Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 8:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forhøjet strafferamme for grov dopingkriminalitet).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 02.10.2013).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anni Matthiesen som Venstres ordfører.

Tak, hr. formand. Som Venstres idrætsordfører har jeg fået æren af at være ordfører på det her forslag, hvor regeringen egentlig ønsker nu at øge strafferammen for dopingkriminalitet fra 2 års fængsel til 6 års fængsel.

Jeg vil her indledningsvis godt lige drille lidt, for det var faktisk sådan, at på et samråd tilbage i marts 2012 afviste både justitsministeren og daværende handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, at der i det hele taget var behov for, at strafferammen for dopingkriminalitet skulle sættes op. Heldigvis, kan man så sige, er regeringen blevet klogere. Samtidig kan jeg så håbe på, at det her måske kan være med til, at regeringen også er klar til at kigge på strafferammerne i andre sammenhænge. Jeg kan f.eks. nævne i forhold til vold og voldtægt. Men trods de her små drillerier vil jeg også godt sige og understrege, at vi er glade for, at regeringen er blevet klogere på det her område.

Jeg synes dog samtidig, at der på straffeområdet er flere ting, som regeringen kunne tage fat i, og som jeg nævnte her for lidt siden. Hvordan er sammenhængen mellem strafferammen nu, hvor straffen for dopingkriminalitet øges op til 6 år, i forhold til f.eks. strafferammen for personlig kriminalitet? Altså, trænger vi måske til sådan en generel oprydning eller justering? Men det vil jeg overlade til de personer, der sidder i Retsudvalget.

Når det så er sagt, kan jeg sige, at jeg som idrætsordfører ved, at doping er et af idrætsverdenens store monstre. Man kan jo vælge eventuelt at læse forsiden på Politiken i dag, hvor det fylder rigtig meget, at mange unge mennesker faktisk bliver syge af doping. Derfor er det også altafgørende, at vi passer på idrætsverdenen og hjælper på vej til at sikre, at de her kriminelle, som sælger doping, også bliver straffet.

Det er jo desværre ikke kun for den professionelle sportsverden, at doping er et problem. Unge mennesker er i højere og højere grad optaget af nogle kropsidealer og vælger nogle gange den lette vej og tyer til den løsning med doping. Konsekvenserne ved et stof som anabole steroider, som er udbredt inden for dopingmisbrug, er jo en øget risiko for sygdomme, både leverskader og hjerteskader.

Derudover ved jeg, at formanden for Anti Doping Danmark også har betegnet misbrugere som tikkende bomber, og med det mener han jo, at mange, som er misbrugere, afhængige af anabole steroider, faktisk har svært ved at styre deres temperament og tit udviser voldelig adfærd. Bag en stor del af handelen med disse stoffer står der tit de samme kriminelle, som også sælger narko. Der er tale om organiseret kriminalitet, og det er vi nødt til at slå ned på.

Med en øget strafferamme vil politiet også få nogle bedre muligheder for at få nogle nye værktøjer til opklaring af den her dopingkriminalitet. En højere strafferamme og bedre efterforskningsmuligheder vil forhåbentlig få politiet til at sikre, at Danmark ikke bliver et slaraffenland for dopingkriminelle, og at vi dermed undgår, at Danmark bliver brugt som både fremstillings- og transitland.

På baggrund af det kan jeg slutte med at sige, at vi i Venstre er positive over for lovforslaget, men at vi også har brug for selvfølgelig at stille nogle dybdegående spørgsmål her under udvalgsbehandlingen.

Tak til Venstres ordfører. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Doping er yderst sundhedsskadeligt, og alt for mange sportsentusiaster ødelægger deres krop og skaber en farlig afhængighed af anabole steroider, væksthormoner, ulovlige kosttilskud og andre dopingmidler. Man skal ikke have været særlig mange gange i et fitnesscenter for ved selvsyn at have konstateret, at doping bruges. Det er derfor, vi i dag behandler forslaget om at forhøje strafferammen for særlig grov dopingkriminalitet – en forhøjelse, der betyder fængsel i op til 6 år.

For nogle år siden fik Danmarks Idræts-Forbund udarbejdet en undersøgelse, der viser, at omkring 1½ pct. af befolkningen i alderen 15-60 år bruger eller har brugt doping. Samme undersøgelse viser, at 3 pct. af medlemmerne i danske fitnesscentre bruger doping, at 6 pct. har overvejet det, og at 19 pct. af befolkningen ved, hvor man kan købe doping. Det er alt for mange, og desværre afspejler tallene også et ulovligt marked, som vi politikere skal gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe.

Vi Socialdemokrater ser med stor alvor på dopingkriminalitet, både fordi det er sundhedsskadeligt for de sportsudøvere, der tager det, og fordi dopingmidler er indtjeningsområde for bl.a. folk i rocker- og bandemiljøet. Med det her lovforslag markerer vi klart og tydeligt, at dopingkriminalitet er grov kriminalitet, og netop derfor indebærer lovforslaget, at dopingkriminalitet fremover skal straffes hårdere med fængsel i op til 6 år.

Med forslaget om at forhøje strafferammen bringer vi den danske lovgivning på niveau med Norges og Sveriges, og vi ved fra vores nordiske kolleger, at det har en effekt, når kriminelle bagmænd bekæmpes med skærpede sanktioner for grov dopingkriminalitet. Vi Socialdemokrater vil ikke bare se til, mens doping i stadig større omfang indtager fitnesscentre og idrætsforeninger. Vi nægter at acceptere, at hårdkogte kriminelle tjener store penge på organiseret distribution og salg af dopingmidler til danske sportsudøvere.

Med lovforslaget her sender vi et klart signal til idrætsudøvere såvel som bagmænd om, at dopingbrug og dopingkriminalitet er fuldstændig uacceptabelt.

Vi Socialdemokrater kan dermed støtte forslaget her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Preben Bang Henriksen.

Det er ikke for at få nogen polemisk diskussion, men måske mere for at appellere til en debat her i Folketinget. For jeg skal skynde mig at sige, at Venstre er lige så meget skyld i det som alle andre partier.

Men jeg spørger ordføreren: Er vi ikke ved at være i en situation, hvor vi gang på gang fastsætter strafferammer til lige nøjagtig 6 års fængsel, for at politiet kan få mulighed for at tage de særlige efterforskningsskridt? Det er jo egentlig at blande to ting sammen. Burde vi ikke i højere grad tænke på at ændre retsplejelovens regler omkring de der særlige efterforskningsskridt og betingelserne derfor, telefonaflytning osv., og så lade strafferammerne for kriminalitet måske mere afhænge af kriminalitetens art?

Personligt mener jeg, at 6 år for dopinghandel – dopinghandel er noget værre svineri, det skal jeg medgive – er helt ude af proportioner, i forhold til hvad vi i øvrigt straffer andre ting med. Jeg synes, vi har en tendens til at blande tingene sammen på den her måde. Jeg kunne godt tænke mig at afslutte med at sige, at Venstre vist lige så meget er skyld i det som alle andre. Men jeg vil godt høre ordførerens bemærkninger til det.

Ordføreren.

Det er jo interessant, at der kommer sådan et spørgsmål fra Venstre, efter at Venstres ordfører netop har stået på talerstolen og talt positivt om det her lovforslag og givet opbakning til en forøgelse af strafferammen for grov dopingkriminalitet. Jeg synes godt, vi kan tage den principielle diskussion om, hvordan den her slags kriminalitet bliver rykket op med rod, men det her handler om et klart og entydigt signal til de mennesker, der tager dopingmidler, og ikke mindst til de mennesker, der distribuerer og sælger dopingmidler til danske sportsudøvere, om, at det her er fuldstændig uacceptabelt.

Hr. Preben Bang Henriksen.

Ja, det får vi ikke nogen debat ud af, kan jeg godt høre, så jeg afstår fra videre bemærkninger.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Fru Merete Dea Larsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Vi skal i dag behandle et lovforslag, der øger strafferammen for grov dopingkriminalitet, og det er bedre sent end aldrig, for dopingen har gjort et voldsomt indtog, ikke kun blandt de danske sportsfolk og idrætsudøvere, men også hos den helt almindelige dansker, der går i motionscenteret. Undersøgelser viser faktisk, at børn helt ned til 13-årsalderen anvender doping. I dag anses doping som noget naturligt i fitnesscentre og blandt idrætsudøvere – mange er endda gået skridtet videre og er selv begyndt at producere det.

Den oplysning chokerede mig noget, må jeg erkende, men det er faktisk den virkelighed, der findes derude. Jeg tror på, at vi kunne have bremset den udvikling eller i det mindste have mindsket den, hvis en lov som denne havde været sat i værk tidligere, hvor Dansk Folkeparti f.eks. var med til at fremsætte et lignende forslag. Doping har nemlig rigtig store konsekvenser og uhyggeligt mange bivirkninger – til eksempel kan nævnes impotens, hjerte-kar-sygdomme humørsvingninger, voldelighed og psykotiske træk. Derudover er der senkonsekvenser efter ophør af brugen. Der er eksempler på, at anabole steroider har medført sterilitet. Selv hjertelægerne slår nu alarm. De oplever flere og flere, der kommer ind med forstørrede hjerter, og at flere af dem er operationskrævende. Vi ønsker at få kortlagt omfanget af dopingmisbruget og konsekvenserne deraf.

Jeg så en udtalelse fra Jesper Skibby, som jo må anses for at vide en del om doping, hvor han efterlyser hårdere straffe og bedre oplysning fra politikernes side. Vi har med det forslag om en stramning, som vi har fremme i dag, taget fat på det ene af to ben, men det mindsker ikke vigtigheden af også at sætte ind for at forebygge og mindske den eksisterende brug.

Jeg er uforstående over for Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvar, hvor man siger, at man ikke er bekendt med, at der skulle være en organiseret omfattende dopinghandel, og at man på den baggrund ikke finder lovforslaget relevant. Man kan nemlig blot gå en tur hen til det nærmeste fitnesscenter og se de unaturlige kroppe eller tage en uformel snak med en af brugerne, og man vil straks kunne høre historier om dopingens rolle blandt sportsfolk og idrætsudøvere.

Alle snakker om motion og om sport og om vigtigheden af, at vi holder os i gang; særlig vores børn og unge skal ud at røre sig noget mere. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg mener, at samfundet skal skabe de bedst mulige rammer for at motivere til det, men det er samtidig mindst lige så vigtigt, at samfundet påtager sig den rolle at lovgive, således at f.eks. doping igen bliver for de få og ikke for de helt almindelige børn og unge, der bare følger strømmen.

Med de bemærkninger kan Dansk Folkeparti støtte forslaget om en øget strafferamme.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Hr. Jeppe Mikkelsen som radikal ordfører.

Tak, formand – kære alle.

Dopingkriminalitet er et stort problem i det danske samfund, ja, jeg frygter faktisk, at det er mere udbredt, end mange har gået og troet i lang tid. Dopingen i sig selv er naturligvis skidt for dem, der tager det, men samtidig er dopingen jo også knyttet til organiseret kriminalitet, herunder rocker- og bandekriminalitet.

Derfor kan vi fra radikal side støtte op om, at der nu kommer en større grad af harmonisering af lovgivningen med lovgivningen i Norge og Sverige. Vi indfører en særlig strafferamme på op til 6 år, men jo kun i de særligt grove tilfælde, hvor der er formidlet doping ud til et større antal personer, eller hvor man har tjent større mængder penge på det, eller hvis der i øvrigt er særligt skærpende omstændigheder. Det skal domstolene selvfølgelig tage stilling til. Det kan vi Radikale bakke op om. Dermed får politiet jo så også mulighed for at tage nogle nye efterforskningsredskaber i brug.

Vi håber, at det kan være et skridt i den rigtige retning for bedre at komme dopingkriminaliteten til livs og for at undgå, at Danmark bliver et særligt land i forhold til distribuering af doping til resten af Norden. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som SF's ordfører.

Vi kan jo i Politiken i dag læse om, at Rigshospitalet i stigende grad ser helt unge mænd, som har massive hjerteproblemer, og man mener simpelt hen, at det relaterer sig til, at de indtager eller har indtaget dopingmidler. Så det er med fare for liv og levned, at man begiver sig ind ad den vej.

Jeg tror desværre ikke, vi løser problemet med risikovillige unge mænd, som altså gerne vil det her, med det her lovforslag, som jo hæver strafferammen for dopingkriminalitet. Jeg tror, at den målgruppe skal nås med mere information, for de opfatter simpelt hen ikke det her som farligt i dag, og trangen til at se stærke og lækre ud er stærkere end angsten for de sundhedsrisici, der følger med. Jeg tror, vi også skal satse mere på behandling. Jeg tror, at mange af de unge mænd har en lidt tvangspræget adfærd i forhold til det her. Det ligner på en eller anden måde spiseforstyrrelser, som godt nok er lidt anderledes indrettet.

Men jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at vi nu står med et lovforslag, som giver os bedre muligheder for at gå efter bagmændene. Det er helt fornuftigt, at vi hæver strafferammen, og at politiet også får mulighed for at kunne aflytte i præcis de her sager. Politiken beskrev en anden sag, en svensk sag, hvor efterforskningen pegede på en bagmand i Danmark. Det, man endte med at kunne knalde ham for i retten, var et fund, som politiet var kommet i nærheden af ved en ransagning, og ikke det egentlige salg, der formentlig lå bag. Der peges i hvert fald på i artiklen, at de manglende efterforskningsmuligheder var en del af forklaringen på det.

Så jeg synes, det er helt fornuftigt, at vi nu sætter bedre ind over for det her. Det er godt, at vi nu i højere grad kan gå efter bagmændene. Det er en del af løsningen, men det kan ikke stå alene. Jeg tror også, vi skal have en indsats i forhold til de unge mænd, for de er alt for risikovillige i den her sammenhæng.

Tak til SF's ordfører. Fru Pernille Skipper som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. Som flere har nævnt her fra talerstolen, er doping et stort sundhedsmæssigt problem. Vi kan ofte læse, hvordan fagfolk mener, at det også er et stigende problem, og så sent som i dag, hvilket der også er flere der har nævnt, hører vi fra flere på Rigshospitalet, at flere og flere unge mænd indlægges med hjerteproblemer på grund af brug af dopingmidler. Det, vi også kan læse i den artikel i dag, er, at vi mangler viden, og at vi mangler en kortlægning af omfanget af problemerne. Det er noget, der lidt foregår efter skøn, godt nok fra eksperter og fagpersoner, hvilket man skal have stor respekt for, men vi mangler simpelt hen mere viden på området. Der mangler en kortlægning af omfanget af problemerne.

Men det er et problem, og det skal bekæmpes. Spørgsmålet er, om det her lovforslag er det rigtige værktøj til det. I Enhedslisten mener vi noget så basalt, som at der skal være en mening med straf. Skal man hæve strafferammen, skal det være, fordi det har en præventiv effekt, altså fordi man derigennem forhindrer, at flere begår kriminalitet. Det kan have en effekt, når der er tale om organiseret kriminalitet. Når der sidder nogle beregnende, udspekulerede bagmænd og gennemtænker deres kriminalitet, fordi de gerne vil tjene store penge, ja, så kan udsigten til at blive opdaget og udsigten til en høj straf godt afskrække dem fra at foretage det, de ellers havde tænkt sig.

Spørgsmålet er i den her sammenhæng, når vi taler om at hæve strafferammen for grov dopingkriminalitet, om der er tale om organiseret kriminalitet på den måde. Altså, er der et behov? Er der egentlig mening med den her strafferamme ud over det, at man så kan stå her på talerstolen og sige, at man vil slå hårdt ned? For ellers er det jo ikke andet end symbolpolitik.

I marts sidste år var det her spørgsmål også oppe, og da sagde Rigsadvokaten, som afgav en redegørelse, at man ikke var bekendt med sager, hvor der havde været behov for en højere strafferamme. Det henholdt regeringen sig til på det tidspunkt, og man sagde derfor, at det mente man ikke var nødvendigt. Og i bemærkningerne til det her lovforslag henviser man til store problemer i Norge og Sverige, men ikke til store sager fra Danmark. Derfor vil vi i Enhedslisten gerne have en opklaring og lidt mere viden, før vi tager endelig stilling. Er en højere straf nu også det rigtige værktøj i den her forbindelse? Det mente regeringen ikke for 1 år siden, og derfor kan man godt have en mistanke om, at der måske er tale om symbolpolitik.

Vi vil gerne høre, om der er sket en ny udvikling siden marts sidste år. Hvad er årsagen til, at man har ændret holdning? Er der kommet ny viden fra Norge eller Sverige eller Tyskland om, hvilken effekt en ændret strafferamme har haft dér? Den viden skal vi have til rådighed. For der er ingen tvivl om, at vi skal bekæmpe brugen af dopingmidler, og at doping er farligt. Doping er meget, meget sundhedsskadeligt. Derfor er vi nødt til at bekæmpe efterspørgslen. Vi er nødt til at forebygge det, vi bliver nødt til at oplyse brugerne, som især er unge mænd, om, hvad de gør ved deres krop.

Vi kan måske også kigge på England, hvor man er begyndt at tænke på skadesreduktion, og det vil altså sige, hvordan man hjælper unge mænd, som er i et decideret misbrug, til ikke at ødelægge sig selv nær så meget og til at leve et nogenlunde normalt liv med det misbrug, de har.

Vi skal som sagt bekæmpe doping. Vi er alle sammen herinde, tror jeg, meget enige om, at det er farligt, og at det er et problem, at det florerer i de danske fitnesscentre og i den danske befolkning. Men vi skal gøre det med de rigtige værktøjer, og der er vi altså i Enhedslisten ikke overbevist om, at en hævet strafferamme er det rigtige.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som Liberal Alliances ordfører.

Liberal Alliance er ikke positivt indstillet over for lovforslag nr. L 8. Vores holdning er selvfølgelig den, at doping kan være et meget stort problem i konkurrencesport, hvor der jo er tale om decideret snyd, og det skal selvfølgelig bekæmpes. Det er også sådan, at doping i amatørsport selvfølgelig kan give en masse fysiske problemer for folk, der tager det, og vi synes sådan set, at det er godt med en mærkningsordning af de forskellige fitnesscentre, sådan at man trygt kan sende sine børn og unge hen i et fitnesscenter, som man ved bliver kontrolleret for doping, så man altså kan tage det aktive valg.

Jeg er meget enig i den bemærkning, der faldt fra SF's retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, der sagde, at det her næppe kommer til at få betydning for de primært unge mænd, som indtager dopingen, og jeg er også meget enig i den bemærkning, der faldt fra Venstres hr. Preben Bang Henriksen om spørgsmålet om straffens længde. Vi synes, det er ude af proportioner, for nu at bruge det ordvalg, at vælge en strafferamme på helt op til 6 år for den her form for kriminalitet.

Så har vi også den helt grundlæggende ting, at der også ligger et eget ansvar hos de mennesker, som tager de her stoffer. Der ligger et eget ansvar for at tage doping. Det er noget, man påfører sig selv, og i sidste ende jo ikke noget, man påfører andre. Vi synes, der skal være forskel på, om man påfører andre eller påfører sig selv noget, i forhold til hvor streng en straf der gives.

Af den grund kan vi ikke støtte lovforslaget.

Hr. Preben Bang Henriksen, en kort bemærkning.

Jeg vil bare spørge ordføreren igen, som jeg spurgte Socialdemokratiets ordfører: Har vi her i Folketinget – alle partier – fået en tendens til, at strafferammen er noget, vi fastsætter ud fra, at politiet skal have mulighed for nogle særlige efterforskningsskridt, men ikke så meget ud fra, hvilken straf den konkrete forbrydelse egentlig burde medføre?

Ordføreren.

Man kan vel sige, at der primært er tre grunde til, at vi hæver strafferammen herinde i Folketinget. Den første er den, jeg vil kalde den saglige, nemlig at man har den politiske overbevisning, at man mener, at det vil være fornuftigt at gøre noget mere strafbart.

Så er der de to andre. Den ene er den med politiets efterforskningsskridt, som spørgeren nævner, og den anden er jo nok – og det rammer sikkert også mange af os – medieskabte begivenheder, der gør, at man lige skal komme med en hurtig løsning, inden man måske har fået det tænkt helt igennem. Så det vil jeg gerne give spørgeren ret i.

Man kan jo også sagtens diskutere, om man måske mere burde se på, hvad det er for efterforskningsskridt, man skulle tillade efter forskellige kriminalitetstyper, end at man bare skal se på at hæve strafferammen. For jeg synes, som også spørgeren tidligere sagde, at 6 år er ude af proportioner for den her form for kriminalitet.

Fru Anni Matthiesen for en kort bemærkning.

Jeg har egentlig bare lige brug for at få ordføreren til at bekræfte, at Liberal Alliance mener, at den nuværende ramme i forhold til dopingkriminalitet er tilstrækkelig.

Ordføreren.

Jamen jeg ved sådan set ikke, om jeg kan bekræfte, at den er tilstrækkelig, for det er slet ikke sikkert, at vi vil have en strafferamme, der er så høj, som tilfældet er i dag.

Fru Anni Matthiesen.

Altså, hvis jeg skal forstå ordføreren ret, mener ordføreren så, at der ikke bør være nogen form for straf, eller at man udelukkende skal sætte ind på andre måder i forhold til dialog og information? Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at dialog og information og oplysningskampagner omkring de her ting er noget af det, der vil have langt den største effekt. Jeg tror overhovedet ikke på, at det har nogen effekt på en ung mand i et fitnesscenter i Nordjylland eller i Vestjylland eller på Fyn, eller hvor det nu må være, rundtomkring i landet, at vi hæver strafferammer i forhold til det her. Det kan godt være, at vi får en lidt mere intensiv krig mellem forskellige bandegrupperinger, men det er nok også det mest klare resultat, der vil komme af det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som konservativ ordfører.

Vi kan fra konservativ side støtte det her lovforslag. Ud fra hvad jeg har lyttet til i debatten, er der måske noget, man har misforstået, i forhold til hvad det er, lovforslaget går ud på. Nu skal jeg jo ikke stå her og forsvare regeringen, det kan regeringen godt selv gøre, men i forhold til den unge mand eller den unge kvinde i et fitnesscenter – jeg tror, Jylland blev nævnt, jeg ved ikke, hvorfor det sådan lige skulle være i Jylland, det kunne også have været i Næstved eller i Helsingør, det er sådan set ligegyldigt – er der ingen ændringer overhovedet. Det er ikke det, lovforslaget går ud på, for strafferammen i lov om doping er stadig væk 2 år.

Det, som lovforslaget her går ud på, er, at vi på samme måde som i lov om euforiserende stoffer har en overbygningsbestemmelse i selve straffeloven. Man laver altså også i forhold til doping en overbygningsbestemmelse i straffeloven, sådan at vi i de særlig grove sager og der, hvor man går efter bagmændene – altså, vi taler om dem, der importerer ulovligt i tusindvis af enheder eller sælger og distribuerer eller måske sælger og distribuerer til særlig unge, skrøbelige, både mænd og kvinder – får en mulighed for at sørge for, at man kan straffe lidt hårdere, noget hårdere eller meget hårdere, alt efter hvor alvorlig forseelsen er. Så 6 års fængsel synes vi sådan set er en udmærket ramme. Jeg forstår godt diskussionen om, om det ikke kunne have været 5 år eller 7 år, og der er da nok noget om det, som der bliver spurgt ind til, i forhold til at 6 år måske nok er valgt ud fra en rimelighedsbetragtning, selvfølgelig, men mest af alt også ud fra den betragtning, at lige præcis når vi rammer 6 år, åbner det for nogle nye muligheder i forhold til efterforskningen af den her type kriminalitet.

Når vi taler om den grove, organiserede, grænseoverskridende kriminalitet i forhold til lov om doping og dopingmidler, er der behov for, at politiet har mulighed for at kunne ransage, lave aflytninger, lave rumaflytninger osv. osv. Det er der behov for, for ellers kan man ikke få fat i de her bagmænd, og det er jo sådan set dem, vi skal have fat i. Uanset om man nu synes, doping er godt eller ej, er det – i hvert fald for mig at se – helt, helt afgørende, at det er et problem, at der er nogle, der tjener så styrtende mange penge på andres ulykke, og det er jo det, det ender med.

Det, jeg også synes man skal huske på, er, at doping altså er farligt, og at doping er ganske unødvendigt. Doping er farligt, og vi ser de skader, det giver, så det er ikke uproblematisk; det er ikke uproblematisk. Det er heller ikke uproblematisk at påføre andre den skade, det giver, og det er jo det, man gør, når man lokker dem til at købe forskellige former for doping. Og det er jo fristende. Det er jo fristende. Man står der, og man synes, man lige mangler de sidste 4-5 pct. for at kunne blive den bedste eller den største eller den stærkeste eller den hurtigste, og så kan man jo lige tage nogle medikamenter, og så kan man lige noget mere.

Men spørgsmålet er jo, om det overhovedet er at gøre sig selv en tjeneste, eller om det hele i virkeligheden er falsk. For hvis man, på baggrund af at man har indtaget doping, er den hurtigste, er den stærkeste, kan man så, når man står på sejrsskamlen og får guldmedaljen, sige: Jeg var den bedste? Eller bør man egentlig – og det er jo nok det, der kommer til at ske – tænke inde i sig selv: Nej, det var ikke mig, der var den bedste, men jeg var den, der havde indtaget mest doping, og det var derfor, jeg vandt? Så har man ikke vundet noget som helst. Så den sejr, man går efter, den lykke, man gerne vil opnå, ved at være den bedste eller den hurtigste, opnår man ikke med doping. Og derfor er mit budskab: Doping er fuldstændig unødvendigt. Det gør mere skade end gavn, og derfor skal man selvfølgelig lade være med at bruge det.

Men jeg har selvfølgelig også et spørgsmål til ministeren, for det skal man jo have. Jeg kan huske, at ministeren og ministerens parti tidligere har skoset den tidligere regering meget for, at man havde glemt at afsætte penge til ekstra fængselspladser. Når nu man udvider strafferammerne, når nu man gør det muligt at straffe hårdere og længere, så skal man også sørge for, at der er det tilstrækkelige antal fængselspladser til rådighed for dem, der skal ind at ruske tremmer i længere tid. For der vil jo være nogle, der overtræder den her bestemmelse på et tidspunkt, og der kan jeg ikke se i forslaget nogen steder, at der ligesom er sat flere penge af til kriminalforsorgen. Jeg vil gerne høre, om det er en fejl, eller om vi får at se, at der kommer flere penge til kriminalforsorgen. Det burde der jo gøre, vil jeg gerne sige til ministere.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll har en kort bemærkning.

Ja, og det er nok netop en kort bemærkning, for det er for at undgå at gå på i anden runde, at jeg kommer med en kort bemærkning til hr. Tom Behnke. Jeg vil sige, at jeg sådan set ikke har misforstået lovforslaget, hvis det var mig blandt andre, der blev henvist til. Jeg tror bare, at der er et dilemma.

Når man nu har det synspunkt, vi har i Liberal Alliance, så har man samme problematik, som de havde under spiritusforbuddet i USA, eller som vi har i Liberal Alliance angående hashdiskussionen. Når man nu har en holdning om, at der ikke skal være den her strafbarhed, hvordan skal vi så forholde os til alle de følgeproblematikker, der kommer af, at det er blevet kriminaliseret? Der er nogle dilemmaer, som man er nødt til at forholde sig til. Der er det så bare, at vi siger, at vi vælger at have et synspunkt, der bygger på afkriminalisering og oplysning, i stedet for at have et synspunkt, der ligesom bygger på noget, der skaber flere problemer.

Jeg tror bare, at politiet kommer til at beskæftige sig med det her i stedet for noget, der er vigtigere, men jeg kan da godt glæde mig over, når nu det bliver vedtaget, at der sikkert er nogle rockere og bandemedlemmerne, der kommer lidt mere i fængsel. Når nu det er, at regeringen ikke vil afskaffe strafrabatterne, så kan man jo bruge det her, og det kan man så glæde sig over i smug, selv om man ikke er enig i forslaget.

Ordføreren.

Det er jeg helt med på, og selvfølgelig kan man have den helt principielle holdning, at doping slet ikke skal være ulovligt. Man kan fremsætte forslag om, at lov om doping skal ophæves, fjernes, væk med den lov, at det skal være et fuldstændig frit marked. Det kan Liberal Alliance mene. Det mener vi ikke fra konservativ side, så der er en fundamental uenighed.

Men når jeg i min indledning nævnte, at der her ikke er tale om, at strafferammen i lov om doping bliver ændret – der laves en overbygning i straffeloven – så er det, fordi jeg i løbet af debatten i dag har fået det indtryk, at flere ordførere opfatter det, at hvis man i et fitnesscenter som ung mand et sted i Jylland indtager to, tre enheder doping af den ene eller anden slags, så er man oppe i, at det kan give 6 års fængsel. Det er ikke tilfældet. Det var bare den misforståelse, jeg ville rydde af vejen.

Det er ikke det, der gør sig gældende. Man skærper ikke straffen for den, der indtager doping i et eller andet omfang – man skærper straffen for dem, der laver den organiserede grænseoverskridende grove kriminalitet i henhold til lov om doping. Og det er klart, at hvis man er imod lov om doping, er man selvfølgelig også imod, at der laves en overbygning – det er logisk – men jeg synes bare, at argumenterne skal holde og ikke være grebet ud af luften.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg tror bare slet ikke, der var nogen misforståelse. Jeg tror bare, det var en helt simpel konstatering af, at hvis man tror, at det her kommer til at få en betydning for antallet af dopingbrugere og -misbrugere, så tror jeg og måske andre, at man tager fejl. Jeg tror da nok, at der bliver en lidt mere skærpet konkurrence mellem forskellige kriminelle grupperinger, og at nogle enkelte rockere og bandemedlemmer kommer lidt længere tid i fængsel, men jeg tror ikke, det får nogen som helst indvirkning på, hvor meget doping der bliver solgt, og dermed heller ikke på, hvor mange der forbruger det. Så det er sådan set bare det, der er pointen. Der er ikke nogen misforståelse om, hvad indholdet er.

Ordføreren.

Fint nok. Det er udmærket, at hr. Simon Emil Ammitzbøll havde behov for at præcisere det. Fra konservativ side har vi det udgangspunkt, at det ikke må kunne betale sig at begå kriminalitet, og derfor skal der være en proportionalitet i straffene i forhold til den begåede kriminalitet – jo grovere forbrydelse, jo grovere straf, for det må ikke kunne betale sig at begå kriminalitet.

Det andet er, at vi også har det moralske synspunkt, at man ikke skal kunne tjene på andres ulykke og andres ødelæggelse af sig selv. Det er også det, der er vores bærende argument, når vi mener, at narkotika skal være forbudt, for det er noget, som er skadeligt. Man kan sige, at dem, der indtager det, selv er ude om det, ja, men det er skadeligt, og det er farligt, og man påfører andre en skade, og det er vi imod.

Tak til den konservative ordfører. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Også tak til de partier, som her i dag har været positive over for forslaget. Det er jo et forslag, som har et overordnet formål, og det er, som det også er blevet sagt, at sikre en forhøjet strafferamme for – og nu siger jeg det, så det forhåbentlig er klart for alle – grov dopingkriminalitet, herunder særlig bagmandsvirksomhed.

Som jeg også har sagt flere gange før, er der ingen grund til, at vi skal tolerere, at dopingkriminalitet kan tjene som indtægtskilde for, som det også har været fremme, bl.a. rockere og bandemedlemmer eller andre hårdkogte kriminelle, som befinder sig i det her miljø. Derfor gør vi det muligt, at der i særlige tilfælde kan idømmes straf på helt op til 6 års fængsel, når vi taler om særlig grove tilfælde af dopingkriminalitet. Dermed giver vi også politiet bedre muligheder for at efterforske sager og finde frem til de bagmænd, som står bag det her. Så vi giver altså mulighed for at idømme en markant højere straf til et større antal personer, som i dag, må man gå ud fra og kan man høre, mod betydelige vederlag eller under andre forhold jo gør sig skyldige i en alvorlig form for kriminalitet, som gør, at man er med til at formidle et meget, meget farligt stof – det er det, man skal huske på – som kan have store skadevirkninger på dem, som benytter sig af det.

Det er regeringens opfattelse, at lovforslaget vil være et vigtigt skridt i kampen mod bagmændene, men som det også har været fremme – der er ingen grund til ikke også at anerkende det – er indsatsen mod doping i Danmark bredere, og den skal være bredere. Men at sige, at man ikke skal gå efter dem, som står bag, altså dem, der står bag distributionen af det her til miljøerne, synes jeg bestemt ikke der er nogen grund til at gøre.

Så derfor er der den her overbygningsbestemmelse, som hr. Tom Behnke rigtignok redegjorde for. Det er der, fordi der er et ønske om, at vi ønsker at sætte bedre og mere effektivt ind over for grov dopingkriminalitet og her jo altså særlig, når vi taler om bagmandskriminalitet.

Så tak for en god debat. Der var et par spørgsmål, der hang i luften – nogle vil stille dem i udvalget, forstår jeg, og dem svarer vi selvfølgelig på efterfølgende.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Tak til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.