Tak for det.
Man kunne sige rigtig mange ting her til tredjebehandlingen af det her lovforslag, bl.a.
løftebrud fra regeringens side:
Statsministeren stod her – jeg tror, det var, 3 dage før man præsenterende udspillet her – og sagde, at der ikke kommer nye generelle stigende skatter og afgifter fra regeringens side.
Det løfte holdt som sagt i 3 dage, og så kom det her forslag, der markant øger skatter og afgifter i Danmark.
Man kunne også tage en diskussion om lovforslagets reelle betydning i forhold til at lovgive med tilbagevirkende kraft, altså at investeringer, selskaber har besluttet og forpligtet sig til, nu skattemæssigt behandles anderledes, end forudsætningerne var, da de blev foretaget.
Det kunne man sige rigtig mange ting om, og det havde vi heldigvis også en grundig debat om under førstebehandlingen.
Men det, der bringer mig på talerstolen i dag, er de sidste svar, vi har fået i Skatteudvalget på det her lovforslag.
For da regeringen kom med sin økonomiske redegørelse for december i slutningen af sidste uge, var der lagt nye forudsætninger ind for olieprisen, og det har selvfølgelig også en betydning i forhold til provenuet på det her lovforslag.
Regeringen har jo sagt, at den vil bruge 28,5 mia.
kr.
– koste, hvad det vil, havde jeg nær sagt.
Uanset hvad der kommer ind med det her lovforslag, vil regeringen bruge 28,5 mia.
kr., og hvis det her lovforslag så ikke giver pengene, må man finde dem på anden vis.
Det kan man vel roligt sige står i skærende kontrast til regeringens såkaldte forsigtighedsprincip.
For hvad er det så, der er sket bare siden i torsdags?
Jo, i lovforslaget forventer regeringen, at det her forslag frem til 2020 vil indbringe lige knap 9,2 mia.
kr., men der er kommet nye vurderinger af olieprisen, og i de svar, vi har fået fra skatteministeren, viser det sig nu, at hvis man lægger de nye forudsætninger ind for olieprisen, er der ikke tale om en gevinst for statskassen, altså en merbeskatning på 9,2 mia.
kr.
frem til 2020, nej, så drejer det sig om 6,7 mia.
kr.
Det vil sige, at med ét slag er der 2,5 mia.
kr.
mindre i kassen!
Det er altså en nedskrivning af provenuet med 27 pct.
bare frem til 2020.
Nu har vi ikke tallene fordelt på årene efterfølgende, så hvordan det udvikler sig, tør man kun gisne om.
Men man kan også se, at den varige virkning af lovforslaget er reduceret med, jeg tror, det er 15 pct.
Derfor er det bekymrende, at regeringen bare kører videre – at regeringen kører videre uden at have sikkerhed for, at der er penge til de løfter, man udsteder.
Derfor håber jeg, at skatteministeren i dag vil gå på talerstolen og forklare, hvilke konsekvenser regeringen vil tage af, at det, man troede skulle finansiere en togfond, er der så frem mod 2020 lige sket en reduktion af med mere end 25 pct.
Jeg ved ikke, om det får betydning for den udmøntning, regeringen har tænkt sig at gøre med Togfonden DK, altså om man nu siger:
Nu er der så 2,5 mia.
kr.
mindre, man kan bruge, frem til 2020.
Jeg synes ikke, det er det, der har været meldingen, når det er transportministeren, der har udtalt sig.
Det her forslag er problematisk, det bryder med regeringens løfte om ikke at øge skatter og afgifter generelt, der er problemer i forhold til, at det de facto giver lovgivning med tilbagevirkende kraft, og så er det altså problematisk, at det ikke er mere robust, end at når der kommer en ny vurdering fra regeringens side på olieprisen, reduceres provenuet dramatisk.
Der er rigtig mange grunde til, hvorfor vi i Venstre er imod det her lovforslag, men jeg synes, det understreges, hvor problematisk det er, når vi ser, at forudsætningerne skrider, og at regeringen ikke tager initiativ til så at forholde sig til det, når man skal bruge pengene.
Man
vil
bruge pengene, nu kommer der flere i kassen, og så må de her ekstra milliarder findes på anden vis.
Og så er det jo, at vi også efterlyser et svar på, hvordan regeringen vil finde de penge på de årlige finanslove.
Er det ved at reducere andre trafikinvesteringer, er det andre infrastrukturprojekter rundtomkring i landet, som så må holde for, som ikke kan realiseres, som ikke er mulige, eller er det skatteyderne, der må forvente, at der så kommer kompenserende skatter?
Jeg er helt sikker på, at i regeringens terminologi vil det ikke være at øge skatterne ekstra, for det var bare at tage det, man troede man fik ind.
Men det forventer jeg skatteministeren kan give et klart svar på i dag, for det er stærkt problematisk, at vi aftenen før lovforslaget tredjebehandles kan se, at forudsætningerne for provenuberegningerne skrider så dramatisk, som de gør.