KommentarerRegeringen finder ikke, at der indgår elementer med tilbagevir-kende kraft i lovforslaget, idetlovforslaget ikke indebærerændringer af beskatningen i indkomstår, der ligger forud forindkomståret 2014, hvorfra de nye regler vil få virkning.Der er desuden efter regeringens opfattelse ikke tale om lovgiv-ning med tilbagevirkende kraft, hvis regler, der finder anvendel-se på et bestemt retsforhold og gør det i flere på hinandenfølgende indkomstår, ændres med virkning for fremtidigeindkomstår.Det bemærkes i den forbindelse, at der i alle tilladelser til efter-forskning og indvinding, der er tildelt siden 1981, indgår følgen-de bestemmelse, som findes i § 39, stk. 1, i de enkelte tilladel-ser:”Tilladelsen er undergivet de til enhver tid i Danmark gældenderetsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer i lov omanvendelse af Danmarks undergrund, bekendtgørelser, anord-ninger og de til enhver tid gældende forpligtelser som følge afDanmarks medlemskab af Den Europæiske Union. Tilladelsenmedfører således ingen begrænsninger i statens almindeligebeskatningsret eller i adgangen til at fastsætte generelle be-stemmelser om den nærmere udførelse af efterforsknings- ogindvindingsvirksomheden.”Den citerede bestemmelse indebærer, at de enkelte tilladelse-sindehavereallerede af denne grund ikke kan have en berettigetforventning om, at skattereglerne ikke kan blive ændret i løbetaf tilladelsernes løbetid.

Bayerngas er ikke er uenig i regeringens bestræ-belser på at stramme de nuværende og forholdsvislempelige gamle skatteregler. Bayerngas delerserviceeftersynsudvalgets og den danske regeringskonklusion om, at det nuværende kulbrintefradragpå 250 pct. fører til en for lempelig beskatning,men selskabet er dybt forundret over den måde,som den danske regering har valgt at gribe æn-dringen af skattereglerne an på, som i praksisbetyder, at den største enkeltstående investering imange år i den danskeNordsø beskattes medtilbagevirkende kraft, og at regeringen vælger atindføre nye generelle regler, der fjerner stort setalle incitamenter for nye selskaber uden produkti-on og indtægter til at investere i den danskesokkel.1. Formålet med lovforslagetAf lovforslagets formål og baggrund fremgår det,atden politiske aftale indgået mellemregeringen.Enhedslisten og Dansk Folkeparti bygger på Ser-viceeftersynets anbefalinger omharmonisering afNordsø-beskatningen, så tilladelser på gamleregler overføres til de nyebeskatningsregler fra2003.Hvadder dog ikke står i Serviceeftersynets anbefa-linger er, at den danske regering med situdspil tilændrede beskatningsregler for gamle licenserbørallokere det fulde merprovenu(28,5 mia. kr.ifølgeregeringens prognoser) til Togfonden DK og der-med lægge sig fast på –før man har hørt de berør-te parter – hvad de ændrede beskatningsreglerskalgenerere afindtægter for at kunne balanceremed investeringerne i Togfonden DK.

Det bemærkes, at Bayerngasalleredei den offentlige debat harfremført de synspunkter og den kritik, der fremgår af hørings-svarets punkt 1-3. Dette er sket i forbindelse medoffentliggørel-sen af regeringens udspil den 1. marts 2013og senere under depolitiske forhandlinger, der førte til indgåelsen af aftalen mel-lem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti den 17. sep-tember2013.De fremførte synspunkter har indgået i de politiske forhandlin-ger og er blevet afvejet i forhold tilde mere generelle hensyn ogvurderinger af, hvordan der kan opnås en samfundsøkonomiskmere hensigtsmæssig udnyttelse af de fælles ressourcer i Nord-søen.Ved indgåelsen af den politiske aftale om harmoniseringen harregeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti valgt at følge deanbefalinger, som ekspertudvalget bag Serviceeftersynetoffent-liggjorde iServiceeftersynetaf vilkårene for kulbrinteindvinding,1. marts 2013. Aftalepartierne har i den forbindelse væretenige om, at der ved siden af de anbefalede overgangsreglerskalgælde en særlig overgangsregel for kulbrintefradraget for deselskaber, der – som Bayerngas – endnu ikke har iværksatproduktion.Lovforslaget udmønter den politiske aftale.

I denne forbindelse er det vigtigt at slå fast, atBayerngas ikke har eller på noget tidspunkt har-haft nogen holdning til, hvad den danske regering-vælger at prioritere indtægterne fra øgetkulbrin-tebeskatning til (om det så er til investeringeriinfrastruktur eller andre områder),men cigarkas-seprincippet er dansk olieproduktion ikke tjent-med, da den bundne politiskeopgave hermedbliver at skaffe 28,5 mia. kroner i provenu fremforat indrette etskattesystem, der passer til dendanske sokkels beskaffenhed, herunder mulighe-der ogudfordringer for de få selskaber, som i dager til stede på den danske sokkel.Ikke reel harmoniseringDet gentages flere gange i lovforslaget, at lovfors-laget alene har til formål at harmoniserehenholds-vis gamle og nye skatteregler, hvilketflere afregerings ministre også har udtalt ioffentligheden.Dette er rigtigt af navn, men ikke afgavn. Detforeslåede skatteindgrebadskiller sigmarkant fraændringerne i 2003 ved:At de berørte olieselskaber befinder sig et heltandet sted i deres investeringscyklus, end DUCbefandt sig i. DUC havde inden indgåelse afNordsøaftalen allerede foretaget og afholdtlangt størstedelen af sine anlægsinvesteringerog kunnedermed væsentligt lettere overgå tilnye regler uden at blive beskattet med tilbage-virkende kraft for besluttede og irreversible,men ikke afholdte investeringer.At ingen af de berørte selskaber har indgået inogen forhandlinger med regeringen om æn-drede beskatningsvilkår. Set i lyset af at olie-virksomhed er kendetegnet ved meget langsig-tede, kapitalintensive og risikofyldte investerin-ger, og at olievirksomhed har betydning for dendanske stats finanser, burde regeringen havehaft en interesse i at sikre en aftale med de be-rørte parter, som alle kunne leve med.At ingen af de berørte selskaber er blevettilbudt en kompensationsaftale lignende den,som DUC fik i 2003. Dette kan på sigt betyde, atDUC vil kunne låne kapital billigere end de øvri-ge selskaber i den danske Nordsø, da en bankvil sætte renten på udlånet efter hvilken risici,som investeringen anløber, herunder risici forfremtidige skattestigninger.

Som det fremgår af skatteministerens svar af 17. maj 2013 påalm. del spørgsmål nr. 428 fra FolketingetsSkatteudvalg, har deselskaber, der i dag er omfattet af de gamle skatteregler, igennemsnit betalt omkring 35 pct. i skat i perioden 2004-2012.Sammenlignet med de øvrige aktører i Nordsøen, der har betaltover 60 pct. indtil 2012, er der tale om en meget lempeligbeskatning, som Bayerngas også anerkender. Med lovforslagetvil vilkårene blive de samme for alle aktører, og overgangsreg-lerne er endvidere de samme, som gælder for de selskaber, derovergik til de nye regler i 2004. Som det fremgår af aftalen af17. september 2013, vil ikke alle felter, der omfattes af harmo-niseringen, være i produktion ved overgangen til de nye regler.For disse selskaber adskiller situationen sig fra den, der vargældende for eneretsbevillingen, hvor de omfattede felter vedovergangen i 2004 allerede var i produktion. Som nævnt haraftalepartierne i den forbindelse derfor været enige om, at derved siden af de anbefalede overgangsregler skal gælde en særligovergangsregel for kulbrintefradrag for betalinger til investerin-ger, der ikke efter de gældende regler har været berettiget tilkulbrintefradrag, fordi betalingerne vedrører aktiver, der endnuikke kan foretages afskrivninger på. Denne overgangsregel vilomfatte investering i udbygninger af felter, der endnu ikke erkommet i produktion.I forhold til spørgsmålet om kompensation er det korrekt, atlovforslaget ikke indebærer, at de selskaber, der overgår til denye beskatningsregler, skal have en kompensationsaftale. Deselskaber, der i dag er på gamle regler, fik i 2003 tilbud om atovergå til nye regler. I den forbindelse blev selskaberne tilbudten kompensationsaftale. Ingen af de selskaber, der i dag beskat-tes efter de gamle regler, accepterede dog dengang tilbuddetom overgang og kompensation. Det bør i den forbindelse note-res, at selskaberne på gamle regler har været meget lempeligtbeskattet indtil nu.En kompensationsaftale som den, der blev indgået med DUC-selskaberne og den tidligere regering i 2003, beskytter deomfattede selskaber mod forringelser af de vilkår, der blevfastlagt med Nordsøaftalen. Det kan alt andet lige have betyd-ning for investorernes risikovurdering. Med harmoniseringen afskattereglerne vil der imidlertid være sikret ensartede skatte-mæssige vilkår i Nordsøen samt ro og stabilitet om rammevilkå-rene fremadrettet – også for de selskaber, der ikke er med iNordsøaftalen. Dermed vil en eventuel forskellig vurdering afrisikoen for henholdsvis DUC og de øvrige selskaber i Nordsøenvære markant reduceret og eventuelt helt fjernet. Der henvisestil skatteministerens svar af 17. maj 2013 på alm. del spørgsmålnr. 429 og nr. 430 fra Folketingets Skatteudvalg.

2. Lovforslagets konsekvenserBayerngas har beregnet, at regeringens forslag tilændrede beskatningsregler forringerNPV'en alenei investeringen i Hejre feltet med 1,3 mia. kr.,hvilket vil have betydeligekonsekvenser forBayerngas’ fremadrettede aktivitetsniveau i dendanske Nordsø, daBayerngas ikke får det forudsat-te cash flow fra Hejre feltet, som var tiltænktreinvesteringer i bl.a. licenserne Ravn og Hibonite.Som det er Skatteministeriet bekendt, er disselicenserblevet leveret tilbage, og selvom de ikkeberøres af lovforslaget, da de allerede er på denyeskattevilkår, så er det en direkte konsekvens afden forringede værdi af investeringen i Hejrefeltet,da Bayerngas ikke kan overbevise sin ejere om atallokere mere kapital til den danskeNordsø, endBayerngas allerede er forpligtet til i form af efter-forskningsaktiviteter oginvesteringer. Havde dendanske regering i forbindelse med de politiskeforhandlingerimødekommet Bayerngas' ønske omen mere lempelig overgangsordning, ville situatio-nen idag være en ganske anden. Bayerngas håber,at det lykkes Danmark at tiltrække nyeaktører bl.a.til licenserne Ravn og Hibonite, menstiller sigskeptisk over for dette, daerfaringer de sidste 10år i Danmark er, at flere selskaber harforladtsokkelen, end der erkommet til.De nuværende skatteregler for licenser på gamleregler har den fordel, at de fremmerinvesteringer.Det skyldes, at fradraget for investeringer er højt.Bayerngas har forståelsefor, at regeringen finder,at det nuværende kulbrintefradrag på 250 pct. erfor højt, menmed regeringens forslag til et nytskattesystem går man i den modsatte grøft.Regeringens forslag til nye vilkår for selskaberneu-den for DUC favoriserer indtjening påinvesterin-ger, der allerede er foretaget, i en sådan grad, atdet begrænser nye investeringer.Derfor har DUC-selskaberne heller ikke investeret i nye felter siden2003/2004, men alene imarginale felter tilkobleteksisterende infrastruktur. Det er det stik modsat-te af, hvadDanmark har brug for i forhold til atøgeomfanget af efterforskning og investeringer ogdermed på sigt skatteindtægter fra Nordsøen.Serviceeftersynsudvalget bekræfter i sin rapport(side 28), at de nye skatteregler ikke eregnede tilat tiltrække og understøtte selskaber på dendanske sokkel, som ikke harproduktion og dermedindtægter:”Nye aktører står således med en risiko for etstørre tab end aktører, der allerede er iskatteposi-tion. Med andre ord påtager staten sig en størredel af risikoen for de aktører,der er i skattepositi-on,mens de nye aktører, i det omfang aktivitetenviser sig ikke atgenerere positiv indkomst, selvbærer risikoen.”Taget i betragtning at der er ganske få produce-rende olieselskaber på den danske sokkel, ogatflere af de store selskaber som Statoil og PetroCanada helt har forladt den danske sokkel,så stillerBayerngas sig uforstående overfor, hvorfor manvælger at kopiere et skattesystem,som måskepassede til DUCs situation, men som absolut ikkepasser til de resterendeselskaber eller potentieltnye selskaber på den danske sokkel.

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

I februar 2012 besluttede Bayerngas sammen medDONG Energy at investere ca. 12 mia. kr. iudbyg-Tendensen i Nordsøen vil gå i retning af, at felterne med tidenbliver mindre og økonomisk mere marginale. Der er to elemen-ter i de gamle regler, der mindsker investeringslysten særligt fordenne type felter. Det gælder bruttoskatten og feltafgrænsnin-gen. På nye regler er bruttoskatten og feltafgrænsningen vedopgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst fjernet, ogdet særlige kulbrintefradrag er sat ned fra i alt 250 pct. til i alt30 pct. Med et kulbrintefradrag på 30 pct. er der taget hensyntil den fortsatte efterforskning, hvilket også fremgår af arbejdeti forbindelse med Nordsøaftalen fra 2003.Særligt på længere sigt vil de nye regler således give selskabernebedre investeringsvilkår og dermed være med til at sikre, atbåde selskaber og staten har indtægter fra Nordsøen. Derhenvises til skatteministerens svar af 22. marts 2013 på § 20-spørgsmål nr. S 1371.Der henvises endvidere til kommentaren til høringssvaret fraOlie Gas Danmark. I kommentaren citeres skatteministerenssvar af 17. maj 2013 på alm. del spørgsmål nr. 435 fra Folketin-gets Skatteudvalg, hvori der oplyses om omfanget af investerin-ger i efterforskning og udbygning i Danmark siden 2006.Til det citerede fra Serviceeftersynets rapport bemærkes, atcitatet indgår i en sammenhæng, der dog ikke fremgår af hø-ringssvaret. Udvalgets konklusion på selv samme afsnit er, at 7.udbudsrunde bør tage udgangspunkt i de vilkår, som blev an-vendt i 6. udbudsrunde – altså de nye regler. Interessen i 6.udbudsrunde viste, at der med de gældende regler(de nyeregler) fortsat var interesse fra olieselskaberne for at få tilladel-ser til at investere og indvinde kulbrinter i det danske område afNordsøen.

ningen af Hejre feltet, hvoraf Bayerngas står for 40pct. afinvesteringen. Bayerngashar til forskel fraDONG Energy ikke øvrige felter i produktion i dendanske del af Nordsøenog har dermed ikke indtje-ning at føre over på de nye regler. Bayerngas erderfor også det selskab, der bliver påvirket hårdestaf de nye regler. Dette til trods for at regeringenforeslåren overgangsordning, som ellers netop hartil hensigt at føre investeringerne gradvist overpåde nye regler. I relation til dette udtalte den dan-ske klima-, energi- og bygningsministerpå etpressemøde den 1. marts 2013 ved præsentatio-nen af regeringens forslag til nyebeskatnings-regler:”Vi har lagt utroligt stor vægt på, at vi gennemfø-rer overgangsregler, der gør, at alle deinvesterin-ger, som blev sat i gang på de gamle regler, dembeskatter vi efter de gamleregler, og så ruller manstille og roligt over på de nye.”Investeringsprofilen for Hejre feltet er skitseret ien tabel i høringssvaret, der viser, at det kun erinvesteringer afholdt i 2012 og 2013, der omfattesaf regeringens forslag til en overgangsordning,mensinvesteringerne, som afholdes i 2014, 2015,2016 og 2017, bliver beskattet efter de nye regle-rog ikke vil være omfattet af regeringens forslag tilen overgangsordning.Bayerngas anfører, at betydelige dele af investe-ringen i Hejre feltetbliver ført direkte over på nyeregler uden adgang til overgangsordning. Somkonsekvens herafbeskattes investeringsbeslutnin-gen i Hejre feltet med uægte tilbagevirkende kraft.Detteskyldes, at Bayerngas og DONG Energy i 2012besluttedeatinvestere i Hejre feltet ogallerede pådet tidspunktforpligtede sig påkontrakternemedsine leverandører.Dette erikkedetsamme som, at investeringerne iHejre feltet allerede er afholdt, men detvil væreyderst bekosteligt at komme ud af en underskre-ven kontrakt med den enkelteleverandør. Kontrak-terne er så godt som irreversible. Investeringsbe-slutningen om heleHejre feltet og den fulde ud-bygningertruffet,og beslutningen blev truffet påbaggrund af deeksisterende og gamle skatteregler,således som det tydeligt fremgår af den indsendtePlanfor Udvikling og Drift,der blev indsendt tilEnergistyrelsen i februar 2012.Set i lyset af, at olievirksomhed er kendetegnetved meget langsigtede, kapitalintensive ogrisiko-fyldte investeringer, og at kapital særligt bliverplacereret i de lande, hvor der ersikkerhed ogforudsigelighed om rammevilkårene, vil det sendeet særdeles uheldigt signalom, at Danmark er etusikkert olieland at investere i, hvis regeringenfastholder sit forslag tilovergangsordning. Konse-kvensen vil være, at olievirksomheder fremadret-tet vil tøve med atinvestere i den danske sokkel.3. Forslag til en anden overgangsordningDen norske regering annoncerede den 5. maj2013,at den vil skærpe oliebeskatningen forefterforsk-ningsaktiviteter på den norske sokkelved at redu-cere fradrag for investeringer.Den norske regeringhar dog samtidig foreslået, at investeringer,der ertruffet beslutning om og anmeldt til de norskemyndigheder,friholdesfra den skærpede beskat-ning. Bayerngas foreslår ikke, at investeringen iHejre feltet fuldstændig skalfriholdes fra de nye-regler og dermed beholde fradraget på 250 pct.

for hele investeringen i Hejre feltet, men deterhåbet, at den danske regering vil lade sig inspirereaf princippet i det norske forslag og påden mådeundgå beskatning med tilbagevirkende kraft ved atlade tidspunktet forinvesteringsbeslutningen (ogikke de afholdte investeringer før overgangen tilnye regler)være afgørende for, om en investeringkan få del i overgangsordningen fra gamle tilnyeregler.Konkret foreslår Bayerngas, at besluttede og tilEnergistyrelsen indrapporteredeinvesteringerin-den 1. marts 2013 gives et kulbrintefradrag på 10 x10 pct., for deinvesteringer som afholdes efter 1.januar 2014.4. Fradrag for investeringer i 2013AfAftale om harmonisering af beskatningen iNordsøen mellem regeringen, Enhedslisten ogDansk Folkeparti d. 17. september 2013fremgårdet tydeligt, at det er forligsparternesintention, atalle investeringer afholdt i 2013 skal omfattes afden foreslåede overgangsordning og mindst opnået kulbrintefradrag på 115 pct. Det formulerespåfølgende måde i aftaleteksten:”Herved vil alle investeringer afholdt senest i 2013udløse et kulbrintefradrog på i altmindst 115 pct.henover den 10-årige fradragsperiode.”Begrebet ”alle” kan ikke tolkes indskrænken-de.Alligevel fremgår det af bemærkningernetillovforslagets enkelte bestemmelser, nærmerebestemt bemærkningerne til § 27 C, stk. 3 og 4,at:”En rate, som skulle være betalt inden udgangen afkalenderåret 2013, men som førstbetales senere,indgår således ikke i grundlaget. Hvis betaling skerved modregning, erdet modregningstidspunktet,der er afgørende.”Med lovforslaget lægger regeringen dermed op tilen væsentligt strammere fortolkning enddet, somfremgår af aftaleteksten. For at sikre kon-sistensmellem de politiske intentioner ogdenlovgivningsmæssige udmøntning foreslår Bayern-gas, at§27C, stk. 4, præciseres somfølger:”Hvis afskrivning i indkomståret 2013 ikke erpåbegyndt på anskaffelsessummen for etaktiv,indrømmes et kulbrintefradrag på 25 pct. forindkomståret 2013 og 10 pct. i hvert af indkomst-årene 2014-2022 af den del af anskaffelsessum-men, der er faktureret tilbetaling i 2005-2013,samt dokumenteret arbejde, som er udført i 2005-2013, uansetom det er betalt i 2013 eller påføl-gende år. Hvis den skattepligtige har valgt fradragefter1. pkt., finder § 20 C ikke anvendelse.”CEVEA1. Lovforslagets konsekvenserIndledningsvist vil CEVEA gerne rose regeringen fordet overordnede formål med dette udkasttillovforslag, som har til hensigt athæveskattetrykket for licenser på de”gamle”skatteregler. Det nuværendekulbrintefradrag på250 pct. er højt og kan føre tilfor samfundeturentable investeringer. HverkeniServiceeftersynudvalgets rapport eller iregeringens udkast til lovforslag er der dog nævntkonkrete eksempler på overinvesteringer fraolieselskabernes side.Helt grundlæggende er det dog uforståeligt forCEVEA, at der ikke med dette lovforslag sker enBayerngas’ forslag til udformningen af overgangsreglerne harindgået i regeringens overvejelser.

yderligere beskatning af DUCs aktiviteter i dendanske Nordsø. Som Skatteministeriet selv harberegnet til endeligt svar på spørgsmål nr. 450 af20. marts 2012 stillet af MF Thomas Jensen (S), såer den danske stat alene i årerne 2004-2013 gåetglip af ca. 124 mia. kr., hvis den daværende bor-gerlige regering i 2003 havde fulgt Kulbrintebe-skatningsudvalgets anbefalinger. Regeringen kanselvsagt ikke klandres for en aftale, som dendaværende regering indgik, men det er for CEVEAuforståeligt, at den nuværende regering ikke ihøjere grad har forsøgt at udfordre den indgåedekompensationsaftale med DUC. Det virker umid-delbart ikke konsistent, at DUC afskriver sig sel-skabsskattelettelser, der for statens finanserbetyder en reduktion af provenutab med en varigvirkning efter tilbageløb på 140 mio. kr. årligt.Det er et særdeles principielt spørgsmål, at detdanske parlaments handlemuligheder de facto ersat ud af kraft i forhold beskatning af DUCs aktivi-teter i Nordsøen, fordi en privat operatør er beret-tiget til økonomisk kompensation. Det er såledesen begrundet frygt, at DUC-selskaber får særstatusog dominans over vores fælles ressourcer langt udi fremtiden. Uanset hvad Kammeradvokaten harkonkluderet i forbindelse med Serviceeftersynet,så burde den danske regering af hensyn til nuvæ-rende og fremtidige generationer få afprøvetrækkevidden af kompensationsaftalen fra 2003ved en voldgift.

mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om har-monisering af beskatningen af kulbrinteindvinding i Nordsøen.Gennemførelsen af aftalen ved dette lovforslag berører ikkeDUC-selskabernes skattevilkår, hvilket også fremgår af bemærk-ningerne fra CEVEA.Der henvises i den forbindelse til, at der med Serviceeftersyneter foretaget en grundig juridisk analyse af Nordsøaftalen, her-under af kompensationsaftalen, som er udarbejdet med bistandfra Kammeradvokaten. Analysen peger på:At der ikke på det foreliggende grundlag foreligger bristendeforudsætninger, og at Nordsøaftalen ikke kan tilsidesættessom åbenbart urimelig. Staten er derfor bundet af Nordsøaf-talen fra 2003.At Nordsøaftalen – herunder aftalen om kompensation –ikke afskærer et flertal i Folketinget fra at ændre skattereg-lerne, men at det kan udløse kompensation til DUC-selskaberne.At det er vanskeligt at anvise tiltag, som med sikkerhed vilmedføre et merprovenu fra eneretsbevillingen efter kom-pensation.Staten er bundet af Nordsøaftalen, og det har derfor ikke indgå-et i regeringens udspil, at beskatningen af DUC-selskaberne, derallerede sker efter de nye regler i kulbrinteskatteloven, skulleændres.Som det også fremgår af det endelige svar af 8. maj 2013 påalm. del spørgsmål nr. 450 fra Folketingets Skatteudvalg, er detberegnede provenu ikke udtryk for statens merindtægt, hviskulbrintebeskatningsudvalgets anbefalinger fra 2001 var blevetfulgt på et tidspunkt, der ligger efter indgåelsen af Nordsøafta-len i 2003. En stramning af beskatningen ville således havekunnet udløse kompensation til DUC-selskaberne i henhold tilNordsøaftalen.

2. Lovforslagets konsekvenserMed grundelementerne i udkastet til lovforslag(reduktion af kulbrintefradrag til 30 pct. over 6 årog sænkning af kulbrinteskat fra 70 pct. til 52 pct.)minimerer regeringen incitamentet til at foretagenye investeringer i den danske Nordsø ogfavoriserer i stedet produktion fra eksisterendefelter og marginale felter, som kan tilkobleseksisterende infrastruktur. Taget i betragtning, atServiceeftersynudvalget side 28 i udvalgetsrapport tydeligt skriver, at de ”nye” skattereglermedfører en væsentligt større risiko for nyeaktører end aktører, der allerede er i skattepositi-on, da de nye aktører, i det omfang efterforsk-ningsaktiviteterne viser sig ikke at generere positivindkomst, selv bærer hele risikoen, så vil CEVEAopfordre regeringen til, som konklusion på resulta-tet af 6. og 7. udbudsrunde, at evaluere om de nyeskatteregler giver et tilstrækkeligt incitament til attiltrække nye aktører og nye investeringer på dendanske sokkel. Vi har brug for, at der gives plads tilbåde nye aktører og særligt nye investeringer, så vikan sikre den maksimale udvinding af de felter ogde samlede ressourcer i Nordsøen.3. Samlet konklusionDet er således grundlæggende vores indstilling, atmonopoldannelse skal forebygges, så staten bliveri stand til at modstå eventuelt pres fra enkelteaktører og opnå det bedste resultat for den danskebefolkning, som ejer af ressourcerne i Nordsøen.Derfor er det i vores optik også vigtigt at påpege –selvom dette tiltag ikke indgår i det omtalte lov-forslag – det vigtige i, at det kommende danskeforskningscenter med formål at sikre optimering afindvindingen af olie og gas fra felterne i Nordsøen

ikke bliver forbeholdt DUC-selskaber, men inddra-ger alle interesserede partnere på den danskesokkel. Dette eksempel kan netop understregeåbenheden og bredden i varetagelsen af de danskeinteresser i Nordsøen.Den afsluttende pointe må derfor være, at res-sourcerne i Nordsøen tilhører den danske stat,hvorfor CEVEA håber, at regeringen har for øje, atdet er en selvstændig pointe, at man ikke gørafhængig af én eller få enkelte selskaber ellerskabe dårlige betingelser for fremtidige investerin-ger, som er i Danmarks nationale interesser.Danmarks Rederifor-eningDet er nævnt i bemærkningerne til forslaget, atvisning af selskabsskattebetalinger i de åbneskattelister ændres, således at betalinger af almin-delig selskabsskat og selskabsskat af kulbrinteind-komst vises som to særskilte poster for at sikre enøget gennemsigtighed vedrørende de enkelteselskabers selskabsskat, herunder bidraget fraselskabernes kulbrintevirksomhed og bidraget fraanden virksomhed. Lovforslaget synes imidlertidikke at ændre ved skatteforvaltningslovens § 17,hvis§ 17, stk. 3, præciserer, at oplysninger vedrø-rende kulbrinteindkomsten indgår i opgørelsen, ogifølge skatteforvaltningslovens § 17, stk. 4 skalbeløb indenfor sambeskattede selskaber indgåsamlet.Rederiforeningen er uenig i den foreslåede opde-ling. Virksomhederne er skattepligtigeefter sel-skabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 1, af samtligeindtægter, bortset fra de indtægter, der specifiktundtages fra dansk skattepligt. Til forskel fraeventuelle udenlandske virksomheder, som ikkehar kontor i Danmark, og som derfor kun er skat-tepligtige efter kulbrinteskatteloven, er danskevirksomheder forpligtede til at betale selskabsskataf indtægter fra indvinding af kulbrinter og dertilknyttet virksomhed. jf. selskabsskattelovensalmindelige bestemmelser, hvorfor denne betalingrimeligvis må indgå under betaling af virksomhe-dens selskabsskat. Der opdeles heller ikke mellemskat af virksomhedernes eventuelle andre aktivite-ter, der beskattes efter særregler. Vi synes derfor,at det ville være mest rigtigt, at samtlige selskabs-skatter fortsat vises under et, og at der ikke indfø-res bestemmelser om opdeling på selskabsskatstammende fra forskellige aktiviteter.Ønsket om harmonisering og ensartet beskatningaf aktørerne i Nordsøen anføres som grundprin-cippet i den foreslåede lovgivning. Den ændring,som er planlagt, sikrer imidlertid ikke ens beskat-ning af aktørerne i Nordsøen. I alt fald ikke hvadangår Danoils andel i Licens 7/89, der bl.a. omfat-ter Syd Arne-feltet.Fordi Licens 7/89 (Syd Arne-feltet) er en 3. runde-licens, gælder det:At kulbrintebeskatningen af feltet sker efterkapitel 3.At licensbetingelserne indeholder en glide-skala-ordning, som betyder, at en del af cash-flowet tilgår staten, når produktionen når etvist niveau. Dette ”government take” udgør10 pct. i Syd Arne-feltet.At de øvrige partnere i licensen ifølge reglenom den såkaldte ”bæring” har betalt for, atstaten gratis og risikofrit kunne være med iefterforskningen frem til fund af olie/gas.Det bemærkes, at indførelsen af den højere specifikationsgrad ide åbne skattelister er en del af den politiske aftale, der blevindgået mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti-den 17. september 2013.Indførelsen af den højere specifikationsgrad, hvorefter selskabs-skatten af kulbrintevirksomhed og selskabsskatten af øvrigvirksomhedvil blive vist som to forskellige tal,kan gennemføresinden for rammerne af de gældende regler i skatteforvaltnings-lovens § 17 og kræver ikke en ændring af bestemmelsen.Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 17, stk. 3, derblev indsat i loven ved § 9, nr. 1, i lov nr. 591 af 18. juni 2012:”Hvis et selskab m.v. er omfattet af kulbrinteskatteloven, kanoplysninger vedrørende selskabets kulbrinteindkomst m.v.tilsvarende offentliggøres. Disse oplysninger vedrørende kulbrin-teindkomsten vil kunne offentliggøres særskilt specificeret påhenholdsvis særskilt indkomst, jf. kulbrinteskattelovens kapitel2, og kulbrinteindkomst, jf. kulbrinteskattelovens kapitel 3.”I tilfælde, hvor selskabet m.v. indgår i en sambeskatning, kanoplysningerne om selskabet offentliggøres samlet for de sambe-skattede selskaber med angivelse af de selskaber, der indgår isambeskatningen.

Danoil Exploration A/S’ overordnede synspunkt er, at lovforsla-get ikke sikrer ens beskatning af selskaber med aktiviteter iNordsøen.Det bemærkes i den forbindelse, at statens indtægter fra sel-skaber med kulbrintevirksomhed i Danmark er sammensat afindtægter fra 1) selskabsskat og kulbrinteskat, 2) indtægter fraproduktions-, rørlednings- og dispensationsafgift og 3) indtæg-ter i form af overskudsdeling som følge af statens deltagelse i deenkelte tilladelser.Det understreges, at lovforslagets formål er at gennemføre enharmonisering af reglerne om selskabsskat og kulbrinteskat, såalle selskaber i Nordsøen kommer til at betale skat efter desamme regler. Harmoniseringen sker ved, at tilladelser, der idag beskattes efter de gamle regler i kulbrinteskatteloven,fremadrettet beskattes efter de nye regler i loven.Det understreges, at lovforslagetikke har til formål at harmoni-sere de øvrige økonomiske rammevilkår – herunder vilkår omstatsdeltagelse m.v.– der med hjemmel i undergrundsloven erfastsat i de enkelte tilladelser.

Tildeling af tilladelser til efterforskning og indvinding sker somhovedregel efter offentligt udbud. De vilkår, tilladelserne ergivet under, har varieret fra udbudsrunde til udbudsrunde, ogvilkårene har forud for åbningen af den enkelte udbudsrundeværet forelagt et af Folketinget nedsat udvalg.Til det anførte om, at Danoil Exploration A/S’andel i tilladelse7/89 (Syd Arne feltet) er underlagt mere byrdefulde økonomi-ske rammevilkår end andre selskaber, bemærkes, at selskabetsbeskrivelse af egne henholdsvis andre selskabers vilkår ikke erfyldestgørende.Det indgår i vilkårene fortilladelse 7/89 –på samme måde somforandre tilladelserfra 3. udbudsrunde – at det deltagendestatsselskab ikke skulle bære sin andel af udgifterne i efter-forskningsfasen, idet disse udgifter i stedetskulle bæres af deøvrige selskaber med andel i tilladelsen. Denne ”bæring” afstatsselskabets andel af udgifterne ophørte ved påbegyndelsenaf udbygningen af feltet. Det betyder, at statsselskabet frapåbegyndelsen af udbygningen har betalt 30 pct. af udbyg-ningsomkostningerne, svarende til statens andel af tilladelsen.I tilladelsen er der desuden fastsat et vilkår, som giver mulighedfor at øge statsselskabets andel af tilladelsen i tilfælde af, at etfund sættes i produktion. Størrelsen af statens andel i henholdtil dette vilkår fastlægges ud fra maksimumproduktionensstørrelse efter den såkaldteglideskala og udgør 30 pct.Disse vilkår i tilladelse 7/89 kan holdes op mod vilkårene iNordsøaftalen fra 2003 mellem staten og selskaberne undereneretsbevillingen af 8. juli 1962 (DUC-selskaberne). Der er ikkevilkår om bæring i Nordsøaftalen, men til gengæld skulle DUC-selskaberne vederlagsfritoverdrage 20 pct. af deres produkti-onsanlæg (platforme, behandlingsanlæg, rørledninger m.v.) tilstaten den 9. juli 2012.I eneretsbevillingen fra 8. juli 1962 indgik endvidere indtil 2004vilkår om betaling af royalty med 8,5 pct., hvorimod der ikkeindgår royalty i vilkårene for tilladelse 7/89.Ved siden af ovenstående har tilladelse 7/89 siden 2004, hvorde nye regler blev indført i kulbrinteskatteloven, fortsat væretomfattet af de gamle, mere lempelige regler, mens eneretsbe-villingen i samme periode har været omfattet af de nye regler.Endelig bemærkes, at de selskaber, som i 1989 efter ansøgningfik andel i tilladelsen, skriftligt har bekræftet, at de ønskede atmodtage tilladelsen med de anførte vilkår. Selskaber, somefterfølgende har købt andele i tilladelsen, har kunnet gøre sigbekendt med vilkårene. Selskaber med andel i tilladelsen harsåledes indgået en aftale med staten om vilkårene, som udgørgrundlaget for indvindingen.Sammenfattende er Danoil Exploration A/S’ sammenligning aftidligere og fremtidige vilkår for tilladelse 7/89 med andretilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter og ene-retsbevillingen ufuldstændig og ikke retvisende.

Glideskala-skatten følger medHvis man forestiller sig en situation, hvor partner-ne i Syd Arne-feltet ikke var underlagt glideskala-ordningen, ville Danoil Exploration ganske rigtigtbetale mindre i skat end de øvrige aktører i Nord-søen. Men glideskalaordningen er nu engang endel af licensbetingelserne, så Danoil Explorationbetaler allerede mere i skat nu end det, der fore-slås under kapitel 3 A. Danoil har til dokumentati-on af dette medsendt et bilag, der indeholder enudregning af det samlede ”government take” frafeltet foretaget af et uafhængigt revisionshus.Med den foreslåede lovgivning lægges der op til,at beskatningen forøges. Der skal lægges yderlige-re en forhøjet kulbrinteskat (ifølge kapitel 3 A)ovenpå de særlige skatter, som allerede skalafholdes i form af ”bæring” af udgifter for statenog glideskalabeskatningen. Det vil resultere i enbeskatning af licens 7/89, som ikke bare er højereend i de øvrige tilsvarende felter – men urimeligtmeget højere. Danoil har i den forbindelse med-sendt et bilag vedrørende det samlede bidrag tilstatskassen.KonklusionDen foreslåede lovgivnings ånd synes at være, atdet er vigtigt, at alle aktører i Nordsøen beskattesens. Da licens 7/89 (Syd Arne-feltet) alleredebeskattes hårdere endtilsvarende felter, burdeønsket om lighed i beskatningen i virkelighedenbetyde en lempelse af beskatningen af Syd Arne-feltet i form af en tilbagerulning af glideskalaord-ningen.Dette er næppe realiserbart, men en overgangs-ordning, der indeholder kompensation, og enlicensforlængelse, så de investeringer, som viallerede har besluttet, kan dækkes, må være etminimum.

danske skattesystem, som kan føre til, at en rækkevirksomheder fremadrettet fravælger Danmarksom investeringsland.Danmark har i en længere årrække været dårlig tilat tiltrække udenlandske investeringer, denneudvikling er blevet endnu tydeligere under finans-krisen. Manglende investeringer medfører natur-ligvis, at der kommer færre penge til landet, mendet betyder også, at Danmark går glip af værdiful-de ressourcer i form af nye arbejdspladser, videnog personer. En af årsagerne til, at Danmark harværet dårlig til at tiltrække udenlandske investe-ringer er, at investeringsklimaet er dårligt bl.a. pågrund af, at der har været stor usikkerhed om deskattemæssige rammevilkår. Denne usikkerhedbunder i, at der har været så hyppige lovændringerog er indført mange værnsregler, der rammermeget bredt.Dansk Erhverv mener, at der skal skabes størresikkerhed for investorer i Danmark, som skalkunne stole på, at investeringsvilkårene er stabile.På den baggrund mener Dansk Erhverv ikke, atman skal ændre de skattemæssige vilkår for inve-steringer, der allerede er foretaget og at evt.værnsregler skal målrettes mere og gerne samtidigvarsles i god tid.DIDVCAErhvervsorganisationenEjerlederneErhvervsstyrelsensTeam Effektiv Regule-ring (TER)Ingen tekniske bemærkninger til lovforslaget.Ingen bemærkninger.Ønsker ikke at give høringssvar til dette lovforslag.Vurderer, at lovforslaget medfører administrativekonsekvenser for de berørte virksomheder i formaf omstillingsbyrder. Omstillingen vil bestå i, at enrække skattesatser skal ændres. Der skal dermedikke foretages yderligere kvantificering af forsla-get.Overordnede bemærkningerFølgende fremgår af Skatteministeriets resumé af8. oktober 2013 af udkastet til lovforslaget:”Efterlovforslaget harmoniseres beskatningen afkulbrinteindvinding i Nordsøen således, at deselskaber, der i dag beskattes efter de gamle regleri kulbrinteskatteloven, fra den 1. januar 2014 vilblive beskattet efter de samme regler, som i daggælder for eneretsbevillingen og for tilladelser tilindvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004eller senere.”Dette resumé svarer til indledningen i aftalen omharmonisering af beskatningen i Nordsøen mellemRegeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.Efter FSRs opfattelse er hensigten om at beskattealle olieselskaber ensartet fremover ikke i alletilfælde opfyldt. I det følgende nævnes nogleeksempler på, at de olieselskaber, der omfattes afdet foreliggende udkast, undergives en beskatning,der er hårdere end den beskatning, som blevindført overfor de olieselskaber, der blev berørt afændringen i 2003.1. Ved lovændringen i 2003 fik eneretsbevillingenen licensforlængelse til de berørte selskaber fra50 år til i alt 80 år. For de selskaber, der omfat-tes af nærværende udkast, synes licensen fort-sat at skulle løbe i 30 år.2. For eneretsbevillingen blev royalty på 8½ pct.

afskaffet i 2003, men der er fortsat royalty på 2-16 pct. i Amalie licensen, som ejes af nogle afde olieselskaber der omfattes af lovudkastet.3. I eneretsbevillingen og alle andre licenser erder en statsandel på 20 pct., hvor staten i nogleaf disse licenser i efterforskningsstadiet er ble-vet båret, dvs. ikke haft nogen risiko eller beta-linger i efterforskningsperioden. For Syd Arnelicensen, hvor staten også er blevet båret i ef-terforskningsperioden, er statsandelen forøgettil 30 pct. ved licensens glideskalabestemmelse.Når der harmoniseres fsva. skatten, burde dersamtidig harmoniseres, så statens andel bliverens for alle licenser.4. For eneretsbevillingens tre parter og andre, dermåtte have valgt at gå over til kapitel 3 A på ettidligere tidspunkt, var der intet krav om, atfradragene af det reducerede feltunderskudville gå tabt, hvis der tilfældigvis pga. udbygningeller andet var underskud i kapitel 3 A i et en-kelt år. Men de olieselskaber, der omfattes aflovudkastet, må nu se deres underskud forsvin-de, jf. den helt nye passus i den foreslåede § 27C, stk.6:”Feltunderskud, der ikke kan udnyttes iet indkomstår, kan ikke fremføres til fradrag isenere indkomstår.”Denne bestemmelse var ikke med i overgangs-bestemmelsen for eneretsbevillingshaveren ogdennes partnere, og for de andre, der overgikfrivilligt til beskatning under kapitel 3A, og denkan heller ikke fortolkes ind i bestemmelsen foreneretsbevillingshaveren etc., dvs. § 27A, stk. 4,da bestemmelsen i § 27C, stk. 4., 3. pkt. er for-skellig fra det, man er vant til med underskud,idet underskud normalt kan fremføres. I § 27A,stk. 4, står der kun, at de resterende – under-forstået de 29 pct. – underskud bortfalder, ogikke noget om, at de 71 pct. bortfalder.Tværtimod er det anført i § 20E, stk. 1, at un-derskuddet kan fremføres. Der synes såledesikke at være ensartede vilkår for de olieselska-ber, der omfattes af lovudkastet, og de oliesel-skaber, der blev berørt i 2003.Specifikke bemærkningerI den foreslåede § 27C, stk. 4, er udtrykket ”dendel af anskaffelsessummen…der er afholdt udgifterfor”anvendt, men i bemærkningerne er anførtordet”betalt”,selv om det næppe er helt detsamme, specielt når det i bemærkningerne eranført, at hvis en betaling tilfældigvis er sket i 2014fremfor 2013, så vil investeringen ikke give 25 pct.kulbrintefradrag, selv om udgiften regnskabsmæs-sigt er afholdt. Med bemærkningerne er der farefor at indføre et tilfældighedsprincip, som også vilvære vanskeligt at gøre op, og specielt vanskeligtbliver det for de selskaber, der har milliardstoreprojekter i gang. Der bør kunne findes et andetprincip, f.eks. et velkendt regnskabsmæssigtprincip, hvor det er et krav, at igangværendearbejder opgøres ultimo.I den nuværende § 27A, stk. 5, er det angivet, atuudnyttet underskud efter § 19, stk. 2 (hidrørendefra kapitel 2 skatter og efterforskning) fordelesmellem licenser omfattet af hhv. kapitel 3 og 3A.Denne bestemmelse er ikke gentaget i § 27C medden begrundelse, at § 19, stk. 2-underskud dennegang ikke skal fordeles, men derved kommer mantil helt at udelade § 19,stk. 2-underskud i lovtek-sten, og dette omtales kun indirekte i bemærknin-Se ovenfor.

gerne. Det bør efter FSRs opfattelse tilføjes ilovteksten, at § 19, stk. 2 underskuddet kan frem-føres i kapitel 3A.Det bør endvidere præciseres i § 27C, stk. 5, atogså aktiverede efterforskningsudgifter fra tidenfør 2005 kan give kulbrintefradrag på lige fod medefterforskningsudgifter aktiveret i 2005 og deref-ter.KLOlie Gas DanmarkIngen bemærkninger.Olie Gas Danmark bemærker indledningsvist, atden meget langsigtede investeringshorisont, somkendetegner olie- og gasindustrien, og det deraffølgende behov for stabilitet omkring rammevilkå-rene, adskiller sig på næsten alle parametre fraandre danske erhvervsvirksomheders investerings-struktur.Overordnet kan det om industriens investerings-struktur bemærkes, at der er en betydelig tids-mæssig forskydning mellem på den ene sidetildeling af licens og beslutninger om de betydeligeinvesteringer i feltudbygninger og teknologiudvik-ling, som er nødvendige, og på den anden side denegentlige produktion af olie og gas. Den storetidsmæssige forskydning indebærer, at en stor delaf overvejelserne hos investorerne centreresomkring stabilitet og forudseelighed i de ramme-vilkår, hvorunder investeringerne foretages.I et bilag til høringssvaret er opstillet en oversigtover de grundbetingelser, som olie- og gasindu-strien opererer under. I bilaget redegøres kort forde enkelte faser i virksomhed med olie- og gasind-vinding: efterforskning, vurdering, feltudbygning,produktion samt dekommissionering og fjernelse.Generelle bemærkninger1. Tilbagevirkende kraftDet betvivles ikke, at lovforslagets hensigt er atsikre en rimelig overgang fra aktiviteter underkapitel 3-ordningen til aktiviteter under kapitel 3A-ordningen. Ikke desto mindre er det beklageligt, atder i lovforslaget ikke ses at være taget tilstrække-ligt hensyn til de særlige omstændigheder og risici,der knytter sig til investeringshorisonten i olie- oggassektoren for de olie- og gasselskaber, derendnu ikke har iværksat produktion.Uagtet om der i skatteteknisk forstand er tale omskat med tilbagevirkende kraft eller ej, anses detikke for rimeligt, at de selskaber, som har investe-ret i god tro og med Energistyrelsens godkendelseaf feltudbygningsplaner, bliver ramt hårdt afdenne skattemæssige ændring. Disse selskaber harsåledes haft en berettiget forventning om, atforholdene for disse allerede planlagte og afmyndighederne godkendte feltudbygninger ikkeville ændre sig markant. Hvis der skabes usikker-hed om de vilkår, selskaberne underlægges, mådet forventes, at kapital fremover vil blive placere-ret i lande, hvorinvesteringssikkerheden er større.De foreslåede ændringer er således ikke frem-mende for udviklingen af den danske olie- oggassektor eller udnyttelsen af de danske reserver.Det skal også understreges, at muligheden forolieselskaber med forholdsmæssigt mindre ellerforeløbigt ingen produktion i Danmark for at gøreTil det anførte om rimelige overgangsregler bemærkes, at der –ved siden af overgangsreglerne svarende til dem, der indgik iNordsøaftalen fra 2003 – er indsat en særlig overgangsregel ilovforslaget, der netop er målrettet de olie- og gasselskaber, derendnu ikke har iværksat produktion.Overgangsreglen vedrører selskabernes kulbrintefradrag ogsikrer, at investeringsudgifter vedrørende felter, der endnu ikkeer i produktion eller er under udbygning ved overgangen, ogsåomfattes af overgangsreglerne. Efter reglen indrømmes etkulbrintefradrag på 25 pct. i indkomståret 2013 af den del afanskaffelsessummen for aktiver, der er betalt i perioden 2005-13, hvis afskrivning på aktiverne ikke er påbegyndt i indkomst-året 2013. Kulbrintefradraget reduceres derefter til 10 pct. årligti perioden 2014-22.Til det anførte om tilbagevirkende kraft og selskabernes beretti-gede forventninger med hensyn til skattereglernes udformninghenvises til kommentaren til høringssvaret fra Advokatrådet.Det bemærkes indledningsvist, at regeringen med udspillet tilharmoniseringen af beskatningen i Nordsøen har fulgt de anbe-falinger, som ekspertudvalget bag Serviceeftersynetkom med isin rapport den 1. marts 2013. Bag rapporten ligger et megetgrundigt analysearbejde.Regeringens udspil udgjorde grundlaget for de politiske for-handlinger, der har ført til, at regeringen, Enhedslisten og DanskFolkeparti indgik aftale om harmoniseringen den 17. september2013.Det politiske flertal bag aftalen sikrer en langsigtet ro og stabili-tet omkring rammevilkårene for investeringer i den danske delaf Nordsøen.Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra PWC.

brug af lovforslagets ophævelse af feltafgrænsningog fradragsmuligheder er meget begrænset.2. Nye aktører på dansk kontinentalsokkelEn række medlemsvirksomheder har tilkendegivet,at deres interesse i dansk kontinentalsokkel særligtberoede på tilstedeværelsen af et betydeligtpotentiale, samt at danske myndigheder har ytretønske om, at nye olieselskaber skulle etablere sigpå dansk kontinentalsokkel, og at Danmark gene-relt indtil nu er blevet betragtet som et land medstabile rammevilkår. Fra samme selskaber er derefterfølgende udtrykt bekymring for, at denneændring af rammevilkårene for kulbrinteindvin-ding på dansk sokkel gør forretningsmodellen oginvesteringer i Danmark mindre attraktive, samt atændringerne forventes at påvirke feltudbygninger,hvorom der allerede er truffet bindende beslut-ning på grundlag af myndighedsgodkendelser. Deter et signal, som Olie Gas Danmark ser som uhel-digt og opfordrer derfor til, at der etableres rimeli-ge overgangsordninger. Herunder gøres særligtopmærksom på Serviceeftersynets rapport side28, hvor der står, at ”nye aktører står således meden risiko for større tab end aktører der allerede er iskatteposition”.3. InvesteringsadfærdI lovforslagets afsnit 4.2 anføres, at selskaberne pågamle regler har haft tilskyndelse til at foretagesamfundsøkonomisk uhensigtsmæssige investe-ringer alene af skattemæssige hensyn.Det vurderes, at dette ikke er sandsynligt. Det villedels være yderst risikabelt for selskaberne, daændrede oliepriser, produktionsforhold og om-kostninger let kunne undergrave forudsætninger-ne for sådanne investeringer; og dels vurderes denomstændighed, at olieselskaberne i branchentypisk er etableret i konsortier med flere oliesel-skaber med hver deres specifikke skatteposition,økonomiske situation, produktionsportefølje ogforventninger til den fremtidige prisudvikling etc.,at umuliggøre et påstået hensyn til en sådanskattemæssig position. Under alle omstændighe-der ses synspunktet ikke at være dokumenteret.4. Danish asset betragtningPå tværs af olieselskaberne i Nordsøen erejerstrukturen og forretningsmodellerne ganskeforskellige. Et gennemgående fællestræk ved olie-og gassektoren er dog, at en betydelig del af cash-flow’et anvendes til finansiering af yderligereaktiviteter på samme eller andre licenser og gen-nemføres på grundlag af det tilstedeværendecash-flow i forretningsområdet uden at skullehente ny kapital fra ejeren (fremmedkapital).Konsekvensen af den foreslåede skatteændring ersåledes, at der for de berørte selskaber – uansetom de er på nye eller gamle vilkår – vil være etreduceret cash-flow til geninvestering i yderligereaktiviteter på samme eller andre licenser.Ændrede vilkår som anført i lovforslaget vil fordisse selskaber betyde, at der vil skulle hentes nyfremmedkapital hos ejeren, som i konkurrencemed alternative aktiviteter typisk i andre landeskal overbevises om dels de ny vilkårs stabilitet ogforrentningen af den yderligere kapitaltilførselsammenlignet med alternativerne. Det vil altandet lige medføre en forøget risiko for, at inve-steringsbeslutningen falder ud til fordel for andreinvesteringer uden for dansk kontinentalsokkel og

Til det i punkt 2-4 anførte vedrørende muligheden for fortsat attiltrække investeringer til den danske del af Nordsøen henvise-stil, at der bag regeringens udspil og den politiske aftale af 17.september 2013 ligger et meget grundigt analysearbejde, dererforetaget af udvalget bag det gennemførte serviceeftersyn.Udvalget har blandt andet foretaget indgående analyser af degældende regler og rammevilkår for investeringer i Nordsøen.Serviceeftersynetpeger overordnet på, at det høje afkast, der erforbundet med indvindingsvirksomhed i Nordsøen–også efter2004 hvor de nye beskatningsregler blev indført–indikerer,atder fortsat vil kunne tiltrækkes investeringer til den danskekulbrinteindvinding.Serviceeftersynet har i den forbindelse foretaget en vurdering afde eksisterende rammevilkår for kulbrinteindvinding i Danmarkog de tre øvrige Nordsølande, dvs. Nederlandene, Storbritan-nienog Norge. I den forbindelse erogså den gennemsnitligebeskatning af overskud ved kulbrinteindvinding blevet sammen-lignet. Udvalgets beregninger viser, at den gennemsnitligebeskatning i Danmark under de nye regler, som alle selskaberefter lovforslaget vil blive beskattet efter fremover, er lavereend beskatningen i Norge, og højere end i Nederlandene ogStorbritannien.Der henvises i øvrigt til skatteministerens svar af 17. maj 2013på alm. del spørgsmål nr. 435 fra Folketingets Skatteudvalg,hvoraf blandt andet fremgår:”Samlet set vurderes lovforslaget at øge incitamentet til atforetage investeringer, hvilket isoleret set vil medføre en stig-ning i produktionen. Det betyder ikke, at selskaberne ikke vilrevurdere nogle af deres planer. Det vil de givetvis – særligt fordide gamle regler, som beskrevet ovenfor, på en række punktergiver uhensigtsmæssige incitamenter. Men der er ikke belæg forat sige, at aktiviteten vil gå i stå.Siden 2006 er der investeret omkring 6 mia. kr. i efterforskningefter nye olie- og gasfelter og investeret mere end 38 mia. kr. inye produktionsanlæg. Langt hovedparten af investeringerne erforetaget i tilladelser på nye skattevilkår. Den 6. udbudsrundeog ikke mindst forhåndsinteressen for den kommende 7. ud-budsrunde bekræfter endvidere, at selskaberne – også med denye skattevilkår – finder det attraktivt at investere i Nordsøen.Der blev i forbindelse med 6. udbudsrunde i 2006 givet 14 nyetilladelser, bl.a. til selskaber, der også har tilladelser på gamleregler. Disse tilladelser beskattes alle efter de nye regler, dvs. desamme vilkår, som regeringen foreslår for de gamle tilladelserfra før 2004.Der er samtidig stor interesse for den kommende 7. udbudsrun-de fra internationale olieselskaber. Tidligere var især små ogmellemstore selskaber interesserede, men denne gang er det enblanding af store og små selskaber.”Til det i punkt 3 anførte vedrørende dokumentation for selska-bernes investeringsadfærd bemærkes, at sammenholdes inci-tamenterne i de gamle regler med det historiske – meget lave –provenu fra kulbrinteskatten, er der belæg for, at de gamleregler fører til et meget begrænset fremadrettet provenu fraden særlige kulbrinteskat. Der henvises til skatteministerenssvar af 10. april 2013 på alm. del spørgsmål nr. 114 fra Folketin-gets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg.

Specifikke bemærkninger1. BetalingstidspunktDet følger af lovforslagets § 27 C, stk. 4, at derforeslås en overgangsordning, hvorefter der kangives adgang til kulbrintefradrag på 25 pct. i ind-komståret 2013 og 10 pct. pr. år i de efterfølgendeni år for den del af anskaffelsessummen, der erafholdt, for aktiver, hvor der endnu ikke er påbe-gyndt afskrivninger. Af bemærkningernes afsnit3.1.2 fremgår, at det er betalingstidspunktet, dvs.senest 31/12 2013, der er afgørende for dennævnte overgangsordning. Det samme er gentageti bemærkningerne til § 27 C, stk. 3 og 4.Som tidligere beskrevet gennemføres projekter isektoren typisk i konsortier, hvor et enkelt selskab(operatøren) er valgt til at gennemføre projektetpå vegne af de øvrige virksomheder i konsortiet.De øvrige selskaber betaler enten forud til opera-tøren eller eventuelt efterfølgende. Det er almin-deligt, at betalingstidspunkter for arbejde påprojekter fastlægges ved en kommerciel forhand-ling og tilrettelægges efter de tidspunkter, hvorbestemte mål eller milepæle er nået. Dette tjenerbl.a. til at sikre fremdrift og den fornødne kvalitet ileverancerne.At lade selve betalingstidspunktet være afgørendefor adgang til kulbrintefradrag efter overgangs-ordningen indfører et element af tilfældighed iskattesystemet til ulempe for selska-ber/konsortier, der har gjort alt for at sikre godkontrol og lange betalingsfrister.Definitionen af ”afholdt” bør derfor ske ud fraopfattelsen i forhold til almindelig regnskabsprak-sis. I så fald skal det beløb, der giver ret til kulbrin-tefradrag efter overgangsordningen, fastsættesved periodisering i forhold til fremdriften i projek-tet, således at man kan medregne omkostningerfor ydelser, der er leveret eller udført inden 1.januar 2014, men ikke nødvendigvis ”betalt”.Som også anført i separat høringssvar fra Bayern-gas har den norske regering i 2013 gennemført enreduktion af fradraget for investeringer. Dennorske regering har dog samtidigt foreslået, atinvesteringer, der er truffet beslutning om og somer anmeldt til myndighederne, friholdes for skær-pet beskatning. Olie Gas Danmark opfordrer til, atman lader sig inspirere af dette tankesæt, såledesat overflytning fra kapitel 3 til 3A sker på vilkår,der tager industriens specielle vilkår i betragtning.2. Carry forwardDet følger af lovforslagets § 27 C, stk. 6, at uudnyt-tede feltunderskud opgjort pr. 31/12 2013 kanfradrages med 2,5 pct. i 2014, 2,5 pct. i 2015 ogderefter med 6 pct. pr. år til og med 2026, i alt 71pct. Der er ikke angivet nogen forklaring på netopdenne profil eller summen på 71 pct., men det måformodes at være begrundet i ønsket om ”harmo-nisering”.Som noget nyt foreslås, at et underskud, der ikkekan udnyttes i et givet år, ikke skal kunne fremfø-Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra PWC.

res til fradrag i senere år, men derimod mistes. Deter imidlertid vanskeligt at se begrundelsen fordenne nye regel, som især rammer selskaber medfå producerende felter i Danmark. Det er Olie GasDanmarks bekymring, at der derved potentielt seter indført en indirekte begrænsning af retten tilfremførsel af andre kulbrinteskattemæssige un-derskud f.eks. fra kulbrintefradrag, afskrivningerosv. Dette kan vanskeligt opfattes som en harmo-nisering med de eksisterende regler i kapitel 3A.3. OvergangsordningerDet har flere gange i den offentlige debat og også iSkatteministeriets faktaark fra 17. september 2013været fremhævet, at alle investeringer afholdtsenest i 2013 ville udløse et kulbrintefradrag påmindst 115 pct. Af bemærkningerne fremgår, atkulbrintefradraget fra 2013 vil blive reduceret med29 pct. på grund af ”samspil” mellem overgangs-reglerne. Kulbrintefradraget på 25 pct. fra 2013har således reelt en fradragsværdi på ca. 18 pct.,og det fremgår af figur 2, at fradraget mister værdiog vil være nul fra 2026.Der bør derfor indføres en undtagelse, der sikrer,at underskud, der skyldes fradrag efter § 27 C,stk.4, får fuld fradragsværdi som tidligere fremført.4. Glideskala for 3. runde-selskaberSom understregning af olie- og gassektorenskompleksitet henledes opmærksomheden påDanoil Exploration A/S, som med den foreslåedeharmonisering rammes særligt på deres licens7/89, der bl.a. omfatter Syd Arne-feltet. Licensener en 3. runde-licens, hvorfor der i betingelserneer indeholdt en såkaldt bæring og en glideskala-ordning, som betyder, at 10 pct. af cash-flowettilgår staten, når produktionen når et vist niveau.Forslaget om en harmonisering i henhold til kapitel3A i stedet for kapitel 3 med det mål at beskattealle olieselskaberne ens tager dog ikke hensyn til,at dette felt allerede nu er beskattet hårdere, endder i forligskredsen er lagt op til. Det skyldes dels,at licens 7/89 har båret statens udgifter frem tildet tidspunkt, hvor der blev gjort fund i licensen,og at licensen har glideskala-beskatningen.Der henvises til Danoils særskilte høringssvarherom.5. Åbne skattelisterDet er nævnt øverst på side 8 i bemærkningerne tiludkast til forslaget, at visning af selskabsskattebe-talinger i de åbne skattelister ændres, således atbetalinger af almindelig selskabsskat og selskabs-skat af kulbrinteindkomst vises som to særskilteposter for at sikre en øget gennemsigtighed vedrø-rende de enkelte selskabers selskabsskat, herun-der bidraget fra selskabernes kulbrintevirksomhedog bidraget fra anden virksomhed.Lovforslaget synes ikke at ville ændre ved skatte-forvaltningslovens § 17. SFL § 17, stk. 3, præcise-rer, at oplysninger vedrørende kulbrinteindkom-sten indgår i opgørelsen, og ifølge lovens § 17, stk.4, skal beløb inden for sambeskattede selskaberindgå samlet.Vi er på den baggrund – og helt principielt – ueni-ge i den foreslåede opdeling af selskabsskat i flereforskellige poster i de åbne skattelister. Kulbrinte-producenter er skattepligtige i henhold til sel-Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra DanmarksRederiforening.

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, af samtligeindtægter, bortset fra de indtægter, der specifiktundtages fra dansk skattepligt. Producenter, der eretableret i Danmark, er forpligtet til at betaleselskabsskat af indtægter fra indvinding af kulbrin-ter og dertil knyttet virksomhed, jf. selskabsskatte-lovens almindelige bestemmelser, hvorfor dennebetaling indgår som en naturlig andel af virksom-hedens samlede selskabsskat. Der opdeles hellerikke mellem skat af virksomhedens andre aktivite-ter, der beskattes af særregler. Samtlige selskabs-skatter må fortsat vises under et, således at derved visningen fremgår et retvisende billede afproducentens samlede betaling af selskabsskat iDanmark. Detteer i overensstemmelse med hidti-dig praksis, som der ikke er god saglig begrundelsefor at ændre.1. Afholdt udgifter forI høringsudkastets § 27C, stk. 4, foreslås en over-gangsordning for kulbrintefradrag for investerin-ger, der endnu ikke er taget i brug. Heraf fremgår,at der på igangværende arbejder kan gives adgangtil kulbrintefradrag på 25pct. i indkomståret 2013og 10 pct. i de følgende ni år af den del af anskaf-felsessummen, der erafholdt udgifter fori ind-komstårene 2005-2013.I høringsudkastets lovtekst anvendes formulerin-gen "afholdt udgifter for", hvorimod der i regerin-gens aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti,som også er indsat under de almindelige bemærk-ninger til lovforslaget, anvendes begrebet ”betalt”.Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte be-stemmelser lægges tillige vægt på, hvornår ratebe-talingerne rent faktisk er betalt, og ikke hvornårselskabet er retligt forpligtet. Det er dog uklart,hvad ”betalt” betyder, da det ikke er et begreb,derer anvendt meget i skatteretten.PWC har været i kontakt med oliebranchen vedrø-rende definitionen af ”afholdte” udgif-ter/betalinger, og på baggrund af deres inputopfordres til, at begrebet udformes således, at detrækker ud over reelle pengeoverførsler til leveran-dører, idet betalingerne/de faktisk afholdte udgif-ter ikke afspejler det faktisk udførte arbejde.Det er almindelig praksis i branchen, at igangvæ-rende arbejder regnskabsmæssigt periodiseres iforhold til, hvor stor en del af arbejdet, der erudført. De faktiske betalinger sker derimod bagud-rettet ved visse milestones, som er aftalt i deenkelte kontrakter. Dette sker af hensyn til mulig-heden for at undersøge og få udbedret eventuellemangler, før selve betalingen finder sted.Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at an-vende et begreb, der alene omfatter faktiskebetalinger, da det vil give både reelle og admini-strative udfordringer. Dette skyldes blandt andet,at mange opgaver faktureres bagudrettet, hvorforopgaver, der reelt vedrører december 2013, typiskførst vil blive faktureret og betalt i 2014. Det vilsåledes betyde, at selskaber, der har gode (oglange) betalingsfrister, vil blive "straffet" i forholdtil selskaber med kortere betalingsfrister.Såfremt kun reelle betalinger omfattes, kommerman endvidere ind i problemstillinger omkringjoint ventures, hvor det er operatøren, der bogfø-rer og betaler regningerne for det faktisk udførtearbejde. Alle joint venture-partnerne (herunderoperatøren) vil afregne over for joint ventu-

Ved vurderingen af det foreslåede princip skal det tages i be-tragtning, at der er tale om en særlig, begunstigende over-gangsordning, som er et supplement til den egentlige over-gangsordning for kulbrintefradrag. I modsætning til den egentli-ge overgangsordning blev der ikke indført en ordning svarendetil den særlige overgangsordning for selskaber omfattet afeneretsbevillingen i forbindelse med overgangen til de nyeregler pr. 1. januar 2004.Efter den egentlige overgangsordning nedsættes kulbrintefra-draget fra indkomståret 2014 til 10 pct. årligt i den resterendedel af den 10-årige fradragsperiode, der begyndte med detindkomstår, hvori den skattepligtige påbegyndte afskrivning påaktiverne. For at blive omfattet af denne overgangsordningforudsættes det således, at der er påbegyndt afskrivningersenest i indkomståret 2013.Formålet med den særlige overgangsordning er at tilgodese detilfælde, hvor der ikke er mulighed for at påbegynde afskrivnin-ger i indkomståret 2013, fordi de pågældende aktiver endnuikke er i en sådan stand, at de er afskrivningsberettigede efterde almindelige regler. I sådanne tilfælde gives der efter densærlige overgangsordning mulighed for at blive omfattet af enlempeligere indfasning i de nye regler med et kulbrintefradragpå 10 pct. i hvert af indkomstårene 2014-2022, i det omfang derrent faktisk er betalt for aktiverne i indkomstårene 2005-13.Ydermere gives der for sådanne betalinger mulighed for at opnået kulbrintefradrag på 25 pct. for indkomståret 2013, selvombetalingerne vedrører aktiver, som i princippet endnu ikke erafskrivningsberettigede.Det foreslåede princip, hvorefter det er de beløb, der rentfaktisk er betalt inden udgangen af indkomståret 2013, derlægges til grund, er valgt ud fra en samlet vurdering. På den eneside opnås det høje 25 pct.s-fradrag for disse beløb og tilligemed mulighed for at fremskynde nogle betalinger inden udgan-gen af indkomståret 2013, så disse også bliver omfattet af 25pct.s-fradraget. På den anden side undgås en administrativtbesværlig ordning, som kunne tilskynde skattepligtige til i vidtomfang at forsøge sig med bagudrettet at opnå 25 pct.s-fradraget baseret på udgifter, som angiveligt skulle vedrørearbejde udført i tidligere indkomstår. Det er nemmere at holdestyr på betalingstidspunkter end på, hvornår arbejdet med etaktiv eller en del af et aktiv er udført.På denne baggrund og for at undgå misforståelser i forhold tilbetydningen af ”afholdte udgifter” i andre dele af skattelovgiv-ningener ”afholdt udgifter for” i høringsudkastets § 27 C, stk. 4,ændret til ”betalt” i lovforslaget som fremsat. Efter bestemmel-sens ordlyd er det således en betingelse, at de pågældendeudgifter skal være betaltiindkomstårene 2005-2013. Det skal iden forbindelse understreges, at det f.eks. hverken er de regn-skabsmæssige eller pensionsbeskatningslovens principper, menbestemmelsens ordlyd, der gælder her.

ret.Dette vil enten ske via cashcalls (forudbetalin-ger) eller ud fra billings (bagudrettede betalinger).Ved anvendelse af betalingsbegrebet vil dette giveen skævvridning af selskaberne.Den grundlæggende holdning i branchen er atbinde betalingsbegrebet op på de regnskabsmæs-sige principper, så der anvendes en form for"fremdriftsprincip", hvor olieselskaberne kanmedregne omkostninger for ydelser, der er leve-ret/udført inden 1. januar 2014. Dette understøt-ter hensigten i regeringens aftale med Enhedsli-sten og Dansk Folkeparti om at opnå fradrag forinvesteringer, der reelt er foretaget i 2013. Den delaf konstruktionsarbejdet, der regnskabsmæssigtkan siges at være udført, men som endnu ikke erbetalt, medregnes på denne måde som en del afinvesteringen. Dog bliver det uafhængigt af defaktiske betalinger.Som nævnt ovenfor er betalingsbegrebet ikke retudbredt i skatteretten, men ovenstående metodevil være i overensstemmelse med de eksisterendeprincipper vedrørende renteperiodisering ogfradrag for pensionsindbetalinger i henholdsvisligningslovens § 5 og pensionsbeskatningslovens §23.Kort sagt er den grundlæggende holdning i olie-branchen, at betalingsbegrebet bør affattes såle-des, at det endvidere følger de regnskabsmæssigeperiodiseringsprincipper, således at betalingskrite-riet suppleres af de regnskabsmæssigt periodise-rede (actual performed) investeringer frem til 1.januar 2014.Dette vil tillige lette administration ogopfølgning, ligesom det giver en bedre sammen-hæng mellem den reelle investering og de skatte-mæssige kulbrintefradrag.

Manglende fremførsel af uudnyttede feltunder-

skudsfradrag

I høringsudkastets nye § 27 C, stk. 6, 3. pkt., vedrø-rende fremførsel af feltunderskud er der lagt optil, at feltunderskud kun kan fremføres med 71 pct.fordelt på 2,5 pct. i de første to år og 6 pct. i defølgende 11 år. Endvidere fremgår det, at feltun-derskud, som ikke kan udnyttes i et indkomstår,fortabes, da de ikke kan fremføres til fradrag ipositiv indkomst i senere indkomstår.Denne bestemmelse er ikke identisk med over-gangsordningen i kulbrinteskattelovens § 27 A, stk.4, som var gældende for DUC ved overgangen tilbeskatning efter kapitel 3 A i 2004.I kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 4 er der ikkeangivet noget, der tyder på, at uudnyttede under-skud fortabes, såfremt de ikke kan udnyttes i deenkelte indkomstår. Heller ikke af Nordsøaftalenfra 2003, lovforslag L 62 (03/04) eller af bemærk-ningerne hertil fremgår det, at aftaleparterne oglovgiver dengang havde til hensigt at forhindrefremførslen af feltunderskuddene efter overgan-gen til beskatning efter kapitel 3 A, hvis ikke de 2,5pct. eller 6 pct. kunne udnyttes i det enkelteindkomstår.Af kulbrinteskattelovens § 27 A, stk. 4, fremgårikke noget om bunden underskudsudnyttelse, menudelukkende, at feltunderskud kan fradrages i

Det er rigtigt, at der i den nu foreslåede overgangsbestemmelseer indsat et punktum, hvorefterfeltunderskud, der ikke kanudnyttes i et indkomstår, ikke kan fremføres til fradrag i senereindkomstår.I den foreslåede overgangsbestemmelse er derimidlertid blot tale om en præcisering i forhold til overgangsbe-stemmelsen for selskaber omfattet af eneretsbevillingen.Med eller uden præciseringen oven for er indholdet af de tobestemmelser imidlertid det samme, da det i begge bestemmel-ser er fastsat, at der i hvert af de nævnte indkomstår kan fra-drages feltunderskud med de nævnte procentsatser – hverkenmere eller mindre. Der er således ikke som efter afskrivningslo-vens almindelige regler tale om årlige maksimumprocenter, somgiver adgang til at fremføre resterende afskrivninger inden forden årlige maksimumgrænse til følgende år.Efter både den foreslåede bestemmelse og bestemmelsen forselskaber omfattet af eneretsbevillingen kan de skattepligtigederfor – også i indkomstår, hvor de måtte have underskud – vedopgørelsen af den samlede indkomst fradrage feltunderskudmed den sats, som gælder for det pågældende år, og videreføredet samlede underskud efter reglerne i kulbrinteskattelovens §20 E, som PWC også selv henviser til. Virkningen er blandtandet, at feltunderskud i overgangsperioden transformeres tilunderskud ved opgørelsen af den samlede indkomst. Dette ertydeliggjort i lovforslaget som fremsat.

kulbrinteindkomsten, og at kun den del af felt-overskuddet, der overstiger 71 pct., bortfalder.Der synes derfor ikke at være hjemmel i de gamleovergangsregler til, at de resterende 71 pct. af deuudnyttede feltunderskud bortfalder, såfremt deikke kan modregnes på den givne måde (hen-holdsvis med 2,5 pct. og 6 pct.) i positiv kulbrinte-indkomst i de følgende indkomstår.Der henvises desuden til kulbrinteskattelovens §20E.Der synes således ikke at være belæg for følgendepassus (nederst på side 19) i høringsudkastetsbemærkninger:"Det samlede fradrag på 71 pct. forudsætter, atden skattepligtige har foretaget de maksimaleårlige fradrag i hele overgangsperioden 2004-2016, da der ikke er mulighed for at overføreuudnyttede fradrag til senere år."

Kulbrintefradrag på 115 pct. reduceres til 103,5

pct.

Skatteministeren har i mindst tre forskellige TV-nyhedsudsendelser (eksempelvis Deadline den 19.september 2013) udtalt, at den foreslåede over-gangsordning sikrer olieselskaberne et kulbrinte-fradrag på minimum 115 pct. for investeringer, derer foretaget inden overgangen til de nye reglerden 1. januar 2014. Dette fremgår tillige af be-mærkningerne til høringsudkastets nye § 27 C, stk.4.Dette synes dog ikke ud fra høringsforslaget atvære tilfældet, da kulbrintefradraget allerede vedovergangen til beskatning efter kapitel 3 A den 1.januar 2014 reduceres med 29 pct. og fremføres ifastsatte/bundne ”bidder” á 2 x 2,5 pct. og 11 x 6pct. Kulbrintefradraget bliver således kun ca. 100-110 % afhængigt af, i hvilket år investeringen tagesi brug.Når olieselskaberne får mulighed for at opnåkulbrintefradrag for de afholdte akkumuleredeinvesteringer til og med 2013, vil det i nogle tilfæl-de resultere i et feltunderskud, fremfor for etfeltoverskud i 2013. Dette taler for, at feltunder-skuddene realiseret i 2013 ikke bør underlæggesen begrænsning til 71 pct.I andre tilfælde vil olieselskabet eksempelvis førstfå overskud i 2018. Et sådant olieselskab kan kunopnå et kulbrintefradrag på 103,5 pct., idet de 2 x2,5 pct. underskudsfradrag i henholdsvis 2014 og2015 bortfalder, ligesom de 6 pct. i hvert ind-komstår fra 2016-2017 bortfalder. I alt reducereskulbrintefradraget således med 29 pct. + 17 pct. =46 pct.. Olieselskaberne opnår dermed kun kul-brintefradrag på 54 pct. af de 25 pct. svarende til13,5 pct. Det samlede kulbrintefradrag bliver altsåi dette tilfælde kun 103,5 pct. og ikke 115 pct.,som skatteministeren ellers har nævnt, at oliesel-skaberne som minimum er sikret.Det skal understreges, at ovennævnte eksemplerer særdeles realistiske.Der bør på denne baggrund indsættes en sær-bestemmelse/undtagelse for begrænsningen ifremførslen af de uudnyttede feltunderskud forinvesteringer omfattet af høringsudkastets § 27 C,stk. 4, som 31. december 2013 endnu ikke er klar

til at indgå i olieselskabets drift, således at disseselskaber sikres et kulbrintefradrag på mindst 115pct., som skatteministeren gentagne gange harlovet.

Aktiverede efterforskningsomkostninger fra

før2005

Det fremgår af den nye bestemmelse i høringsud-kastets § 27 C, stk. 5, at stk. 3 og 4, finder tilsva-rende anvendelse for aktiverede forundersøgelses-og efterforskningsomkostninger. I forhold tilovergangs-bestemmelsen i stk. 4 er det uklart,hvad der sker med eventuelle aktiverede efter-forskningsomkostninger fra før 2005. Umiddelbartvil efterforskningsomkostninger fra eksempelvis2004 ikke være omfattet af overgangsordningenmed kulbrintefradrag på 115 pct., hvorfor der kunydes kulbrintefradrag på i alt 30 pct. for dissegamle efterforskningsomkostninger, Også her ervilkårene således ringere end da Dansk Under-grunds Consortium overgik til beskatning efterkapitel 3 A. I stk. 5 bør det derfor tilføjes, at kul-brintefradrag for kapitaliserede efterforsknings-omkostninger ikke er begrænset til indkomstårene2005-2013, men blot at det gælder for efterforsk-ningsomkostninger aktiveret senest 2013.

Det er vanskeligt at se, hvordan den foreslåede overgangsord-ning for kulbrintefradrag, som omfatter forundersøgelses- ogefterforskningsudgifter i indkomstårene 2005-2013, skulle væretil ugunst for den skattepligtige. Hvis den foreslåede overgangs-ordning for kulbrintefradrag ikke vedrørte forundersøgelses- ogefterforskningsudgifter, ville disse skulle omfattes af den gæl-dende § 20 C, stk. 2, i kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, hvoref-ter der alene indrømmes et kulbrintefradrag på 5 pct. i 6 år.På baggrund af PWC’s bemærkninger skitseres i det følgendedet gældende kulbrintefradrag for forundersøgelses- og efter-forskningsudgifter, som den foreslåede særlige overgangsord-ning ovenfor skal ses i sammenhæng med.Et selskabs udgifter til forundersøgelse og efterforskning giver ivisse tilfælde adgang til kulbrintefradrag. Udgifter til forunder-søgelser kan f.eks. være udgifter til seismiske undersøgelser ogandre geologiske og geokemiske undersøgelser. Efterforsk-ningsudgifter er typisk mere detaljerede seismiske undersøgel-ser og boringer.Der ydes kulbrintefradrag for udgifter til forundersøgelse ogefterforskning, hvis 1) udgiften er afholdt, inden indvindings-virksomheden er påbegyndt, og hvis 2) selskabet ikke har fra-draget udgiften straks, men i stedet har valgt at optage udgiftensom et aktiv i balancen med henblik på at fradrage den over 5indkomstår – første gang i det indkomstår, hvori indvindings-virksomheden iværksættes.Kulbrintefradraget indrømmes i det indkomstår, hvori dennævnte 5-årige fradragsordning er påbegyndt og i hvert af defølgende 9 indkomstår.Ved indførelsen af de nye regler i kulbrinteskatteloven i 2003blev der fastsat en særlig overgangsregel for investeringer iform af udgifter til forundersøgelse og efterforskning. Over-gangsreglen omfattede de udgifter, der havde givet adgang tilkulbrintefradrag i indkomstår inden overgangen til de nyeregler. Det afgørende var, 1) at udgifterne var afholdt,indenindvindingsvirksomheden var påbegyndt, 2) at den skattepligti-ge havde valgt at fradrage udgiften over 5 år, og 3) at denne 5-årige fradragsordning var påbegyndt inden overgangen til denye regler den 1. januar 2004.Hvis den 5-årige fradragsordning for de nævnte forundersøgel-ses- og efterforskningsudgifter ikke var påbegyndt inden over-gangen til de nye regler, fordi indvindingsvirksomheden førstblev iværksat efter overgangen, jf. ovenfor, var udgifterne ikkeomfattet at overgangsreglen.Efter den foreslåede nye overgangsordning for forundersøgel-ses- og efterforskningsudgifter er det imidlertid ikke en betin-gelse, at indvindingsvirksomheden er iværksat inden overgan-gen til de nye regler. Uanset om dette er sket eller ej, kan denskattepligtige efter denne overgangsordning opnå et fradrag på25 pct. for indkomståret 2013 og 10 pct. i hvert af indkomståre-ne 2014-2022 for forundersøgelses- og efterforskningsudgifter iindkomstårene 2005-2013. Der ses ikke at være anledning til atinddrage forundersøgelses- og efterforskningsudgifter fra førindkomståret 2005 under denne fordelagtige overgangsordningvurderet i forhold til den gældende overgangsordning for sel-skaber omfattet af eneretsbevillingen.