Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 86:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse).

Af Søren Espersen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.11.2013).

Forhandlingen er åbnet, og først er det justitsministeren.

Tak for det. Det fremsatte lovforslag er en gammel traver. Det går ud på, at vi skal ophæve straffelovens § 140 om blasfemi. Den har vi diskuteret igen og igen mange gange her i Folketinget, og tilbage i 2009 nåede vi da også til, at et enigt Retsudvalg endte med at opfordre den daværende justitsminister til at anmode Straffelovrådet om at kigge på sagen. Efterfølgende har lovforslaget været til behandling her flere gange, hvor man sådan set har haft den samme opfattelse af tingene. Og så sent som i januar 2011 bad den daværende justitsminister Straffelovrådet om at vurdere de juridiske konsekvenser af netop en ophævelse af straffelovens § 140 og vurdere fordele og ulemper ved lige præcis den ophævelse.

Det er regeringens opfattelse, at vi fortsat bør afvente det arbejde, vi selv har sat i gang, og jeg kan sige, at dengang det blev sat i gang, havde Straffelovrådet mange andre ting, de også skulle forholde sig til, og derfor er det selvfølgelig glædeligt, at man snart kommer videre og kan begynde at kigge på lige præcis det her.

Men jeg synes som sagt, at der er god grund til, at et Folketing, som selv har bedt Straffelovrådet om at kigge på sagerne, også lige afventer, at de afgiver deres udtalelse. Så regeringen kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg vil spørge justitsministeren, om hun ved, hvornår man kan forvente at få et notat fra Straffelovrådet. Det er det ene.

Det andet er, at det er udmærket at vente på nogle ting, og jeg synes også, det er meget, meget væsentligt, at vi hører, hvad eksperterne siger. Men hvad mener justitsministeren selv? Altså, er det i hendes øjne en paragraf, som er forældet og på den måde fuldstændig ude af trit med virkeligheden i dag? Jeg efterlyser egentlig ministerens egen holdning til det, og så kan vi jo bagefter se, hvad eksperterne siger om konsekvenserne.

Ministeren.

Min egen holdning er, at det i en tidsalder som den, vi er i nu, da kan give rigtig god mening at se på, om sådan en paragraf stadig væk har sin gyldighed. Det tilkendegav jeg også allerede tilbage i 2008 eller 2009, da vi først diskuterede de her ting. Noget af det, vi også diskuterede, var: Giver den en særlig beskyttelse? Hvordan er forholdet til eksempelvis racismeparagraffen og reglerne om ytringsfrihed? Og derfor er der lidt et krydsfelt, som skal analyseres og ses på, og det bakker jeg sådan set stadig væk op om at der skal. Men når det er sagt, vil jeg sige, at man isoleret set også må sige, at blasfemiparagraffen ikke er en paragraf, der bliver anvendt i særlig stor stil, og det kan da godt tyde på, at det også derfor vil være godt at få kigget på det. Men jeg skal jo ikke løbe et arbejde ind, som først lige er blevet sat i gang, så jeg tror ikke, jeg kan komme det meget nærmere.

Hr. Søren Espersen.

Jeg synes også altid, det er en god idé at rydde op i paragraffer, som ikke bliver brugt. Jeg ved, at det britiske parlament i øjeblikket behandler en lov, der findes, om, at det er tilladt bønder at drive får ind over Tower Bridge fredag eftermiddag, og det har de vist meget morskab med derovre. Den lov skal også væk.

Jeg synes, jeg mærker sådan en begyndende forståelse for, at det er en god idé at få den paragraf væk – det kan jeg sådan høre på ministerens ord: Men hvor tror ministeren vi er, når vi så får den redegørelse fra Straffelovrådet? Tror ministeren ikke, at det ender med, at den paragraf forsvinder?

Ministeren.

Altså, jeg taler under ministeransvar, så hvis jeg skal stå og sige, hvad jeg tror, kan det hurtigt kan blive lidt indviklet, tror jeg. Men nu kigger de her kyndige folk på det, hvad vi i øvrigt selv har bedt dem om. Det er klart, at det har taget noget tid, og det kan man godt kritisere – det synes jeg egentlig også selv at man kan. Men vi skal bare være opmærksomme på, hvad vi som politikere selv har haft ansvaret for også at bede Straffelovrådet om at kigge på. Der har været store aftaler i forhold til sædelighedsforbrydelser; der har været afsnit om samfundstjeneste, som man netop er ved at afslutte nu. Og derfor kommer vi til det her meget snart, og så må vi se – når de kloge hoveder har tænkt – om ikke der kan findes en mindelig løsning.

Tak. Der er yderligere et medlem, der har ønsket en kort bemærkning. Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak. Jeg blev glad for det, ministeren nævnte om krydsfeltet mellem racismeparagraffen og blasfemiparagraffen, for da det her lovforslag fra Dansk Folkeparti blev behandlet sidst – det er jo en genfremsættelse – var det netop et ønske fra Venstre, at vi kunne få udvidet kommissoriet for Straffelovrådets behandling til også at omfatte spørgsmål om racismeparagraffen. Altså, hvis man fjerner blasfemiparagraffen, bliver der så mere eller mindre behov for racismeparagraffen og vice versa? Kunne man fjerne racismeparagraffen og så være dækket ind af blasfemiparagraffen? Altså kunne jeg få ministeren til at bekræfte, at den her indre sammenhæng, der jo er, mellem de to bestemmelser i straffeloven, og det overlap, der jo også er mellem de to bestemmelser, er noget, man vil bede Straffelovrådet om i hvert fald at have med i sine overvejelser, når de skal afgive deres betænkning?

Ministeren.

Jamen det var i hvert fald det, vi talte om tilbage i 2009, da den beretning blev afgivet i Retsudvalget, altså at der er et krydspres, og at det derfor også kan være relevant at se på. Jeg vil aldrig bakke op om, at racismeparagraffen skal fjernes, og derfor var det min intention at kigge på, om man ved at fjerne blasfemiparagraffen stadig ville kunne anvende eksempelvis racismeparagraffen, hvis man synes, at det er en god idé at kunne komme efter nogle folk. Så selvfølgelig indgår der en vis form for krydspres i det her og i det arbejde, der skal sættes i gang.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det lød forholdvis positivt, tror jeg. Jeg vælger at opfatte det sådan, at ministeren mener, at Straffelovrådet også skal kigge på racismeparagraffen i kontekst med blasfemiparagraffen.

Ministeren.

Det er jo sådan set den tidligere regering, der har lavet det kommissorium, som blev sendt til Straffelovrådet, og jeg skal selvfølgelig bede om, at det bliver oversendt, så også de nuværende medlemmer af Retsudvalget bliver helt opdateret på, præcis hvad den tidligere regering bad Straffelovrådet om at se på.

Tak for det. Så er der ikke yderligere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren fra Venstre, hr. Jan E. Jørgensen.

Tak. Som ministeren var inde på, er det forslag, vi skal behandle nu, et lovforslag fremsat af Dansk Folkeparti, der går ud på at afskaffe straffelovens blasfemibestemmelse. Det er jo en debat, vi har haft oppe at vende i salen her flere gange de seneste år. Blasfemiparagraffen er nok en af de paragraffer, der bliver diskuteret mere i Folketingssalen, end den bliver benyttet i landets retssale. I de omkring 84 år, bestemmelsen har eksisteret, har den kun været bragt i anvendelse tre gange, og sidste gang, det førte til tiltale, var helt tilbage i 1971.

Alligevel er det en bestemmelse, som vi fra tid til anden debatterer i Folketingssalen. Som der også står, er lovforslaget en genfremsættelse af et lovforslag fra samlingen 2011-12 og et forslag fra 2007-08 og et forslag fra 2006-07 og et forslag fra 2004-05 og et forslag fra 2004-05, 1. samling. Så vi haft debatten før.

Det, Venstre har sagt ved de tidligere lejligheder, er, at vi vil bede Straffelovrådet om at komme med en udtalelse. Den har vi ikke fået endnu, og derfor er min holdning den samme, som den var sidst, vi debatterede sagen, nemlig at vi afventer udtalelsen fra Straffelovrådet, før vi træffer endelig beslutning om, hvad vi ønsker skal være blasfemiparagraffens fremtid. Så der er sådan set ikke så meget nyt under solen, og derfor er vores holdning den samme som sidst.

Jeg vil dog sige, at jeg sådan set godt forstår, at forslagsstillerne er utålmodige og kan undre sig lidt over, at der ikke er kommet en udtalelse fra Straffelovrådet endnu. Det handler jo bl.a. om – som ministeren også var inde på – at vi selv har bedt Straffelovrådet om at behandle andre emner, som vi altså har fundet var mere presserende. Men jeg synes, det ville være rart, hvis vi snart kunne få den udtalelse fra Straffelovrådet, så vi kunne få truffet en afgørelse om, hvorvidt blasfemiparagraffen fortsat skal være at finde i den danske straffelov eller ej.

Men altså: Vi afventer, og derfor kan Venstre ikke på nuværende tidspunkt støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, fru Trine Bramsen.

Forslagsstillerne har med L 86 fremsat forslag om ophævelse af straffelovens bestemmelser om blasfemi, og som det også tidligere er sagt, er det ikke første gang, dette diskuteres her i Folketingssalen. Samme forslag har været fremsat igen og igen de seneste mange år, og senest opfordrede Retsudvalget Straffelovrådet til at vurdere blasfemiparagraffen, når der blev fundet passende tid og ressourcer til dette i rådet, og det er glædeligt, at rådet netop står for at vurdere paragraffen i den kommende tid.

Det fremsatte lovforslag går ud på at ophæve straffelovens § 140 om blasfemi. Efter straffelovens § 140 kan det straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, hvis man tilsviner religiøse ståsteder. Spørgsmålet er dermed, om vi skal ophæve en paragraf, der beskytter religion. Hos Socialdemokraterne anerkender vi, at rigtig mange danskere har en stærk tro, en tro, der udgør fundamentet for livet, hvorfor det opleves som dybt krænkende, hvis der offentligt drives spot mod religionen eller den forhånes.

Forslagsstillerne anfører, at det er et spørgsmål om ytringsfrihed – har jeg læst mig til. Vi Socialdemokrater er store tilhængere af ytringsfrihed og vil gå meget langt i kampen for, at den sikres. Jeg mener også, at vi konstant ser eksempler på, hvordan alt sættes ind for at opretholde ytringsfriheden herhjemme. Men med ytringsfrihed følger også respekt for andre mennesker; det kan såre og krænke mennesker dybt, hvis man tilsviner deres religion. Samtidig må man spørge sig selv og forslagsstillerne for den sags skyld, hvad det er, der ikke kan siges offentligt i dag, og som en afskaffelse af blasfemiparagraffen skal åbne op for. Hvad er det for en religionskritik, der ikke kan udtales i dag med den nuværende blasfemilovgivning? Hvad er det for ord, der ikke kan siges stærkt nok?

Når de spørgsmål er stillet, vil jeg vende mig mod Retsudvalgets beslutning om at lade Straffelovrådet vurdere blasfemiparagraffen. Vi Socialdemokrater ønsker at overholde de aftaler, som indgås i udvalget, og derfor afventer vi rådets vurdering, inden vi forholder os til en eventuel afskaffelse. På den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokraterne ikke kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, fru Marlene Borst Hansen.

For lige godt og vel et år siden stod vi her i Folketingssalen og diskuterede afskaffelse af blasfemiparagraffen, og nu står vi her så igen. Dengang tilkendegav Det Radikale Venstre, at vi ville afvente Straffelovrådets arbejde, hvor de vurderer de juridiske konsekvenser af en ophævelse af straffelovens § 140 samt vurderer fordele og ulemper ved en ophævelse af blasfemiparagraffen. Det arbejde venter vi stadig væk på. I Det Radikale Venstre har vi respekt for, at vi har bedt Straffelovrådet om at kigge på det her, og derfor synes vi også, det er logisk at afvente rådets anbefalinger, inden Folketinget tager endelig stilling. Derfor stemmer vi imod det fremsatte lovforslag.

Når det er sagt, vil jeg gerne tilkendegive, at Det Radikale Venstres umiddelbare holdning er, at vi sådan set også synes, det er på tide at få afskaffet blasfemiparagraffen. For vores demokrati er ikke bygget og skal ikke bygges på det tankesæt, som blasfemiparagraffen er udtryk for, nemlig at krænkede religiøse følelser er vigtigere end ytringsfrihed. Endvidere gør det også stort indtryk på Det Radikale Venstre, at FN's Menneskerettighedskomité, Europarådets Parlamentariske Forsamling og vores eget danske Institut for Menneskerettigheder også alle klart anbefaler, at vi afskaffer paragraffen. For i modsætning til racismeparagraffen, som vi er store tilhængere af, er der en væsentlig forskel i at håne og spotte mennesker af kød og blod, eller om man kritiserer eller gør grin med eller spotter noget så abstrakt som religion.

Så derfor har Det Radikale Venstre sympati for lovforslaget, men vi stemmer imod, idet vi afventer Straffelovrådets arbejde, som vi håber meget snart kan påbegyndes.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for SF, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Det her er jo en sag, som jeg som retsordfører har prøvet at stå her på talerstolen med rigtig, rigtig mange gange. Det er mindst en gang i hver samling og måske også flere gange, at vi får lejlighed til at diskutere det her.

Jeg skal gerne slå fast, at SF's holdning er, som den hele tiden har været. Vi er sådan set stadig væk positive over for en afskaffelse. Vi synes sådan set ikke, at den religiøse følelse er vigtigere end så mange andre følelser. Vi var jo også en del af den beretning, der i 2009 satte gang i at få afdækket konsekvenserne af en afskaffelse, og den synes jeg stadig væk at vi gør ret i at afvente. Der er jo heldigvis heller ikke så længe til, at vi kan få en indstilling fra Straffelovrådet, og så lever vi nok med den så længe, specielt set i lyset af at der jo ikke har været nogen domme i mange år.

Det bliver da interessant at følge, om vi nu når i hus med en afskaffelse, men det betyder i hvert fald, at vi siger nej til det her forslag og stadig væk afventer det vigtige arbejde, som Straffelovrådet kommer med. Men som sagt: SF er stadig væk positive over for en afskaffelse.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Jeg vil helt kort for det første sige tak til Dansk Folkeparti for til stadighed at holde Folketinget til ilden i denne debat. Den er vigtig, og det mener jeg faktisk. Vi er i Enhedslisten fuldstændig enige i, at blasfemiparagraffen i straffeloven er en forældet bestemmelse.

Vi har en interesse i i vores frie, demokratiske samfund at sørge for at beskytte minoriteter, grupper mod forhånelse, nedværdigende behandling på grund af deres hudfarve eller på grund af deres religion, men vi har ikke en interesse i at beskytte gudernes følelser. Man kan groft sagt sige, at vi mener, at ingen mennesker skal finde sig i at blive undertrykt eller behandlet dårligt, fordi de har en bestemt religion, men de må finde sig i, at der er nogle, der ikke er enige med dem i den religion og derfor kritiserer religionen. Det er jo groft sagt forskellen på blasfemiparagraffen, som vi diskuterer i dag, og den racismeparagraf, som også har et nært forhold til blasfemiparagraffen.

Vi er så enige i det her forslag, at vi selv tidligere har fremsat forslaget for en del år siden, og det er vores klare holdning. Vi blev dog for efterhånden en del år siden overtalt til, at det var en god idé at afvente Straffelovrådets anbefalinger. Det synes vi stadig væk at det var godt at vi blev overtalt til, og vi synes også stadig væk, at det bør afvente Straffelovrådets overvejelser, netop fordi der er nogle skismaer, nogle grænseflader, nogle gråzoner imellem den beskyttelse, som vi gerne vil sikre os at der er, altså at ingen mennesker skal finde sig i at blive trådt på i lægmandstermer, fordi de har en bestemt religion, men at alle må finde sig i, at man kan være uenige i religionen som sådan.

Derfor vil vi gerne udtrykke vores støtte til, at man holder debatten i gang og man bliver ved med at tage det op. Vi vil sådan set også udtrykke vores moralske støtte til forslaget, og så alligevel også sige: Det kan være, at Straffelovrådet har en overvejelse, en anbefaling i relation hertil, en justering, man skal lave et andet sted, når man fjerner blasfemiparagraffen, som vi ikke har opdaget, og derfor kan vi desværre ikke stemme for forslaget.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har ønsket korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Leif Mikkelsen.

Tak for det. Liberal Alliances retsordfører har ikke mulighed for at være her i dag, men den her sag er alligevel nok en sag, som selv en ikkeretsordfører kan klare, for det er, som vi har hørt, en tilbagevendende begivenhed i denne sal.

Egentlig er det sådan set ret forvirrende, for man kan høre, der er stor begejstring for forslaget, selv om Folketinget på et tidspunkt har igangsat nogle andre med at mene noget om det her, og det fører så til, at en række medlemmer, dermed også partier, står her og synes godt om forslaget og ender med at stemme nej, fordi man venter på nogle andre. Man kan så håbe, at murene ikke er tykkere, end at signalet trænger ud, og at man så får en udtalelse om det arbejde, Folketinget så har sat i gang på det her område, for at få svaret.

Jeg vil så sige, at Liberal Alliances holdning er uændret. Vi er enige med forslagsstillerne i, at blasfemiparagraffen skal afskaffes, og vi er sådan set klar til at stemme for det. Vi kan ikke forestille os, at der kan komme signaler, der skulle kunne rokke ved den indstilling, og derfor mener vi sådan set, at det er lidt søgt at blive ved med at afvente noget, når vi ikke kan forestille os, der kommer noget, der påvirker vores holdning.

Så når forslaget nu er på Folketingets bord, vil vi bare understrege, at vores holdning er fuldstændig klar, og at vi sådan set tillader os at støtte forslagsstillerne ud fra den holdning, vi har indtaget tidligere. Tak.

Tak for det. Der er ingen medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Tom Behnke.

Tak for det. Vi har fra konservativ side også den holdning, som flere andre har givet udtryk for, at når nu vi har bedt Straffelovrådet om at komme og kigge på bestemmelsen her, så venter vi lige og hører, hvad de kommer med. Det kunne jo være, at de har noget fagligt-sagligt at berige os med, så vi har det med i vores overvejelser, inden vi griber til at ophæve en bestemmelse. Det er en bestemmelse, som jo har stået der i ganske, ganske mange år, og det har der formentlig været en god grund til at den gjorde.

Spørgsmålet og det, vi skal overveje, er jo selvfølgelig, om der stadig væk er behov for den her bestemmelse i vore dage. Det er det jo det, der er interessant. Man kan spørge ud: Er der overhovedet nogen, der ved, at den bestemmelse findes? Jeg tror ikke, det er ret mange, der ved, at den findes. Jeg tror heller ikke, det er den, der ligesom er toneangivende for, hvordan debatten fungerer. Jeg tror, det er de færreste, der sidder og tænker: Hov, der er også lige det der med forbuddet mod blasfemi, det skal vi lige huske, inden vi udtaler os. Jeg tror faktisk, det er en af de mest oversete bestemmelser, vi har, og derfor kan det godt være, at tiden er løbet fra den paragraf.

Men vi vil gerne fra konservativ side sige, at vi vil afvente Straffelovrådet, så vi har noget mere ammunition, et bedre grundlag at træffe beslutninger på. Man kan sige, set i forhold til hvor lang tid der er gået, siden den pågældende bestemmelse overhovedet har været i anvendelse, at der nok ikke sker noget ved, at vi lige venter på, at Straffelovrådet bliver færdig med sit arbejde. Jeg tror ikke, der sker nogen skade ved det.

Tak for det. Det gav heller ikke anledning til nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det lyder, som om vi nok ved fremsættelse nr. 10 vil få det her vedtaget. Det tror jeg faktisk. Jeg vil så til gengæld også love Folketinget, at der ikke kommer nogen fremsættelse af det her forslag, før efter vi har hørt fra Straffelovrådet. Så kan vi lave sådan et 10-årsjubilæum. Det bliver festligt, og det ser vi frem til. 10. gang er lykkens gang.

Jeg vil sige tak til Liberal Alliance, som helhjertet bakker op og vil stemme for.

Det er mange gange, vi har haft den her sag oppe, og det har også været i irritation over, at der et eller andet sted var en fornemmelse af, at det synes alle mennesker egentlig også, men man vil ikke gøre det af forskellige årsager. Vi har haft nogle voldsomme debatter her, hvor det er strandet på, at man sagde, at det da var irriterende, hvad Jesper Langballe sagde, og det da også var træls, hvad der stod i vores bemærkninger til lovforslaget.

Men der sker noget, og der er, synes jeg, sket en dramatisk udvikling over de her 10 år, som gør, at vi snart kan fejre jubilæum. Nogle af dem, som i sin tid faktisk tordnede mod enhver tanke om ophævelse, er nu kommet med på ideen om, at det er en god idé, og har ændret opfattelse. At man eksempelvis skulle opleve, at Institut for Menneskerettigheder nu anbefaler en ophævelse af blasfemiparagraffen, var der ikke nogen der havde set komme for 9-10 år siden, overhovedet. Jeg husker, at den daværende direktør så sent som i 2006 var rasende glad for den paragraf og forsvarede den med næb og kløer. Jeg kan huske, at det dengang undrede mig, at et menneskerettighedsinstitut kunne være modstander af ytringsfriheden – en af de allermest basale frihedsrettigheder, vi har, og en rettighed, som mangfoldige lande bare kunne drømme om at have. Men nu mener altså selv instituttet, at tiden er kommet til en afskaffelse, og hurra for det.

Tilsvarende har jeg, som jeg sagde før, fornemmet, at der også blandt folketingsmedlemmerne er sket et skred i den rigtige retning, og det er altså årsagen til, at vi nu med vores sædvanlige glade naivitet genfremsætter det her lovforslag. Det er ikke et beslutningsforslag, det er et lovforslag. Man bør faktisk bemærke, at det her er et lovforslag. Det bliver fremsat meget kort og kontant, og der står bare, at straffelovens § 140 ophæves.

Man bedes også denne gang bemærke, at det ikke er ledsaget af nogen bemærkninger overhovedet. Det er der altså en god grund til. Som jeg sagde i forbindelse med den sidste debat, vi havde om emnet, var der masser af ordførere, der tilkendegav, at de nok et eller andet sted var indstillet på, at den her paragraf burde ophæves, men at de ville stemme imod, fordi, tror jeg, de var irriterede over Dansk Folkepartis bemærkninger. De blev også irriteret over det, som vores ordfører fremhævede fra talerstolen, og som han lod forslaget ledsage af. Det var derfor, at jeg gik i tænkeboks sammen med nogle andre kloge ... eller sammen med nogle kloge i Dansk Folkeparti (munterhed) – det var lige en fortalelse. Vi nåede frem til, at der ikke er nogen som helst grund til, at nogle bemærkninger også denne gang skulle forstyrre og forpurre jeres cirkler og dermed forhindre en afskaffelse af paragraffen. Der skulle ikke være nogen anledning den her gang til ikke at stemme for en afskaffelse. Hver af jer kan stemme fuldstændig frit efter præcis de argumenter, som I synes er de rigtige, bare den kommer væk. Det er også af samme grund, at jeg i dag – selv om jeg har masser af taletid, agter jeg ikke at bruge den – nok lidt usædvanligt her fra talerstolen ikke vil fremkomme med nogen som helst argumenter for afskaffelse af § 140. Hvis jeg nu kom til at sige noget i en håndevending, som ville forstyrre jeres cirkler, kunne det være, at I begyndte at ryste på hænderne igen. Så jeg siger ingenting. »I know nothing«, som vores ven fra »Halløj på Badehotellet« sagde.

Så i dag behøver man altså ikke at erklære sig enig med Dansk Folkeparti i noget som helst. Det eneste, man kan forholde sig til, er befriende kort og kontant: Vi stemmer for afskaffelse af straffelovens § 140. Tak.

Tak for det. Det gav ikke anledning til et ønske om korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.