Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven. (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 20.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som Venstres ordfører.

Jeg tror, alle er klar over, at der har været en kritik fra Rigsrevisionen af det danske ejendomsvurderingssystem, og derfor skal der etableres et nyt system, som rammer bedre. Det har regeringen nedsat et udvalg til, og indtil et nyt system er på plads, vil regeringen altså suspendere de vurderinger, som danskerne ellers skulle have modtaget i starten af næste år.

I Venstre synes vi, det er urimeligt, at regeringen lægger op til, at danske boligejerne med dette forslag risikerer at skulle agere kassekredit for statskassen. For lovforslaget, vi behandler, vil nemlig suspendere 2013-vurderingen og i stedet forlænge 2011-vurderingen og også droppe 2014-vurderingen for erhvervsejendomme. Når en vurdering suspenderes, betyder det jo, at man som boligejer ikke har mulighed for at klage over vurderingen, sådan som man normalt har. Og derfor tror jeg også, at regeringens tilgang har været, at det skulle være en suspendering af vurderingerne, der skulle til, og ikke bare en afskæring af klageadgangen, selv om det de facto næsten bliver det samme.

Forslaget her giver så en beskeden nedsættelse af vurderingerne for private ejendomme på 2½ pct. Det er der bare ikke ret mange boligejere der får gavn af, for det er kun 5 pct., tror jeg, af boligejerne, der betaler ejendomsværdiskat efter den aktuelle vurdering, og ca. 10 pct. af boligejerne, der betaler grundskyld efter den aktuelle vurdering. De øvrige boligejere er, når det gælder ejendomsværdiskatten, reddet af skattestoppet på ejendomsværdiskatten. Og hvad angår grundskylden, er det altså omkring 90 pct. af danskerne, der betaler grundskyld efter grundskyldsloftet og ikke den aktuelle vurdering, så de kan ikke med dette forslag se frem til at få en lavere ejendomsskattebetaling.

Fra Venstres side har vi fra starten været meget bekymrede for, at der vil opstå en situation, hvor de forkerte ejendomsvurderinger, som ikke er præcise nok, kommer til at betyde, at indtil et nyt system er på plads, vil boligejerne risikere at skulle være kassekredit for statskassen. For der er rejst en kritik: Der er risiko for, at boligejere betaler for meget i skat. Jeg ved godt, at regeringen lægger op til, at det vil man så løse om noget tid, men hvorfor dog ikke sikre sig, at boligejerne ikke kommer til at lægge pengene ud? Og det kunne man gøre med det forslag, som vi fra Venstres side har præsenteret, og som vi også har forhandlet med regeringen om. Det vender jeg tilbage til.

Men det, der ligger nu, er som sagt, at regeringen lægger op til, at man nogle år ud i fremtiden får mulighed for at få eventuelt for meget betalt skat tilbage. Hvordan og hvorledes det så skal ske, ved vi endnu ikke, for det er ikke en del af dette lovforslag. Det kommer vi først til at se nærmere på, når regeringen kommer med sit udspil næste år og den lovgivning, der så følger med.

Men som sagt synes vi fra Venstres side, at det optimale ville være, at vi satte danskernes ejendomsskattebetaling ned med 10 pct., indtil der foreligger et nyt og mere præcist system. Det kunne vi ikke blive enige med regeringen om, da vi forhandlede om det. Regeringen lavede så efterfølgende en aftale med Enhedslisten om, at man sænkede vurderingerne med 2½ pct. Så regeringen har en aftale med Enhedslisten, men da der blev forhandlet finanslov, var det et krav fra regeringen, at Venstre og Konservative som en del af finanslovsaftalen skulle støtte det forslag. Det kan vi naturligvis ikke, men vi har med finanslovsaftalen aftalt, at vi stemmer gult, og det gør vi så. Vi er grundlæggende imod forslaget, men af respekt for de aftaler, vi indgår, stemmer vi gult, i henhold til hvad vi har aftalt.

Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først er det hr. Ole Birk Olesen.

Det er meget belejligt for Venstres ordfører at hævde, at regeringen har en aftale med Enhedslisten om det her, for så betyder det jo ikke noget, hvad Venstre stemmer her i salen. Når man ser, hvad Enhedslisten siger i offentligheden, kan man imidlertid se, at det er, at der ikke er en aftale. Det betyder så, at det har en betydning, hvad Venstre stemmer her i salen. Det forklarer også, hvorfor det var så magtpåliggende for regeringen at få Venstre til ikke at stemme imod lovforslaget.

Så nu kommer vi i den situation, at fordi Venstre ikke vil stemme imod dette lovforslag, så ved vi med garanti, at lovforslaget ryger igennem. Det er Venstres skyld, at det her lovforslag ryger igennem. Kan vi ikke i det mindste få den ærlighed fra Venstres ordførers side, i stedet for at Venstres ordfører lader, som det er ligegyldigt, hvad Venstre stemmer, når Venstres ordfører ved, at det ikke passer?

Ordføreren.

Jeg henholder mig bare til, hvad Enhedslisten har sagt, men hvad Enhedslisten mener i dag, må Enhedslisten jo så redegøre for. Man kan sige, at da der blev forhandlet finanslov, kunne vi fra Venstres side have sagt: Det her krav fra regeringen er vi helt uenige i, så vi går fra finanslovsforhandlingerne. Det ville have betydet, at regeringen så havde lavet en finanslovsaftale med Enhedslisten, og så er jeg helt sikker på, at den aftale, der foreligger – hvis der måtte være tvivl om, om den ville bestå eller ej – ville blive til noget. Det ville være hævet over enhver tvivl.

Så hvis Venstre havde forladt finanslovsforhandlingerne, var det her lovforslag blevet vedtaget, og vi havde ikke fået en finanslovsaftale, der næste år sænkede skatter og afgifter med 2,2 mia. kr. Det er virkeligheden. Så vi kunne godt have undgået at skulle stemme gult til det her, hvis vi havde forladt finanslovsforhandlingerne. Det er korrekt. Men forslaget ville så være blevet vedtaget alligevel i tillæg til, at Danmark ville have fået en rød finanslov. For Venstre var det altså vigtigere at sikre, at danskerne får lov til at få lavere skatter og afgifter næste år, end bare at lade Enhedslisten køre en finanslovsaftale gennem med regeringen.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så fik vi da en form for indrømmelse af, at det faktisk har betydning, hvad Venstre stemmer i den her sag, for der ligger ikke en aftale med Enhedslisten. Men virkeligheden er også den, at Venstre solgte sig alt, alt for billigt i finanslovsforhandlingerne. Vi stod med en regering, der skulle have en finanslov igennem for at overleve – for at overleve! – og Venstre solgte sig med at få gennemført nogle skattelettelser et år tidligere, end de ellers skulle have været gennemført, samt med at sælge boligejerne til skatteministeren, som vi alle sammen ved ikke har nogen sympatiske følelser over for boligejerne, men bare gerne vil have deres penge. Er Venstre ikke enig i, at Venstre der solgte sig utrolig billigt for at redde regeringens liv?

Ordføreren.

Jeg kan garantere hr. Ole Birk Olesen for, at der ikke er noget, vi i Venstre hellere vil end at vælte den her regering ved først givne lejlighed, og jeg tror også, hr. Ole Birk Olesen vil give mig ret i, at de meldinger, der kom fra Enhedslisten, selv efter at regeringen havde lavet en aftale med Venstre og Konservative, jo på ingen måde indikerede, at Enhedslisten var klar til at vælte den her regering. Så virkeligheden er, at der fra Venstres side var et valg mellem, om vi skulle indgå en finanslovsaftale, der sænkede skatter og afgifter, eller om vi skulle forlade lokalet og lade Enhedslisten lave en finanslovsaftale og med tohundrede procents garanti være helt sikre på, at så ville det her lovforslag blive vedtaget alligevel.

Hr. Frank Aaen for en kort mærkning.

Der er tale om dobbelt hykleri. Det er jo hykleri at sige, at man imod et lovforslag, og at man derfor ikke vil stemme for det, når man alligevel har skrevet under på, at det bliver gennemført. Det er der jo ikke nogen almindelige mennesker der kan forstå. Altså, man må jo stå ved det, der er konsekvensen af ens handlinger, og når man har skrevet under på, at man stemmer gult, ved alle og enhver, der bare kan tælle, at så er lovforslaget vedtaget. Sådan er det jo. Det var også derfor, at man skrev under på det. Derfor er det hykleri at sige, at man er imod, når man jo i virkeligheden er for og sikrer, at det bliver vedtaget. Det er den ene ting.

Den anden ting, som jeg synes er endnu større hykleri, er, at jeg ikke hørte et eneste ord fra Venstres ordfører om, at den misere, vi er kommet ud i, med ejendomsvurderingerne skyldes de 10 år, hvor Venstre og Konservative havde regeringsmagten, og hvor Venstrefolk på skift var skatteminister. Er det ikke rimeligt i en politisk debat at vedgå sit eget ansvar for de ting, man har lavet, og de ting, man ikke har lavet – man fik at vide, at det her var gruelig galt og alligevel gjorde man ingenting? Havde det ikke hørt hjemme i en ordførertale om den her sag?

Ordføreren.

Jeg forstår godt, at hr. Frank Aaen har svært ved at forstå, at når man laver politiske aftaler, får man det ikke fuldstændig, som man vil have det. Det kan jeg godt forstå at hr. Frank Aaen har svært ved. For vi kunne jo forstå på de forhandlinger, der var mellem regeringen og Enhedslisten, at hvis Enhedslisten ikke fik det, præcis som Enhedslisten ville have det, ville man ikke. Det er fair nok at have den tilgang til det, men så må man bare konstatere, at der nok heller ikke kommer så mange resultater ud af det.

Når vi i Venstre laver aftaler, står vi ved dem, men det betyder da ikke, at jeg skal stå og tale varmt for noget, som jeg grundlæggende synes er forkert. Det ville da også være totalt utroværdigt at gøre det, når jeg gentagne gange har sagt, at jeg synes, det her er et dårligt forslag, og at jeg ikke synes, det her løser problemet på en ordentlig måde. At jeg skulle stå og sige, at jeg nu lige pludselig er begejstret, fordi det er en del af finanslovsaftalen, at vi stemmer gult, synes jeg da ville være uærligt. Men jeg respekterer de aftaler, vi har indgået, og derfor stemmer vi, som vi gør, men det får mig altså ikke til at sige noget pænt om det her lovforslag.

Hr. Frank Aaen.

Nu kan vi tage debatten om finansloven til tredjebehandlingen af finanslovsforslaget. I dag snakker vi om ejendomsvurderinger, og jeg vil bare sige, at det er hykleri at sige, at man er imod noget, når man så samtidig indgår en aftale om i realiteten at stemme for det. Det synes jeg simpelt hen det er.

Den anden del af mit spørgsmål om et endnu større hykleri, fik vi jo ikke noget svar på. Det endnu større hykleri er jo, at Venstre ikke vil erkende, at hele miseren om de uduelige, fejlagtige og næsten forbryderiske ejendomsvurderinger var noget, der udviklede sig i Venstres regeringstid. Selv om man vidste det, selv om man fik breve om det, selv om Rigsrevisionen, ja, alle mulige sagde det, blev man bare ved med at lave forkerte vurderinger uden at rette op på det. Burde man ikke adressere det eget problem, når man nu har muligheden som ordfører?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil starte med at rette mig selv, for jeg sagde, jeg overhovedet ikke havde noget pænt at sige om det her lovforslag. Det har jeg faktisk. For jeg synes faktisk, at det er fint med den del, der handler om ændring af reglerne om betaling af tinglysningsafgiften i forbindelse med bolighandler; man sørger for, at det bliver salgsprisen, som den skal beregnes af, og ikke enten salgsprisen eller vurderingen, afhængigt af hvad der er højest. Så det synes jeg alligevel skal siges for god ordens skyld.

Vi har fra Venstres side på intet tidspunkt fralagt os ansvaret for, hvad der skete i de 10 år, vi havde regeringsmagten, og det, der er foregået, også med ejendomsvurderingerne, ja, det er selvfølgelig den til enhver tid siddende regerings ansvar, og det står vi ved, og det har vi sagt gentagne gange.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Det er meget i forlængelse af de to foregående spørgere, for jeg synes jo ærlig talt, at det både er sølle og det er pinligt, at man, når man før finansloven kritiserer det her udspil fra regeringen sønder og sammen, så vælger, fordi man skal haste en finanslovsaftale igennem, at sælge boligejerne for så igen at stå på talerstolen i dag og kritisere det fuldstændig. Venstres ordfører må da bekræfte – nu må vi se, hvad Enhedslistens siger – at hvis de stemmer nej i dag, så er det altså Venstre og Konservative, der sikrer, at det her bliver stemt igennem. Jeg synes altså, det virker lidt utroværdigt, at man hamrer på det før en finanslov, men alligevel sikrer, at det bliver stemt igennem, og alligevel står man og prøver på at forsikre boligejerne om, at man faktisk synes, at det er en dårlig idé. Hvis det er sådan en dårlig idé, så lad da være med at stemme det igennem sammen med regeringen.

Ordføreren.

Jeg tror, at mit svar bliver meget lig det, som jeg gav hr. Ole Birk Olesen.

Regeringen og Enhedslisten har meldt ud, at de har en aftale. Det var før finanslovsaftalen, det er jeg helt med på. Hvad status er på det, tør jeg slet ikke gætte på. Jeg ved ikke, hvordan regeringen og Enhedslisten har det med aftaler, man har indgået med hinanden. Men det, der sådan set er afgørende, er: Skal Venstre medvirke til en finanslov, der sætter skatter og afgifter ned, eller skal vi gå fra aftalen eller muligheden for at lave en aftale og lade regeringen og Enhedslisten køre en finanslov hjem? For hvis regeringen og Enhedslisten kørte en finanslov hjem, ud over hvad det måtte indbefatte at dårligdomme for danskerne, ville det med garanti også betyde, at det her blev vedtaget.

Så enten kunne Venstre medvirke til en finanslovsaftale, der sikrer bedre vilkår for danske virksomheder, at danskerne får mulighed for at beholde nogle flere af deres egne penge næste år, og det her blev vedtaget, eller vi kunne fra Venstres side have forladt finanslovsforhandlingerne, ikke sikret, at skatter og afgifter bliver sænket yderligere næste år, og så lade regeringen lave en aftale med Enhedslisten, og det her med garanti bliver vedtaget.

Det er sådan set den skinbarlige virkelighed, der er, og derfor er jeg glad for, at vi i Venstre var med til at kunne sikre en finanslovsaftale, der gik et væsentligt skridt i en langt bedre retning end det, som regeringen og Enhedslisten havde på bordet.

Hr. Dennis Flydtkjær.

I den tekst, som Venstre skrev under på, står der bl.a., at Venstre og Det Konservative Folkeparti som led i aftalen om finansloven for 2014 er indstillet på, at partierne stemmer hverken for eller imod lovforslaget, således at lovforslaget vedtages. Så man er med åbne øjne gået ind i det, og man ved, at ud fra at man stemmer hverken for eller imod dette lovforslag, bliver det vedtaget. Så er det jo, at kritikken bliver noget hul, når man selv er klar over, at alene fordi det skal gå så hurtigt ved en finanslovsaftale, er man så med til at bære det her igennem.

Jeg vil lige minde om, at det jo også er et spørgsmål om, om prisen så har været den rigtige. Altså, man har fået en skattelettelse 1 år før tid, men har til gengæld solgt boligejerne. Jeg synes altså ikke, det er særlig troværdigt, men det må Venstre jo selv forsvare over for sine vælgere.

Ordføreren.

Jo, men virkeligheden er, at hvis Venstre havde forladt finanslovsforhandlingerne, havde vi fået en rød finanslov, og vi kunne være helt sikre på, at den aftale, som regeringen og Enhedslisten havde og muligvis har, ville stå ved magt. Så da vi sad ved finanslovsforhandlingerne, var det åbenbart, at det her lovforslag ville regeringen få kørt igennem. Spørgsmålet var: Skal tillægget dertil være en rød eller en blå finanslov?

Ja, det er en aftale, og der er ting, man er begejstret for, og ting, man bestemt ikke er begejstret for, og det synes jeg jeg har sagt åbent og ærligt. Men vores vurdering var, at det altså var bedre, at det her lovforslag bliver kørt igennem med en blå finanslov oven i hatten, end at lovforslaget bliver kørt igennem med en rød finanslov oven i hatten.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Når hr. Torsten Schack Pedersen taler dunder imod et lovforslag, som han og resten af hans folketingsgruppe ikke har tænkt sig at stemme imod, så vil jeg bare gerne lige have opklaret nogle ting. Synes ordføreren, det er mere rimeligt, at man siden 2004 med Venstreministre på posten har foretaget sig absolut ingenting, selv om man er blevet advaret om, at der er problemer med vurderingerne, altså at det var en bedre løsning end den, regeringen kommer på banen med, nemlig at sige: Vi kan selvfølgelig ikke fortsætte nogle vurderinger, som er blevet påpeget er fejlbehæftede, så derfor suspenderer vi vurderingerne og laver et meget bedre system?

Så synes Venstre åbenbart, at man skal fortsætte med den model, man havde op gennem 00'erne, nemlig bare at fortsætte, som om ingenting er hændt, og så oven i købet lave en generel nedsættelse på 10 pct., som kommer de mest velhavende boligejere i det her land til gode, nemlig dem, der faktisk har betalt den skat, de skal, eller mindre. Det er den model, Venstre synes er mere rimelig end at lave et mere gennemsigtigt system fremover.

Ordføreren.

Det var mange spørgsmål, men lad mig bare slå fast, at jeg synes, det er hævet over enhver tvivl, at alle har en interesse i, at vi får et bedre ejendomsvurderingssystem. Vi har lyttet til den kritik, som Rigsrevisionen er kommet med, en kritik, der vel at mærke er fremført under den her regerings regeringsperiode. Jeg husker selv, da den nuværende vurdering kom i marts 2012. Da rejste jeg sagen med vurderingerne over for den daværende skatteminister, og der var ingen problemer. Alt var, som det skulle være – bare lige for fuldstændighedens skyld.

Men det, jeg synes er det politiske spørgsmål, er at sige: O.k., nu har Rigsrevisionen sagt, at det her ikke er godt nok, og det tager noget tid at indføre et nyt system. Så er det et politisk valg, hvordan man så vil behandle boligejerne i den mellemliggende periode, og det er vi politisk uenige om. Vi synes fra Venstres side, at vi skal være på borgernes side og sikre en nedsættelse, så vi minimerer risikoen for, at der er nogle, der kommer til at yde kassekredit. Det har været vores tilgang, SF har en anden, og det er fair nok. Det er politisk uenighed, i forhold til om man synes, det er borgerne, der skal yde kassekredit, eller om staten må holde lidt for.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Men det forslag, som Venstre er kommet med, er jo slet ikke målrettet der, hvor der kunne være problemer. De 5 pct. af boligejerne, som har betalt for meget i skat og 10 pct. for meget i grundskyld, vil jo ofte være dem, som har boliger, der ligger i yderområderne i Danmark, fordi det er dem, der betaler af den aktuelle værdi, og boligerne har en værdi, der ligger langt under.

Dem, det her forslag vil komme til gode, er jo de boligejere, som betaler den grundskyld, de skal, og i mange tilfælde også betaler langt under. Det ved vi jo. Vi ved jo også, at der er mange, der betaler langt under det, som den ellers skulle være sat til. Så det her er egentlig bare at give en blankocheck til de mennesker, som har betalt for lidt eller den rigtige pris, og ikke til dem, som vi gerne vil hjælpe med det her nye forslag.

Ordføreren.

Jeg må sige, at det der forstår jeg simpelt hen ingenting af. Jeg forstår ikke, at SF ved, hvem det er, der har betalt for meget, at SF nu er i stand til at identificere, hvad det er for nogle boligejere, der er i risikogruppen for at have betalt for meget. For hvis vi dog bare vidste, hvem det var, så kunne vi jo adressere det.

Det er jo det, der er udfordringen, og det er derfor, vi siger: Jamen lad os da sikre alle danske boligejere. Jeg forstår ikke, hvordan SF nu kan mene, at man alligevel ved, hvem det er, der har betalt for meget, for så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke bare retter op på det nu.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Man må jo sige, der er bal i den borgerlige i dag; alle borgerlige ordførere har kritiseret Venstre. Men jeg vil til gengæld takke Venstre for, at man med sin passivitet ved tredjebehandlingen, hvor man jo stemte gult, hjælper med til at få rettet op på den her skandale, der er omkring ejendomsvurderingerne.

Jeg synes, der er en parlamentarisk skønhed i, at netop Venstre med sin passivitet er med til at sikre, at der findes en løsning. Det ville nu have klædt Venstre bedre, hvis det var sådan, at Venstre aktivt havde støttet det her foreliggende lovforslag. For det er jo sådan – det har Rigsrevisionen dokumenteret – at det er skiftende Venstreministre, som har sovet i timen og med dårlige undskyldninger ikke har vedligeholdt det system, der skulle sikre gode ejendomsvurderinger her i landet og dermed også sikre, at borgerne ikke kom til at betale for meget i skat. Men det understreger det moralske niveau i Venstre anno 2013, at man ikke kan gå ind og støtte det her forslag.

Jeg har et kort, konkret spørgsmål: Venstre har igen her fra talerstolen i dag sagt, at man gerne så en ordning, hvor man gav et afslag på 10 pct. til alle boligejere. Kan ordføreren ikke godt se, at det er fuldstændig forfejlet at lave sådan en ordning, når vi ved, at det er i udkantsområderne, folk er kommet til at betale for meget i skat, og at det, Venstre ville gøre med deres forslag, var at give folk oppe ad Strandvejen store, store skattelettelser? Det er fordelingsmæssigt forkert, og regionalpolitisk er det også fuldstændig skævt at gøre, som Venstre lægger op til.

Ordføreren.

Når man bliver rost af en Socialdemokrat, skal man altid være bekymret. Men det falder jo tilbage på det, som fru Lisbeth Bech Poulsen var inde på, nemlig at Socialdemokraterne åbenbart ved, hvem det er, der har betalt for meget eller for lidt. Og det er jo svært at vide, når man har et vurderingssystem, der ikke er præcist nok, og som er blevet kritiseret.

Jeg må i hvert fald sige, at noget af det, der overraskede mig ved 2011-vurderingen, der er blevet offentliggjort under den her regering, var, at man i dele af landet så, at den samlede vurdering af en ejendom faldt, mens grundprisen steg voldsomt. Det syntes jeg var påfaldende. Men jeg kan så forstå, at den socialdemokratiske ordfører siger, det er rigtigt nok. Jeg har stor respekt for, at en socialdemokratisk ordfører allerede nu ved, hvad det er for et vurderingssystem, der kommer, og som så vil sige: O.k. de her voldsomt stigende grundpriser er rigtige nok.

Altså, det er jeg bare ikke i stand til at forudsige. Og derfor er det, at vi fra Venstres side siger: Så lad os give en sikring til alle boligejere ved at sænke deres skattebetaling med 10 pct. Det er ikke sikkert, det er nok alle steder, men det giver i hvert fald en langt større sandsynlighed for, at vi undgår, at boligejerne skal agere kassekredit for statskassen, indtil et nyt system kan være på plads.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg må sige, at Venstre aldrig misser en chance for at gøre det her land mere skævt. Det er jo det, der vil være konsekvensen af Venstres forslag, når vi ser på områderne, hvor der er vurderet. Og jeg skal med samme sige, at vi fra regeringspartiernes side jo ikke ved, præcis på hvilken matrikel det er, der er lavet forkerte vurderinger, men vi ved, at man områdemæssigt godt kan have sine fornemmelser af, hvor der er nogle fejl.

Så jeg vil bare understrege, at konsekvensen af det forslag, som Venstre har lagt frem, og som aldrig nogen sinde bliver til noget, er, at man vil gøre Danmark skævere. Udkantsområderne vil blive snydt igen af Venstre, samtidig med at det er de rigeste, der igen får en stor check af Venstre. Og det synes jeg bare udstiller ganske tydeligt, hvad det er for nogle, Venstre gerne vil støtte. Man vil nemlig gøre Danmark skævere og give støtte til dem, der i forvejen har mere end nok.

Ordføreren.

Den beskrivelse kan jeg overhovedet ikke nikke genkendende til, for virkeligheden er jo, at vi ved at give alle boligejere en nedsættelse hjælper alle boligejere de kommende år, indtil der er et nyt system, som måtte vise, at nogen har betalt for meget, nogle har betalt for lidt, og nogle har betalt passende.

Der er det, jeg siger: Det er bare et politisk valg. Vil man være på borgernes side? Vil man sikre, at alle kommer til at betale mindre, skulle man have fulgt Venstres forslag. Det ville regeringen ikke, og nu kommer der så det her forslag, som hjælper 5-10 pct. af boligejerne. Det synes vi ikke er godt nok, og derfor kan vi altså ikke sige meget pænt om forslaget. Men vi lever op til vores aftaler.

Hr. Joachim B. Olsen, kort bemærkning.

Om det her lovforslag sagde Venstres hr. Peter Christensen, at det vil betyde, at rigtig mange danskere fortsat vil opleve en stigning med den vurdering, der fortsætter. Og Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, sagde, at det er rystende, at regeringen og Enhedslisten i ly af kommunalvalget har lavet en ringe, ringe aftale om ejendomsbeskatningen; alt for mange boligejere skal nu betale alt for meget i skat i alt for lang tid.

Uanset at Venstre gik med regeringen og lavede en finanslovsaftale, hvordan mener Venstres ordfører så at troværdigheden er over for de boligejere, som man altså gav nogle klare løfter? Hvordan skal den almindelige boligejer se på Venstre i dag, når man, punkt 1, i mange år opererede med helt forkerte ejendomsvurderinger, og når man, punkt 2, bruger en meget stærk retorik, mens man, når det kommer til stykket, i forhold til den her specifikke gruppe så løber fra de løfter, som man altså har givet dem?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at de citater kommer frem, for de citater står vi fuldstændig ved. Vi mener fortsat, at det er et dårligt forslag. Vi mener fortsat, at den aftale, som regeringen lavede med Enhedslisten, var dårlig, hvad enten den står ved magt eller ej. Det mener vi fortsat. Men jeg tror også, at Liberal Alliance ville have kritiseret Venstre og Konservative, hvis vi ikke havde slået til og lavet en finanslovsaftale, der sænker skatter og afgifter næste år. Hvis vi havde sagt nej til det, ja, så ville regeringen og Enhedslisten jo have kørt det her igennem.

Så man kan, som jeg sagde det før, sige, at det er et spørgsmål om, om det er her forslag, som regeringen så gerne vil have igennem, når det bliver vedtaget, så bliver vedtaget med en rød finanslov eller med en blå finanslov på nakken.

Hr. Joachim B. Olsen.

Det her handler om, om borgerne i det her land kan have tillid til det, som politikerne siger. Man kan ikke på det ene tidspunkt gå ud og sige, at man vil kæmpe for det her, og på et andet tidspunkt, når der kommer et mere opportunt sted at sætte ind, så droppe at kæmpe for de mennesker, man har lovet at kæmpe for, for nu vil man kæmpe for noget andet. Hvis man fører sådan en slingrekurs, så mister borgerne tilliden til de folkevalgte, og jeg forstår ikke, at Venstre ikke kan se, at det er problematisk. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Det mindste, man kunne gøre, var så at komme med en undskyldning til de boligejere, som man nu svigter. Det var det mindste, man kunne gøre; så måtte man prøve at forklare dem, at man i en højere sags tjeneste var løbet fra de løfter, som man gav dem. Men det er man måske heller ikke villig til at gøre?

Ordføreren.

Som jeg sagde, er det fortsat Venstres klare opfattelse, at det her forslag ikke er godt nok. Vi står ved alt, hvad vi har sagt. Man må jo bare konstatere, at det her, selv om vi havde forladt finanslovsforhandlingerne, så var blevet til noget alligevel. Og det er jo så den politiske virkelighed: Ønskede man, at det her forslag skulle blive vedtaget sammen med en rød finanslov, eller ville det kunne krydres med en blå finanslov, som betyder, at danskerne får flere penge mellem hænderne næste år, og at virksomhederne næste år yderligere lettes for skatter og afgifter? Det var valget, og det var der, hvor vi fra Venstres side sagde, at så måtte det blive sådan.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Det er helt afgørende, at borgerne har tillid til SKAT, og de fejlagtige ejendomsvurderinger og de sidste mange års håndtering af hele vurderingsområdet har skabt en dyb mistillid til vurderingssystemet. Mange boligejere føler sig snydt eller rådvilde. For at imødekomme landets boligejere behandler vi derfor i dag det her lovforslag, der skal genskabe tilliden til ejendomsvurderingerne, og som skal bringe orden i det historiske rod på vurderingsområdet, som i særdeleshed partiet Venstre har stået fadder til skatteminister efter skatteminister.

I august afgav Rigsrevisionen en beretning til Statsrevisorerne, der gav en skarp påtale af en række forhold ved de offentlige ejendomsvurderinger, bl.a. at Venstres skatteministre siden 2007 har haft kendskab til, at der var fejl i ejendomsvurderingerne. Men skiftende skatteministre fra Venstre har langtfra rettet helhjertet op på fejlene. Årsagen til Venstres manglende handling skal findes i partiets udtalte ønske om helt at afskaffe ejendomsvurderingerne. Det kan så synes lidt underligt, at man ikke vedligeholder det system, man har, indtil der er vedtaget en ny lov, men der må Venstre forklare sig.

Det kan godt være, at Kammeradvokaten for Skatteministeriet indtil videre har frikendt Venstres skatteministre i forhold til lovovertrædelser, men rent moralsk bør hr. Kristian Jensen, hr. Troels Lund Poulsen og hr. Peter Christensen have meget svært ved med god samvittighed at se boligejere, der har betalt for meget i skat, i øjnene. De seneste 10 års politiske historie viser jo med al tydelighed, at Venstre nok råber højt om, at de kerer sig om boligejerne, men når det så kommer til stykket, stemmer ord og handling langtfra overens. Se bare på fakta. For konsekvensen af, at Venstre sad på hænderne, er, at det har kostet boligejere dyrt, og på den konto har borgernes tillid til SKAT lidt et alvorligt knæk, og det med rette.

Hele rodet omkring ejendomsvurderingerne er desværre ikke nogen enlig svale. Venstre narrede ved folketingsvalget i 2007 boligejerne til at tro, at partiet ikke ville røre ved rentefradraget, men efterfølgende blev det i skattereformen udhulet på Venstres foranledning. Og tidligere har Rigsrevisionen dokumenteret, at Venstres skatteministre helt siden 2004 har vidst, at der var problemer med, at boligejere ikke fik de rette fradrag i skatten for forbedringer. Venstres hr. Kristian Jensen holdt boligejere hen i uvidenhed og lod dem i stikken. Det kan derfor betegnes som noget af en overdrivelse af rang, når Venstre siger, at de kerer sig om boligejerne.

På den baggrund er det vel egentlig ikke for meget at sige, at Venstre er løbet fra sit ansvar, at Venstre har ladet stå til. Derfor er det nødvendigt at lave et nyt og forbedret ejendomsvurderingssystem, og vi skal ganske enkelt genskabe borgernes tillid til vurderingssystemet og skabe langt mere pålidelige vurderinger. Skatteministeren har derfor nedsat et udvalg med eksterne eksperter med et stort kendskab til branchen. Udvalgets anbefalinger skal udgøre fundamentet i et nyt vurderingssystem, og regeringen fremsætter med det her lovforslag den del af lovgivningen, som det er nødvendigt at få gennemført inden årsskiftet.

Vi foreslår helt konkret, at ejendomsvurderingerne for 2013 og 2014 skal foretages på en måde, så vurderingerne fra 2011 og 2012 videreføres uændret, dog med en nedsættelse af de videreførte vurderinger med 2,5 pct. Det gælder både ejendoms- og grundværdien. Reduktionen vil allerede for 2013 få betydning for de boligejere, der betaler ejendomsværdiskat af den aktuelle ejendomsværdi, og få betydning for beregningen af grundskyld for 2015 og 2016. I reelle termer betyder det samlet set, at vurderingen på grund af inflationen i gennemsnit vil kunne ligge op mod 5 pct. under 2011-vurderingen.

Det nye ejendomsvurderingssystem skal tages i brug for 2015-vurderingerne, og vi foreslår også, at SKAT den 1. juli 2015 skal kunne nedsætte 2011-vurderingerne i forbindelse med korrektion af fejl. På den måde skal borgerne selvfølgelig have penge tilbage, hvis 2015-vurderingen giver et lavere skattebeløb end 2011-vurderingen. Det skal selvfølgelig ske automatisk, uden at borgeren først skal klage, og udbetalingen skal selvfølgelig ske med renters rente.

Det er også vigtigt for mig at fastslå, at selv om vurderingerne har været særdeles upræcise, er det ikke ensbetydende med, at alle landets boligejere har betalt for meget i skat. Det har kun haft betydning for skatten, hvis den beregnes på baggrund af seneste vurdering. Det skyldes jo skattestoppet for ejendomsværdibeskatningen og grundskatteloftet for grundskylden. Fakta er, at ca. 5 pct. af boligejerne i øjeblikket betaler ejendomsværdiskat af den aktuelle vurdering, mens godt 10 pct. betaler grundskyld af den aktuelle grundværdi. Langt hovedparten af boligejerne betaler ejendomsværdiskat og grundskyld af et beløb, som er lavere end den aktuelle vurdering.

Men det er også vigtigt at fastslå, at det er umuligt at sige præcis, hvilke borgere der skal have noget tilbage, og hvor meget de skal have tilbage, før vi har et system, der rent faktisk kan fastslå ejendomsværdien, og det har vi som sagt først fra 2015. Med de nævnte initiativer vil vi så sikre, at kvaliteten kommer tilbage i ejendomsvurderingssystemet, så det får en langt større træfsikkerhed. På den måde styrker vi borgernes retssikkerhed.

Jeg vil sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig kan støtte lovforslaget, som det foreligger.

Der er foreløbig fire med korte bemærkninger, først hr. Frank Aaen.

Siden regeringens forslag blev fremsat, har der været en del debat om lejerne, dels lejerne i almene boliger, dels lejerne i private udlejningsboliger, som jo også, om end det er via huslejen, betaler både ejendomsværdiskat og grundskyld. Det har været behandlet allerede i forberedelsen af lovarbejdet, det anerkender jeg, men jeg mener stadig væk, der er nogle udestående spørgsmål om lejerne.

Når det er lidt vigtigt for os at tage fat i det her, er det, fordi man kan sige, at mens ejerne igennem årene har fået masser af begunstigelser i form af skattestop osv., så er lejerne jo blevet belønnet, ved at man har stjålet penge fra Landsbyggefonden, og har ikke fået skattelettelser. Derfor er vi meget opmærksomme på, at lejerne heller ikke i den her forbindelse bliver stillet ringere end ejerne. Og mit spørgsmål er ganske enkelt, om Socialdemokratiet er indstillet på det.

Ordføreren.

Nu skal vi lige have styr på teknikken. Det er sådan, at der er en maskinel fastsættelse af ejendomsværdien for parcelhuse, men når det gælder f.eks. almene boligforeninger og boligafdelinger, er det jo sådan, at de hører ind under det, som man gør for erhvervsejendomme, og det er ikke sådan en maskinel afgørelse, der ligger til grund. Derfor er det også sådan, at de vurderinger, der ligger for boligforeningerne, er mere præcise. Så der er faktisk en forskel på, hvordan man gør det for parcelhuse og for udlejningsejendomme.

Men jeg vil straks sige, at jeg selvfølgelig anerkender, som hr. Frank Aaen siger, at vi i hvert fald i en 10 års tid har set, at der er en bestemt boliggruppe i Danmark, som ikke er blevet behandlet så godt. Jeg synes, at vi med den nye regering har sørget for at rette gevaldigt op på det, især ved at vi har givet mulighed for, at de almindelige boliger kan blive renoveret i Danmark. Det var noget, jeg kæmpede meget for som boligordfører, da vi var i opposition. Det er jo lykkedes, og på den måde synes jeg vi er ved at rette op på noget af den skade, som den tidligere regering har forvoldt over for lejerne i Danmark.

Hr. Frank Aaen.

Jo, men der er jo to typer af lejere. Der er dem, der bor i almennyttige boliger, den almene boligmasse. Altså, der er én problemstilling. Og så er der dem, der bor i private udlejningsejendomme, og for private udlejningsejendomme er der desværre lavet sådan en automatik, der gør, at hvis skatter og afgifter stiger, kan udlejer bare sende regningen videre til lejerne. Og lejerne kan ikke gøre indsigelse, de har bare at betale, værsgo, ved kasse et. Derfor er der heller ikke for udlejer nogen interesse i, at det er den rigtige skat, der bliver betalt.

Der er en skævhed der, og jeg siger bare: Kan vi ikke være enige om i udvalgsarbejdet at sørge for og sikre, at lejerne både af den ene type og af den anden type bliver ordentligt behandlet i den her proces.

Ordføreren.

Lad mig præcisere igen: Altså, på grund af at der er en mere individuel ansættelse af vurderingen for de her ejendomme, er der heller ikke sket så store fejl. Det er ikke sket maskinelt. Men lad os da endelig se på det og få teknikken frem under udvalgsbehandlingen, det er jeg meget interesseret i, så vi kan få fuldstændig klarhed over, hvordan det er, forskellige ejendomstyper, også lejetyper, er stillet i forhold til hele vurderingssystemet. Lad os da endelig få nogle gode, teknisk korrekte svar fra Skatteministeriet på det.

Så er det hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Det ligger i Socialdemokraternes ordførers tale, at der vil være boligejere, der i de kommende år bliver opkrævet for meget i boligskat på grund af for høje vurderinger, og så skal de i 2015 have den for meget opkrævede skat tilbage. Kan hr. Thomas Jensen oplyse om, hvilken skattelov der giver SKAT lov til at opkræve mere i skat, end boligejerne skylder på baggrund af en realistisk vurdering af deres ejendomsværdi? Hvad er det for en skattelov, der tillader, at SKAT kan opkræve mere i skat, end en reel vurdering tillader?

Ordføreren.

Det er sådan, at grundlovens § 43 siger, at ingen skat kan opkræves uden ved lov. Og nu er det jo sådan, at vi står med et meget kompliceret problem her, nemlig at der er nogle, der er betalt for meget i ejendomsværdiskat eller grundskyld, fordi vi har haft en Venstreledet regering tidligere med en skatteminister, som simpelt hen ikke har evnet at få det her system til at fungere.

Nu skal vi så sørge for, at de mennesker, der har betalt for meget, også får pengene tilbage. Men vi kan simpelt hen ikke fastslå, hvor meget de skal have tilbage, før vi har en mere korrekt vurdering at tage udgangspunkt i. Derfor er jeg også glad for, at det her lovforslag sikrer, at når vi har en korrekt ejendomsvurdering med 2015-vurderingen i det nye system, så ser vi i forhold til 2011-vurderingen: Har folk betalt for meget? Ja? Så får de automatisk pengene tilbage, og de får dem med renters rente. Det synes jeg simpelt hen er den mest korrekte måde, vi kan gøre det på.

Andre forslag, som vi har set bl.a. fra Venstre, vil betyde, at alle folk, som har betalt den korrekte boligskat, lige pludselig skal se, at der er nogle, der bare får en masse penge tilbage uden hold i lovgivningen. Og jeg synes nu, det er bedst, hvis det her land ledes ved lov, og på den måde synes jeg også at det her er det forslag, der læner sig tættest op ad grundlovens § 43.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det vil så sige, at Socialdemokraterne går åbent ind i et grundlovsbrud. Socialdemokraterne ved, at vi har en grundlov, der siger, at man ikke må opkræve mere skat, end nogen lov tilsiger, og dog ved Socialdemokraterne, at det her lovforslag vil føre til, at man vil opkræve mere skat, end nogen lov tillader.

Der er jo en måde at løse det her på. Man kunne have taget Liberal Alliances forslag til sig, som går ud på, at vurderingerne nedskrives med 10-20 pct., ikke loftet, men vurderingerne. Regeringen har kun taget 2½ pct. Altså, princippet har man anerkendt, men man er ikke villig til at gå hele vejen, så man kan sikre, at grundlovens ord overholdes. Det er da et problem, er det ikke?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at Liberal Alliance anerkender det princip, vi bruger, med at regulere ned. Derudover vil jeg sige, at kammeradvokaten jo har behandlet det her spørgsmål og siger, at der ikke er sket noget ulovligt. Og derfor har den her sag jo heller ikke endnu udviklet sig til det, nogle har ønsket, nemlig at der skal være en rigsretssag og alt muligt mod tidligere Venstreministre. Kammeradvokaten siger, at der ikke er sket noget ulovligt, og når vi har den juridiske vurdering, siger vi jo her i dag: Jamen så er vores opgave her fra regeringens side at sørge for, at de folk, der har betalt for meget, også får pengene tilbage. Og det gør de med renters rente, når vi har et ordentligt vurderingssystem at tage udgangspunkt i.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Det er jo flot, at man hele tiden henviser til, at SKATs egen advokat har frikendt sin egen klient. Der er da ikke ret mange forsvarsadvokater, der ikke mener, at deres egen klient er uskyldig, så den taler lidt for sig selv, synes jeg.

Det, jeg gerne vil spørge ind til, er den del om at suspendere klageretten, hvilket vi i Dansk Folkeparti synes er ganske urimeligt. Vi står jo i en situation, hvor der i hvert fald er nogle boligejere, der kan have betalt for meget i boligskat i helt op til 10 år. De har jo så haft en lovsikret ret til at kunne klage over de her vurderinger, og når de så endelig nu står og har brug for det, fjerner regeringen den ret. Synes den socialdemokratiske ordfører virkelig, at det er rimeligt, at man på den måde tryner borgerne? De har haft en ret igennem mange år, og når de endelig får brug for den, så synes man, at man selvfølgelig skal fjerne den ret for boligejerne, for det duer da ikke, for så kunne det være, at det ville koste nogle penge, fordi de faktisk gerne ville klage over den ganske urimelige behandling, de har fået. Kan man virkelig stå inde for den urimelige behandling af boligejerne?

Ordføreren.

Jeg håber, at Dansk Folkepartis ordfører har indset og vil give mig ret i, at alle boligejere har haft mulighed for at klage over deres vurdering. Der er så et bredt flertal her i Folketinget, der for et års tid siden har sagt, at der skal være en begrænsning i, hvor mange år man kan gå tilbage. Det var der så et bredt parlamentarisk flertal for.

Jeg synes, at det er vigtigt, at vi med det her lovforslag også lægger op til, at SKAT af egen drift kan gå ind og korrigere nogle ejendomsvurderinger, hvis de finder, at der er nogle fejl. Og jeg synes også, at det er at imødekomme boligejere, der har betalt for meget skat, at de pr. automatik præcis får deres for meget betalte skat tilbage med renters rente. Det er jo ikke sådan, at de selv skal til at begynde at klage over det her. Det er sådan, at SKAT, når vi har den rigtige vurdering, selv kommer med pengene med renters rente. Det synes jeg virkelig er at imødekomme dem, som måtte have betalt for meget i skat.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er enig i princippet, og det er ganske godt, at man siger, at man i 2015 selv vil prøve at finde frem til folk, så de automatisk får pengene tilbage. Det er jo så åbenbart sådan, at det kun er fra 2013 og frem – altså det, man betaler for meget i skat i år og i de næste par år – men hvis man så f.eks. har betalt for meget fra f.eks. 2007, skal man ikke have nogen penge tilbage. Det ærgrer mig.

Med hensyn til det retssikkerhedsmæssige er det jo rigtig ærgerligt, at man hele tiden forringer boligejernes klagemuligheder, når man nu ved, at det står rigtig skidt til på området, og at folk faktisk har brug for den retssikkerhed. Altså, man har sammen med Venstre og De Konservative ændret reglerne for genoptagelse af ejendomsvurderingerne; man forringer nu mulighederne for at klage over sin vurdering, fordi man suspenderer klageretten, og når folk så endelig kan klage igen, forringer man endnu en gang muligheden ved at sige, at det kun er til vurderingsankenævnet og ikke til Landsskatteretten. Jeg forstår ikke, at man vil være bekendt, når man endelig finder ud af, at der er problemer på området, og når folk har brug for deres klageret, at forringe det drastisk på alle tænkelige områder.

Ordføreren.

Jeg synes somme tider, at det er svært at blive klog på Dansk Folkeparti. Nu hører vi her, at man ikke har tillid til vurderingsankenævnene. Altså, jeg synes, det er et godt princip. Vi har nogle folk ude lokalt, og de ved, hvordan det forholder sig på de lokale boligmarkeder, og de vil have mulighed for at gå ind og sagligt forholde sig til de her konkrete sager. Så jeg vil håbe, at Dansk Folkeparti, som ellers priser det lokale selvstyre og nærheden til borgerne, også i den her sag vil sige: Hovsa, det er da faktisk rigtigt; de lokale og regionale vurderingsankenævn har faktisk en god træfsikkerhed, der vil være med til at imødekomme, at borgerne får ansat deres skat korrekt.

Hr. Torsten Schack Pedersen, kort bemærkning.

Den socialdemokratiske ordfører gjorde meget ud af historiefortællingen. Jeg synes bare for historiefortællingens fuldstændigheds skyld, at jeg vil sige, at det ikke var et gængs socialdemokratisk udsagn, at den tidligere regering var benhård ved boligejerne. Tværtimod gik kritikken på, at vi forgyldte boligejerne, men jeg kan så forstå, at den socialdemokratiske retorik nu altså er, at vi brandbeskattede boligejerne. Ja, bare for historieskrivningens skyld vil jeg sige, at det er et lidt voldsomt skift i meldingerne.

Den kritik, som ordføreren kom med, klinger jo også hult, set i lyset af at Socialdemokratiet jo også stemte for at afskaffe ejendomsvurderingen tilbage i 2011, men det har man åbenbart også glemt.

Nå, men noget af det sidste, som ordføreren har været inde på, er den her tilbagebetalingsmulighed. Bare lige for at slå det fast, så er det ikke en del af det her lovforslag. Det er noget, som regeringen i sit udspil har lagt op til at der skal komme lovgivning om næste år. Det er bare, for at det er helt klart. Men når nu det drejer sig om at skulle rette op, som den socialdemokratiske ordfører siger, hvorfor retter man sig ikke op tilbage til den tid, hvor Rigsrevisionens kritik begynder? Hvorfor kun til 2011-vurderingen?

Ordføreren.

Nu vil jeg sige om historieskrivningen i forbindelse med min ordførertale, at det jo først er, efter at vi har fået en ny regering, at skeletterne for alvor er væltet ud af skabet. Det store arbejde, som skatteminister Holger K. Nielsen jo har med at genoprette tilliden til SKAT og sikre, genetablere, borgernes retssikkerhed, er jo først noget, vi har kunnet komme i gang med her i Danmark, efter at vi har fået en magtfuldkommen Venstreregering smidt på porten.

Rigsrevisionen har flere gange ved undersøgelser vist, at skatteminister Kristian Jensen allerede i 2004 vidste, at det var galt i sagerne med fradrag for forbedring, og nu er det så senest kommet frem, at selv samme hr. Kristian Jensen har haft problemer omkring ejendomsvurderingerne siden 2007. Så har vi i forbindelse med det her konkrete lovforslag vurderet, at når vi skal gå ind og se på, hvem der skal have nogle penge tilbage, er det 2011-vurderingerne, der ser ud til at have ramt rigtig, rigtig meget ved siden af.

Derfor er det ud fra de gældende vurderinger her fra 2011, at vi går ind og siger, at de folk, der har betalt for meget i skat, ca. 5 pct. med hensyn til ejendomsværdiskatten og ca. 10 pct. med hensyn til grundskylden, selvfølgelig også skal have pengene tilbage med renters rente, når vi har en konkret vurdering, vi kan tage udgangspunkt i, og det har vi desværre først i 2015, fordi arbejdet skal gøres grundigt og sikkert, sådan at vi sikrer, at boligejerne får den mest præcise vurdering.

Derfor må vi vente, til vi har noget at forholde os til. 2011-vurderingen er den værste, og det er den, vi har gældende i dag. Den tager vi så udgangspunkt i, når vi vil betale penge tilbage til borgerne.

Torsten Schack Pedersen.

Ja, jeg synes da, det er en befriende ærlig udtalelse, at det kun er 2011-vurderingerne, man vil rette op på. Man kritiserer tidligere vurderinger for også at være forkerte, og den socialdemokratiske ordfører undgår ikke en eneste lejlighed til at påpege det. Men hvorfor så ikke gøre noget ved det? Det er da himmelråbende, at tilgangen er, at det hele sejlede under den tidligere regering, og nu skal man rydde op, men man rydder kun noget af det op. Det hænger da på ingen måde sammen.

Lad mig så igen slå fast, at diskussionen her jo ikke er en del af det her lovforslag, men af det, der kommer senere. Det, der også kommer senere, er det med klageadgangen, som hr. Dennis Flydtkjær spurgte ind til. Der skal jeg bare spørge, om det er den socialdemokratiske opfattelse, at det er regeringen, der bedst ved, hvor borgeren skal have sin sag behandlet, og sætter det i stedet for den valgfrihed, som kommer til at gælde fra den 1. januar, hvor det er den enkelte skatteyder, der selv vælger, om man skal gå til sit lokale ankenævn eller i Landsskatteretten. Hvorfor vil Socialdemokratiet med et lovforslag næste år afskære borgerne fra den valgfrihed?

Ordføreren.

Vi kan jo se som en konsekvens af den her debat om hele ejendomsvurderingsområdet, at der har spredt sig en misforståelse om, at det er alle boligejere i Danmark, som skal have noget tilbage i skat. Det er jo sådan, at der kun er ca. 5 pct. af boligejerne, som betaler ejendomsværdiskat efter 2011-vurderingen, og ca. 10 pct., der betaler grundskyld efter 2011-vurderingen. Og de borgere skal vi nok imødekomme og sørge for får deres penge tilbage med renters rente, når vi har den konkrete, rigtige eller mere præcise vurdering at tage udgangspunkt i efter 2015.

Hvad angår klageadgangen, så har folk en klageadgang. Jeg tror på – og det plejer Venstre jo også at prise meget her fra talerstolen, når vi har behandling af andre lovforslag – at vurderingsankenævnene derude, som har et lokalt kendskab, er rigtig, rigtig gode til at sikre, at borgerne får behandlet deres sager bedst muligt og mest sagligt, og på den måde sikrer vi, at borgerne kommer til at betale den skat, de skal, hverken mere eller mindre.

Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Jeg forstår ikke helt ræsonnementet hos regeringen – hverken hos ministeren eller hos den socialdemokratiske ordfører her – for her har vi et system, som Rigsrevisionen påpeger at der har været fejl i i syv ud af ti vurderinger helt tilbage til 2003. Vi har også fået konstateret, at der er gevaldige problemer med andelsboligvurderingerne og med erhvervsejendomsvurderingerne, så det er altså ikke kun de private boliger.

Alligevel vælger man sådan en kvart løsning, som handler om, at man gør lidt, hvilket for øvrigt er en forbedring i forhold til i dag, det må jeg erkende, med de 2½ pct., man sætter det ned for nogle få, og at man ligesom, som vi har aftalt, holder den flad i forhold til den suspension, der er. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke argumentationen. Her kan vi konstatere, at vi har et system, som ikke fungerer godt nok, og som rammer skævt. Hvorfor får man ikke ryddet fuldstændig op i det og sat de vurderinger endnu mere ned og får alle ejendomstyper omfattet af det?

Ordføreren.

Der bliver også fuldstændig ryddet op i det her med det her lovforslag og med det lovforslag, som vi skal fremsætte på baggrund af, hvad det eksterne ekspertudvalg, som arbejder under skatteministeren, kommer frem til.

Det er jo vigtigt, at vi har noget konkret at forholde os til. Det er jo rent faktisk først, når vi har en mere præcis ejendomsvurdering fra 2015, at vi præcis ved, hvad folk har betalt for meget i skat. Og der håber jeg da, at den konservative skatteordfører vil bakke regeringen op i, at det faktisk er flot, at vi så siger, at når vi har den præcise vurdering, går vi ud til de folk og betaler pengene automatisk tilbage, og det sker med renters rente. På den måde sikrer vi, at de folk, der har lidt den tort, at de har betalt for meget i ejendomsskat eller grundskyld i en årrække på grund af Venstreministre, der ikke har passet deres arbejde, bliver imødekommet, ved at vi giver dem pengene tilbage med renters rente. Det er det mest præcise, vi kan gøre, men det kan vi desværre først gøre fra 2015.

Brian Mikkelsen.

Jo, men det svarer jo ikke på den udfordring og det problem, der er, ved at man rammer en meget snæver målgruppe, som får, ja, konstaterbart lidt bedre forhold, end de har i dag. Men det er på baggrund af et system, som er helt forkert, og som Rigsrevisionen som sagt påpeger, at der er fejl i syv ud af ti vurderinger i, og der er fejl i mange andre vurderinger også på områder, de ikke har undersøgt – erhvervsejendomsområdet, andelsboligområdet osv. – og det bliver jo ikke løst med det her forslag.

Derfor er det altså en konstatering af, at man ikke tager sit ansvar alvorligt i forhold til sige: Staten har begået en fejl. Så kan man lave historieskrivning, og regeringen bruger meget tid på at sige, hvem der har begået fejlen. Jeg bruger tid på at sige: Lad os nu kigge fremad og se på, at der her er nogle mennesker, der er kommet i klemme. Dem må vi hjælpe, og der må vi løse deres udfordring, som skyldes, at deres vurderinger har været for høje.

Ordføreren.

I hele oprydningen efter den tidligere regering og Venstre i særdeleshed tager den her regering den her sag meget, meget alvorligt. Men jeg håber da også, at Det Konservative Folkeparti er enig med mig i, at vi ikke bare skal kaste penge ud så lemfældigt, som Venstre bl.a. foreslår, som Liberal Alliance foreslår.

Jeg synes, der er mest ræson i for alle boligejere og lejere og danskere i dette land, der betaler skat, at vi sørger for, at de, der har betalt for meget, får det præcise beløb tilbage, når vi har en konkret vurdering at tage udgangspunkt i, og de får pengene automatisk tilbage med renters rente. Det synes jeg er en god måde at imødekomme de folk, der har betalt for meget, og samtidig også imødekomme alle andre skatteydere i Danmark, som ikke har lod eller del i de her sager, på.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Baggrunden for det her lovforslag er jo, at Rigsrevisionen er kommet med en aldeles kritisk rapport om ejendomsvurderingssystemet, som viste, at 75 pct. af vurderingerne var forkerte. Det er et problem, der har været der gennem mange år, der er seks forskellige skatteministre, der ikke har gjort noget ved problemet, og nogle har endda gjort det værre og forringet retssikkerheden. Og det her lovforslag handler jo så om at få rettet op på det.

Det vil man bl.a. gøre, ved at man suspenderer 2013- og 2014-vurderingerne, og i stedet vil man så videreføre den stærkt kritiserede 2011-vurdering, dog med et afslag på 2½ pct. i vurderingerne. Og jeg vil sige, at jeg egentlig tror, det er godt og fornuftigt, at man suspenderer det her, for det er lidt en situation, hvor det er pest eller kolera. For skal man lave en ny 2013-vurdering ud fra et system, som man ved ikke virker, eller skal man suspendere den og fortsætte med den gamle vurdering og så lave et nyt system, som så forhåbentlig virker bedre? Og der tror vi altså også, det er bedre at få lavet et nyt system, så det kan vi sådan set godt følge.

Vi undrer os dog over, at man så i forhold til erhvervsejendommene vælger at videreføre 2012-vurderingen, men ikke der også giver et afslag på 2½ pct., for når man nu vælger at sige, at man også der skal suspendere den fremtidige vurdering, ja, så har man jo lidt erkendt, at der også der er problemer, men man vil så ikke gøre noget ved det.

Så er der et punkt om, at man suspenderer klageretten frem til 2016, hvilket vi er meget kritiske over for. Der er også et punkt om tinglysningsafgiften, som fremover skal beregnes af ejerskiftesummen, og det synes vi er ganske fornuftigt. Så har man valgt fra regeringens side at nedsætte et udvalg af uafhængige eksperter, som skal fremlægge et forslag til et nyt vurderingssystem her næste år.

Så det her lovforslag handler alene om den del, der er nødvendig at gennemføre inden årsskiftet. Vi tror som sagt, det er en fornuftig måde at gøre på, og vi ser så frem til at tage kampen senere hen om, hvor langt tilbage boligejerne f.eks. skal have deres penge tilbage. Der er vi meget uenige med regeringen, og vi kan sige allerede nu, at vi altså ikke støtter, hvis planen alene kommer til at gå på, at man skal have sine penge tilbage for det, man har betalt for meget i boligskat for 2013. Fremover er vi altså nødt til at komme længere tilbage. Vi synes ikke, det er rimeligt, at folk måske har betalt for meget i skat i 10 år, det kan nogle i hvert fald have gjort, men kun skal have pengene tilbage for i år og så fremadrettet.

Vi støtter heller ikke den forringelse af klagemulighederne, der ligger i kortene, og som skal komme i efteråret 2014, altså hvor man vil indrette det sådan, at folk kun skal have lov til at klage til et vurderingsankenævn og ikke længere kan klage til Landsskatteretten. Og det er ikke rigtigt, som hr. Thomas Jensen siger, at vi egentlig klandrer vurderingsankenævnene. Vi så sådan set bare gerne, at man beholdt den mulighed for at klage, som har været der også før sommerferien, hvor folk havde mulighed for at klage til vurderingsankenævnene, og var folk ikke tilfredse med det resultat, de fik, kunne de klage videre til Landsskatteretten, altså hvor der var et tostrenget klagesystem. Vi er meget modstandere af, at man forringer det.

Problemet med det her lovforslag, skal vi så sige, er jo først og fremmest, at man suspenderer klageretten. Vi synes ikke, det er rimeligt, at folk ikke får mulighed for at klage i de sager, hvor der helt oplagt er skæve vurderinger. Vi undrer os også over, hvorfor man fortsætter med erhvervsejendomsvurderingerne og ikke også her vælger at kigge på, om man ikke burde sætte vurderingerne ned.

Så vil jeg også sige, at de 2½ pct. altså er for lidt. Det er trods alt et skridt i den rigtige retning, at man vælger at sige, at vurderingerne bliver sat ned, men man burde nok være gået længere op og have sagt, at det skulle være 5 eller 10 pct., man satte vurderingerne ned med. For det, det betyder, selv om man sætter dem ned med 2½ pct., er jo, at langt den største del af boligejerne stadig væk kan risikere, at de kan komme til at yde kassekredit til staten, og det synes vi altså ikke er rimeligt at de skal gøre i så mange år.

Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget, men vi vil da også gerne lige komme med en kommentar til vores normale allierede, Venstre og Konservative.

Vi bemærkede bl.a., at Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, kort før finanslovsaftalen kaldte regeringens udspil for en ringe, ringe aftale, og alligevel er det altså Venstre, der løfter det her forslag igennem og derved svigter boligejerne.

Vi har også bemærket, at De Konservatives ordfører, hr. Brian Mikkelsen, var endnu højere oppe i kritikken ved at kalde det her for hamrende uretfærdigt over for landets boligejere, et slag i ansigtet på landets boligejere og en katastrofe for boligmarkedet, og at han sagde, at langt hovedparten stadig væk vil blive langsomt flået af den stigende grundskyld. Altså, det er jo en ret hård kritik, når man så alligevel selv ender med faktisk at bære det her lovforslag igennem. Det synes vi er både sølle og pinligt, altså at man, bare fordi man havde så travlt med i rekordtempo at skulle indgå en finanslovsaftale, så fuldstændig svigter boligejerne.

Vi troede egentlig, at vi normalt havde nogle gode allierede i den her kamp, men det viste sig så desværre, at vi ikke havde det. Vi synes, det er ærgerligt, at man har valgt at sige god for, at den her klageret nu er suspenderet, for det betyder altså, at rigtig mange boligejere nu skal betale alt for meget i skat i alt for lang tid, som Venstre selv sagde det. I Dansk Folkeparti hoppede vi ikke med på den del af det, så vi synes stadig væk, det her er en dårlig måde at gøre det på, og derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Som så ofte før har jeg lidt svært ved at blive klog på, hvad Dansk Folkeparti egentlig mener. Venstre og også Liberal Alliance har været ude med nogle meget, meget høje procentsatser, som de mente skulle være et nedslag her og nu, så man kunne udbetale nogle penge til boligejerne.

Konsekvensen af det synes jeg nok ville være rimelig skæv, for tendensen har jo været, at man især i Udkantsdanmark – som Dansk Folkeparti i hvert fald somme tider kerer sig for – nok har fået nogle lidt for høje vurderinger, og hvor man eventuelt betaler for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld. Synes hr. Dennis Flydtkjær så ikke, at de ville skævvride Danmark, hvis man bare her og nu slynger 10-20 pct. ekstra ud til de her områder, samtidig med at man favoriserer folk oppe langs Strandvejen i det sjællandske?

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti så vi faktisk helst, at man ikke suspenderede klageretten, altså at man gik den vej. Så fik folk en mulighed for at få taget deres ejendomsvurdering op, hvis den var åbenlyst forkert.

Vi undersøgte også under forhandlingerne, om man skulle kigge på at få ejendomsvurderingerne sat generelt ned, og også gøre noget ved grundskatteloftet, som Venstre og Konservative foreslår. Det er ikke Dansk Folkeparti, der foreslår det. Liberal Alliance foreslår det sådan set heller ikke. De foreslår bare, at det er vurderingerne, der skal sættes ned. Regeringen har jo selv indset, at det kunne være en mulig måde, for man sænker det selv med 2½ pct. Jeg synes bare, det er alt for lidt.

Jeg tror også, at hvis man skulle lave det rene snit, er det vurderingerne, man skal kigge på, og ikke grundskatteloftet. Det er jo vurderingerne, der er for høje rundtomkring, så jeg tror helt klart, det ville være et mere rent snit at gøre det, men 2½ pct. rykker bare alt for lidt, og det betyder, at rigtig mange kommer til at være kassekredit for staten mange år fremover.

Thomas Jensen.

Jeg synes, at regeringens forslag er ganske afbalanceret, for vi ved ikke, præcis hvem fordelt på matrikel der har betalt for meget i skat. Vi ved, at ca. 5 pct. betaler for meget i ejendomsværdiskat og ca. 10 pct. betaler for meget i grundskyld. Og regionalt kan vi nogenlunde vide, hvor man betaler for meget, og samtidig ved vi nogenlunde, hvor man betaler for lidt.

Så altså, kan vi få noget konkret? Hvad er det, Dansk Folkeparti præcis vil? Vil man sjoske i retning af Venstre eller Liberal Alliance? Hvorfor anerkender man ikke bare, at det her er et afbalanceret forslag, med hvilket vi sørger for, når vi har en mere korrekt og præcis vurdering i 2015, at de folk, der har betalt for meget i ejendomsskat, automatisk får pengene tilbage med renters rente? Er det ikke en måde at imødekomme boligejerne på, som vi gør fra regeringens side?

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at det her er en meget svær situation at løse. Det er sådan set lige meget, hvad man gør. Jeg tror ikke, der er nogen nemme løsninger, det tror jeg alle herinde erkender.

Men jeg synes ikke, det er afbalanceret, det, regeringen siger. Det er, som om man træder på en mand, der ligger ned. Man har folk, der har betalt for meget i skat i måske helt op til 10 år, og når de så endelig får brug for en klageret og måske at prøve deres sag af, så suspenderer man klageretten. Det synes jeg virkelig ikke er afbalanceret. Når man så endelig åbner for, at folk senere kan klage, i år 2016, så bliver det en forringet klagemulighed. Tidligere kunne man klage til vurderingsankenævn og senere til Landsskatteretten. Nu skal man så kun kunne klage til sit vurderingsankenævn. Vi må være enige om, at i de sager, der er kommet videre fra vurderingsankenævnene, altså til Landsskatteretten, vinder borgerne faktisk i 78 pct. af tilfældene. Hvad med de 78 pct. fremadrettet? De får så bare ikke prøvet deres sag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak for det. De offentlige ejendomsvurderinger har været efterårets altoverskyggende tema – og med god grund, for det er en sag, som har stor betydning for danske boligejere, ikke kun i kroner og øre, men også når man anskuer sagen ud fra boligejernes retssikkerhed. Det er ligeledes en sag med en markant skattepolitisk betydning. Det handler om, hvorvidt borgerne kan have tillid til det danske skattesystem – et skattesystem, som jo er med til at finansiere vores velfærd. Vi står derfor over for udfordringer, som er så væsentlige for vores samfundsmodel, at de er vigtige at få løst, måske mere, end vi faktisk forestiller os.

Hvad er problemet? Hvad er udfordringen? Man kan nogle gange som tilskuer være lidt fortabt i forestillingen, når det fyger med tal og begreber. Så når man skærer det hele væk, hvad er kerneudfordringen? Jo, det er, at boligejernes ejendomsværdi i alt for mange sager er blevet værdiansat urimelig langt ved siden af markedsprisen. Og lad mig skynde mig at sige, at det er uhyre vanskeligt, hvis ikke direkte umuligt, at estimere markedsværdien for en bolig, før den er blevet solgt. Men skattesystemet – det må vi indrømme – har haft en alt for dårlig træfsikkerhed.

Det er et stort problem. Det skaber usikkerhed, det skaber resignation, og det skaber frustration. Og så er det jo, sådan helt konkret, en meget vigtig sag for boligejerne, fordi boligejerne betaler skat efter boligens værdi. Så vi skal have systemet til at fungere, i hvert fald til at fungere bedre, end det gør i dag. Vi kan ikke være andet bekendt. Vi skylder boligejerne at gøre det bedre, at få styr på det system, vi har nu, og dermed få genskabt borgernes tillid til det danske skattesystem, herunder især ejendomsvurderingssystemet.

Når det er sagt, må jeg også sige, at det er en meget kompliceret sag, hvor der ikke findes snuptagsløsninger, som man bare kan diske op med. Det kan være fristende at søge en simpel løsning på denne enorme udfordring, men vi bliver nødt til at få virkeligheden med ind i regnestykket, og i det lys er det vigtigt at tage alle de nødvendige initiativer, som gør, at vi fra 2016 kan få et system, der virker betydelig bedre end i dag.

Ekspertudvalget skal komme med sine anbefalinger, og vi skal som politikere sikre, at anbefalingerne bliver omsat til et langt bedre system til gavn for boligejerne og det danske boligmarked, men også til gavn for den retssikkerhed, som i dag fremstår vingeskudt, sagt diplomatisk. Et nyt system for værdiansættelse af boligerne skal udtænkes og gennemføres. Den opgave vil regeringen anført af skatteministeren påtage sig, og det er med fuld opbakning fra Radikale Venstre. Det skylder vi boligejerne. Tak.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Ifølge Rigsrevisionen er 41 pct. af vurderingerne fra 2011 for høje, og det betyder, at der er konkrete boligejere, der kommer til at betale for meget i ejendomsskat. Den vurdering vil det her lovforslag fortsætte med, men for at tage højde for, at nogle af dem er for høje, sænker man vurderingen med 2½ pct. Er det ifølge den radikale ordfører nok at sænke den med 2½ pct.? Vil det sikre, at ingen i de kommende år kommer til at betale for meget i ejendomsskat, eller skulle man have en højere procentsats for at sikre, at ingen kom til at betale for meget i ejendomsskat?

Ordføreren.

Hr. Ole Birk Olesen spørger, om 2½ pct. er nok. Jeg siger ja, men skynder mig at fortsætte med at sige, at dermed kan vi jo ikke garantere, at det er tilstrækkeligt i forhold til at sikre, at der ikke er nogen boligejere, der betaler for meget. Men det smarte ved den her komplicerede løsning er jo trods alt, at det er muligt at genberegne det, når vi når nogle år frem, og på den måde vil man også kunne få et mere fyldestgørende billede. Og den udbetaling, der sker, vil jo også dække det, hvis man har betalt for meget – så får man pengene tilbage igen.

Ole Birk Olesen.

Synes Det Radikale Venstre ikke, at det er et problem, at man i dag meddeler, at man vil stemme for et lovforslag, som ikke kan garantere, at skatteloven i dette land overholdes? For udgangspunktet for opkrævning af ejendomsskat er jo vurderingsloven, og vurderingsloven siger, at ingen må opkræves mere i ejendomsskat, end en korrekt vurdering i forhold til prisen på ejendommen i handel og vandel tilsiger.

Så der er ingen lovhjemmel til at opkræve mere, og dog kan den radikale ordfører ikke garantere, at der ikke vil blive opkrævet mere. Det er jo det samme som at sige, at den radikale ordfører ikke kan garantere for de kommende år, at loven bliver overholdt.

Ordføreren.

Det er så hr. Ole Birk Olesens påstand, at skatteloven ikke bliver overholdt, og det argument må hr. Ole Birk Olesen så forsøge at få foldet ud.

Jeg vil sige, at vi jo ikke står et ideelt sted lige nu – det vil jeg gerne sige. Det er med store panderynker, at vi står her til førstebehandlingen i dag – det skal slås fast – men vi søger en løsning. Og når man ser på, hvor kompliceret det her er, er det, vi står med nu, teknisk set den løsning, som er mest farbar.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Den radikale ordfører nævnte i sit svar til hr. Ole Birk Olesen, at man syntes, det var fint med 2½ pct. nedsættelse, men også, at man godt var klar over, at det ikke var nok, altså at der stadig væk var nogle, som kom til at betale for meget i boligskat. Det synes jeg jo ikke er rimeligt, men kan den radikale ordfører så ikke forklare, hvorfor borgeren så ikke i de tilfælde, hvis borgeren kan bevise det, skal have lov til at få en klagemulighed, så borgeren kan få lov til at få rettet sine ejendomsvurderinger og dermed også sin boligskat, hvis man åbenlyst kan se, at det her altså er en situation, hvor borgeren betaler for meget?

Når nu den radikale ordfører bekræfter, at der er nogle, der kommer til at betale for meget, hvorfor skal de boligejere, man kan se kommer til at betale for meget, ikke have lov til at klage inden 2016?

Ordføreren.

Jeg synes, det var en kreativ udlægning af min tilkendegivelse tidligere. Det, jeg sagde, var, at jeg ikke kan garantere, at der ikke er nogen, der betaler for meget. Dermed siger jeg jo ikke aktivt, at der vil være så og så mange, der kommer til at betale for meget. Men henset til hvor kompliceret det her er, den historik, der har været, og hvor svært det har været for skiftende ministre at få styr på det her område, så mener jeg, at vi jo må leve med, at der går nogle år, før vi får et bedre overblik med et bedre system.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Vi så for et par uger siden, at der i Politiken var en historie om, at der var en vej herovre i Københavnsområdet – så vidt jeg husker, var det på Amager – hvor de havde fået en stigning på 90 pct. i deres boligskatter. Hvis man nu suspenderer klageretten, hvad skal sådan nogle borgere så gøre – 90 pct. er en voldsom stigning, så lad os forestille os, det var en stigning på 30 pct. – skal de så bare betale for meget frem mod 2016? Burde man ikke lave en åbning for, at man, når der er så åbenlyse tilfælde, hvor der er nogle, der betaler for meget og har fået en for høj stigning, giver dem mulighed for at klage? Jeg synes jo, det er ganske urimeligt, at man bare generelt suspenderer klageretten, og siger, at det så bare er ærgerligt for de boligejere, der så må være kassekredit for staten frem mod 2016.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at der er boligejere i Danmark, som kommer til at blive ramt hårdt eller er blevet ramt hårdt, det er der ingen tvivl om, og det kan vi hurtigt blive enige om. Det er noget, der gør indtryk. Men det er jo ikke helt rigtigt at sige, at de almindelige klagemuligheder fuldstændig er bortfaldet, for man har stadig mulighed for at klage, hvis man ikke er tilfreds med sin endelige boligskat. Så den mulighed vil man fortsat have.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Det er jo på en alvorlig baggrund, vi står med det her lovforslag. Baggrunden er, at Rigsrevisionen har kritiseret SKATs ejendomsvurderinger for ikke at ramme præcist nok, og den kritik har medført, at tilliden i befolkningen til SKAT og Skatteministeriet er blevet svækket, og det må vi få rettet op på.

Det har før været fremme i den offentlige debat, men jeg vil gerne slå det helt fast: Kammeradvokaten har fastslået, at SKAT ikke har handlet ulovligt. Skiftende skatteministre har siden 2003 stået i spidsen for et system, hvor vurderingen ikke har ramt præcist nok, men nu tager den her regering fat på at løse et årelangt problem. Vi skal alle sammen have tillid til vores skattesystem, og tilliden i forhold til ejendomsvurderinger forstærker vi nu ad to omgange; først med dette lovforslag, og om et års tid følger vi op med anbefalingerne fra det ekspertudvalg, som regeringen har nedsat. Boligejere og ejere af ejendomme skal have tillid til, at den ejendomsvurdering, der er foretaget, er god nok, at kvaliteten af vurderingen er høj.

Med det lovforslag, vi behandler nu, forlænges 2011-vurderingen i 2013 og 2014, og det er der en god grund til, nemlig at vi ikke mener, at det nuværende vurderingssystem kan give boligejerne en ny 2013-vurdering, de kan have tillid til. Man kan med andre ord sige, at vi med den ordning skaber en sikkerhedsmargen, og det er vi fra SF's side tilfreds med.

Den opmærksomhed, vi nu har på problemet, burde vi have haft for mange år siden, men nu begynder vi genopretningen af det system, der har ført til upræcise ejendomsvurderinger. Det er jeg og SF ganske godt tilfreds med, og vi støtter naturligvis lovforslaget.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Når man skal forstå, hvorfor SF inklusive SF's skatteminister går så sorgløst til det her emne, er det måske også værd at huske på, hvad SF's overordnede skattepolitik for boligejerne er. Og jeg vil gerne høre, om SF's ordfører kan bekræfte, at SF's skattepolitik for boligejere er, at boligejere betaler alt for lidt i skat, at skattestoppet for boligejere burde ophæves, og at skatteloftet for grundskyldsbetaling burde ophæves, så folk med egen bolig kunne komme til at betale rigtig meget mere i skat. Er det ikke korrekt, vil jeg spørge fru Lisbeth Bech Poulsen?

Ordføreren.

Nej.

Ole Birk Olesen.

Jeg taler ikke om, hvad SF har forpligtet sig til ved et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne. Jeg taler om, hvad SF's skattepolitik er, som den står nedskrevet i SF's egne papirer: i principprogrammer, politiske oplæg osv., vedtaget på SF's landsmøde. Er det ikke korrekt, at SF som parti mener, at boligejerne skal betale noget mere i skat og ikke beskyttes af et skattestop?

Ordføreren.

Det er jo rart at få et foredrag fra Liberal Alliances ordfører om, hvad SF's skattepolitik går ud på. Men det, der er allervigtigst for SF og for mig, er, at der er retssikkerhed, og at der er retsfølelse, altså at folk har tillid til, at systemet fungerer ordentligt, det er det primære. For hvis der ikke er tillid til de institutioner, vi har i det her land, og specielt SKAT, smuldrer grundlaget for, at folk er villige til at betale relativt meget i skat for det velfærdssamfund, vi har. Så det er først og fremmest det vigtigste, at den tillid er der, og at vi har et system, der både er fair og rimeligt, og som folk har tillid til. Det er det mest grundlæggende.

Derudover kunne vi have en lang diskussion om, hvordan man på sigt kunne skrue en skattepolitik sammen. Men SF støtter fuldstændig op om det, som det er i dag. Og nu behandler vi altså noget, der har at gøre med, at vi skal se at få rettet op på nogle vurderinger, der er upræcise, og som folk ikke har tillid til. Det er det, vi behandler i dag.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Det er jo ret interessant at vide, hvad SF's ønsker generelt er. For skatteministeren, som er fra SF, siger, at målet med et nyt vurderingssystem er at få præcis de penge ind i kassen, som man har budgetteret med i en 2020-plan, mens finansministeren, som er fra Socialdemokratiet, siger: Nej, formålet med den her øvelse er selvfølgelig at lave nogle korrekte vurderinger.

Derfor er det jo ret væsentligt at vide, hvad det er, SF sigter efter. Er det, at vi får nogle vurderinger, der er korrekte? Eller er det at få et vurderingssystem, der giver de penge i kassen, som regeringens regnemodeller har forudsagt ville komme? For det afhænger jo i høj grad af, hvad SF's ønske er. Er SF's ønske, at boligejerne skal betale mere i skat, eller mener SF, at boligejerne ikke skal betale mere i skat?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, det er uhørt med de her insinuationer i den her sag, altså at det ikke handler om, at vi vil rydde op i det system, som en skatteminister fra Venstre har stået i spidsen for i en årrække. Jeg synes, det er fuldstændig uhørt, at vores grundlag for at få rettet op på det her system skal handle om, hvorvidt man synes, at der skal betales mere eller mindre skat i det her land. Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om at få ryddet op i det her system, så borgerne igen får tillid til SKAT og til skattesystemet. Det er det afgørende.

Vi rydder op efter mange år med en Venstreskatteminister, som har ignoreret det her problem, og det må jo være det, vi skal diskutere i dag, altså om man synes, at lovforslaget er det rigtige. Det synes Venstre ikke, men at insinuere, at det handler om, om man ønsker en højere eller lavere beskatning, er jo fuldstændig uhørt. Det handler om, at folk skal betale det, de skal betale, at der er rimelighed i det, og at der er tillid til det.

Torsten Schack Pedersen.

Nej, jeg synes absolut ikke, det er uhørt at vide, hvad det er, SF har af ønsker for boligbeskatningen i Danmark, særlig ikke, når der er opstået så stor usikkerhed, i forbindelse med at man i regeringen melder vidt forskelligt ud, med hensyn til om formålet er at lave de korrekte vurderinger eller at få et bestemt beløb i kassen. Det er da, tror jeg, temmelig vigtigt for folk at vide, hvad det er for en tilgang til boligbeskatning, SF har. For løfterne fra SF på det her område har jo været temmelig mange og er gået i vidt forskellige retninger. Tidligere ønskede man, at boligejerne skulle betale mere i skat, men så lovede man forud for sidste valg, at det skulle de ikke – alligevel kom man med et udspil til en skattereform, der ville forringe rentefradraget.

Så jeg forstår godt, at SF's ordfører ikke er særlig meget for at tale om, hvad SF's grundlæggende ønske er med hensyn til beskatning af de danske boligejere. Og jeg synes helt ærligt ikke, det er for meget at forlange i forbindelse med en diskussion om ejendomsvurderinger at få at vide, hvad det er for en politisk tilgang, SF har til boligejernes beskatningsforhold. Det tror jeg at mange rigtig gerne vil vide.

Ordføreren.

Det kan jeg sige fuldstændig kort. Både skatteministerens og SF's ønske er, at vi får et mere præcist vurderingssystem, som folk får tillid til. Det er altafgørende, at der er tillid til de institutioner, der er i det her land.

Jeg synes, at vi er kommet lidt på afveje, når vi skal diskutere generel skattepolitik. Det her handler om, hvor præcist vurderingerne kan laves, og at vi får et system, der er tillid til – ikke om, hvor meget eller hvor lidt der skal betales i skat. Det fuldstændig grundlæggende er at få rettet op på systemet, at få nogle mere præcise vurderinger, som folk kan stole på.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

SF's ordfører har nu i de to foregående svar til de to spørgere sagt, at det er utrolig vigtigt med tillid til institutionerne, og at det er utrolig vigtigt med tilliden til ejendomsvurderingerne, og det er jeg fuldstændig enig i. Det er også derfor, det er vigtigt, at vi alle sammen arbejder hen imod, at der kommer det. Men når folk nu ikke har tillid til det system, der er i dag – det tror jeg ikke er nogen hemmelighed – er det så ikke vigtigt, at de har nogle gode klagemuligheder, som de så kan sætte i enden af det? Altså, hvis man ikke har tillid til et eller andet offentligt system, kan man trods alt blive forsikret om, at man kan klage over de afgørelser, man får.

Nu ved man, at der er en manglende tillid til ejendomsvurderingerne, men alligevel vælger man at forringe klagemulighederne drastisk. Hvordan hænger det lige sammen? Burde man ikke gøre det stik modsatte, altså sådan at når befolkningen har brug for at få ekstra tillid til systemet, så forsikrer vi om og sørger for, at der kommer nogle ekstra gode klagemuligheder, og at vi får en ekstra god retssikkerhed? Hvorfor gør man lige det stik modsatte, når man faktisk siger det rigtige, nemlig at det er vigtigt med tilliden til institutionerne?

Ordføreren.

Jeg vil faktisk gerne takke hr. Dennis Flydtkjær for et sagligt spørgsmål, som handler om det lovforslag, vi behandler i dag. Det vil jeg gerne kvittere for.

Når klagemulighederne bliver udskudt, er det jo, fordi vi synes, det er vigtigt, at det, når en klage skal behandles, sker ud fra en vurdering, som giver mening. Hele den her øvelse handler jo om, at vi skal have et system, hvor man meget mere nøjagtigt kan se, om folk betaler det, de skal. Derudover vil der, når vi kommer til 2015-vurderingen og folk kan klage over den, ske en automatisk udbetaling. Folk behøver ikke engang at klage. Hvis man kan se, at der er betalt for meget i perioden fra 2011 til 2015, vil folk automatisk få deres penge, så vi springer endda det led over, at folk skal bruge energi på at klage.

Dennis Flydtkjær.

Der er jo ingen, der ved, om befolkningen derude har tillid til 2015-vurderingen. Det er forhåbentlig et bedre system, vi kender det ikke endnu, men lad os nu forudsætte, at folk heller ikke har tillid til 2015-vurderingen. Der har regeringen lagt op til, at man også forringer klagemulighederne, når vi kommer hen på den anden side af den vurdering.

I dag er det jo sådan, at man selv kan vælge, om det skal til vurderingsankenævnet eller Landsskatteretten. Tidligere kunne man have to instanser, altså både vurderingsankenævnet og Landsskatteretten. Nu forringer man det, så der kun er vurderingsankenævnet. Vi ved, at 78 pct. af de boligejere, der klager videre fra vurderingsankenævnet til Landsskatteretten, faktisk får ret i Landsskatteretten. Er det ikke lidt dobbeltmoralsk, at man siger, at man gerne vil skabe tillid til systemet, men at man så samtidig forringer klagemulighederne? Altså, jeg synes ikke, det giver mening.

Ordføreren.

Der tror jeg bare at vi er grundlæggende uenige om, hvordan klagemulighederne skal være i det her land. Jeg synes, det er rigtig godt, at der er lokale vurderingsankenævn, som har et lokalt kendskab til, hvordan tingene ser ud dér, hvor man er, og at man kan gå den vej igennem. Hvis det handler om nogle særlige juridiske problemstillinger, der skal afgøres, så er det selvfølgelig i Landsskatteretten, den sag skal tages. Så måske er vi bare uenige om, hvordan tingene skal være skruet sammen.

Men jeg synes ikke, at det handler om at forringe nogen muligheder. Det handler om, at der er nogle ting, som ligger bedst i lokale vurderingsankenævn, og andre ting, hvis det drejer sig om meget specialiserede juridiske problemstillinger, som ligger bedst i Landsskatteretten.

Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt følge op på det meget relevante spørgsmål, som Venstres ordfører stillede ordføreren. Vi har en SF-skatteminister, og vi har en situation, hvor vi her behandler et forslag, som alt andet lige ikke er godt nok for boligejerne, og vi skal diskutere det igen til sommer. Derfor er det jo meget relevant – det er endda rigtig relevant – når vi nu har en minister fra SF, at spørge, om SF ønsker højere boligskatter eller ej.

Jeg kan godt svare på Det Konservative Folkepartis vegne: Vi vil godt have en lavere boligskat.

Ordføreren.

Vi vil gerne have et ejendomsvurderingssystem, som giver mening, som der er tillid til, som der er retssikkerhed omkring og en retsfølelse knyttet til. Det er det absolut primære, og det er det, det her lovforslag handler om.

Brian Mikkelsen.

Det er jo rigtigt, men der kommer jo ikke noget svar. Altså, det må være rimeligt at få at vide, om SF ønsker højere boligskatter eller lavere boligskatter, som Det Konservative Folkeparti ønsker. Nu diskuterer vi et forslag, som ikke er godt nok for boligejerne. Hvis vi f.eks. havde en minister, som havde som erklæret mål at ville sikre retfærdighed og lavere boligskatter til boligejerne, ville man jo ikke fremsætte sådan et forslag. Men hvis vi har en minister, som det ser ud til at vi har fra SF, som gerne vil have højere boligskatter – der bliver jo ikke svaret klart på det – forstår man godt baggrunden for det her forslag. Derfor er det rigtig relevante at få at vide: Ønsker SF højere eller lavere boligskatter?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, at det spørgsmål, som flere gange er blevet stillet i forskellige varianter, er fuldstændig absurd, når det, vi diskuterer, er, hvordan man kan sikre et system, som der er tillid til, som bliver mere gennemsigtigt, og som rammer vurderingerne mere præcist – uanset hvor en skattesats ligger henne. Derfor synes jeg, at det er fuldstændig absurd at tale om, om man ønsker lavere eller højere boligskatter.

Det, skatteministeren har lagt afgørende vægt på, er, at det specielt i et land som Danmark er altafgørende, at der er tillid til SKAT, at folk ikke er usikre på, om de får den rigtige vurdering. Det er det fuldstændig afgørende. Så kan det være, hvis De Konservative får en skatteministerpost en dag, at de ønsker at sænke boligskatterne. Det er jo en helt anden diskussion. Den diskussion må vi tage på det tidspunkt. Det her handler om at sikre opbakning til systemet og sikre tillid til, at det bliver gjort på den korrekte måde.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Lad mig starte med at sige, at det ville have klædt Venstre fra dag et at have påtaget sig og også i dag meget mere åbent at påtage sig ansvaret for den misere, vi er kommet i. Det er jo Venstre, der har haft skatteministerposten i de 10 år, hvor det her gik fuldstændig galt, inklusive 2011-vurderingen, som var den dårligste. Det var Venstreministre, der gentagne gange fik at vide, at det her system var galt, gav forkerte vurderinger – i det hele taget var et fuldstændig umuligt system, der hurtigst muligt burde laves om – og man gjorde ingenting. Man fortalte det ikke til befolkningen, man skrev ikke ud til boligejerne: Ved I hvad? Jeres vurderinger er formentlig forkerte; det kan være, I skal prøve at klage over dem.

Man gjorde intet for at hjælpe boligejerne, man gjorde intet for at rette op på systemet. Det er Venstres ansvar. Og det synes jeg bare at Venstre i langt højere grad og langt mere åbent burde have erkendt, end når de bliver presset og siger, at jo, de indrømmer, at de havde ministerposten i 10 år. Ja tak, men det er altså Venstre, der har hovedansvaret for det, vi står med i dag.

Man burde også være gået meget mere konstruktivt ind i at finde en løsning i stedet for bare at åbne statskassen for 1 mia. kr., som var det forslag, man kom med i forhandlingerne med regeringen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at når Venstre ikke havde travlt med at få rettet op på det her problem, skyldes det, at der, hvor de største undervurderinger, altså for lave vurderinger, lå, var oppe i de rige boligområder. Det er der, hvor Venstres venner bor. Der betalte man for lidt i skat, det gør man den dag i dag, og det vil man også gøre frem til 2016.

Så på den måde er det jo godt for Venstres venner, at man forlænger de dårlige vurderinger, om jeg så må sige. Men dem, der betaler for meget i ejendomsskat, er dem, der har de billigste boliger, og det er i Udkantsdanmark. Det er de fattigste. Det er jo ren klassepolitik, og man kan ikke undgå at få den tanke, at det måske er bevidst, at Venstre har den tilgang og havde den tilgang til problemet.

Men bare for at gøre det kort: Det er Venstre, der har hovedansvaret for den misere, vi kommet i, og derfor er der en stor retfærdighed i, at det er Venstre og Konservative, der i dag sikrer, at det her lovforslag bliver vedtaget, ved at man kujonagtigt undlader at stemme, selv om alle og enhver ved, at konsekvensen er, at lovforslaget bliver vedtaget. Det synes jeg der er en retfærdighed i, som vi kun kan tilslutte os, og vi synes, det er meget interessant, at Venstre heller ikke der tør stå ved, hvad de mener, men bare kryber lidt hen langs panelerne.

Vi er tilfredse med, at fejlen rettes, ved at man ikke laver en ny forkert vurdering, men at man finder et grundlag for at lave en ny, ordentlig vurdering. Vi er enige i, at man kan reducere de eksisterende vurderinger for at undgå, at der er for mange, der betaler alt for meget. Vi er enige i, at man skal lave et automatisk system, så folk, der har betalt for meget, får pengene igen. Og jeg vil sige, at i de diskussioner, vi har haft med regeringen, om, hvad man skal gøre ved problemet, har vi sagt, at vi synes, at der skal tages hånd om de åbenlyst forkerte vurderinger som dem, vi f.eks. har kunnet læse om der har været ude i Valby – hvor det åbenbart har været det rene lotteri, om folk fik den ene vurdering eller den anden – ved at de har mulighed for at klage og få rettet de fejl. Det er vi meget tilfredse med.

Derfor er vi også indstillet på at støtte langt det meste af det, der ligger på bordet, og det har vi også sagt til regeringen undervejs, men vi har også rejst en diskussion for nogle uger siden, er det efterhånden, om, hvorvidt lejerne bliver ordentligt behandlet i systemet. Der er to grupper af lejere: Der er lejere i almene boliger, hvor boligerne bliver beskattet efter erhvervsejendomsregelsættet, og så er der lejere i private udlejningsejendomme, hvor vi har det store problem, at udlejere, der måske får en forkert vurdering, ikke har nogen interesse i at få rettet den vurdering, men bare sender regningen videre til lejerne. Det synes vi også at der skal ses på.

Jeg vil sige, at det er helt afgørende og vigtigt for os – efter en periode, hvor lejerne er blevet snydt, har fået taget penge fra sig via Landsbyggefonden, mens ejerne har haft skattelettelser, altså en åbenlys urimelig behandling af lejerne sammenlignet med ejerne – at der ikke på ny sker en dårlig behandling af lejerne i den her forbindelse, og derfor vil det være helt afgørende for vores endelige stemmeafgivning.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg har to spørgsmål. Det første er mere en kommentar. Når hr. Frank Aaen taler om det som sådan en art klassekamp og taler om de rige og de fattige osv., kan hr. Frank Aaen så bekræfte, at det især er i de ikke så rige udkantsområder i Danmark, at man har en forventning om, at ejendomsvurderingen er for høj, fordi det især er der, at ejendomspriserne er faldet efter 2008 på en måde, som vurderingen ikke helt har taget højde for?

Det andet, jeg vil spørge om, er: Hvis Enhedslisten ikke får vedtaget det ændringsforslag, som Enhedslisten vil stille, vil Enhedslisten så stemme imod det samlede lovforslag?

Ordføreren.

Altså, jeg tror, jeg har været inde på begge ting i min ordførertale, men jeg gentager det gerne. I politik går meget jo ud på at gentage sine holdninger, og det skal man sådan set være glad for at have en lejlighed til. Derfor vil jeg sige igen, at vi er helt enige i, at det er dem, der bor i de billigste boliger, om jeg så må sige, dér, hvor værdierne er faldet mest, der betaler for meget, og dem, der bor i de dyre boliger i Nordsjælland, der typisk har betalt for lidt. Det er et klasseproblem, hvis vi skal bruge den form for udtryk, som vi synes skal tages med i betragtning, og derfor er vi enige i at gennemføre denne reduktion af de eksisterende vurderinger, sådan at fejlen allerede nu bliver mindsket. Og vi er helt enige i, at folk automatisk skal have pengene tilbage, når det viser sig, at det var forkert, og at de har betalt for meget.

Hvad angår den endelige stemmeafgivning til lovforslaget, kan jeg ikke forestille mig, at vi stemmer for et lovforslag, hvor der ikke er taget hånd om, at lejerne bliver behandlet ordentligt.

Ole Birk Olesen.

Hvordan har Enhedslisten det så med, at ordførere for Venstre og Konservative bestandig hævder, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvad Venstre og Konservative stemmer her i salen, fordi Enhedslisten og regeringen allerede har en aftale? Det lyder jo ikke, som om hr. Frank Aaen mener, at der foreligger en sådan aftale, og det lyder så heller ikke, som om hr. Frank Aaen kan give Venstre og Konservative ret i, at det er ligegyldigt, hvad Venstre og Konservative stemmer til det her lovforslag.

Ordføreren.

Det er helt sikkert, at Venstres og Konservatives stemmeafgivning er afgørende for det her lovforslag – og det er, uanset om man fedtspiller, eller om man stemmer, i forhold til hvordan realiteten er, når det kommer til tredjebehandlingen – for som sagt giver vi ikke under nogen omstændigheder nogen garanti for, at vi stemmer for det.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Først en ros til hr. Frank Aaen for at tage situationen med lejerne op. Jeg er sådan set enig i, at der er en problemstilling der, for de er ikke rigtig tænkt med ind i regeringens forslag. Vi vil i hvert fald gerne fra Dansk Folkepartis side være med til under udvalgsarbejdet at se på, om vi kan finde en løsning på det.

Så vil jeg høre – hr. Frank Aaen har næsten svaret på det, men jeg spørger alligevel om det, og så får han jo mulighed for at sige det igen: Hvis regeringen ikke vil flytte sig på det her område, betyder det så, at man vil stemme nej til forslaget? Grunden til, at jeg synes, det er interessant, er jo netop, at det jo så er Venstre og De Konservative, der kommer til at bære det her igennem, selv om de siger, at det ikke er sådan. Så det er bare, om hr. Frank Aaen kan bekræfte, at hvis regeringen ikke flytter sig med hensyn til lejerne, kan man ikke støtte forslaget.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg sagde det så klart, som jeg synes det er nødvendigt under en førstebehandling og før et udvalgsarbejde, for der er nogle problemstillinger her, som vi skal ned i. Og jeg siger, at det er utænkeligt, at Enhedslisten skulle kunne stemme for et forslag, som ikke er retfærdigt over for lejerne.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Der er to ting, men lad mig tage det første først. Hr. Frank Aaen var inde på det med tilbagebetaling. Han sagde, at når der er et nyt system og man kan se, om folk har betalt for meget, så skal de have pengene tilbage. Det havde vi et beslutningsforslag om her i Folketingssalen for nogen tid siden. Jeg tror ikke, at Enhedslisten var til stede under førstebehandlingen. Det var de muligvis under andenbehandlingen, som jeg husker det.

Men for at forstå det, hr. Frank Aaen siger om tilbagebetaling, skal jeg bare vide, hvad hr. Frank Aaen mener er det rette tidspunkt at gå tilbage til. Det er ikke en del af det her lovforslag, det er jeg med på, det er først det, der kommer som næste skridt. Men jeg vil bare gerne vide, hvor langt Enhedslisten mener man bør gå tilbage for at rette der, hvor folk måtte have betalt for meget, når man nu har et nyt vurderingssystem.

Ordføreren.

Det er korrekt, at vi ikke var med under førstebehandlingen. Der var nogle forhandlinger, som jeg tror Venstre og Konservative også er bekendt med, der foregik lige henne om hjørnet, så derfor kunne jeg ikke være med til førstebehandlingen. Derfor gik jeg op under andenbehandlingen, hvor der var mulighed for det. Den blev også benyttet til at tage debatten med Enhedslisten om vores synspunkt, så vi prøvede ikke på nogen måde at undgå at få en debat, tværtimod. Vi var glade for at få en diskussion, fordi det også dengang kunne pege på Venstres ansvar i den her sag.

Men når det så er sagt, vil jeg bare sige, som jeg også sagde under andenbehandlingen, til spørgsmålet om, hvilket tidspunkt man skal gå tilbage til: Man skal gå tilbage til det tidspunkt, der er muligt. Altså, hvis man har et grundlag for at vurdere, at der er betalt for meget i skat, så skal folk have pengene igen. Men må jeg igen sige, at den misere, der blev skabt under den tidligere regering på det her område, kan gøre det meget svært med mening at gå meget langt tilbage.

Torsten Schack Pedersen.

Jeg fik også sagt, at hr. Frank Aaen var til stede under andenbehandlingen, så der ikke skulle være nogen tvivl om det.

Men jeg synes bare, at det afgørende må være, når der er konstateret fejl, at man rydder op. Jeg håber, at hr. Frank Aaens tilsagn om, at man skal gå så langt tilbage, som det er muligt, skal tages som udtryk for en principiel tilkendegivelse om, at når der er begået fejl, skal myndighederne lægge sig i selen for at rette op på dem. Man skal gå så lang tid tilbage, som der er konstateret fejl. Så må vi jo se de begrundelser, regeringen sikkert vil komme med, for, hvorfor det tilfældigvis kun kan lade sig gøre til 2011-vurderingen. Men jeg kan forstå, at hr. Frank Aaen er enig i den principielle tilgang, som vi andre også har, nemlig at man skal gå så langt tilbage som til det tidspunkt, hvor problemerne er blevet konstateret.

Ordføreren.

For os er det ikke bare en principiel tilgang, det er en reel tilgang. Vi vil se på mulighederne for at gå tilbage og gøre det på et meningsfyldt grundlag, så folk, der har betalt for meget, får pengene igen.

Men man må undskylde mig, selv om det er en gentagelse: Venstres skatteministre fik gentagne gange at vide, at masser af mennesker betalte for meget i ejendomsskat, og man gjorde ingenting. Det er værd at huske: Man gjorde ingenting.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Vi behandler i dag et lovforslag, som skal videreføre ejendomsvurderingen fra 2011 til også at gælde i de kommende år. Det er et kæmpeproblem, at regeringen vil det, og at lovforslaget har den virkning, for vi ved fra Rigsrevisionen, at vurderingen for 2011 i 41 pct. af tilfældene var for høj, og det vil sige, at der er boligejere, der bliver opkrævet ejendomsskatter på baggrund af en vurdering, som vi ved er for høj, som regeringen ved er for høj, og alligevel ønsker man at fortsætte med den vurdering.

Man vil så slå 2,5 pct. af vurderingen for ligesom at sikre, at der er nogle, som ellers ville komme til at betale for meget, som ikke kommer til at betale for meget. Men 2,5 pct. er ikke nok. Det er ikke, fordi jeg ved, hvad procenten præcis skal være, for at det er nok, men vi ved, at 2,5 pct. i hvert fald ikke er nok.

Når skatteministeren bliver spurgt, om han kan garantere, at der ikke er nogen, der vil blive beskattet for hårdt, så svarer han, at det kan han ikke garantere. Det samme gør regeringspartiernes ordførere. De kan ikke garantere, at der ikke er nogen, der vil blive beskattet for hårdt. Så hvis skatteministeren med det store embedsmandsapparat, han har, ikke tør garantere, at folk ikke bliver beskattet for hårdt, kan vi vist godt slå fast, at der er nogle, der vil blive beskattet for hårdt. Derfor var vi de første til at tale om den her procent, idet vi foreslog, at den skulle være på 10-20 pct. for at sikre, at ingen blev opkrævet for meget i skat.

Når man skal forstå vigtigheden af, at vi har sat sådan en høj procent på, og vigtigheden af, at ingen bliver opkrævet større skat, end de skal betale, er det jo, fordi det simpelt hen er en helt grundlæggende ting i vores samfund, at man ikke må opkræve skat, som ikke er hjemlet ved nogen lov. Vi har en vurderingslov på det her område, som siger, at ingen vurdering må være højere end prisen i handel og vandel, og for at sikre, at den vurderingslov overholdes, opererer man med et forsigtighedsprincip, som tilsiger, at man hellere ligger under den reelle pris, end man ligger over. Det er sådan set bare det forsigtighedsprincip, vi ønskede at få ind gennem en nedslagsprocent på 10-20 stykker. Men man har ikke ønsket at gå hele vejen, man har nøjedes med de 2,5 pct., som ikke er nok til, at man kan garantere, at loven bliver overholdt.

Det siger Venstre og De Konservative så god for. Ja, man står her på talerstolen i dag og siger, at man er imod det, at man er imod, at boligejerne bliver opkrævet for meget i skat, men man har alligevel aftalt med regeringen, at man ikke vil stemme imod lovforslaget. Det har man gjort med finanslovsaftalen. Resultatet af det er, at skønt der i det her Folketing formentlig ikke vil være noget flertal for lovforslaget, vil der heller ikke være noget flertal imod lovforslaget, og dermed vil det blive vedtaget – som følge af at Venstre og De Konservative hverken vil stemme for eller imod. Venstres og De Konservatives stemmeafgivning er forudsætningen for, at dette lovforslag bliver vedtaget.

Det skal man se i lyset af de hårde ord, som Venstre og De Konservative brugte imod det lovforslag, som vi nu behandler, før de selv indgik en aftale om at sørge for, at det kommer igennem Folketinget. Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, sagde om det her lovforslag, at det er en ringe, ringe aftale om ejendomsbeskatningen, og han fortsatte: Alt for mange boligejere skal nu betale alt for meget i skat i al for lang tid.

De Konservatives skatteordfører, hr. Brian Mikkelsen, gik endnu videre. Han kaldte det her lovforslag for hamrende uretfærdigt over for landets boligejere, og han kaldte dagen, hvor det foreløbigt blev aftalt med Enhedslisten – troede man, men det blev det så alligevel ikke – en trist dag for de danske boligejere. Og hr. Brian Mikkelsen gik endnu videre; han kaldte dette lovforslag for et slag i ansigtet på landets boligejere og en katastrofe for boligmarkedet.

Nu har selv samme hr. Brian Mikkelsen og hans parti og Venstre aftalt med regeringen, at de ikke vil stemme imod lovforslaget. De vil ikke stemme imod et slag i ansigtet på landets boligejere; de vil ikke stemme imod en katastrofe for boligmarkedet. Hvorfor har de gjort det? Fordi de så kunne indgå en finanslovsaftale med regeringen, der fremrykker nogle skattelettelser, som alligevel skulle gennemføres uanset finanslovsaftalen. De bliver fremrykket med et enkelt år. Til gengæld for at få nogle meget små skattelettelser et år tidligere end planlagt tildeler man altså landets boligejere et slag i ansigtet, og man udstyrer boligmarkedet med en katastrofe i form af dette lovforslag.

Jeg synes, man har solgt sig selv for billigt. Man har reddet regeringen fra at komme i mindretal på finansloven til gengæld for fremrykning af skattelettelser med et enkelt år, og så har man ikke krævet, at boligejerne bliver friholdt, men lægger tværtimod stemmer til, at dette lovforslag bliver vedtaget. Det er en meget dårlig handel, og vi stemmer imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen.

Vi har et system, som er skævt. Vi har et system, som ikke fungerer godt nok, og vi har et system, som ifølge Rigsrevisionen har vurderet skævt i syv ud af ti tilfælde. 41 pct. af ejendommene er vurderet for højt. Det reagerer vi på. Vi har været ude at foreslå konkret, at man suspenderer ejendomsvurderingerne fra 2011. Det har regeringen så fulgt op på og taget til sig, og regeringen har konkret foreslået, at man så nedsætter alle vurderinger med 10 pct. efterfølgende.

Vores svar på de udfordringer, der er med det skæve system, er, at man helt afskaffer ejendomsvurderinger, at man fjerner ejendomsvurderingerne og så sørger for, at man får en situation, hvor man låser grundskylden fast, sådan at boligejerne ligesom med ejendomsværdiskatten oplever, at de har en sikkerhed for, hvad de kommer til at betale i kroner og øre i årene frem. Det ville være det mest rimelige.

Det er derfor, at spørgsmålet, som var så interessant at stille til SF's ordfører, og som vi jo så også kan stille til SF's skatteminister, er: Ønsker SF højere eller lavere boligskatter? Det er jo hele grundlaget, også for den diskussion, vi har nu og her, nemlig at præmissen, når man fremsætter et sådant lovforslag, er, om man tager hensyn til boligejerne, eller man betragter dem som jaget vildt.

Vi havde for øvrigt nogle relativt gode forhandlinger, vil jeg så sige, med skatteministeren om lige netop det her forslag. Vi kunne ikke blive enige med skatteministeren, og skatteministeren indgik så den 18. november en aftale med Enhedslisten. Skatteministeren skriver til aviserne i en mail og i en sms, at der den 18. november er indgået en aftale med Enhedslisten om forslaget. Hr. Frank Aaen siger til aviserne den 18. november, og jeg citerer fra hr. Frank Aaens udtalelse:

»Med dette forslag har vi chancen for at rette op på det morads, vi er havnet i. Det støtter vi naturligvis«.

Så der er en aftale med Enhedslisten, og der må regeringen og Enhedslisten så finde ud af, hvordan de håndterer aftaler med hinanden.

I forbindelse med finansloven stiller regeringen så et krav om, at Det Konservative Folkeparti og Venstre skal stemme ja til det her lovforslag. Det vil vi under ingen omstændigheder, og det ender så med, at vi laver en aftale om, at vi stemmer gult til lovforslaget, fordi vi ved, at man har en aftale også med Enhedslisten.

Hvad er vores forslag så? Jamen vi synes, det her er et dårligt forslag. Det er et dårligt forslag, som ikke retter op på de skævheder, der er. Det er godt nok et forslag, som er lidt bedre end det, der er i dag, fordi man følger op på vores opfordring om at suspendere ejendomsvurderingerne. På den måde er det jo sådan set bedre. Men forslaget er ikke godt nok i forhold til det, som Rigsrevisionen påpeger, altså at der er fejl i syv ud af ti vurderinger. Og man tager heller ikke fat på de ting, som vi også ville have haft med i forslaget, altså en bedre klageadgang, så man kan gå længere tilbage end 2011. Det omfatter forslaget her ikke, men det var en del af den forudsætning, der var i forhold til de snakke, vi havde med skatteministeren, før han nåede at indgå en aftale med Enhedslisten.

Så på den baggrund synes vi fra konservativ side, at det er et ringe forslag, ikke bare for boligejerne, men for ejere af erhvervsejendomme, for lejere og for andelsboligejere i Danmark.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Altså, jeg må ærligt sige, at jeg synes, det simpelt hen er dybt utroværdigt, at man nu står og tager afstand fra et forslag, som man selv løfter igennem sammen med skatteministeren. Og det, jeg synes er mest rystende, er, når man, inden man indgår aftalen med skatteministeren, sidder og bruger udtryk i medierne som: Det her er hamrende uretfærdigt for landets boligejere; det er et slag i ansigtet på landets boligejere og en katastrofe for boligmarkedet; langt hovedparten vil stadig blive langsomt flået af den stigende grundskyld.

Alligevel laver man en aftale, som bærer det her igennem, og i øvrigt en finanslovsaftale, hvor De Konservative er med i den sidste halvanden time. Så man var ikke engang med i forhandlingerne. Man fik lov til at komme over og skrive under, og så droppede man lige støtten til boligejerne. Synes hr. Brian Mikkelsen selv, det er specielt troværdigt, at man så står og tager afstand fra forslaget i dag, når vi kan høre, der ikke er en aftale med Enhedslisten? Så det bliver Venstre og Konservative, der kommer til at bære det her igennem.

Ordføreren.

Ja, det er meget troværdigt. Vi deltog i hele finanslovsforløbet den tirsdag på forskellige leder og kanter, og derfor var vi involveret kraftigt i drøftelsen og sagde nej fra start af – fra start af – til at stemme ja til det her lovforslag, fordi vi er imod lovforslaget. Vi synes, det er et dårligt lovforslag i forhold til boligejerne, i forhold til hele situationen på boligmarkedet.

Men man må også konstatere, at når man indgår en finanslovsaftale, så giver man lidt, og man tager lidt, og så har man jo i sidste ende selvfølgelig også ansvaret for rigets finanser. Og selv om vi var imod forslaget og ikke ville acceptere regeringens første ultimative krav om, at vi skulle stemme for det, så endte vi med at sige: Ja, der er plusser og minusser, så stemmer vi gult til det her forslag.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Undskyld, jeg siger det, men det er jo noget værre fis, når man siger, at man ikke stemmer for for det. Man løfter det jo sådan set igennem sammen med regeringen. Der står i aftalen, at Venstre og Det Konservative Folkeparti som et led i finanslovsaftalen for 2014 er indstillet på, at parterne stemmer hverken for eller imod forslaget, således at lovforslaget vedtages.

Altså, det er jo bare almindelig taktik, at man prøver at lave et spin om, at man stadig væk kan få lov til at være kritiske: Men vi stemmer bare gult, og så får I jeres forslag igennem alligevel. Helt ærligt, nu giver man jo netop boligejerne et slag i ansigtet, fordi man løfter det her igennem. Vi har lige hørt fra Enhedslistens ordfører, at hvis de ikke får nogle indrømmelser, stemmer de nej til det. Så er det altså hr. Brian Mikkelsens eget parti, der sørger for, at boligejerne får et slag i ansigtet. Det er altså ikke troværdigt.

Ordføreren.

Nu vil jeg meget nødig virke docerende over for en ellers rigtig dygtig ordfører, som jeg har et godt forhold til, og som er energisk og meget kompetent og en af de bedre af ordførerne herinde, men det er altså sådan, at der er meget, meget stor forskel på at stemme ja og at stemme blankt. Vi er nemlig ikke forligsparti, vi er ikke aftaleparti i den her aftale, og i morgen kan vi sådan set gå ud og lave en ny aftale, som så gælder fra den 1. januar 2015, hvis det endelig skulle være, at Enhedslisten ikke lever op til det, som de er citeret for at sige. For som jeg nævnte, er hr. Frank Aaen den 18. november citeret for at sige, at det forslag støtter Enhedslisten naturligvis. Det står sort på hvidt i en udtalelse fra hr. Frank Aaen, så det ved jeg ikke om han løber fra. Det må hr. Frank Aaen jo sådan set selv stå inde for.

Men vi er ikke forligsparti i den her sag. Den 1. januar 2015 kan vi sådan set ændre systemet, som vi vil. Vi stemmer blankt, i forbindelse med at vi er finanslovsparti, men vi er imod det her forslag.

Antallet af korte bemærkninger vokser og vokser. Hr. Ole Birk Olesen.

Nu har vi tidligere haft Venstres ordfører på talerstolen, og jeg anerkender sådan set, at Venstre har fået noget til gengæld for det her. Jeg synes, de har fået for lidt og solgt sig for billigt osv., men jeg anerkender, at Venstre har fået noget.

Jeg anerkender ikke, at Konservative har fået noget. Venstres formand, hr. Lars Løkke Rasmussen, sad og forhandlede med finansministeren og resten af regeringen om en finanslovsaftale. Ud på aftenen får De Konservative så et opkald om, at de kan få lov til at stå og smile foran kameraet, hvis de til gengæld er villig til at sælge boligejerne. Det tilbud siger Det Konservative Folkeparti ja til.

Alt, som er forhandlet igennem den dag, er forhandlet igennem af Venstre. Konservative har intet fået. Det eneste, Konservative har fået, er retten til at stå foran den glasdør og smile. Og for at stå foran den glasdør og smile til kameraerne og få sin medietid har man solgt boligejerne. Er det ikke sådan, det forholder sig?

Ordføreren.

Man kan sige, at den helt store forskel på Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er, at vi er borgerlige stemmer, der arbejder. Jamen vi er borgerlige stemmer, der arbejder. Og på den måde søger man jo resultater. Vi har ikke flertal for vores politik, men vi var med til at sørge for, at man fik fremrykket skattelettelser for hr. og fru Danmark og for virksomhederne, som har betydet, at der bliver en forbedret konkurrenceevnesituation på virksomhederne, og at borgerne får et højere beskæftigelsesfradrag, så det bedre kan betale sig at arbejde. Og det er selvfølgelig den store forskel.

Jeg er meget enig i mange af de ting, hvor LA laver lidt copy-paste af konservativ politik. Det er fint og godt, at vi kæmper for det samme. Men den store forskel er altså, at LA bruger 90 pct. af deres tid på at bekæmpe borgerlige partier i stedet for at bekæmpe de røde. Og det må man jo så vælge, som man vil.

Ole Birk Olesen.

Jeg er helt enig i, at Det Konservative Folkeparti har den strategi at få det til at se ud, som om man sidder med ved alle borde, hvor der vedtages ting og sager, så man kan sige, at man på en eller anden måde har haft en finger med i spillet. På den måde sørger man for, at der kommer en brændeafgift i Danmark, samtidig med at man bagefter går ud og siger, at man ikke er for en brændeafgift. Det er et af resultaterne af konservativ politik.

Men det er altså et synbedrag, og det er det også i dette tilfælde, for det var Venstre, der gennemførte forhandlingerne om det her, og det var Konservative, der fik et tilbud om at stå og smile foran en glasdør over for nogle kameraer, så man kunne hævde, at man er et borgerligt parti, der arbejder, selv om virkeligheden er, at man bare er et borgerligt parti, der lægger stemmer til rød politik, herunder at sælge boligejerne til skatteministeren.

Ordføreren.

Altså, det må være en hård tjans at være hr. Ole Birk Olesen og medlem af Liberal Alliance, det må det jo være. Det må virkelig være hårdt. Det må være hårdt, når man bruger så meget tid på at angribe borgerlige partier, og når man har så mange mindreværdskomplekser, at man angriber Det Konservative Folkeparti. Man har lavet en fuldstændig copy-paste af vores skattepolitik og vores økonomiske politik, og så bruger man tid på at angribe os.

Jeg kan konstatere, at vi i finanslovsaftalen var med til at sørge for, at der er skattelettelser til alle 3 millioner lønmodtagere, og at vi har fremrykket erhvervsskattelettelser for alle danske virksomheder, og det giver alt andet lige, det kan man se på side 9 i bemærkningerne til det her forslag, boligejerne en nettoprovenuvirkning på 515 mio. kr. Så boligejerne får altså penge ud af det her forslag. Vi stemmer så blankt, for vi synes ikke, det er godt nok. Men der ryger altså en halv milliard kroner til boligejerne med det her forslag.

Så vidt jeg husker, har LA jo haft den samme lidt skingre retorik som Enhedslisten. Enhedslisten siger altid, at de stemmer imod alle forværringer, og at de stemmer for alle forbedringer. Hvis man kigger nøgternt på det her forslag, kan man se, at selv om vi synes, det er et ringe forslag, så giver det boligejerne 515 mio. kr. ekstra i kassen i løbet af de kommende år. Så hvis man skulle følge LA's retorik, skulle man jo stemme ja i stedet for at stemme blankt, som Det Konservative Folkeparti gør.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Hvad har De Konservative fået? Hvad kan De Konservative med ærlighed sige at de har fået, som skyldes deres tilstedeværelse i det forhandlingslokale, som kan opveje, at man nu er med til at bære det her lovforslag igennem, og som kan opveje, at man lægger stemmer til, at den offentlige sektor kommer til at vokse med 0,5 pct.? Hvad har De Konservative fået i de finanslovsforhandlinger, som ikke ville blive gennemført alligevel, fordi Venstre var der, og som altså kan opveje, at man er med til at rende fra sine løfter til boligejerne, og at man er med til at gøre den offentlige sektor større?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at jeg også tror, at hr. Joachim B. Olsen er nødt til at have LA's partihistorie med, i forhold til hvordan man vil beskatte boligejerne. For det første stammer man jo fra Det Radikale Venstre, som vil have højere boligskatter, og for det andet var det sådan i starten af LA's levetid, så at sige, at man ville have en højere boligbeskatning.

Vi har i Det Konservative Folkeparti hele vejen igennem stået for – hele vejen igennem – at man skulle have en lavere boligbeskatning. Og jeg kan referere til hr. Joachim B. Olsens partileder, hr. Anders Samuelsen, i forhold til øget boligbeskatning og alle mulige andre ting, men Det Konservative Folkeparti har jo hele vejen igennem haft den samme holdning. Vi mener, at der skal være en lavere boligbeskatning, for det første ved en fastfrysning af ejendomsværdiskatten og for det andet ved en fastfrysning af grundskyldspromillen.

Joachim B. Olsen.

Når hr. Brian Mikkelsen forhåbentlig lige om lidt holder op med at sludre, får han muligheden for at fortælle boligejerne i Danmark, hvad Det Konservative Folkeparti fik i de finanslovsforhandlinger, som de med ærlighed kan sige skyldes deres tilstedeværelse i lokalet, som ikke var blevet gennemført alligevel, fordi Venstre sad der, som kan opveje, at de løber fra det løfte, de gav boligejerne, og som kan opveje, at de nu stemmer for, at den offentlige sektor kommer til at vokse med 0,5 pct. Stop nu med alt det der snak fra talerstolen, vil jeg sige til hr. Brian Mikkelsen, og fortæl vælgerne, hvad de har fået, som ikke ville være blevet gennemført alligevel.

Ordføreren.

Jeg kan kun gentage, at det virkelig må være hårdt at være medlem af LA, altså at være så sur og angribe borgerlige partier og bruge kræfterne på det. Det må være hårdt at være LA'er, det må det simpelt hen være.

Vi er sat i verden for at skaffe borgerlige resultater. Sammen med Venstre skaffede vi i en fornuftig finanslovsaftale med regeringen en fremrykning af skattelettelser for 3 millioner lønmodtagere og erhvervsskattelettelser for små og mellemstore virksomheder. Det er vi godt tilfredse med. Det var en god aftale under de forudsætninger, der var, altså at vi har en rød regering. Og det kan så være forskellen. Jeg har meget respekt for LA og mange LA'ere, men her er retorikken altså for hul og for tom, og den er sådan lidt børnehaveagtig. Men det må LA jo sådan set selv om.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Man må sige, at der bliver varmet op, hvis det er sådan, at der skal være julefrokost i den borgerlige lejr her i eftermiddag; så er der virkelig varmet op til en god debat hen over snapsene.

Jeg synes jo, det taler sit eget tydelige sprog, og jeg vil godt takke hr. Brian Mikkelsen for, at Det Konservative Folkeparti med den passivitet, som man vil udvise ved tredjebehandlingen, støtter det her forslag og sikrer, at det bliver vedtaget. Det er dejligt, for jeg synes også, at der er en parlamentarisk skønhed og retfærdighed i, at både Venstre og Konservative støtter det her forslag. For er der nogle, der har ansvaret for, at det er gået så galt, at nogle er kommet til at betale for meget i ejendomsværdiskat og grundskyld, fordi ejendomsvurderingerne har været forkerte, jamen så er det jo Venstre og Det Konservative Folkeparti – og med støtte fra Dansk Folkeparti, kan man sige, men de holder sig jo helt ude af det her i dag. Det vil jeg bare gerne takke for – det synes jeg er flot – og selvfølgelig samtidig for, at man stemmer for en rød finanslov. Det er rigtig dejligt.

Mit korte og klare spørgsmål er: Synes hr. Brian Mikkelsen ikke, at den måde, som tidligere Venstreministre har behandlet boligejerne i Danmark på, er beskæmmende?

Ordføreren.

Jeg sad selv i den regering i 10 år og har selvfølgelig også mit medansvar for et skævt system, og som Rigsrevisionen har påpeget, har der jo været fejl helt tilbage fra 2003. Nu bliver der så rettet op på det. Det er jo også foregået under to SF-ministre i den røde regering.

Jeg beskæftiger mig ikke så meget med historieskrivning her. Jeg kan bare konstatere, at der skal ryddes op i det. Derfor har Det Konservative Folkepartis svar på de udfordringer, der er med det skæve system – som er forkert, og som vel afspejler sådan en rød jagt på boligejere – jo været, at vi i første omgang skulle suspendere ejendomsvurderingerne, og i anden omgang mener vi at vi helt skal afskaffe ejendomsvurderingerne. Vi skal helt afskaffe dem og så låse ejendomsskatterne fast i kroner og øre, så boligejerne ved, hvad de kommer til at betale i årene fremover. Det vil være det bedste, mest hensigtsmæssige og mest retfærdige for boligejerne.

Thomas Jensen.

Jeg vil gerne spørge ordføreren en gang til, om han, i forbindelse med at skiftende Venstreskatteministre har været vidende om, at ejendomsvurderingerne var upræcise, ikke her i bagklogskabens klare lys er enig i, at der er nogle Venstreskatteministre, som simpelt hen ikke har passet deres arbejde godt nok og på den måde har trådt en lang række boligejere under fode, i form af at deres ejendomsvurderinger har været forkerte og skatten har været for høj. Synes ordføreren ikke, det er sløset af tidligere Venstreskatteministre?

Ordføreren.

Nej, nu har jeg jo lidt historieskrivning med på den måde, at jeg tydeligt husker, at vi havde et Socialdemokrati og for øvrigt også et SF, som mente, at vi behandlede boligejerne alt for generøst, altså som jo oprigtig talt mente, at man skulle have nogle højere boligskatter. Det var jo et konkret forslag fra både Socialdemokratiet og SF, at vi skulle betale mere i boligskat. Så derfor er det sådan en lidt omvendt retorik for mig; jeg kan ikke helt gennemskue det ræsonnement, at vi skulle have været for hårde ved boligejerne, samtidig med at vi, da vi sad i regeringen, fik at vide, at vi var for generøse og venlige ved dem. Så der må man lige finde ud af, hvordan man skal lande den retorik.

Der er ikke nogen tvivl om, at der er begået fejl i alle mulige henseender, og jeg har også selv været med til at begå fejl, helt sikkert. Men nu skal der jo ryddes op i det, og der foreslår vi så konkret, at man arbejder videre med det forslag, regeringen er kommet med her, og nedsætter vurderingerne med 10 pct. i stedet for de 2,5 pct., som regeringen reelt set foreslår.

Tak til den konservative ordfører. Så har skatteministeren mulighed for at hæfte ende på debatten.

Jeg vil godt takke for debatten, som jeg er meget, meget tilfreds med, ikke mindst fordi den jo ligesom afspejler, at det her lovforslag vil blive vedtaget ved tredjebehandlingen, og det har været afgørende for regeringen, at vi får det her lovforslag vedtaget ved tredjebehandlingen.

Anledningen er jo, som det også er påpeget af flere ordførere, at Rigsrevisionen i august måned kom med en meget voldsom kritik af ejendomsvurderingssystemet, en kritik, som betød, at vi i regeringen var nødt til at reagere på det. Den kritik, der blev rejst af Rigsrevisionen, angår perioden tilbage til 2003, da man indførte det nye vurderingssystem, og den forvaltning af systemet, som forskellige Venstreskatteministre havde håndteret. Det er jo interessant, at der, selv om der i hele perioden var mange advarsler, så ikke var nogen af Venstreskatteministrene, der følte trang til at handle på det; der blev ikke gjort noget.

Man kan jo sige, at så kunne vi som regering ligesom stå og ryste det af os og sige, at det ikke er vores ansvar, at det er der forskellige borgerlige regeringer der har ansvaret for, og at vi derfor lægger det ansvar fra os, men det gjorde vi ikke. For vi er jo fuldstændig klar over, at en eller anden diskussion om, hvem der har skylden for det og det, ikke hjælper de mennesker, der har behov for at få et ordentligt vurderingssystem, og derfor har vi så taget ansvaret på os og er gået i gang med at få ryddet op og få skabt et nyt ejendomsvurderingssystem.

Det kunne vi ikke gøre fra den ene dag til den anden. For systemet var så misrøgtet af forskellige borgerlige ministre, at vi var nødt til at nedsætte et ekspertudvalg med den tidligere Nykreditdirektør Peter Engberg som formand, som nu skal gå i tænkeboks og fremlægge et udspil til et nyt vurderingssystem, som kommer næste år. Det er så min forventning, at vi kan lave et bredt politisk forlig om et nyt vurderingssystem, helst inden sommerferien næste år, men i hvert fald, så vi kan være klar til lovgivningen i efteråret 2014, så det nye system kan fungere fra 2015. For der er ganske mange ting på det tekniske plan, i forhold til it-systemer osv., som skal implementeres i SKAT, for at vi kan få det nye vurderingssystem til at fungere, og det betyder så også, at vi på baggrund af det nye system kan lave en tilbageregning i forhold til de boligejere, som måtte have betalt for meget i enten ejendomsværdiskat eller grundskyld.

Men vi stod så samtidig med det problem, at SKAT lige stod foran at skulle i gang med 2013-vurderingen. Og der stod vi med et valg, nemlig om vi skulle lade 2013-vurderingen, som SKAT var i gang med og havde forberedt ganske grundigt, køre videre, eller om vi ligesom skulle sige, at det går ikke rigtig, for 2013-vurderingen vil være baseret på de samme principper som 2011-vurderingen, som jo havde fået en meget voldsom kritik fra Rigsrevisionen.

Det var i og for sig en lidt svær beslutning. For i SKAT mente man, at man kunne gøre det bedre end i 2011, man havde fået nogle bedre systemer ind og kunne derfor foretage en bedre vurdering, men vi mente i regeringen, og jeg mente som skatteminister, at det ville være for risikabelt at lave en 2013-vurdering, som risikerede at have mange af de samme fejl, som også lå i 2011-vurderingen. Det var derfor, vi så besluttede, om jeg så må sige, at forlænge 2011-vurderingen; at suspendere 2013-vurderingen og lade 2011-vurderingen køre videre frem til 2015 – i første omgang ville vi bare lade den køre videre, men efter at vi havde tænkt os om, ville vi så skære 2,5 pct. af vurderingerne.

Der er stor forskel på de 2,5 pct., som vi skærer af vurderingerne, og de 10 pct., som V og K ville skære af. For V og K ville skære 10 pct. af grundskyldsloftet, og det er noget helt, helt andet end det, vi foreslår i det her lovforslag.

Det, vi foreslår, er rettet imod de boligejere, specielt i yderområderne, som kan være kommet i klemme, enten fordi de har betalt ejendomsværdiskat af en værdi, der ligger under niveauet for 2002, eller en grundskyld under grundskyldsloftet. Det er ikke specielt mange, der gør det, men der er nogle, der gør det, og vi har så følt det rimeligt, at de, om jeg så må sige, fik en midlertidig hjælp, ikke en permanent hjælp, for der bliver jo afregnet til sin tid, når det nye vurderingssystem kommer i gang. Så det er et spørgsmål om, om man skal være kassekredit i forhold til staten i en periode, og i hvilket omfang man skal være det.

Så der er ingen, der kommer til at betale for meget eller for lidt på grund af det her; det her er, om jeg så må sige, bare det, vi gør i den mellemliggende periode, frem til at vi får det nye vurderingssystem op at stå fra 2015. Og vi fandt det rimeligt at skære de her 2,5 pct. af vurderingerne, specielt i forhold til at hjælpe dem i yderområderne, der betaler ejendomsværdiskat af en værdi, der er faldet så meget i de seneste år, at man ligger under niveauet for 2002, eller en grundskyld, der ligger under grundskyldsloftet.

Så det er baggrunden for det, og det har været meget afgørende for os at få det her vedtaget, for det er en forudsætning for, at ekspertudvalget kan arbejde videre i fred og ro næste år, indtil vi kan få et nyt vurderingssystem. Der er jeg så selvfølgelig tilfreds med, at Venstre og Konservative i forbindelse med aftalen om finansloven tilkendegav, at de ville stemme gult til det her. Det betyder, at regeringen har en sikkerhed for, at det her lovforslag kan blive gennemført.

Jeg skal ikke komme ind på eller blande mig i den debat, der har været mellem de borgerlige partier her i dag, udelukkende udtrykke min meget, meget store tilfredshed med, at regeringen kan være sikker på at have et flertal for det her lovforslag.

Der har været rejst forskellige problemstillinger på forskellige områder, som jeg regner med at vi kan tage fat på under udvalgsbehandlingen, og vi er i regeringen og i Skatteministeriet selvfølgelig villige til at besvare alle de spørgsmål, der måtte komme fra Skatteudvalget.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Regeringen erkender jo, at hvis man bare fortsætter med vurderingen fra 2011 uændret, vil der være nogle, der kommer til at betale for meget i skat, og det vil de så senere få tilbage, hvis SKAT erkender fejlen osv., men for at forhindre, at de kommer til at betale for meget i skat, sænker man vurderingen med 2½ pct. Men når skatteministeren bliver spurgt af medierne, om det så betyder, at der ikke vil være nogen, der kommer til at give kassekredit til staten i de kommende år, så svarer han alligevel, at det kan han ikke garantere.

Hvorfor sættes procenten så ikke bare højere? Altså, vi har foreslået, at procenten skulle sættes til 10-20 stykker. Jeg ved ikke, hvad den rigtige procent er, men hvorfor sættes rabatprocenten ikke på en måde, så skatteministeren kan garantere, når skatteministeren bliver stillet det spørgsmål, at ingen i det kommende par år kommer til at betale mere ind i ejendomsskat, end vedkommende er forpligtet til?

Ministeren.

Altså, vi taler jo udelukkende om en mellemfinansiering, kan man kalde det, om den mellemliggende periode, frem til man får den endelige afregning i 2015-vurderingen. Det er det, det her handler om. Det handler om, at der er nogen, der så, om jeg så må sige, kommer til at betale lidt mindre, end de ellers skulle have gjort, men så ikke får så mange penge tilbage, når man når frem til 2016.

Så der er jo ikke tale om at betale for meget eller for lidt i skat. Der er tale om, at man i den mellemliggende periode, om jeg så må sige, får lidt flere penge til sig selv i stedet for at skulle betale det pågældende beløb i ejendomsværdiskat eller i grundskyld. Og det handler jo kun om de områder, hvor man ligger under grundskyldsloftet, og hvor man ligger under 2002-vurderingen, for det er kun der, man har et problem omkring de her ting.

Når man hører Liberal Alliance, skulle man tro, at alle boligejere står med et problem med, at de betaler for meget i ejendomsskat. Det er ingenlunde tilfældet, og det ved hr. Ole Birk Olesen også udmærket.

Ole Birk Olesen.

Jeg forstår udmærket princippet, men det, jeg ikke forstår, er, at når 2½ pct. ikke er nok til, at skatteministeren kan garantere, at ingen boligejere midlertidigt bliver opkrævet for meget i ejendomsskat, som de så senere får tilbage, hvorfor procenten så ikke bare sættes højere, sådan som vi har foreslået det i Liberal Alliance.

Jeg synes ikke, det er uproblematisk, at man sådan tager et lån hos boligejerne, altså at statskassen tager et lån hos boligejerne. Det er jo en skatteopkrævning, som man ikke har lovhjemmel til at foretage, fordi vurderingsloven ikke tillader, at man opkræver mere, end man må. Så hvorfor ikke bare sætte procenten højere?

Ministeren.

Jo, det kunne man jo godt, men nu valgte vi 2,5 pct. Det følte vi var rimeligt, for når vi kommer frem til 2015, hvor vi får et meget bedre vurderingssystem, får man så på det tidspunkt lavet den endelige afregning.

Med hensyn til det med, at det er grundlovsstridigt, og det har hr. Ole Birk Olesen jo tidligere fremført, vil jeg sige, at hvis han mener det, synes jeg da, han skulle starte en kommissionsundersøgelse og en rigsretssag imod forskellige skatteministre, der gennem årene har brudt grundloven, fordi de har opkrævet ejendomsskatter. Det må han jo mene.

For det er jo rigtigt, at der var upræcisheder tilbage i 2003, men jo også før 2003. Og det handler meget om, hvordan man definerer en korrekt vurdering; det har Kammeradvokaten skrevet et meget, meget stort notat om, som vi også har modtaget i Skatteministeriet, og i det notat lægges der ikke op til, at der er tale om grundlovsbrud med det vurderingssystem, man har haft i mange, mange, mange år.

Så hvis det er tilfældet, er det jo virkelig dybt alvorligt. Det må jeg sige.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Ministeren siger, at regeringen tager ansvaret på sig. Ja, det er nok svært andet. Hvis regeringen ikke vil det, må regeringen jo gå af, altså hvis ikke den vil håndtere de problemer, som Rigsrevisionen har påpeget, så mere fantastisk er regeringens arbejde jo ikke. Regeringen har bolden, når man sidder på bænken – altså regeringsbænken.

Men når skatteministeren siger, at man rydder op efter et morads fra den tidligere regering, skal jeg bare lige bede skatteministeren om at bekræfte, at den vurdering, som skatteministeren siger er mest skæv, 2011-vurderingen, er præsenteret til danskerne, da skatteministeren hed Thor Möger Pedersen, og han var SF'er. Hvis skatteministerens ord om, at man rydder op i et morads fra den tidligere regering, skulle stå til troende, må skatteministeren da også klart sige, at når vi skal forhandle om, hvor lang tid pengene skal betales for, går man tilbage til det, som tidligere borgerlige skatteministre har haft ansvaret for, og det er de vurderinger, der ligger før 2011.

Så nu må ministeren beslutte sig: Rydder ministeren op efter den tidligere regering – for så må han også give folk penge tilbage for forkerte vurderinger før 2011 – eller er det kun 2011, for så rydder han op efter sin forgænger, som også var SF'er?

Skatteministeren.

Javist påtager den her regering sig da ansvaret modsat tidligere, hvor man på trods af adskillige advarsler jo ikke gjorde noget som helst. Det synes jeg da er vigtigt at få sagt.

Så nævner hr. Torsten Schack Pedersen 2011-vurderingen og siger, at den kom i 2012. Ja, men den blev lavet i efteråret 2011. Og den der skingre tone, som hr. Torsten Schack Pedersen kører sig op i, viser jo, hvilken dårlig samvittighed Venstre har over den her sag. Venstre havde ansvaret for det vurderingssystem, som er årsagen til det her. 2011-vurderingen blev jo lavet i det system, som Venstre havde haft ansvaret for. Magten skiftede lige omkring oktober 2011, så at sige, at det er den nye regering, der har ansvaret for 2011-vurderingen, synes jeg er noget langt ude – det må jeg sige.

Torsten Schack Pedersen.

Det er bare påfaldende, at da vurderingen kommer og jeg spørger den tidligere daværende skatteminister Thor Möger Pedersen, siger han, at det er helt, som det skal være, fordi vi jo får mange oplysninger om, at folk overhovedet ikke kan forstå, hvorfor den vurdering, de har fået i marts 2012, ser ud, som den gør. Det er bare, for at det er på plads.

Jeg hæftede mig ved en anden ting, som ministeren sagde. Han sagde: Når man sætter vurderingen ned, hjælper man dem, der betaler for meget, for det er kun dem, der betaler efter den aktuelle vurdering, der betaler for meget. Dermed antager ministeren, at alle de boligejere, der betaler grundskyld efter grundskyldsloftet, ikke betaler for meget. Hvordan kan skatteministeren være sikker på det? For grundskyldsloftet afhænger jo også af, hvad grunden er vurderet til. Jeg vil bare lige bede ministeren om at slå fast, at når man betaler grundskyld efter et grundskyldsloft, bygger det på en vurdering, og hvis vurderingen er pivskæv, betaler man også for meget i grundskyld, selv om man, havde jeg nær sagt, kun betaler efter grundskyldsloftet.

Skatteministeren.

Jo, men det, som er problemstillingen her, er jo, at man, om jeg så må sige, ikke bliver ramt yderligere af en stigning i grundskylden, fordi vurderingen stiger. Det er jo det, som er afgørende. Når vi har grundskyldsloftet, betaler man jo stadig væk i forhold til det loft, som godt nok stiger 7,5 pct. i år, men der er mange boliger, hvor vurderingen ligger langt, langt under den faktiske salgspris. Her kan man sige, at der burde betales meget mere i grundskyld eller ejendomsværdiskat, og det synes jeg også skal med i billedet her.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.