Vi ser lovforslaget som et led i den efterhånden lange række af tiltag, hvis formål jo er forøget færdselssikkerhed.
Det synes vi er rigtig godt.
Og vi bemærker også, at en central del af lovforslaget jo netop går på den holdnings- og adfærdsbearbejdning, der skal finde sted, og som er en vigtig opgave for kørelærere, især med henblik på mange af de unge mennesker, som er blevet 18 år og får sig et kørekort.
Det viser sig jo – og det er en gammel sandhed – at de unge under 25 år udgør 10 pct.
af befolkningen, men de er involveret i en tredjedel af alle færdselsulykker.
Det er helt tydeligt, at mange unge mennesker, som lige har fået sig et kørekort, overvurderer egne evner – de mangler selvfølgelig erfaring, det er klart, i og med at de lige har fået kørekortet – og dét kombineret med høj fart, som jo ofte gør sig gældende, er en meget farlig cocktail.
Så det er rigtig godt, at man sætter ind med en forøget holdnings- og adfærdsbearbejdning som en del af kørelæreruddannelsen.
Vi synes jo også, at det er nyttigt, at man på den måde giver kørelærerne nogle redskaber, så de kan spotte kommende fartdjævle og vanvidsbilister.
Det kræver selvfølgelig også lidt psykologisk indsigt, og ikke kun pædagogisk, men vi er da nået et skridt ad vejen, ved at kørelærerne får nogle værktøjer til at kunne bearbejde dem, som skulle have de tanker.
Jeg vil sige om kravene til de pædagogiske virkemidler, at de skal udmøntes i samarbejde med Undervisningsministeriet, og så må man jo gå ud fra, at det er den højeste ekspertise i landet.
Det er også nødvendigt, når man ser på udbuddet af voksenpædagogiske grundkurser, og hvad det hedder alt sammen; det er ikke alt sammen af lige høj kvalitet, og det er ikke alle udbydere af den slags uddannelser, der sikrer en ordentlig kvalitet, vil jeg sige.
Enhedslisten er ikke vild med delegationsbestemmelsen vedrørende kravene til forudgående erhvervelse af diverse kørekort – der er nævnt motorcykel, personbil, lastbil med påhæng osv.
og erhverspersonbefordring.
Vi synes, det er et godt krav; det giver en bredere forståelse af, hvordan medtrafikanter og andre køretøjer gebærder sig i trafikken.
Men hvorfor så ikke indskrive det i loven?
Hvis man er enig om det, hvorfor skal det så være via en delegationsbestemmelse?
Det kan jeg ikke helt forstå.
Ligeledes med hensyn til betingelserne for godkendelse som kørelærer:
der overgår man efter lovforslaget nu til, at man ikke må have været frakendt førerretten de sidste 2 år.
Det synes jeg er godt, men der bliver gjort opmærksom på, at det skal både være ved ubetinget og betinget frakendelse af førerretten, og det skal i øvrigt også gælde ved efteruddannelse, når man skal søge om godkendelse igen.
Men jeg bemærker, at der står »bør« omfatte ubetinget og betinget frakendelse de steder i forslaget, hvor jeg har kunnet spotte det, og jeg spørger direkte:
Er det indeholdt i lovforslaget, eller er det bare sådan en »bør«-bestemmelse, som så på en eller anden måde skal omsættes via delegationsbestemmelsen?
Det kan jeg ikke helt få hold på, men det regner jeg da med ministeren kan give svar på.
Vi støtter i høj grad forhøjelsen af aldersgrænsen for at kunne blive kørelærer fra 21 til 24 år, men vi kan ikke støtte, at § 66, stk.
2, nr.
1-3 udgår i forbindelse med fornyelse af godkendelsen.
Det kan vi ikke, fordi kørelæreren, som det er nu, skal have bedrevet teoretisk og praktisk undervisning og taget elever op til prøve eller have fungeret som prøvesagkyndig.
Det bliver så erstattet af den her obligatoriske efteruddannelse med en forventning om, at kørelærerne har vedligeholdt deres faglige kompetencer.
Det synes vi godt nok er for løst, for vi synes egentlig, at det bedste bevis på, om kørelærere har bevaret deres faglige kompetence, vel egentlig er, at de har undervist, og at de har taget elever til prøve, som ikke er dumpet en masse.
På den måde – eller ved at man som prøvesagkyndig jo fungerer som censor, det synes vi også er et rigtig godt grundlag – kan man efter vores mening i virkeligheden sikre den bedste kvalitet.
Så vi er faktisk imod, at man fjerner § 66, stk.
2, nr.
1-3.
Så bemærker vi selvfølgelig, at undervisningen af kørelærere i privat regi ikke er omfattet af offentlighedsloven, hvilket jo efter vores mening giver anledning til at sige, at så bør uddannelsen ligge som en AMU-uddannelse på de offentlige AMU-centre, for så har vi da fuld indsigt i, hvad det er, der foregår, og at den undervisning, der finder sted, er af en ordentlig kvalitet.
Men vi støtter i stor udstrækning lovforslaget – med de enkelte undtagelser, jeg har nævnt.