienten er ind-lagt på, herunder f.eks. en lukket afdeling.” LAP peger i den forbindelse på, atmange psykiatriske afdelinger etableres eller omlægges, så der ikke er tale omegentligt lukkede afdelinger, men om såkaldt integrerede afsnit, hvor større ellermindre dele kan skærmes og aflåses efter behov. LAP mener derfor, at retten til fritsygehusvalg bør gælde i forhold til alle afdelinger, der kan modtage patienter un-derlagt tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse. LAP mener, at retspsy-kiatriske patienter bør have ret til frit sygehusvalg på lige fod med andre patienter,med den begrænsning den konkrete behandlingsdom stiller med hensyn til afdelin-gens sikkerhedsniveau.Rådet for Socialt Udsatte finder, at retspsykiatriske patienter ligesom andre patien-ter bør have adgang til frit sygehusvalg, med den begrænsning den konkrete be-handlingsdom bør give anledning til i forhold til afdelingens sikkerhed.Det er en altovervejende hovedregel efter de gældende regler, at psykiatriske pati-enter har samme ret til at benytte det frie sygehusvalg, som de øvrige patienter isygehusvæsenet. Det gælder også for patienter, der er frihedsberøvet eller under-givet anden tvang efter lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1729 af 2. december 2013 om anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatri-loven). Imidlertid er der i sundhedslovens § 86, stk. 3, hjemmel til i særlige undta-gelsestilfælde at begrænse psykiatriske patienters adgang til frit sygehusvalg, hvishensynet til patienten taler for det. Det drejer sig alene om de patienter, der efterde gældende regler kan begrænses i adgangen til frit sygehusvalg, fordi patientenf.eks. har haft hyppige ønsker om skift i behandlingssted og det vurderes, at yderli-gere skift kan vanskeliggøre den nødvendige kontinuitet i behandlingen. Det erdenne mulighed lovforslaget ophæver. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

forventer, at kun en lille del af de få patienter, der i dag er omfattet af begrænsnin-gen, vil bruge en adgang til frit sygehusvalg.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har taget LAP’s bemærkninger om be-skrivelse af valgmuligheder i forhold til en afdelings sikkerhedsniveau til efterret-ning, og det fremgår nu af lovforslagets bemærkninger, at ”der er ret til at vælge enafdeling, der kan modtage patienter undergivet den pågældende tvang og kan giveden nødvendige behandling. Det vil sige, at en patient, der f.eks. er frihedsberøvetpå en lukket eller skærmet afdeling ikke kan vælge at blive indlagt på en åben af-deling.”I forhold til bemærkningerne om retspsykiatriske patienters adgang til frit sygehus-valg skal det bemærkes, at disse patienter opholder sig på de psykiatriske afdelin-ger i henhold til en retsafgørelse eller et farlighedsdekret. Patienter under et farlig-hedsdekret er anbragt på Sikringsafdelingen i Region Sjælland, som er den enesteafdeling i landet, der kan modtage de pågældende patienter. For patienter indlagtpå de øvrige psykiatriske afdelinger i henhold til en retskendelse gælder, at de inogle tilfælde vil kunne benytte sig af de t frie sygehusvalg, hvis det kan godken-des af anklagemyndigheden.3.3. Differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg, jf. lovforslagets § 1, nr. 5(kap. 20 a og 20 b)Bedre Psykiatri finder lovsforslagets vejledende kriterier for retten til psykiatrisksygehusbehandling inden for en måned vanskelige at praktisere, eftersom kriteri-erne i større eller mindre omfang gør sig gældende for de fleste mennesker medpsykisk sygdom eller symptomer herpå. Derudover mener Bedre Psykiatri, at detmed det nye lovforslag sikres, at børn og unges tilstand ikke skal akut forværresved at være på venteliste for at være omfattet af behandlingsgarantien.BPK anbefaler, at der indføres lige ret til behandling inden for én måned, uafhæng-ig af udredningsresultat. Derudover opfordrer BPK til, at regeringen i højere gradsikrer, at patienter med psykiske lidelser gives mulighed for at anvende den eksi-sterende lovmæssige ret til hurtig behandling, så de ikke ender på ventelisten,samt at både voksne og børn med psykiske lidelser også fremover gives garanti forudvidet frit sygehusvalg, og ikke kun ret til udredning og behandling. Herunderanbefales en klar og sikker skriftlig og mundtlig information om rettigheder.Dansk Erhverv er modstander af forslaget om differentieret ret til udvidet frit syge-husvalg, hvor patienten som udgangspunkt skal kunne vente i op til 60 dage, førpatienten har mulighed for at vælge at søge behandling på et privathospital, privat-klinik eller andre private sundhedsudbydere, der har aftale med Danske Regioner.Danske Patienter finder det helt afgørende, at en vurdering af behandlingsbehovreelt tager afsæt i en vurdering af en patients samlede situation, herunder evt. psy-kosociale vanskeligheder og patientens egen oplevelse. Danske Patienter finderdet umiddelbart vanskeligt at pege på en diagnosticeret psykisk lidelse, som ikkebør behandles inden for en måned. Danske Patienter anbefaler endvidere, at dermed ministerens fastlæggelse af regler for afgrænsning af og vilkår for vurdering afret til behandling efter 1 eller 2 måneder, indføres en central opsamling af praksis

og patienternes erfaring, med henblik på at sikre et grundlag for at praksis blivertransparent, fagligt velfunderet og ensartet.Danske Regioner finder det afgørende, at der af hensyn til en ensartet praksis påtværs af regioner og sygehuse, fastsættes så klare og objektive kriterier som muligtfor, hvad der kan betegnes som henholdsvis alvorlig og mindre alvorlig sygdom.F.eks. vil en konkret liste over sygdomme/tilstande, der i sammenhængen må op-fattes som alvorlige, kunne understøtte en ensartet praksis og bidrage til at vejledelægerne. Med henblik på at sikre ensartet praksis og gode patientforløb anbefalerDanske Regioner, at fastsættelsen af kriterier sker i et tæt samarbejde med regio-nerne.Det Etiske Råd er af den opfattelse, at psykiatrien generelt bør have et niveau, dersikrer, at der som udgangspunkt ikke findes ventetid af betydning for borgere, derbefinder sig i den situation, som er beskrevet i kriterierne. Særligt for børn og ungeer ventetid på behandling af psykisk forpinthed problematisk.Forsikring og Pension finder det afgørende, at ingen patienter venter unødigt påbehandling, da det medfører en risiko for forværring af sygdommen og risiko fortilstødende sygdomme. Forsikring og Pension finder derfor, at der i videst muligtomfang bør foreligge klare retningslinjer for, hvilke psykiske lidelser der i medfør afsundhedsloven er karakteriseret som alvorlige og ikke-alvorlige. Hvis kriteriernebliver så objektive som overhovedet muligt, kan det være med til at reducere risi-koen for forskellig ventetid for to ens diagnosticerede patienter.Med hensyn til kriterierne for at blive behandlet inden for 30 dage fremgår det aflovforslaget, at sådanne kriterier ikke ændrer ved regionernes forpligtelse i forholdtil at tilbyde behandling inden for en tid, der er lægefagligt forsvarlig eller i henholdtil psykiatriloven. Det kan betyde, at en konkret patient skal tilbydes behandlingakut eller hurtigere end 1 måned. Hvorvidt en konkret patient herudover i en givensituation bør tilbydes behandling snarest muligt og inden for 1 måned, vil altid beropå en konkret faglig vurdering og stillingtagen, som foretages af en læge med rele-vante kompetencer. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at udrednings- og be-handlingsretten alene omfatter de patienter, der ved henvisning vil komme på enventeliste. Akutte og subakutte patienter er derfor undtaget fra forslaget, idet dissepatienter vil blive undersøgt og behandlet i forbindelse med den akutte eller suba-kutte indlæggelse.Det bemærkes i øvrigt, at det – som det også er tilfældet på det somatiske område- ikke vurderes hensigtsmæssigt at udarbejde sygdomsliste eller lignende, da detvil være særdeles vanskeligt at udarbejde og vedligeholde en retvisende liste, lige-som en sådan liste kan opfattes som stigmatiserende for visse sygdomsgrupper.