L 84 - 2013-14 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for ligestilling og kirke

Høringsnotat vedrørende1) Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folke-kirkens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kir-kegårde2)Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn afgravminderegistreringsordningen (med udkast til forslag tillov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger ogkirkegårde (Afregistrering af registrerede gravminder, an-vendelse af udvælgelseskriterier indenfor større geografiskeenheder m.v.))IndledningEt udkast til forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekir-kens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde blevsendt i høring af Ministeriet for Ligestilling og Kirke den 1. juli 2013 med fristfor bemærkninger den 27. september 2013.Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn af gravminderegistre-ringsordningen med udkast til lovteksten til forslag til lov om ændring af lovom folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Afregistrering af registreredegravminder, anvendelse af udvælgelseskriterier indenfor større geografiskeenheder m.v.) blev sendt i høring af Ministeriet for Ligestilling og Kirke den 2.juli 2013 med frist for bemærkninger den 16. september 2013.Da både lovudkastet, som blev sendt i høring den 1. juli 2013, og rapporten,som blev sendt i høring den 2. juli 2013, vedrører forslag til ændringer i lov omfolkekirkens kirkebygninger og kirkegårde omhandler dette høringsnotat beg-ge høringer. Og lovforslaget udmønter udkast til forslag til lov om ændring aflov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. og lov om folkekirkenskirkebygninger og kirkegårde samt rapportens udkast til lovteksten til forslagtil lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårdeAd 1)Forslagtil lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kir-ker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårdeHøringenEt udkast til forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekir-kens kirker m.m. og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde blevsendt i høring af Ministeriet for Ligestilling og Kirke den 1. juli 2013 med fristfor bemærkninger den 27. september 2013.

Udkast til lovforslag blev sendt i høring hos stiftsøvrighederne, biskopperne,samtlige menighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provste-forening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegneforening, DanmarksKirketjenerforening, Dansk Kirkemusiker Forening, Dansk Organist og KantorSamfund, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Foreningen af Sognemed-hjælpere i Danmark, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, Organistfor-eningen, 3 F, Foreningen af provstisekretærer i Danmark, Dansk Diakoniråd,Kulturministeriet, Nationalmuseet, Kulturstyrelsen, Akademiraadet, Det særli-ge Bygningssyn, Foreningen for Kirkegårdskultur, Selskab for Kirkeret, Døve-menighederne, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Indre Mis-sion, De evangelisk- lutherske frimenigheder v/ generalsekretær Jens Ole Chri-stensen og Kirkefondet.Høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag blev offentliggjort på Hø-ringsportalen og på ministeriets hjemmeside. Ved høringsfristens udløb varder indkommet 27 høringssvar fra henholdsvis biskoppen og stiftsøvrighedenover Århus Stift, biskoppen og stiftsøvrigheden over Viborg Stift, biskoppenover Roskilde Stift, Stiftsøvrigheden og biskoppen over Fyens Stift, biskoppenover Aalborg Stift, biskoppen over Ribe Stift, Landsforeningen af Menigheds-råd, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, Dansk Organist ogKantor Samfund, Foreningen for Kirkegårdskultur, Provstiudvalget for MaltProvsti, Provstiudvalget for Skads Provsti, Provstiudvalget for Holstebro Prov-sti, Menighedsrådet ved Sct. Johannes Kirke, Vejle, Herlufsholm Sogns Menig-hedsråd, Sct. Jørgens Sogns Menighedsråd, Svendborg, Jersie-Kirke SkensvedMenighedsråd, Kristkirkens Sogns Menighedsråd, Kolding, Menighedsrådet vedThomas Kingos Kirke, Odense, Kulturstyrelsen på vegne af Kulturministeriet ogKulturstyrelsen, Det Særlige Bygningssyn, Nationalmuseet, Kirkefondet, Aka-demiraadet, Grundtvigsk Forum og Indre Mission.HøringssvareneBiskoppen og stiftsøvrigheden over Århus Stifthar ikke bemærkninger til forsla-get, idet høringsparterne dog kan tilslutte sig bemærkningen i Foreningen forkirkegårdskulturs høringssvar om, at kategoriseringen af kirkegårde bør redu-ceres til to kategorier, således at der alene arbejdes med ”umistelige kirkegår-de” og ”bevaringsværdige kirkegårde”, således at kategorien ”mindre beva-ringsværdige kirkegårde” udgår.Biskoppen og stiftsøvrigheden over Viborg Stifthar ingen bemærkninger til for-slaget, dog kan høringsparterne tilslutte sig bemærkningen fra Århus Stift iforbindelse med kategoriseringen af kirkegårde, om at disse bør reduceres tilto kategorier, således at der alene arbejdes med ”umistelige kirkegårde” og”bevaringsværdige kirkegårde”, således at kategorien ”mindre bevaringsvær-dige kirkegårde” udgår.Biskoppen over Aalborg Stifthar ikke bemærkninger til forslaget.Stiftsøvrigheden og biskoppen over Fyens Stiftnoterer sig, at der ikke er fremsatforslag om anbefaling nr. 2 og 3 fra rapporten om kirker der tages ud af brug,

selvom der måtte være behov herfor1. Det anføres endvidere, at i forbindelsemed nedlæggelse af kirkegårde kan det ikke udelukkes, at der fortsat vil værerettighedshavere, der ønsker at gøre brug af kirkegården. Det foreslås, at ud-valget specielt i forbindelse med de kirkegårde, der er omfattet af § 18, stk. 3,nr. 1, tager stilling til, om der fortsat kan ske begravelser på disse kirkegårde ogbetingelserne herfor.Biskoppen over Roskilde Stifthilser den ændrede formulering af bestyrelseslo-ven velkommen og dermed, at brugen af kirkerummet i kirkerne liberaliseres.Biskoppen anfører endvidere, at i de tilfælde, hvor et menighedsråd bestyreren umistelig kirkegård og derfor skal holdes skadesløse ved, at udgiften afhol-des af fællesfonden, jf. sidste afsnit i pkt. 3.2.2. i lovforslagets bemærkninger,skal han meget henstille, at ministeriet fastsætter bestemmelser, der præcise-rer, hvilke udgifter der afholdes af fællesfonden/kirkekassen, og for procedu-ren for udgifternes afholdelse/fordeling.Biskoppen over Ribe Stiftharingen bemærkninger til ændringsforslagene.Landsforeningen af Menighedsrådkan støtte de forslåede lovændringer og har iøvrigt ingen bemærkninger.Den danske Præsteforeningharikke bemærkninger til det fremsendte lovfors-lag.Danmarks Provsteforeningkantilslutte sig de foreslåede ændringer til lov omændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. § 5, stk. 2,ogden foreslåede tilføjelse af § 18 a lov om folkekirkens kirkebygninger og kirke-gårde.Dansk Organist og Kantor Samfundhar ingen kommentarer til lovforslaget, menfremhæver den væsentlige pointe som fremgår af bemærkningerne til lovfors-laget: At i det omfang et menighedsråd giver adgang til ikke-kirkelig brug afkirkerummet, så må det ikke blokere for kirkens egen anvendelse af kirke-rummet. Dette gælder udover gudstjenester og kirkelige handlinger også enrække andre opgaver, herunder f.eks. organistens adgang til at øve på orgleteller korets mulighed for at holde prøver. Endvidere understreger foreningen,at såfremt der åbnes for ikke-kirkelig brug af kirkerummet, må det ske underden forudsætning, at de ansatte kirkefunktionærer ikke er tjenstligt forpligtettil at medvirke ved sådanne aktiviteter. Dette er efter foreningens opfattelse ennaturlig forlængelse af det synspunkt, som også tidligere har været udtrykt afMinisteriet for Ligestilling og Kirke, at man som kirkefunktionær kun er for-pligtet til at medvirke ved kirkelige handlinger, hvori der er gejstlig medvirken.Foreningen for Kirkegårdskulturforholder sig udelukkende til forslaget vedrø-rende kirkegårde. Foreningen er uenig i kommentarens beskrivelse af en kir-1

kegård, hvor der kun er begravelse eller urnenedsættelse med års mellemrum.Foreningen anfører, at det naturligvis er rigtigt, at såfremt kirken på en sådankirkegård er taget ud af brug, vil kirkegården fremtræde temmelig øde. Detanføres, at der konkret vil være tale om kirker i et affolket område, ofte en lillemiddelalderkirke med ganske få gravsten tilbage på gravstedsarealet. Men sålænge der findes beboere i sognet, som har tanke på at blive begravet på dettested, bør det være muligt. Det kan efter foreningens mening godt lade sig gøreat opretholde en sådan kirkegård som kirkegård, uden at der er væsentligeudgifter forbundet dermed, nemlig ved at sænke plejeniveauet på fællesarea-lerne.Foreningen foreslår kategoriseringen i § 18 a, stk. 2 reduceret til to: 1. umiste-lige kirkegårde og 2. Bevaringsværdige kirkegårde. Foreningen anfører sombegrundelse, at en kategorisering af en kirkegård som mindre bevaringsværdiguundgåeligt vil virke stødende og uforståeligt på den, som har familie ellerslægt begravet på kirkegården, og kategoriseringen er således både højst upas-sende og uheldig.Endelig anfører foreningen, at ændringer af kirkegårdsanlæg i dag sker medstor hast, og der desværre ikke altid er lokal bevågenhed om et anlægs kultur-historiske værdier. Som eksempel nævnes at der i dag kun findes få anlæg til-bage, hvor det tidlige 1800-tals opdeling i ejendomsbegravelser stadig kan spo-re, ligesom der kun findes ganske få, intakte anlæg med 1800-tallets rækkebe-gravelser. Disse anlæg ligger ofte i sogne med et faldende gravpladsbehov, ognår økonomien samtidig er under pres og når der ikke er en lokal bevidsthedom anlæggets særlige værdi, vil de sidste af disse anlæg givetvis snart forsvin-de – anlæggene vil forsvinde før en lukning af kirke og kirkegård kommer påtale. Foreningen finder derfor ikke, at det er relevant at foretage en kategorise-ring af de umistelige kirkegårde på det tidspunkt, hvor der opstår ønske om atnedlægge en kirkegård. For at opnå den tilsigtede beskyttelse og bevaring af deumistelige anlæg er det af afgørende betydning, at anlæggene bliver udpegetsnarest.Provstiudvalget for Malt provstistøtter forslaget.Provstiudvalget for Skads Provstitilslutter sig forslaget.Provstiudvalget for Holstebro Provstitilslutter sig lovforslaget og har ingen ind-vendinger imod det.Menighedsrådet ved Sct. Johannes Kirke, Vejleforeslår for så vidt angår § 18 a ilov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at der i det udvalg, der vilblive nedsat af ministeren, tillige er en repræsentant med teologisk baggrund.Herlufsholm Sogns Menighedsrådkan i det væsentlige tilslutte sig forslaget til etnyt stk. 2 til § 5 i lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m., herun-der de præciseringer, der fremgår af bemærkningerne men savner en præcise-ring af, hvorvidt og hvorledes en af biskoppen given tilladelse kan tilbagekal-des. Menighedsrådet foreslår derfor følgende tilføjelse til det påtænkte nye stk.2 til § 5: ”Biskoppen kan tilbagekalde en given tilladelse.” Som begrundelse forforslaget anfører menighedsrådet, at det måske kan blive vanskeligt for et me-nighedsråd at nægte et arrangement, som eksempelvis hvert år har været af-

holdt i kirken. Menighedsrådet forudsætter herved, at en af biskoppen giventilladelse er givet som en generel tilladelse, hvor menighedsrådet ved gentagel-se af et arrangement ikke eksplicit skal ansøge biskoppen om tilladelse til gen-nemførelse af det konkrete arrangement. Menighedsrådet finder det derforrelevant med den foreslåede tilføjelse specielt med henblik på givne generelletilladelser, som et menighedsråd ikke mere ønsker i anvendelse.Endvidere bemærker menighedrådet til forslaget om en ny § 18 a i lov om fol-kekirkens kirkebygninger og kirkegårde, at bemærkningerne til lovforslagetindeholder betragtninger, som menighedsrådet ikke kan tilslutte sig. Menig-hedsrådet anser det ikke som en ”fælles folkekirkelig” opgave at afholde disseudgifter, som ministeriet påregner at finansiere af fællesfonden, hvis primære,kirkelige formål således må vige for dette formål. Forestillingen om visse kir-kegårdes umistelighed bygger på deres særstilling som kulturarv. Derfor børudgifterne hertil rettelig afholdes af Kulturministeriets midler.Sct.Jørgens Sogns Menighedsråd, Svendborgtilslutter sig lovforslaget med detsbemærkninger om kirkerummets anvendelse. Derudover ønsker menighedsrå-det at påpege det problematiske i finansieringen af nedlagte umistelige og be-varingsværdige kirkegårde, idet de påtænkte økonomiske midler hertil på sigtvil kunne udhule en i forvejen hårdt anspændt fællesfond.Jersie-Kirke Skensved Menighedsrådhar ingen bemærkninger vedrørende lov-forslaget, da ingen af kirkerne i Jersie-Kirke Skensved Pastorat er lukningstru-et.Kristkirkens Sogns Menighedsråd, Koldingkanikke støtte et forslag om, at kirkerkan udlånes til ikke-kirkelige formål. Menighedsrådet finder, at det er en kul-turpolitisk rigtig dårlig idé. Hvis kirker går ind på kulturmarkedet, bliver derendnu flere på kulturmarkedet med prisdumpning til følge. Det kan derfor bliverigtig vanskelig for almindelige kulturpersoner at oppebære en rimelig indtje-ning på deres profession. Menighedsrådet mener ikke, at det falder indenforfolkekirkens formål at blive en spiller på kulturmarkedet. Menighedsrådet an-fører, at hvis forslaget gennemføres, mener rådet, at udlån til ikke-kirkeligeformål skal godkendes i to instanser. Både i menighedsrådet – og efter konkretansøgning af biskoppen.Menighedsrådet har ingen bemærkninger til lovforslagets anden del om ned-sættelse af sagkyndigt udvalg ved kirkegårdslukninger.Menighedsrådet ved Thomas Kingos Kirke, Odenseudtrykker støtte til forslagetom, at biskoppen kan give menighedsrådet tilladelse til undertiden at anvendekirken til ikke-kirkelige formål. Menighedsrådet anfører, at det i en række sog-ne formentlig vil være af værdi at komme sognet og dets beboere i møde meden større mangfoldighed, ligesom de tror, at en nuanceret brug af kirkens rumkan understøtte en mindre grad af kirkefremmedhed og dermed på kort oglang sigt støtte de kirkelige aktiviteter. Menighedsrådet vil således gerne støtteen større åbning af kirkerne og mangfoldigheden i brugen af kirkens rum indenfor de rammer, som et menighedsråd kan beslutte sig for.

Kulturstyrelsen på vegne af Kulturministeriet og Kulturstyrelsenhar ingen be-mærkninger til udkastet til forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse ogbrug af folkekirkens kirker m.m.Til udkastet til lov om ændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirke-gårde finder Kulturstyrelsen det generelt positivt, at der tages initiativ til atsikre kirkegårdenes kulturhistoriske værdier i forbindelse med overvejelserom nedlæggelse af en kirkegård.Styrelsen bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 18, a, stk. 1, at ministerenfor ligestilling og kirke nedsætter et udvalg bestående af repræsentanter fraAkademiraadet, Det særlige Bygningssyn og Nationalmuseet. Styrelsen foreslår,at medlemmerne udpegesefter indstilling fra de pågældende institutioner.Styrelsen anfører, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at detsagkyndige udvalg skal formulere nogle kriterier, som skal danne grundlag forudvalgets kategorisering af kirkegårdene i fire kategorier. Kulturstyrelsen fin-der, at det bør overvejes at omtale i lovbemærkningerne hvilke forhold, der kanhave betydning ved kategoriseringen af kirkegårdene samt beskrive konse-kvensen af en kategorisering af en kirkegård som bevaringsværdig/mindrebevaringsværdig kirkegård. Kulturstyrelsen anbefaler, at man i denne forbin-delse både lægger sig op ad internationale bevaringstermer og forholder sig tilKulturstyrelsens bevaringsprincipper. Styrelsen foreslår endvidere, at det for-udsættes i lovbemærkningerne, at det sagkyndige udvalg udarbejder en be-skrivelse af kirkegårdens bevaringsværdier som grundlag for udvalgets udta-lelse.Kulturstyrelsen anfører endvidere, at lovforslagets pkt. 3.2.1. omtaler byg-ningsfredningslovens fredningsmuligheder, og det fremgår heraf bl. a., at enkirkegård kan fredes i tilknytning til en fredning af kirkebygningen eller som etsolitært landskabsarkitektonisk værk, såfremt der ikke længere gennemføresbegravelser på stedet eller påhviler øvrige forpligtelser i relation til gravsteder.Kulturstyrelsen foreslår, at muligheden for at frede en kirkegård efter byg-ningsfredningsloven tydeliggøres i lovforslaget ved at erstatte udtrykket ”beva-ringsværdige kirkegårde” med ”kirkegårde af væsentlig eller kulturhistoriskværdi”, svarende til formuleringen i bygningsfredningslovens § 3. Dette villebetyde, at der, dersom en kirkegård kategoriseres som en kirkegård af væsent-lig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, vil være tilvejebragt et grundlagfor at vurdere, om kirkegården bør fredes efter bygningsfredningsloven som enomgivelsesfredning eller som et selvstændigt landskabsarkitektonisk værk.Med forslaget undgås tillige en begrebsmæssig uklarhed som følge af, at ud-trykket ”bevaringsværdig” i bygningsfredningsloven anvendes for visse nær-mere angivne bygninger, og at udpegningen som bevaringsværdig bygningindebærer visse nærmere angivne retsvirkninger.Det Særlige Bygningssynhar ingen bemærkninger til udkastet til forslag til lovom ændring af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Det Særli-ge Bygningssyn finder det generelt positivt, at der tages initiativ til at sikre kir-kegårdenes kulturhistoriske værdier i forbindelse med overvejelser om ned-læggelse af en kirkegård.

Det Særlige Bygningssyn anfører, at det fremgår af lovforslagets § 18 a, stk. 1,at ministeren for ligestilling og kirke nedsætter et udvalg bestående af repræ-sentanter fra Akademiraadet, Det Særlige Bygningssyn og Nationalmuseet. DetSærlige Bygningssyn foreslår, at medlemmerne udpegesefter indstilling fradepågældende myndigheder/institutioner.Endvidere anfører Det Særlige Bygningssyn, at det nævnes, at der i udvalgetskal være en repræsentant med særlig sagkundskab om kirkegårdsanlæg. Detfremgår ikke af bemærkningerne, hvilke fagkundskaber og kompetencer deøvrige medlemmer skal besidde. Det Særlige Bygningssyn anbefaler, at derbliver taget stilling til, hvilke kompetencer og/eller fagområder, der skal værerepræsenteret i udvalget. Det kunne være landskabsarkitektur, teologi, kultur-historie og arkæologi.Det Særlige Bygningssyn nævner, at det i bemærkningerne bliver anført, at detsagkyndige udvalg skal formulere nogle kriterier, der skal danne grundlag forudvalgets kategorisering af kirkegårdene i fire kategorier. Der er ikke i be-mærkningerne anført eksempler på forhold, der kan medføre, at en kirkegårdmå betragtes som umistelig eller som bevaringsværdig. Det Særlige Bygnings-syn anbefaler, at det bliver skitseret, hvilke faglige kriterier eller forhold derkan danne grundlag for kategoriseringen af kirkegårdene i fire grupper. DetSærlige Bygningssyn anbefaler desuden, at man i denne forbindelse både læg-ger sig op ad internationale bevaringstermer og forholder sig til de danske be-varingsprincipper. Desuden foreslår Det Særlige Bygningssyn, at det sagkyndi-ges udvalgs udtalelse skal indeholde en beskrivelse af bevaringsværdierne forden kirkegård, der påtænkes nedlagt.Det Særlige Bygningssyn foreslår, at kategori 2 ”bevaringsværdig” erstattesmed ”af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi”. Derved skabes iterminologisk henseende en parallel til bygningsfredningsloven, idet bygningerog selvstændige landskabsarkitektoniske værker kan fredes efter bygnings-fredningsloven, såfremt de er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistoriskværdi. Bygningsfredningslovens fredningsmuligheder bliver omtalt i lovforsla-gets pkt. 3.2.1. Det fremgår heraf bl. a., at en kirkegård kan fredes i tilknytningtil en fredning af kirkebygningen eller som et solitært landskabsarkitektoniskværk, såfremt der ikke længere gennemføres begravelser på stedet eller påhvi-ler øvrige forpligtelser i relation til gravsteder. Det Særlige Bygningssyns for-slag vil indebære, at der ved en kategorisering af en kirkegård i kategori 2 vilvære grundlag for at vurdere, om kirkegården bør fredes efterbygningsfred-ningsloven som selvstændigt landskabsarkitektonisk værk eller i tilknytning tilfredningen af en kirke efter bygningsfredningsloven. Kirkegården vil i givet faldkunne nedlægges som kirkegård, idet den vil være beskyttet efter bygnings-fredningsloven.Nationalmuseethar ingen kommentarer til forslagets § 1. Til bemærkningernetil § 1 henleder Nationalmuseet opmærksomheden på de kirker, der har kalk-malerier og bemaling på mur og træ. Ændret brug og opvarmningspraksis kanskade malerierne på længere sigt. Nationalmuseet har forventning om, at vedeventuelle ændringer af inventar og opvarmning vil museet som hidtil fungeresom stiftsøvrighedernes konsulenter.

Nationalmuseet har ingen kommentarer til forslagets § 2. Nationalmuseet harmed tilfredshed noteret sig, at Nationalmuseet skal indgå i det nedsatte udvalgtil vurdering af kirkegårdsanlæg.Kirkefondethilser den foreslåede ændring i lov om bestyrelse og brug af folke-kirkens kirker m.m., hvorefter menighedsrådet med biskoppens tilladelse kanstille kirkerummet til rådighed til brug for ikke kirkelige formål, velkommen.Forslaget flugter med nogle af grundtankerne i Kirkefondets virke – bl. a. daman i sin tid lagde vægt på, at de kirker, som blev bygget på foranledning afKirkefondet, skulle være ”nær på mennesker” og have ”menighedslokaler” itilknytning til kirkerne. I menighedslokalerne foregår en bred facet af aktivite-ter samtidig med at lokalerne kan inddrages ”som en del af kirkerummet”. Og imange af de af Kirkefondet opførte kirker er indretningen sket med løse ogflytbare møbler, hvilket gør det nemmere at bruge kirkerummet til andet endgudstjenester og kirkelige handlinger. Kirkefondet gør dog opmærksom på, atlovforslaget ikke må fjerne fokus fra det faktum, at der på længere sigt kan bli-ve behov for en omfordeling af folkekirkens ressourcer – og måske i konse-kvens heraf også at tage kirker helt ud af folkekirkelig brug. Erfaringer fra an-dre lande viser dog, at denne – for mange ofte stærkt følelsesladede – proces –forløber mere smertefrit, hvis man i en årrække har vænnet sig til, at kirkenbruges til andet end strikt kirkelige formål. Kirkefondet anfører, at det medhenblik på at mindske det kirkelige bureaukrati bør overvejes i højere grad atoverlade det fuldt ud til det enkelte menighedsråd at afgøre, hvilke ikke-kirkelige formål kirken kan bruges til. Der kan så tilføjes den ”sikring”, at etmindretal i menighedsrådet kan forlange, at en afgørelse af en sådan karaktersendes videre til biskoppens afgørelse. Kirkefondet foreslår, at der oprettes enfond eller lignende, som kan løfte den økonomiske byrde ved vedligeholdelse afkirker opført før 1536, som nedlægges, og dermed er omfattet af bygningsfred-ningsloven.Kirkefondet hilser den foreslåede ændring i lov om folkekirkens kirkebygnin-ger og kirkegårde, hvor et udvalg, forinden en kirkegård nedlægges, skal udtalesig til stiftsøvrigheden på baggrund af en kategorisering, velkommen. Kirke-fondet bemærker, at det er vigtigt, at der ikke anlægges en for restriktiv praksisved, at mange kirkegårde erklæres for ”umistelige”, da det i så fald kan endemed et større antal ”tomme” kirkegårde, som ikke længere bruges, men blotstår som ”kulisser” rundt om kirker, der er taget ud af folkekirkelig brug.Akademiraadetanfører,at Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst gerne delta-ger i et kommende udvalgsarbejde og har ingen bemærkninger til lovforslaget.Grundtvigsk Forumforholder sig i udgangspunktet positivt til forslaget, idet deregentlig er tale om en kodificering af en allerede eksisterende praksis. Der harf.eks. været givet tilladelse til opførelse af teaterstykker i kirker – og det harværet meningsfuldt med en tankevækkende dynamik mellem drama og kirke-rum. Fra et grundtvigsk synspunkt er det ’ordet, der helliger huset’ – det inde-bærer, at rummet uden og udenfor gudstjenesten ikke har en urørlig status,selvom der dog stadig bør tages hensyn til den folkelige forståelse af rummetssærlige karakter. Det anføres, at det bør klarlægges, om lovgivningen medførermindre ændringer i ritual for kirkeindvielse. Det tilføjes, at ændringen reduce-rer forskellen mellem et indviet rum og en ikke-indviet kirkesal. Man kunne

passende tage anledning af lovændringen til at stille de to former for kirkeligtbyggeri ens i økonomisk henseende. Styrelsen har ingen bemærkninger til for-slaget om ændringer i loven om kirkegårde.Indre Missiontilsluttersig forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.Ministeriet for Ligestilling og Kirkes bemærkninger26 høringssvar har enten ingen bemærkninger eller tilslutter sig lovforslagetfor så vidt angår den del af forslaget, der vedrører brug af folkekirkens kirkertil ikke kirkelige formål (Lovforslagets § 1, nr. 1).Kristkirkens Sogns Menig-hedsråd, Kolding kan ikke tilslutte sig forslaget.Nogle af høringssvarene har forskellige bemærkninger og forslag, og ministeri-et skal bemærke følgende hertil:Ministeriet deler ikkeDansk Organist og Kantor Samfundsopfattelse af,at kir-kebetjeningen kun er forpligtet til at medvirke ved kirkelige handlinger, hvorider er gejstlig medvirken.Den foreslåede bestemmelse forudsætter, at det er menighedsrådet, som tagerinitiativ til en eventuel brug af kirken til ikke kirkeligt formål. Menighedsrådetsbeslutning herom kræver biskoppens tilladelse. Ønsker menighedsrådet ikke atgøre brug af denne mulighed, kan kirken ikke anvendes til et ikke kirkeligtformål. Ministeriet finder derfor ikke, som foreslået afHerlufsholm Sogns Me-nighedsråd,at der er behov for at præcisere, hvornår en af biskoppen giventilladelse kan tilbagekaldes.Nationalmuseetforventer, at ved eventuelle ændringer af inventar og opvarm-ning vil museet som hidtil fungere som stiftsøvrighedens konsulenter. Ministe-riet er enig heri og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er dette præci-seret.Med hensyn tilGrundtvigsk Forumshøringssvar bemærkes, at ministeriet fin-der, at eventuelle ændringer i ritual for kirkeindvielse må bero på en indstillingherom fra biskopperne.Ministeriet bemærker endvidere, at spørgsmålet omfinansiering af kirkebyggeri og finansiering af ikke-indviet kirkesalsbyggeriikkeer drøftet i rapporten, der ligger til grund for lovforslaget. Ministeriet fin-der på denne baggrund ikke anledning til at ændre på lovforslaget.For så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1(nedsættelse af udvalg om kirkegår-de)har18 høringssvarenten ingen bemærkninger eller kan tilslutte sig forsla-get.9 høringssvar har forskellige bemærkninger og forslag og ministeriet skal be-mærke følgende hertil:Biskoppen og Stiftsøvrigheden over Århus stift og biskoppen og Stiftsøvrighedenover Viborg stifttilslutter sigForeningen for Kirkegårdskultursforslag om, atden foreslåede kategorisering i § 18 a, stk. 2 reduceres til to: 1. umistelige kir-kegårde og 2. bevaringsværdige kirkegårde således, at kategorien mindre be-varingsværdige kirkegårde udgår.

Ministeriet er enig i, at betegnelsen ”mindre bevaringsværdig kirkegård” er ensprogbrug, som kan virke stødende. Ministeriet finder, at intentionen med lov-forslaget kan gennemføres ved, at der i stedetsker en inddeling af kirkegårdenei tre kategorier:1. Umistelige kirkegårde2. Bevaringsværdige kirkegårde3. Andre kirkegårdeLovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.TilForeningen for Kirkegårdskultursforslagom, med henblik på at opnå denønskede beskyttelse og bevaring af de umistelige anlæg, at disse bliver udpegetsnarest, skal ministeriet bemærke, at det fremgår af lovforslagets bemærknin-ger, at det sagkyndige udvalg skal formulere nogle kriterier, der skal dannegrundlag for kategoriseringen af kirkegårdene. Det sagkyndige udvalg vil påden baggrund naturligt få et overblik over hvilke kirkegårde, der er umistelige.Ministeriet finder således, at lovforslagets bestemmelse om, at sager om på-tænkt nedlæggelse af en kirkegård skal forelægges udvalget, er tilstrækkeligt ihenseende til beskyttelsen af de umistelige kirkegårde.Til det afFyens Stiftanførte bemærkes, at retsvirkningen af, at en kirkegårderklæres for at være umistelig, vil være, at kirkegården ikke kan nedlægges.Det indebærer, at der fortsat kan ske begravelser på kirkegården.Biskoppen over Roskilde Stifthenstiller,at ministeriet fastsætter bestemmelser,der præciserer, hvilke udgifter der afholdes af fællesfonden / kirkekassen, ogfor proceduren for udgifternes afholdelse /fordeling. Hertil kan ministerietbemærke, at det forventes, at der vil være relativt få sager, hvorfor der vil blivetaget stilling hertil i det konkrete tilfælde.TilHerlufholm Sogns Menighedsrådsbetragtning om,at forestillingen om vissekirkegårdes umistelighed bygger på deres særstilling som kulturarv, og at ud-gifterne hertil derfor bør afholdes af Kulturministeriets midler, bemærkes, atministeriet ikke finder anledning til at ændre på det forhold, at finansieringenaf udgifter til vedligeholdelse af den kulturarv, som knytter sig til folkekirkenskirkebygninger og kirkegårde, afholdes af folkekirken.Sct. Jørgens Sogns Menighedsrådshøringssvar giver ikke ministeriet anledningtil fornyede overvejelser.Til høringssvaret afgivet på vegne afKulturministeriet og Kulturstyrelsensamthøringssvaret fraDet Særlige Bygningssynbemærkes,at ministeriet kan tiltrædeforslaget om, at udpegning af medlemmer til det i lovforslagets § 18 a, stk. 1nævnte udvalg sker efter indstilling fra de pågældende institutioner. Lovforsla-get er ændret i overensstemmelse hermed.Ministeriet kan tiltræde, at det omtales i lovbemærkningerne, hvilke forholdder kan have betydning for kategoriseringen af kirkegårdene. Lovforslaget in-deholder bemærkninger herom.Som tidligere anført er lovforslaget udformet således, at der foreslås en indde-ling i tre kategorier. Ministeriet kan tiltræde forslaget om at beskrive konse-

kvensen af en kategorisering af en kirkegård som bevaringsværdig. Lovforsla-get indeholder bemærkninger herom.Det tilføjes, at det for så vidt angår de umistelige kirkegårde fremgår af be-mærkningerne, at bevaringskriterierne vil tage udgangspunkt i de kriterier,som er formuleret i Verdensarvkonventionen, og dermed forudsættes at liggepå et højt niveau.Ministeriet kan tiltræde, at udvalget i sin udtalelse beskriver kirkegårdens be-varingsværdier.Med hensyn til forslaget om at erstatte udtrykket ”bevaringsværdige kirkegår-de” med ”kirkegårde af væsentlig eller kulturhistorisk værdi”, svarende til for-muleringen i bygningsfredningslovens § 3 med henblik på at tydeliggøre mu-ligheden for at frede en kirkegård i henhold til bygningsfredningsloven,kanministeriet ikke tiltræde dette forslag. Hensigten med lovforslaget er ikke, atdet sagkyndige udvalg skal forholde sig til, hvorvidt der er grundlag for enfredning efter bygningsfredningsloven, men alene at udtale sig om, hvorvidtkirkegården kan kategoriseres som bevaringsværdig. Ministeriet finder det afprincipielle grunde ønskeligt, at det er tydeligt, at grundlaget for udvalgetsvurdering af en kirkegård som bevaringsværdig ikke kan forveksles medgrundlaget for bygningsfredningsmyndighedens eventuelle vurdering af, omkirkegården bør fredes efter bygningsfredningsloven. Det tilføjes, at lovforsla-gets udtryk ”bevaringsværdig” om en kirkegård heller ikke har nogen sam-menhæng med det tilsvarende udtryk i bygningsfredningsloven, som anvendesfor visse nærmere angivne bygninger.

Ad 2)Rapportfra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn af gravminderegi-streringsordningen (med udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkekir-kens kirkebygninger og kirkegårde (Afregistrering af registrerede gravminder,anvendelse af udvælgelseskriterier indenfor større geografiske enheder m.v.))HøringenRapport fra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn af gravminderegistre-ringsordningen med udkast til med udkast til lovteksten til forslag til lov omændring af lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Afregistrering afregistrerede gravminder, anvendelse af udvælgelseskriterier indenfor størregeografiske enheder m.v.) blev sendt i høring af Ministeriet for Ligestilling ogKirke den 2. juli 2013 med frist for bemærkninger den 16. september 2013.Rapporten med udkast til lovforslag blev sendt i høring hos stiftsøvrighederne,biskopperne, samtlige menighedsråd, Landsforeningen af Menighedsråd, Dan-marks Provsteforening, Den danske Præsteforening, Danmarks Kordegnefor-ening, Danmarks Kirketjenerforening, Dansk Diakoniråd, Dansk KirkemusikerForening, Dansk Organist og Kantor Samfund, Foreningen af Danske Kirke-gårdsledere, Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Forbundet af Kirke-og Kirkegårdsansatte, Organistforeningen, Foreningen af Provstisekretærer,

3F, Kulturministeriet, Kulturstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Selskabfor Kirkeret, Nationalmuseet, Foreningen for Kirkegårdskultur, Foreningen afGrundtvigske Valg- og Frimenigheder, Indre Mission, Evangelisk Luthersk Net-værk, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Missionsforening.Høringsbrev, høringsliste og rapport med udkast til lovforslag blev offentlig-gjort på ministeriets hjemmeside. Ved høringsfristens udløb var der indkom-met 22 høringssvar fra henholdsvis biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Bi-skoppen over Aalborg Stift, biskoppen og stiftsøvrigheden over Århus Stift,Helsingør Stiftsøvrighed, Ribe Stift, Viborg Stiftsøvrighed,Danmarks Provste-forening, Skads Provstiudvalg, Skælskør Provstiudvalg, Holstebro Provstiud-valg, Landsforeningen af Menighedsråd, Den Danske Præsteforening, Forenin-gen af Danske Kirkegårdsledere, Budgetfølgegruppen for fællesfonden, Natio-nalmuseet, Københavns Kommune Center for Kirkegårde, Kulturstyrelsen påvegne af Kulturministeriet og Kulturstyrelsen,Foreningen for Kirkegårdskultur,Blovstrød Menighedsråd, Aabenraa Menighedsråd, Jersie-Kirke Skensved Me-nighedsråd og Malling Menighedsråd.HøringssvareneDet bemærkes, at en del af høringssvarene har bemærkninger til udkastet tilvejledning om registrering af gravminder mv., som tillige var vedlagt rappor-ten. Disse bemærkninger vedrører således ikke forslagene i lovudkastet, hvor-for bemærkningerne falder udenfor nærværende høringsnotat.Biskoppen over Aalborg Stifthar ikke bemærkninger til rapportenBiskoppen over Lolland-Falsters Stifthar ikke bemærkninger til rapporten.Biskoppen og Stiftsøvrigheden over Århus Stiftkan tilslutte sig høringssvaret fraForeningen for Kirkegårdskultur, idet man særligt kan tilslutte sig bemærknin-gerne om, at tidstypiske gravminder også fremadrettet bør bevares på denen-kelte kirkegård og ikke blot i provstiet, da den enkelte kirkegård udgør en delaf kulturhistorien i sognet og ikke provstiet.Viborg Stiftsøvrighedoplyser, at rapporten ikke giver anledning til bemærknin-ger.Helsingør Stiftsøvrighedhar ikke bemærkninger til rapporten.Ribe Stiftoplyser, at de foreslåede ændringer til registreringskriterier ikke gi-ver anledning til bemærkninger, at stiftet kan støtte forslaget om, at det skalvære muligt at foretage en afregistrering af registrerede gravminder, og at stif-tet har noteret sig forslaget om overflytning af kompetence til biskoppen. Stif-tet bemærker, at rapporten og dens bilag ikke ses at indeholde oplysnin-ger/estimater over de økonomiske konsekvenser af de foreslåede ændringer,herunder omkostningerne for folkekirken/kirkekasserne ved en omlægning afregistreringen fra kartotekskort til edb-registrering med udlægning på Kultur-styrelsens database Fund og Fortidsminder.Malling Menighedsrådfinderdet tidssvarende og hensigtsmæssigt, at rapportenlægger op til digitalisering af gravminderegistreringer, og at rapporten læggerop til, at en sagkyndiges fysiske besigtigelse af gravminder kun skal finde stedefter behov.

Menighedsrådet udtrykker bekymring ved, at rapporten lægger op til, at ellerssærskilte kirkegårde i et provsti fremover vil være at betragte som en samletgeografisk provstienhed, da denne tilgang kan udmønte en praksis for såvelregistrering som afregistrering, der ikke i tilstrækkelig grad tager lokale kul-turhistoriske hensyn på den enkelte kirkegård. Menighedsrådet henviser tilformuleringen af lovudkastets § 21 og § 22a.Menighedsrådet opfordrer til, at registrering og afregistrering af gravmindervil finde sted på en så ubureaukratisk og administrativ tilgængelig vis som mu-ligt.Jersie-Kirke Skensved Menighedsrådfølger arbejdsgruppens indstilling.Aabenraa Menighedsrådfinder, at en lovændring som den foreslåede rummerforbedringer.Menighedsrådet peger på følgende betænkeligheder: Udvælgelse af gravmindertil bevaring på fortrinsvis på provstiniveau kan indebære en trussel mod beva-ringen af den enkelte kirkegård som lokalt kulturhistorisk miljø. Sidstnævntesbetydning for det enkelte lokalsamfund kan ikke overvurderes og må fasthol-des som overordnet mål for hele gravmindebevaringen. Sammenfattende fin-der menighedsrådet, at forslagene rummer tiltrængte reformer og dermed for-bedringer. Dog under den forudsætning at forslaget ændres så hensyntagen tilkirkegården som udtryk for en vigtig del af kulturarven i de enkelte lokale sog-nesamfund fremstår som overordnet målsætning.Blovstrød Menighedsrådfinder det er væsentligt, at der på kvalificeret mådekan foregå en afregistrering.Landsforeningen af Menighedsrådtilslutter sig ministeriets forslag fra rappor-ten og har ingen bemærkninger.Danmarks Provsteforeningtilslutter sig rapportens anbefalinger og hilser detmeget velkomment, at der lægges op til en mere økonomisk forsvarlig håndte-ring af den kulturarv, som folkekirken bidrager med på kirkegårdsområdet.Den danske Præsteforeninghar ikke bemærkninger til rapporten fra arbejds-gruppen.Foreningen af Danske Kirkegårdslederebemærker,at foreningen i hovedsagenkan støtte op om arbejdsgruppens anbefalinger. Foreningen ser dog gerne, atbåde menighedsråd og sagkyndig er til stede ved en udpegning af gravsteder tilregistrering, og at det er den samme sagkyndige person, der er med til at vur-dere alle gravminder til registrering på samtlige kirkegårde i et provsti.. Daregistreringen af gravminder på provstiets kirkegårde foretages ved provste-syn, har provstiets bygningssagkyndige et overblik over gravmindernes behovfor istandsættelse over hele provstiet. Det vil derfor være naturligt, at vedlige-holdelse af registrerede gravminder anbefales udført af den bygningssagkyndi-ge, og at økonomien til vedligeholdelse af gravminder går gennem provstiud-valg.Kulturministerietbemærker, at gravminder tillige kan være omfattet af andreregelsæt, hvis de udgør fredede fortidsminder, eller hvis de indgår i museums-samlinger.

Nationalmuseethar ingen kommentarer til rapporten.Foreningen for Kirkegårdskulturfinder, at udvalgets anbefalinger i alt for højgrad gør op med den beskyttelse af kulturarven, som ligger i den nuværendelovgivning fra 1986 og den dertil hørendeVejledningen om registrering afgravminder fra 1987.Der er gode grunde til at se lovgivningen efter i sømmene,men rapportens anbefalinger er problematiske, fordi de ikke tager tilstrækkelighensyn til kulturarven og slet ikke ser de bevaringsværdige gravminder i lysetaf den eksisterende kirkegårdskultur og den folkelige forståelse af kirkegårdensom et erindringskort.Foreningen er imod,at udvælgelsen sker på provstiniveau. Foreningen anfører,at provstiet i dag er den enhed, som i høj grad er med til at skabe samarbejdesognene imellem, men provstiet kan ikke bruges i denne sammenhæng.Detanføres, at bevarelsen af gravminder har en meget bredere målgruppe end deprofessionelle, som nok kan finde ud af at opsøge nabosognet, nemlig alle dekirkegårdsbesøgende, der i gamle gravminder kan finde glæde, inspiration ogviden om dansk kulturarv, formidlet fra generation til generation. Set i dette lyser udvælgelsen af gravminder på provstiniveau helt forfejlet. Udvælgelsen afgravminder giver alene mening på kirkegårdsniveau.Foreningen erklærer sig endvidere dybt forundret over den æstetik, som ud-valget lægger til grund for lovforslagsudkastets mulighed for afregistrering afregistrerede gravminder. Det er foreningens opfattelse, at genstande ikke mi-ster deres betydning, selvom de forfalder og ældes og dertil kommer, at detfaktisk forekommer, at der findes midler til restaurering af selv stærkt medtag-ne gravminder.Københavns Kommune, Center for Kirkegårde(CFK)anfører, at Center for Kirke-gårde forvalter mere end 3000 bevaringsværdige gravminder på KøbenhavnsKommunes fem kirkegårde. Af høringssvaret fremgår endvidere, at der ikke erforetaget registrering på tre af kirkegårdene, og at det vurderes, at ca. 1000gravminder vil være bevaringsværdige.Budgetfølgegruppen for fællesfondenanfører, at der i dag er hjemmel til i øko-nomilovens § 11, stk. 2, pkt. 4, til, at fællesfonden betaler for de lokale museersudgifter til diæter og kørsel i forbindelse med besigtigelse af bevaringsværdigegravminder. Udgiften kan, jf. § 11, stk. 3, kræves refunderet hos de lokale kas-ser efter ministerens bestemmelse. Fællesfondens udgifter hertil har hidtil væ-ret af meget begrænset omfang de seneste år. Rapporten lægger op til, at muse-erne kun i meget begrænset omfang skal foretage fysiske besigtigelser i forbin-delse med behandling af sager om registrering og evt. afregistrering. Budget-følgegruppen vil følge området, men finder ikke for nuværende grund til atændre fællesfondens betaling af udgifterne.Fællesfonden afholder en årlig udgift på ca. 200.000 kr. til Nationalmuseetsregistrering af bevaringsværdige gravminder på de kommunale kirkegårde.Hjemlen til udgiften findes i økonomilovens § 11, hvoraf det fremgår, at mankan, men ikke skal afholde udgifter hertil. Nationalmuseet er anmodet om enstatus og plan for færdiggørelsen af dette registreringsarbejde, der vil indgå iarbejdet med fællesfondens budget for 2014.

Endelig bemærker budgetfølgegruppen, at der ikke er nye fælles udgifter knyt-tet til arbejdsgruppens anbefalinger.Holstebro Provstiudvalghar ingen bemærkninger.Skads Provstiudvalgkan tilslutte sig forslaget.Skælskør Provstiudvalgmener, at udgiften til ”kulturværdier” (side 4) vedrørerhele samfundet, og ikke kun medlemmer af folkekirken. Derfor bør udgiftenikke udelukkende pålægges folkekirkemedlemmer via kirkeskatten. Provstiud-valget tilslutter sig, at registrerede gravminder kan afregistreres (side 6, pkt.3). Endelig mener provstiudvalget, at der ikke er behov for et serviceeftersynhver 10. år, men kun når der er behov (side 6, pkt. 4).Ministeriet for Ligestilling og Kirkes bemærkninger11 høringssvar har enten ingen bemærkninger eller tilslutter sig rapporten isin helhed. Disse høringssvar har således endvidere ikke bemærkninger til det irapporten indeholdte udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkekir-kens kirkebygninger og kirkegårde (Afregistrering af registrerede gravminder,anvendelse af udvælgelseskriterier indenfor større geografiske enheder m.v.)Af de resterende 11 høringssvar har enkelte af disse bemærkninger til:Forslaget om, at registrering af gravminder finder sted på provstiniveau,forslaget om, at Nationalmuseets afgørelse kan påklages til biskoppen,forslaget om, at biskoppen fremover tillægges kompetence til at tillade, atregistrerede gravminder anbringes andre steder end på kirkegården, ogforslaget om, at der kan ske afregistrering af gravminder på provstiets kir-kegårde.

Hovedparten af disse 11 høringssvar har bemærkninger til udkastet til vejled-ning om registrering af gravminder mv., som tillige er vedlagt rapporten. Dissebemærkninger vedrører således ikke direkte forslagene i lovudkastet, hvorforbemærkningerne falder uden for nærværende høringsnotat.Ad forslaget om, at registrering af gravminder finder sted på provstiniveauMinisteriet deler ikkeBiskoppen og Stiftsøvrigheden over Århus Stift, MallingMenighedsråd, Aabenraa Menighedsrådog Foreningen for Kirkegårdskultursop-fattelse af, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager lokale kulturhistoriskehensyn til den enkelte kirkegård. Det fremgår således blandt andet af rappor-ten2, at:”Med hensyn til anvendelsen af kriterierne har arbejdsgruppen konstateret, at derefter den gældende ordning kan registreres ensartede gravminder på kirkegårde,der er beliggende umiddelbart i nærheden af hinanden.Arbejdsgruppen foreslår, at registreringen kan tage udgangspunkt i provstiet. Detbør således være muligt at undlade registrering, hvis et tilsvarende eksemplar af etregistreret gravminde allerede findes et andet sted i provstiet. På den anden sideskal der også tages hensyn til kirkegården som lokalt kulturhistorisk miljø, og dettehensyn skal inddrages i vurderingen.Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende serviceeftersyn af gravminderegistrerings-ordningen, afsnit, 5.1.1., p. 18.2

Ministeriet finder ikke, at høringssvarene giver anledning til at foretage æn-dringer i udkastet til lovforslag.Ad forslaget om, at Nationalmuseets afgørelse kan påklages til biskoppenDer er ikke bemærkninger til dette forslag i høringssvarene.Ad forslaget om, at biskoppen fremover tillægges kompetence til at tillade,at registrerede gravminder anbringes andre steder end på kirkegårdenBlandt de indkomne høringssvar er det udelukkendeRibeStift,der har haft be-mærkninger til forslaget, og af stiftets høringssvar fremgår det, at stiftet harnoteret sig forslaget om overflytning af kompetence til biskoppen.Ministeriet finder ikke, at høringssvaret giver anledning til at foretage ændrin-ger i udkastet til lovforslag.Adforslaget om, at der kan ske afregistrering af gravminder på provstietskirkegårdeSom anførtovenfor udtrykkerhovedparten af de indkomne høringssvartilslut-ningtil forslaget.AleneForeningen for KirkegårdskultursamtBiskoppen og Stiftsøvrigheden overÅrhus Stift,som tilslutter sig foreningens høringssvar, tilkendegiver direktemodstand mod en fremtidig mulighed for afregistrering af registrerede grav-minder. Foreningen er dog som udgangspunkt kritisk overfor forslaget, idetforeningen er af den opfattelse, at forslaget om afregistrering kan benyttes til atafregistrere et gravminde, der ikke længere skønnes at udgøre en pryd for denpågældende kirkegård, og som ud fra en samlet vurdering ikke længere repræ-senterer en kulturhistorisk værdi, jf. udkastet til vejledningen, pkt. 9, 2. afsnit.Det fremgår af arbejdsgruppens rapport3, at det er arbejdsgruppens opfattelse,at et gravminde blandt andet skal kunne afregistreres,”når et gravminde ikkelængere skønnes at udgøre en pryd for den pågældende kirkegård, og det ud fra ensamlet vurdering ikke længere repræsenterer en kulturhistorisk værdi.”