Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 83:

Forslag til lov om ændring af lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. (Regioners mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).

(Fremsættelse 27.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jakob Engel-Schmidt som Venstres ordfører.

Tak for det. I L 83 foreslås det, at regionerne fremadrettet bliver ligestillet med kommunerne i udførelsen af opgaver for andre offentlige myndigheder. Denne mulighed vil være underlagt de samme rammevilkår, som allerede i dag gælder for kommunerne på diverse områder. Dette sker i medfør af lov om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.

Forslaget skal ses i forlængelse af evalueringen af kommunalreformen. Denne har identificeret enkelte områder, hvor regionerne er undergivet, hvad regeringen opfatter som en uhensigtsmæssig begrænsning i deres virke. Det gælder bl.a. i forhold til regionernes mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Regeringen forventer, at forslaget vil medvirke til en mere effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.

Imidlertid er det min og Venstres opfattelse, at regionerne med den foreslåede ændring risikerer at blive gjort til større kommercielle spillere og markedsaktører. Dermed risikerer vi en konkurrenceforvridning i forhold til små, mellemstore og større private selskaber.

Venstre ønsker at sikre en reel konkurrence og udvikling i den private sektor. I høringssvarene giver en række erhvervsorganisationer udtryk for en tilsvarende bekymring. De vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at give regionerne mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, som i dag kan være konkurrenceudsat til private virksomheder. I svarene udtrykkes der frygt for, at færre offentlige opgaver vil blive konkurrenceudsat, og for, at det vil betyde en mindre effektiv, innovativ og kvalitetspræget offentlig opgaveløsning. Herudover peger flere organisationer på, at forslaget vil kunne have en negativ effekt i forhold til flere danske virksomheder. Denne negative effekt skyldes, at erhvervslivets muligheder for at indgå i samarbejder med den offentlige sektor vil blive begrænset som følge af de foreslåede ændringer.

Det er min opfattelse, at vi skal bruge skatteborgernes penge på at skabe den bedst mulige service til den billigste pris for borgerne. Derfor er Venstre generelt kritiske over for at gøre regionerne til stærkere markedsaktører. Venstre kan på baggrund af de nævnte indvendinger ikke tilslutte sig forslaget, og jeg skal selvfølgelig beklage, at den konsensusharmoni, der var i salen før, nu bliver brudt med vores indvending og manglende tilslutning.

Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Venstres ordfører, hr. Jakob Engel-Schmidt, har jo så udmærket redegjort for selve lovforslagets indhold, og på stort set alle planer er jeg enig med hr. Jakob Engel-Schmidt, dog ikke i konklusionen. Tværtimod mener Socialdemokratiet, at det er yderst fornuftigt, at man anvender de offentlige midler på den mest hensigtsmæssige måde.

Derfor skal jeg begrænse denne tale til blot at konstatere, at Socialdemokratiet støtter det fremsatte lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkepartis ordfører.

Lovforslag nr. L 83, som er fremsat af erhvervsministeren, er jo et forslag, der, som det tidligere er blevet sagt, har til formål at give regionerne mulighed for at løse opgaver for andre offentlige myndigheder. I Dansk Folkeparti er vi betænkelige ved lovforslaget. Vi mener, det er en glidebane, vi begiver os ind på, og vi mener også, at det vil medføre, at færre af de opgaver, som regionerne udfører i dag, vil blive konkurrenceudsat.

Det er jo også noget af det, der går igen i de forskellige høringssvar, som er kommet til os i forbindelse med fremsættelsen af det her lovforslag. Håndværksrådet, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, Dansk Erhverv og andre er jo betænkelige ved det her forslag og siger, at de ikke kan støtte det, fordi de mener, at det vil betyde, at flere af de opgaver, som i dag er konkurrenceudsat, ikke vil blive det længere. Eksempelvis nævner man jo fra Dansk Industris side, at en region eventuelt kan lade en anden region udføre en it-driftsopgave eller en udviklingsopgave, og dermed vil de private aktører, som i dag jo byder ind på de her opgaver, kunne risikere, at selv om de er velfungerende, private leverandører og har et godt produkt, så vil de opgaver ikke blive konkurrenceudsat.

Det mener vi i Dansk Folkeparti er en forkert prioritering. Vi mener, det er vigtigt, at så mange ting som overhovedet muligt bliver konkurrenceudsat, og det er ikke, fordi det skal ende i en udlicitering som sådan – det sker tit, at det er det offentlige, der selv vinder opgaven – men det er simpelt hen, fordi en konkurrenceudsættelse jo medfører, at vi ved enhver given lejlighed får mulighed for at finde ud af, hvad det er for en kvalitet, vi får, og til hvilken pris. Og det er der ikke nogen politiker, der burde være modstander af.

Så vi kan ikke støtte lovforslaget her og anbefaler det til forkastelse.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Lovforslaget her giver regionerne mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Samme praksis har været gældende for kommunerne siden kommunalreformen, men altså ikke for regionerne. Og i den politiske aftale om opfølgning på kommunalreformen er det aftalt at ligestille kommuner og regioner på det her område. Regionerne må kun udføre opgaver inden for områder, hvor de lovligt må udføre dem for sig selv, og hvis værdien overstiger 1,5 mio. kr., skal opgaven sendes i udbud.

Vi synes, det er vigtigt, at skatteborgernes penge bruges bedst muligt. Med den her mulighed kan regionerne optimere og opnå synergieffekter ved at lægge funktioner sammen på tværs af regioner, og på den måde kan man få mere for pengene og få en mere effektiv drift i regionerne. Det synes vi er fornuftigt, og derfor støtter vi lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt.

Vi har jo alle sammen forhåbninger til hr. Andreas Steenberg som en fornuftig, ung og liberal politiker – i hvert fald nogenlunde fornuftig, ung og liberal – og derfor er jeg også en smule skuffet over, at Det Radikale Venstre har den her holdning. Mener hr. Andreas Steenberg ikke, det er vigtigere at hjælpe de flere hundredetusinde små virksomhedsejere med at byde ind på de offentlige udbudsopgaver end at sikre en markedstilgang for en stor, offentlig aktør, som i forvejen har rigeligt at se til?

Ordføreren.

Det, vi taler om her, er jo opgaver for under 1,5 mio. kr., og dem behøver f.eks. Region X jo ikke sende i udbud. Det, som det her gør muligt, er, at Region X kan sige til Region Y: Skal vi ikke lægge det her sammen? Og så er det Region Y, der udfører opgaven i stedet for Region X. Der kommer ikke nødvendigvis mindre udbud ud af det her, og jeg synes sådan set, det er udmærket, hvis en offentlig myndighed kan udføre en opgave, hvis bare den gør det godt og billigt.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Det vil sige, at hr. Andreas Steenberg altså ikke deler et samlet dansk erhvervslivs bekymring, men på talerstolen kan skue ud over det ganske land og affeje talrige virksomheders bekymring for, at deres udbudsopgaver ikke længere vil blive sat i udbud, men blot blive overtaget på baggrund af lovforslaget?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, man kan sige, at der nødvendigvis kommer mindre udbud af det her, for det er jo altså opgaver for under 1,5 mio. kr., som regionerne bare kan udføre selv. Det eneste, det her medfører, er, at regionerne kan slå sig sammen på tværs og lade én region udføre opgaven for andre.

Tak til ordføreren. Så er det fru Annika Smith som SF's ordfører.

Jeg læser også denne tale op på vegne af SF's erhvervsordfører.

På baggrund af anbefalingerne fra udvalget for evalueringen af kommunalreformen kan SF tilslutte sig lovforslaget, der vil give regionerne mulighed for at udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. SF ønsker at fjerne de uhensigtsmæssige begrænsninger for regionerne og i stedet give dem de samme muligheder og vilkår for opgaveløsning, som i øjeblikket gælder for kommunerne.

Samtidig er det vigtigt, at det kun er bestemte opgaver, der falder ind under tærskelværdien for udbud i EU's tjenestedirektiv, der må udføres af andre offentlige myndigheder. På den måde sikres en hensigtsmæssig balance, der betyder, at regionerne kan udføre visse opgaver for andre offentlige myndigheder, uden at man undergraver hensynet til private virksomheder. Efter SF's vurdering er der tilmed et økonomisk incitament i at ændre loven, da forslaget forventes at medvirke til en mere effektiv anvendelse af offentlige ressourcer.

Afslutningsvis skal vi med henvisning til Håndværkerrådets høringssvar understrege, at vi gerne ser, at man for klarhedens skyld forsøger at præcisere, hvilke opgaver kommuner og regioner må udføre for hinanden.

Tak til ordføreren. Fru Stine Brix som Enhedslistens ordfører.

Tak. Så har vi endnu en udløber af vores aftale, som følger op på kommunalreformen. Vi synes, det er et ganske fornuftigt forslag, og vi synes også, det er glædeligt, at man nu ophæver den særlige begrænsning, der har været af regionernes aktiviteter, som var en del af den oprindelige kommunalreform. Man kan sige, at nu indføres der en form for normaltilstand af det, som kommunerne kan i dag, hvor de kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, og det vil regionerne nu også kunne komme til. Det er fornuftigt, fordi man så kan få en synergieffekt; man kan bruge de kompetencer, man opbygger i arbejdet med at udføre opgaver for det offentlige, og udbrede dem til andre.

I øvrigt ligger det her forslag fint i forlængelse af et lovforslag, vi har behandlet på sundhedsområdet – jeg tror, det hed L 59 – hvor regionerne får mulighed for at indgå i selskaber sammen med andre offentlige myndigheder og også med private selskaber for at kunne levere ydelser. Så vi begynder nu at nærme os en tilstand, hvor regionerne bliver betragtet som fuldgyldige offentlige myndigheder på lige fod med kommunerne; nu mangler de nærmest kun muligheden for at kunne udskrive skatter, men det blev ikke i denne omgang. Vi kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som Liberal Alliances ordfører.

I Liberal Alliance ønsker vi, at regionerne bliver nedlagt. Vi mener, det er et unødvendigt led i Danmark. Vi er 5 millioner mennesker, og vi burde kunne klare os med mindre end tre offentlige led.

Når det så er sagt, må vi konstatere, at der i dag er regioner, og når vi har dem, mener vi sådan set, at de skal drives mest effektivt. Og hvis det er sådan, at der bliver lavet dobbeltopgaver inden for regionerne, fordi de ikke i dag kan få lov til at samarbejde og løse nogle af de samme opgaver for hinanden, kan vi måske godt se, at det er fornuftigt, at de får lov til det, ligesom kommunerne må det i dag.

Vi har også bemærket, at dele af erhvervslivet er utrygge ved det her lovforslag, og det tager vi selvfølgelig til efterretning. Vi har noteret os, at det skal evalueres, hvordan det her kommer til at fungere, og hvis det er sådan, at der er eksempler på, at regionerne tager opgaver hjem, som kunne være løst af private, og at man altså kan konstatere, at de gør det i et andet omfang end i dag, må den her lovgivning naturligvis laves om. Men vi konstaterer altså også, at de opgaver, de må løse, skal udføres i henhold til EU's udbudsdirektiv, og vi fornemmer sådan set, at intentionen er, at den offentlige sektor drives mere effektivt, og at ressourcerne bliver brugt fornuftigt, og det synes vi selvfølgelig er en god idé. Så vi kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti er imod forslaget, og det er vi af to årsager.

For det første fik vi i Det Konservative Folkeparti, da vi sad i VK-regeringen, sørget for, at amterne blev nedlagt. Det gjorde vi, fordi vi syntes, det var problematisk med tre skatteudskrivende led i Danmark – det var et overformynderisk, overbureaukratisk samfund, hvor man havde tre led, som både indkrævede skatter, men som også gik ind og lavede hver deres politik. Vi fik så i stedet for fem regioner, som ikke blev skatteudskrivende – og det var ikke mindst på konservativ foranledning. Vi er ikke interesseret i, at regionerne bliver større og stærkere og får mere magt; vi mener, at der skal være mere decentralisering ude i kommunerne, og så må staten overtage de opgaver, som kommunerne ikke kan tage. Det drejer den ene del af anken imod forslaget her sig om.

Den anden del af anken drejer sig om, at vores udfordring i Danmark jo er, at private virksomheder ikke har gode nok vækstvilkår, og at vi har verdens største offentlige sektor, som jo i nogle tilfælde fungerer ganske udmærket – og vi har et godt samfund – men som i andre tilfælde er med til at kvæle initiativet og ligesom tage virkelysten ud af virksomhederne. Uanset hvad er der jo sådan nogenlunde politisk konsensus om, at den offentlige sektor har nået den størrelse, den nu engang skal have – det kan være, at der er et enkelt parti helt ude på fløjen, som ikke mener det – så den vækst, vi skal have i det danske samfund på innovationssiden, på udviklingssiden, må komme fra de private virksomheder.

Men det her forslag lægger jo en hindring i vejen for, at private virksomheder kan gå ind og byde på nogle opgaver og få nogle opgaver, som regionerne så overtager fra hinanden. Det, vi har brug for, er jo, at private virksomheder går ind og får flere muligheder og noget mere luft i den frie konkurrences tegn; så kan de gå ind og tage nogle opgaver, som de selvfølgelig vinder på en helt fair og transparent måde.

Al erfaring viser – det er også fra forskellige statslige organer, inklusive Udbudsrådet – at hvis en privat virksomhed går ind på direkte sammenligneligt grundlag og laver den samme opgave som en offentlig virksomhed, så er det mellem 10 og 20 pct. billigere, når den private virksomhed laver opgaven. Og det er det, fordi man innoverer anderledes, og fordi man har andre ansættelsesvilkår, forstået på den måde, at man sørger for, at der er mindre sygefravær, fordi der er en bedre ledelsespolitik og sådan nogle ting. Så i forbindelse med direkte sammenlignelige opgaver er det sådan, at de private virksomheder er billigere. Derfor ville det også være spild af samfundets ressourcer, hvis man lod regionerne gå ind og byde på andre regioners opgaver, for så bruger man jo skattepenge unødvendigt, samtidig med at private virksomheder kunne løse nogle af de opgaver.

Dermed skal ikke være sagt, er der ikke er opgaver, som det offentlige skal varetage selv, og som man ikke behøver at få private virksomheder til at varetage, det synes vi også som Konservative, men i det her tilfælde drejer det sig jo om nogle opgaver, som ligger naturligt hos de private virksomheder – det er jo derfor, der er en kommunalfuldmagt, som gør, at man i dag ikke kan gå ind og byde på de opgaver. Så de opgaver, som det her forslag nu giver mulighed for at regionerne så at sige skal kunne løse for hinanden, bliver jo i dag også løst af de private virksomheder.

Så Det Konservative Folkeparti er imod det her forslag, både af principielle grunde, men altså også af praktiske grunde.

Tak til ordføreren. Så er det erhvervs- og vækstministeren.

Man kan jo sige, at med et forslag som det her kan man have forventninger til en debat og til en støtte fra Folketingets partier baseret på, at man i forbindelse med evalueringen af kommunalreformen har fundet frem til nogle uhensigtsmæssigheder, hvor man så bliver bedt om at få rettet op på dem stille, roligt og pragmatisk, og derefter laver man de her små ændringer.

Men det spændende er jo egentlig, at forslaget lægger op til en større ideologisk forblindelse hos nogle mennesker her, hos nogle partier. Jeg tror, den konservative ordfører kom med et postulat om, at hvis der er sammenlignelig virksomhed, så er det private altid 10-20 pct. billigere. Se, det synspunkt kan anfægtes. Det kan anfægtes. Tværtimod er der faktisk en hel del forskning, der viser, at netop det, at der er en offentlig aktør på banen, er med til at decimere priserne på markedet. Og kigger man ud over den samlede økonomiske historie, har man jo utallige eksempler på privat ineffektivitet og fordyrende priser og markeder. Det er faktisk mange steder utrolig vanskeligt at få de private markeder til at fungere netop i fravær af en offentlig aktør.

Lad mig give et eksempel på alt det, som Produktivitetskommissionen sidder og arbejder med i øjeblikket. Der er jo det ene område efter det andet, hvor vi kan få belyst, at det er ineffektivt, at der tages overpriser, og hvor der i princippet burde nogle helt andre og mere drastiske ting til, hvis det var, at man for alvor ønskede at få en ordentlig konkurrence til gavn og glæde for forbrugerne. Vi har her i salen for nylig i nogenlunde samme kreds, tror jeg, behandlet, hvordan vi kunne løse lidt op i forbindelse med f.eks. autorisationer, delautorisationer, og hvor vi oplevede, at netop De Konservative og andre borgerlige stillede sig op og var imod det, for så handlede det ikke længere om forbrugeren, det handlede ikke længere om fri konkurrence, så handlede det om at beskytte nogle privilegier hos nogle af de arbejdsgivere, som sidder og har muligheden for at tjene en masse penge, fordi der ikke er ordentlig konkurrence.

Jeg synes derfor, at det klogeste indlæg, der blev holdt her i dag, ud over selvfølgelig det fra mine fremragende regeringskolleger, rent faktisk var det fra Liberal Alliance, hvis ordfører helt pragmatisk og stille og roligt sagde: Når det nu engang er sådan, at der er nogle regioner – og det kan man være for eller imod – hvor man ønsker at varetage skatteydernes position, og hvor man ønsker at sikre, at man får mest muligt for pengene, ja, så er det rigtige i det her tilfælde da at åbne op for, at man vil gøre tingene mest hensigtsmæssigt. Og det er det, som det her forslag stille og roligt gør. I stedet for bliver det mødt af ideologisk modstand. Spændende, men jeg synes egentlig ikke på skatteydernes vegne, at det er særlig konstruktivt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Brian Mikkelsen.

I forbindelse med ministerens sådan anbefaling af Produktivitetskommissionen kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren kan huske den anbefaling, der kom fra Peter Birch Sørensen, formanden for Produktivitetskommissionen, og fra deres delrapport i sommer, som bl.a. handlede om den offentlige sektor. Det handlede om, at der, hvor der virkelig er guld at hente, der, hvor der virkelig er mulighed for, at vi får forbedret vores konkurrenceevne og vækst, er, at man får mere konkurrence i den offentlige sektor, at den offentlige sektor bliver mere konkurrenceudsat.

Ministeren.

Jeg er hundrede procent tilhænger af at øge produktiviteten alle steder i samfundet – alle steder, også i den offentlige sektor. Jeg har endda gjort det, at jeg har prøvet at indføre et motto til det formål, som hedder: Hvad vi gør godt i dag, skal vi gøre endnu bedre i morgen. Det er jo vækst, det er muligheden for at gøre tingene bedre. Det er mit generelle syn på sagen. Så alt, hvad man kan komme med af gode anbefalinger, går jeg ind for, men at postulere, at det private altid er det offentlige overlegent, er ikke faktuelt korrekt.

Det, som man nærmest har mistanke om, er, at når det kommer til stykket og vi går igennem Produktivitetskommissionens anbefalinger – eksempelvis i forhold til det private hjemmemarked, hvor det kan påvises, at der er stor ineffektivitet – vil dér, hvor man møder den mest massive modstand mod, at der nogen sinde kommer til at ske nogen som helst forbedringer til fordel for forbrugerne og fair konkurrence, faktisk være på den borgerlige side, fordi de ønsker at beskytte deres egne interesser og deres egne venner. Det er, hvad man typisk ser. Apoteker, tandlæger, hele vejen igennem er det det mønster, man ser.

Hr. Brian Mikkelsen.

Det skal vi nok diskutere, men jeg synes, at ministeren her taler rigtig meget udenom, for det, vi diskuterer, er jo et konkret forslag om at give det offentlige bedre muligheder for at løse opgaver for det offentlige. Der siger den produktivitetskommission, som ministeren selv henviser til, at der er guld at hente i form af konkurrenceudsættelse, altså det stik modsatte af, hvad ministeren foreslår her. Her foreslår ministeren, at regionerne kan løse opgaver for hinanden, og det, som delkommissionsrapporten fra produktivitetskommissionen i sommer sagde, var krystalklart, nemlig at der er penge at hente ved udlicitering.

Så vil jeg blot her i mit, desværre, sidste og afsluttende spørgsmål henvise til, at der er et organ under Erhvervsministeriet, som hedder Udbudsrådet. Jeg vil foreslå ministeren at gå ind og læse nogle af deres rapporter, for der står krystalklart og fuldstændig eksplicit, at der er 10-20 pct. at hente, hver eneste gang man udliciterer offentlige opgaver.

Ministeren.

Jeg mener, at man, hvis man sidder i en region, også fremover og uanset den her lovgivning skal sørge for at få mest muligt for skatteydernes penge. Og hvis man kan få den bedst mulige pris for skatteyderne ved at sende opgaverne i udbud, skal man gøre det, og det skal man fortsætte med.

Men lad os nu tage et eksempel, hvor man har en region, som støder lige op til en anden, og hvor der er en gruppe borgere lige inde på den anden side, som har behov for en konkret serviceydelse, som regionen i forvejen udbyder, så må regionen ikke gå ind og give den lille gruppe mennesker det tilbud og den mulighed i dag. Så skal man måske til at lave en privat løsning, som kan vise sig at blive meget, meget dyrere end det, som det offentlige rent faktisk kan gøre det for, og så er det ikke sund fornuft længere. Så er det ideologi, der blokerer for, at vi gør det rigtige, og det er det, forslaget her handler om.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg synes jo, at ministeren er en anelse hård ved den borgerlige side af salen, når han påstår, at vores kritik af forslaget udelukkende bunder i en særlig beskyttelse af vores venner. Må jeg ikke minde ministeren om, at han også er minister for de tusindvis af små virksomhedsejere, der baserer deres dagligdag og forretning på at handle med det offentlige. Som ministeren sikkert er bekendt med, er Danmark et af de lande i verden, hvor overlevelseschancen, når man er iværksætter, er lavest. Den offentlige økonomi fylder en meget stor del af den samlede økonomi herhjemme, og derfor er det afgørende, at mindre virksomheder kan handle med det offentlige, også regionerne, i vejen til vækst.

Derfor synes jeg måske, at ministeren i stedet for at belære hr. Brian Mikkelsen og undertegnede om, hvem der er vores venner, og hvad vores motivation er for at have diverse holdninger, burde forholde sig til, at man begrænser mindre virksomheders mulighed for at handle med regionerne og dermed også begrænser et vækstpotentiale. Tak for ordet.

Ministeren.

Jeg er sådan set ikke ude i et ærinde, hvor jeg vil beskylde borgerligheden for kun at beskytte sine venner. Det gør de ikke generelt, men det gør de på nogle områder. Det, det står over for, er jo en regering, som ønsker konkurrence og mest muligt for skatteydernes penge og de billigst mulige forhold for borgerne, uanset om det er den offentlige eller den private sektor. Der er vi helt konsekvente i den tilgang.

Når man så kommer med sådan et praktisk eksempel som at sige, at hvis det er dyrere at etablere et privat tilbud, fordi man har begrænset det offentlige til et lille afgrænset område inden for en grænse på 1,5 mio. kr., så er svaret i øjeblikket fra Venstre, at ja, det skal være dyrere for borgerne, fordi vi under alle omstændigheder vil forbyde det offentlige at gøre det. Det er ikke sund fornuft. Det er ideologi, og det er det, jeg beder om at man løsner op for i sin tankegang – om muligt.

Hr. Jakob Engel-Schmidt.

Jeg henviste i min tale til, at vi ønsker at konkurrenceudsætte flest mulige opgaver. Jeg sagde ikke udlicitere, jeg sagde konkurrenceudsætte, og dermed er vi, når man skræller den polemiske, politiske retorik væk fra ministerens indlæg, dybest set enige om, at borgerne skal have mest for skattekronerne, og at den, der er billigst, skal løse opgaven, hvad enten aktøren er offentlig eller privat. Men når erhvervs- og vækstministeren nu er så fast i det politiske kød på det her område, kunne jeg måske spørge ind til, om ministeren påtænker at hæve overliggeren for, hvor stor en del af kommunernes, statens og regionernes opgaver der skal konkurrenceudsættes de kommende år.

Ministeren.

Jeg er nødt til at rette en misforståelse. Det, som Venstres ordfører lige sagde her, og det kan vi jo få ud på bånd, var, at Venstres udgangspunkt var, at den, der skulle løse opgaven – det var ligegyldigt, om det var en offentlig eller en privat – skulle gøre det billigst muligt. Men hov, det, som Venstre står og blokerer for, er, at det offentlige får den mulighed. Det er det, som Venstres ordfører lige har meddelt heroppefra, nemlig at den mulighed vil man faktisk ikke give det offentlige. Så jeg beklager, grundræsonnementet var egentlig meget fornuftigt, men man stemmer modsat.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.