Kirkeudvalget har ved brev af 12. december 2013 (KIU L 84 – spørgsmål 9)bedt om min besvarelse af spørgsmål:”Hvad vil veje tunget i forhold til en nedlægningstruet kirkegård: At den er etumisteligt kulturminde, eller at den er stedet, hvor lokale folk kan få begravetderes døde?Er det forhold, at menighedsrådet søger om udvidelse af kirkegården et øko-nomisk problem, og hvor mange udvidelser søges der om på landsplan?”

Svar:

Ifølge § 9, stk. 1, i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde sørgermenighedsrådet for, at kirkegården vedligeholdes, og at der er tilstrækkeligbegravelsesplads for sognets beboere.Ønsker et menighedsråd at nedlægge en kirkegård, skal nedlæggelsen godken-des af stiftsøvrigheden, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 1238 af 22. oktober 2007om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.Lovforslaget indebærer, at stiftsøvrigheden skal forelægge sagen for det sag-kyndige udvalg, som må tage stilling til, om der konkret er tale om en umisteligkirkegård. Er det tilfældet, kan kirkegården ikke nedlægges. Jeg henviser til minbesvarelse af KIU L 84 – spørgsmål 7.Det forhold, at et menighedsråd søger om en udvidelse af kirkegården, behøverikke at være et økonomisk problem, men det kan på den anden side heller ikkefastslås, at en udvidelse af kirkegården altid er den bedste økonomiske løsning.Det må bero på de lokale forhold.Ministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor mange udvidelser dersøges om på årsplan, da det er stiftsøvrigheden, som skal godkende en kirke-gårdsudvidelse.I anledning af udvalgets spørgsmål har jeg derfor bedt stiftsøvrighederne om atvære behjælpelig med at fremskaffe oplysninger om ansøgninger om udvidelseaf kirkegårde for de seneste fem år (2008 – 2012). Når jeg har fået oplysnin-gerne, vil de blive oversendt til udvalget.