Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 79:

Forslag til lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat. (Harmonisering af beskatningen af kulbrinteindvinding m.v.).

Af skatteministeren (Holger K. Nielsen).

(Fremsættelse 20.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen er første ordfører, og det er for Venstre.

L 79 er implementeringen af den politiske aftale om at hæve kulbrintebeskatningen for kulbrintelicenser i den danske Nordsøen tildel før 1. januar 2004, som regeringen indgik den 17. september med Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Man kan sige, at gennemførelsen af dette forslag er endnu et løftebrud fra regeringen og ikke et løftebrud, hvor regeringen kan dække sig ind over, at det skyldes den parlamentariske situation, økonomien eller det, at man bare er blevet klogere. Nej, det er et løftebrud, som regeringen nærmest slog sin egen rekord i at gøre så hurtigt som muligt, efter løfterne var givet, for statsministeren stod i september sidste år på DI's topmøde og sagde, at regeringen ikke havde planer om nye generelle forhøjelser af afgifter og erhvervsskatter og indkomstskatter, og da regeringen tidligere i år præsenterede sit udspil til en vækstpakke, lød det igen fra statsministeren, at regeringen ikke ville pålægge erhvervslivet nye generelle forhøjelser af skatter og afgifter. Det løfte holdt så i 72 timer. Der gik 72 timer, så kom regeringen med det udspil, som er baggrunden for det forslag, vi nu står med, som skal opkræve 28,5 mia. kr. ekstra i skat.

Det virkede, som om det skulle fungere som et plaster på såret over for regeringspartiet SF, som var i voldsomme interne problemer oven på regeringens vækstudspil. Jeg tror såmænd også, at der er enkelte socialdemokrater, der ikke var begejstrede, da regeringen præsenterede sit vækstudspil. Derfor hev man de onde olieselskaber op på bordet. De skulle betale for at realisere timemodellen på togområdet. Det er en timemodel på togområdet, som jo i øvrigt er en ambition, der er født under den tidligere regering, og som vi deler i Venstre, men vi forstår bare ikke, hvorfor finansieringen ikke kunne findes på anden vis. Men det var udelukket; det skulle være via aktiviteterne i Nordsøen.

I Venstre synes vi ikke, at vi skal øge skatten på danske arbejdspladser, ej heller hvis de ligger i Nordsøen. Regeringen påstår, at der bare sker en harmonisering af skattereglerne i forhold til den aftale, der i 2003 blev indgået mellem staten og en række andre olieselskaber, men der var tale om en forhandling, og der blev skabt sikkerhed for rammevilkårene mange år frem. Aftalen sikrede, at den danske stat fik en større andel af olieindtægterne end tidligere, mod at der var klarhed over reglerne i længere tid; koncessionerne blev forlænget. Lad mig i den sammenhæng lige slå en central ting fast: Aftalen fra 2003 var rigtig god for den danske stat.

Det var ikke en ros, vi blev præsenteret for af den daværende opposition, men det lader nu faktisk til, at regeringen anerkender, at den ikke var så tosset endda. Og det er da trods alt glædeligt, at vi får den indrømmelse i dag, for tidligere har påstanden jo været, at hvis bare den tidligere regering havde fulgt en anbefaling fra kulbrinteudvalget fra 2000, ville der være kommet langt mere end 100 mia. kr. ekstra i statskassen. Men hvis forslaget fra år 2000 var så genialt, kan man jo undre sig over, hvorfor det ikke er det, regeringen vil gennemføre. Men det er jo af den simple grund, at det forslag fra 2000 ville betyde, at investeringerne ville falde, der ville blive hevet mindre olie op af Nordsøen, og at staten ville få færre penge i kassen. Vi kan bare se til Storbritannien for at se, hvad konsekvensen af skærpede beskatningsregler kan være: investeringerne faldt, statens provenu faldt, og for at få gang i aktiviteterne måtte man sænke skatten til et lavere niveau, end inden man hævede den.

Kigger man på forudsætningerne for regeringens provenubetragtninger for dette forslag, må man også sige, at det er temmelig optimistisk. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil olieprisen de kommende år falde, men ifølge regeringen vil den stige med 22 pct. Jeg tror, at den stigning på 22 pct., som regeringen forestiller sig, er 37 procentpoint større end det, Det Internationale Energiagentur regner med. Klogeligt nok tør regeringen ikke give garanti for provenuet, men regeringen bruger meget gerne pengene. Regeringens forsigtighedsprincip må åbenbart allerede være gået på juleferie.

Høringssvarene er meget kritiske over for forslaget. Det er især den del, der drejer sig om reel lovgivning med tilbagevirkende kraft. Juridisk, formelt er forslaget sikkert inden for rammen, men i virkeligheden er det noget helt andet. Klimaministeren udtalte ved fremlæggelse af planen: Vi har lagt utrolig stor vægt på, at vi gennemfører overgangsregler, der gør, at alle de investeringer, som er blevet sat i gang på de gamle regler, beskatter vi efter de gamle regler, og så ruller man stille og roligt over på de nye. Men læser man høringssvarene, kan man se, at bl.a. Advokatrådet kritiserer lige præcis dette forhold meget kraftigt, for der er truffet beslutninger om investeringer, og der er indgået kontrakter og forpligtelser, som først føres ud i livet efter den 1. januar 2014. Så de facto bliver der lovgivet med tilbagevirkende kraft. Lad os bare kigge til Norge; der sikrede man andre overgangsregler, netop for at undgå det. Det mener regeringen i Danmark ikke er nødvendigt. Det synes vi i Venstre er ubegribeligt, for det svækker tiltroen til Danmark som investeringsland, når regeringen kommer med meget klare udsagn om, at skatten ikke skal stige for så bagefter at hæve den, og det svækker lysten til at investere i Danmark, når allerede planlagte investeringer nu skal beskattes efter nye regler.

I Venstre har vi et stærkt fokus på at sikre arbejdspladser, på at gøre det attraktivt at drive virksomhed og skabe arbejdspladser i Danmark. Regeringen vil gerne bryste sig af at gøre det samme, men ord og handling følges ikke ad. Dette forslag gambler med danske arbejdspladser. Det kan vi ikke støtte fra Venstres side, for vi har brug for flere og ikke færre arbejdspladser i Danmark. Det her lovforslag risikerer at koste arbejdspladser, og derfor kan vi fra Venstres side ikke støtte forslaget.

Fru Lisbeth Bech Poulsen har en kort bemærkning.

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte henne i den lange svada, der kom. Men jeg kunne godt tænke mig på vegne af SF i hvert fald at slå fast, at vi ikke synes, det var verdens bedste aftale i 2003. Det har vi sagt masser af gange, og det har vi ikke trukket tilbage. Hvorfor kunne vi så ikke ændre i den? Jamen det var jo, fordi der var lavet sådan et juridisk fiksfakseri. Altså, vores hænder var bundet. Det blev undersøgt, regeringen havde nedsat et arbejde for at se, om man kunne ændre i aftalen. Det kunne man ikke. Vi var juridisk bundet på hænder og fødder, og det ved ordføreren også godt. Så må man sige: Okay, hvad kan vi så gøre? Vi vil gerne sidestille udenlandske selskaber med danske selskaber, herunder A.P. Møller – Mærsk A/S, og jeg synes virkelig, det er bizart, at Venstre synes, at et udenlandsk selskab, skal have mere fordelagtige beskatningsregler, end Mærsk skal. Det synes jeg virkelig er underligt.

Jeg vil gerne spørge helt konkret, om ordføreren er enig i, at det nu ser ud til, at der med den syvende udbudsrunde er lige så stor interesse, som der har været hele tiden. Altså at de her dommedagsprofetier om, at alle ville løbe skrigende væk, ikke ser ud til at holde.

Ordføreren.

Når jeg brugte en del taletid på 2003-aftalen og den kritik, der var fra venstrefløjen om, at det forslag, der lå tidligere, havde været meget bedre, så er det jo såre simpelt. For hvis det forslag, som man tidligere var så begejstret for, var så fantastisk, hvorfor er det så ikke det, man mener skal gælde fremadrettet for alle nye områder? Det er jo ikke det, regeringen foreslår – heldigvis – så jeg synes måske nok, at der er grund til, at man bakker væk fra de udsagn, man tidligere er kommet med.

Jeg må jo bare konstatere, at der i medierne er meldt ud, at der er selskaber, der har sagt, at de trækker sig fra Danmark nu. Og det synes jeg er bekymrende, for det betyder, at vi får færre investeringer og færre arbejdspladser. De meldinger er konstateret helt konkret, og det synes jeg er trist, for jeg troede, at vi alle havde en fælles interesse i at sikre, at det var så attraktivt at investere, at de værdier, der ligger i Nordsøen, kommer op til overfladen og giver penge i kassen i stedet for at blive liggende, fordi det ikke er attraktivt at hive dem op.

Lisbeth Bech Poulsen.

Nu var mit spørgsmål ret konkret, nemlig om ordføreren er enig i, at det ser ud til, at der er tilkendegivet mindst lige så stor interesse for den syvende udbudsrunde om undergrunden, som der plejer at være. Er ordføreren enig i, at det ser sådan ud?

Ordføreren.

Jeg tror, man kan måle interessen på mange måder. Jeg er mere interesseret i, hvad konsekvensen af det bliver, end jeg er i folk, der tropper op til møder for at være orienteret. Kommer der de investeringer, som regeringen forventer? Kommer der, når reglernes strammes, selskaber, der vil investere millardbeløb i Danmark for at skabe arbejdspladser, for at hive olien op? Det er vi nogle, der bekymrer os om, og der er selskaber, der har meldt ud, at de nu stopper med at være i Danmark, de trækker følehornene til sig. Det er en konsekvens af, at regeringen ændrer på reglerne, og jeg synes, det er skuffende, at man sidder den kritik overhørig.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg vil kvittere for, at det jo er noget af et sortsyn, som Venstres ordfører fremkom med under sin ordførertale. Venstre vil ikke være med til at sikre en bedre togdrift i Danmark. Venstre vil ikke være med til at sikre, at der kommer mange mennesker i arbejde de næste mange år, nemlig ved at vi folder det, der hedder Togfonden DK, ud, sådan at der bliver skabt elektrificering af togbanenettet på hovedstrækningerne i Danmark, hvilket sikrer, at danskerne kan komme hurtigere til og fra arbejde og hurtigere til og fra de enkelte landsdele. Det vil Venstre ikke være med til.

Jeg tror, at enhver, der sidder og lytter til det her, kan høre, at vi over de næste mange år skal investere en masse penge i at lave et bedre jernbanenet i Danmark. De kan høre, at ja, det er der da en masse arbejdspladser i. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har skønnet, at der er mellem 20.000 og 32.000 arbejdspladser i det her over årene, og alligevel vil Venstre ikke være med. Hvordan kan det være, at Venstre ikke vil være med til at skabe arbejdspladser? Det ligger lige for. Det er en masse gode anlægskroner, der her kommer ud at arbejde, og masser af dem, som hr. Lars Løkke Rasmussen gjorde arbejdsløse, da han havde statsministerposten, kan komme i arbejde igen. Hvorfor vil Venstre ikke være med til det?

Ordføreren.

Det vil vi også rigtig gerne i Venstre. Vi kan bare ikke forstå, hvorfor man skal vælge en finansiering, som risikerer at koste tusindvis af arbejdspladser. For det er jo ikke rigtigt, når hr. Thomas Jensen siger, at der er så mange fantastiske arbejdspladser i det, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regner med. For hvis man så spørger finansministeren, hører man, at den varige effekt i Togfonden DK er 500 arbejdspladser. Det er svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 i denne samling. Det er 500 arbejdspladser. Vi vil fra Venstres side såmænd gerne være med til at sikre dem. Det er et lovforslag, vi står med, der tilvejebringer varig finansiering på 360 mio. kr., og vores melding til finansministeren var: Det vil vi da gerne være med til at se om vi kan finde en finansiering til. Men det skulle være på den her måde. Det skulle være på en måde, så man kunne slå nogle olieselskaber oven i hovedet og sikkert tilfredsstille nogle venstreorienterede dele af sit bagland – det var det afgørende – i stedet for at sige, at o.k., skal der findes finansiering til Togfonden DK, jamen så lad os da tage en drøftelse af det. Men det var udelukket. For det kunne vi sagtens have gjort.

Thomas Jensen.

Det var da et af de mest arrogante svar. Den her regering knokler for at skabe arbejdspladser, og så står Venstres ordfører bare sådan nonchalant og siger, at der er en varig virkning på 500 arbejdspladser. Vi taler altså om noget langt, langt ud i tiden, og så vil man ikke være med til det her. 500 arbejdspladser betyder nok ikke noget for Venstre, og slet ikke de der mange, mange tusinde arbejdspladser, der vil være på den korte bane, mens man anlægger de her to strækninger.

Nej, nej, Venstre skal finde et eller andet mærkeligt argument, nemlig at der er enkelte selskaber, der ikke vil være i Danmark, og så ligesom blæse det op til, at så er der ikke nogen olieselskaber, der vil være i Danmark. Men det har jo ikke hold i virkeligheden. Som fru Lisbeth Bech Poulsen har sagt, er der jo en stor tilslutning til og interesse for den syvende udbudsrunde, og hvor der er penge at tjene, skal kapitalen nok også finde hen, og derfor skal olieselskaberne også nok komme og investere i Danmark. Så jeg har ikke nogen frygt for, at det hele går i stå i Nordsøen, og jeg synes, det er beskæmmende, at Venstre ikke vil være med til at skabe arbejdspladser til de folk, der er arbejdsløse i Danmark i dag.

Ordføreren.

Det er jo en håbløs måde at diskutere på. Altså, vi har fra Venstres side sagt, at vi gerne vil være med, at vi gerne vil være med til at finde en finansiering, men at vi ikke mener, at løsningen er at øge skatten på danske arbejdspladser i Nordsøen og risikere, at de tusindvis af arbejdspladser, der er, kommer i spil på den negative måde. Og så er det lige flot nok, at man kaster rundt med de her store tal fra Socialdemokratiets side. Den årlige beskæftigelseseffekt er indledningsvis relativt begrænset og stigende op til ca. 2.000 personer i 2020 – i 1 år. Og i varig virkning er det 500 arbejdspladser.

Vi står med et lovforslag, der kan risikere at bevirke, at langt, langt flere arbejdspladser forsvinder fra Danmark, og det er jo sådan set det, der er bekymringen fra Venstres side. Vores bekymring er, at regeringen i stedet for at finde en anden måde at finansiere det på vil bruge det her i et ideologisk korstog. Fred være med det, så er vi bare uenige, for vores bekymring for, at arbejdspladser i Nordsøen forsvinder, er oprigtig. Den har hold i virkeligheden, den har hold i erfaringerne fra Storbritannien, men det vælger man så at sidde overhørig. Det er så regeringspartiernes valg. Jeg undrer mig bare.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Thomas Jensen.

Endelig kan vi starte lovbehandlingen af de nye regler for, hvordan vi beskatter danskernes fælles olieressourcer i Nordsøen. I dag handler det nemlig om aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, som dels sikrer en mere retfærdig beskatning af danskernes fælles olie, dels sikrer, at vi kan finansiere en historisk investering på 28½ mia. kr. i grønnere og hurtigere tog til danskerne. Det er en investering, som skaber mange tusinde arbejdspladser.

Hvorfor er det, vi ændrer reglerne? Jo, vi skal jo hele tiden sørge for, at vi bruger samfundets olieressourcer bedst muligt, og det gør vi desværre ikke med de gamle regler. De gamle beskatningsregler forvrider nemlig olieselskabernes investeringer på en måde, som ikke er optimal for samfundet som helhed, simpelt hen fordi statens indtægter og selskabernes udbytte af ressourcerne i Nordsøen samlet set bliver mindre, end hvad der er muligt, hvis vi beskatter olieressourcerne klogere. Med faldende olieressourcer på verdensplan mener jeg, at det er en bunden opgave, at vi sikrer en langt større indvending af danskernes fælles olieressourcer. Sideløbende er det selvfølgelig afgørende, at vi også udvikler og fremmer brugen af vedvarende energikilder.

Med det her lovforslag harmoniserer vi beskatningen af kulbrinteindvinding i Nordsøen sådan, at de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler, fra den 1. januar 2014 vil blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og for tilladelser til indvindingsvirksomhed meddelt den 1. januar 2004 eller senere. Lovforslaget indeholder desuden en overgangsordning, som betyder, at selskaberne får en rimelig overgang til nye regler. I lovforslaget nedsætter vi kulbrinteskattesatsen fra 70 pct. til 52 pct., og vi nedsætter kulbrintefradraget til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år. Feltafgrænsning bliver ophævet, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt. Endelig ophæver vi produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne.

Her er det særlig vigtigt at hæfte sig ved, at vi ophæver feltafgrænsningen. Under de gamle regler, altså de nugældende regler, kan man ikke fratrække underskud fra et urentabelt felt i overskud fra et lønsomt felt. Fradragene er bundet til aktiverne på hvert enkelt felt, og det mindsker selskabernes incitament til at efterforske og udbygge felter, særlig felter, hvor der er stor risiko for tab. Det problem vil vokse, i takt med at felterne med de bedste olieforekomster bliver udtømt. Vi fjerner derfor feltafgrænsningen, så olieselskaberne får et større incitament til at investere samfundsøkonomisk rentabelt, når de bliver omfattet af de nye regler.

Samlet set vil provenuet frem til 2042 være på ca. 28½ mia. kr. Hvad skal de her 28½ mia. kr. så bruges på? Når vi harmoniserer beskatningen i Nordsøen, får vi et merprovenu, og partierne, der er bag aftalen – regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti – er enige om at etablere Togfonden DK. Via fonden vil vi investere de her penge fra alle danskernes olie i kollektiv trafik. Det vil nemlig være til gavn for alle danskere. Partierne er også enige om, at midlerne i Togfonden DK overordnet vil blive brugt til at virkeliggøre timemodellen og elektrificere hovedjernbanestrækningerne i hele Danmark. I den periode, hvor der bliver anlagt bedre og hurtigere tog, vil alle Togfonden DK's investeringer betyde, at der bliver behov for op til 20.000 flere bygge- og anlægsarbejdere og medarbejdere i serviceerhvervene til at løfte den her store opgave.

I offentligheden er der blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt der er tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Her er svaret nej. Lovforslaget ændrer ikke på beskatningen i indkomstår før 2014, hvorfra de nye regler får virkning. Der indgår altså ikke elementer med tilbagevirkende kraft i lovforslaget.

I offentligheden er det også blevet heftigt debatteret, hvorvidt de nye regler vil skade aktiviteten i Nordsøen. Der vil jeg sige, at de regler, der blev indført i 2003, har vist, at de i højere grad end de gamle regler sikrer, at selskaberne investerer samfundsøkonomisk rentabelt. Reglerne fra 2003 har ikke afholdt de berørte selskaber fra at investere. Den sidste udbudsrunde og ikke mindst forhåndsinteressen for den kommende syvende udbudsrunde, hvor alle tilladelser er omfattet af de nye regler, vidner om, at der fortsat er stor interesse for den danske del af Nordsøen. Det betyder ikke, at alle selskaber kører videre efter fastlagte planer. Nogle selskaber vil selvfølgelig revurdere deres planer, men der er ikke belæg for at sige, at aktiviteten går i stå. Tværtimod skaber vi med loven klarhed over de langsigtede rammevilkår, og på en række punkter forbedrer vi vilkårene, f.eks. ved at selskaberne får bedre adgang til at udnytte underskud fra et felt i et andet felt.

Afslutningsvis vil jeg sige, at det er et rigtig godt forsalg, som sikrer, at vi udnytter danskernes fælles olieressourcer langt, langt bedre. Det giver os mulighed for at investere i hurtigere og mere miljøvenlige tog til glæde for mange danskere i deres hverdag. Så er der også en masse gode arbejdspladser som konsekvens af det her forslag.

Selvfølgelig kan Socialdemokratiet støtte sådan et forslag.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Nu står ordføreren på talerstolen og siger, at der ikke er tale om tilbagevirkende kraft. Vil det sige, at ordføreren er klogere end Advokatrådet, der repræsenterer den juridiske videnskab i det her land, og som jo i sit høringssvar klart og tydeligt har tilkendegivet, at det er med tilbagevirkende kraft?

Ordføreren.

Det her var jo noget, vi diskuterede meget under forhandlingerne, og jeg er glad for, at der har været en relativt bred tilslutning til den her aftale i Folketinget, nemlig at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti tilsluttede sig, og det var også helt tydeligt – det fremgik også i offentligheden – at Dansk Folkeparti virkelig var indgående optaget af det her emne. Jeg er glad for, at jeg nemlig kan citere, hvad deres forhandler, hr. René Christensen, sagde, dengang aftalen var i hus:

»Jeg er glad for, at vi er blevet enige om en aftale, som sikrer en fornuftig beskatning i Nordsøen uden tilbagevirkende kraft«.

Det vidner jo om, at vi har løst den knast, dengang vi sad inde ved forhandlingsbordet. Samtidig vil hr. Mike Legarth jo også, hvis han har lyttet til min ordførertale, have kunnet høre, at der ikke er nogen af de her regler, der træder i kraft før den 1. januar 2014. I dag har vi jo den 26. november 2013, så enhver, der følger med i den her debat, kan jo se, at der ikke er noget med tilbagevirkende kraft. Vi behandler i dag et lovforslag, som skal træde i kraft pr. 1. januar næste år.

Mike Legarth.

Det er sjældent, at jeg har hørt en ordfører, der skulle imødegå Advokatrådet, der repræsenterer den juridiske videnskab, ved at bruge en anden ordførers udgangspunkt, altså kommentarer til nogle forhandlinger. Det, jeg spurgte ordføreren om, var: Anerkender man, at Advokatrådet tilkendegiver, at der er tale om tilbagevirkende kraft? Det er det første.

Det næste led er, at det jo er et faktum at f.eks. Bayerngas har meddelt, at de kun får overgangsordning i 2012 og 2013. I 2014, 2015 og 2016 gælder overgangsordningen ikke, men der skal de betale de udgifter, de har, for ting, der er besluttet og bestilt inden. Det er da uretfærdigt, dybt uretfærdigt.

Ordføreren.

Der er jo forskellige interessegrupper også fra den såkaldte olielobby, som har gentaget og gentaget ordet tilbagevirkende kraft, men vi står her i dag, den 26. november, og behandler et lovforslag, som skal træde i kraft pr. 1. januar 2014, og så kan hr. Mike Legarth vel også godt se, at det ikke er lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg kan af ordførerens tale konstatere, at der er tale om en generel skattestigning her, altså 28,5 mia. kr. i generel skattestigning. Når den samme ordfører tidligere har brystet sig af, at der er lavet en vækstaftale, der sænker skatter og afgifter, fordi det fremmer danske arbejdspladser, så vil jeg gerne have ordføreren til at beskrive, hvordan stigende skatter og afgifter kan være gavnligt for beskæftigelsen.

Jeg vil også gerne have, at ordføreren bekræfter, at det tilsagn, som statsministeren gav, da vækstpakken blev præsenteret, om at regeringen ikke ville komme med nye generelle stigende skatter og afgifter, er brudt med det her forslag.

Ordføreren.

Ved at vi går ind og ændrer i de beskatningsregler, sikrer vi, at der kommer en indtægt på 28,5 mia. kr. over en lang årrække, som vi selvfølgelig investerer. Det er danskernes penge, fordi det er danskernes olieressourcer ude i Nordsøen. Derfor sikrer vi, at pengene bliver brugt på at lave en togfond, og den togfond skal bruges til at elektrificere jernbanenettet i Danmark.

På den måde sikrer vi, at der i anlægsfasen er en masse gode arbejdspladser i den, og vi sikrer også, at når togene ruller derudad, øger det mobiliteten, det øger arbejdsudbuddet, og på den måde er det også gavnligt for dansk økonomi. Så det her med at male en vis herre på væggen her i salen i dag synes jeg er meget, meget forvridende i forhold til de forhold, som kommer til at være konsekvensen af det her lovforslag.

Ja, det er sådan, at vi hæver beskatningen på et område, men der er stadig væk stor, stor interesse for at udvinde olieressourcerne i Nordsøen. Så jeg synes bare, at Venstre skulle se at glæde sig over, at der er en regering, der gør noget for at skabe arbejdspladser i Danmark.

Torsten Schack Pedersen.

Ja, det vil vi gerne se nogle resultater af. Men jeg konstaterer altså, at Socialdemokraternes skatteordfører vedstår, at det løfte, som statsministeren gav, da vækstpakken blev præsenteret, blev brudt 72 timer efter. Og så er jeg jo bare interesseret i at vide: Når det nu var i Nordsøen, at man kunne bryde det løfte om ikke at hæve skatter og afgifter, hvem er så de næste, der skal være bekymret for, at det løfte, som statsministeren har givet flere gange, ikke holder?

For ordføreren må da være klar over, at den usikkerhed, der med sådan et løftebrud bliver skabt om, hvad det er for et investeringsklima, der er i Danmark, har en betydning for, om udlandet vil investere i Danmark. Men det er måske helt forbigået ordførerens opmærksomhed, at der er nogle, der holder øje med, hvad det er for nogle rammevilkår, vi byder virksomheder i Danmark, og hvor troværdigt det er, når landets statsminister siger, at der ikke kommer stigende skatter og afgifter, for efter 72 timer så at hæve dem.

Ordføreren.

Der kommer med det her lovforslag nogle meget sikre og langsigtede rammevilkår, som olieselskaber kan forholde sig til, når de overvejer deres investering i Danmark. Vi sørger nemlig for at ensarte beskatningsreglerne, uanset hvornår man har startet på sit felt, og vi sikrer, at de her regler jo ligger fast i en lang, lang årrække. Så på den måde sikrer vi et godt og faste investeringsklima.

Hvis der var plads til selvransagelse hos hr. Torsten Schack Pedersen, kunne man måske lige minde ordføreren om, at den korte tid, hr. Lars Løkke Rasmussen var statsminister, var dér, hvor vi mistede 132.000 private arbejdspladser i Danmark. Og dér brandskattede hr. Lars Løkke Rasmussen dansk erhvervsliv med 22 mia. kr. – ikke bare et enkelt år, men hvert eneste år efterfølgende. Dansk erhvervsliv skulle have ekstra byrder midt i den værste økonomiske krise, vi har set siden 1930'erne. Jeg synes bare, det var på tide, at Venstre erkendte, at det er dem, der har gjort det dyrere at drive virksomhed i Danmark.

Hr. Jakob Engel-Schmidt for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiets ordfører, om han tror på princippet bag udbud og efterspørgsel.

Ordføreren.

Jeg har det sådan, at jeg tror på, at markedskræfterne er det bedste fordelingsinstrument, der findes. Men jeg tror også på, at vi skal gå ind og sørge for at regulere de negative konsekvenser, der kan være af det. Så derfor siger vi jo det der med, at markedskræfterne og den kapitalistiske økonomi aldrig er rar som herre, men er meget god at have som tjener.

Jakob Engel-Schmidt.

Når jeg spørger, skyldes det blot, at ordførerens åndelige forbundsfæller i tænketanken Kraka, som jo selv karakteriserer sig som beliggende i hvert fald i centrum og måske også med visse venstreorienterede tendenser, har lavet en udregning, hvor man vurderer, at ordførerens lovforslag vil resultere i et output på negative 5 pct. olie. Anerkender ordføreren den beregning?

Ordføreren.

Jeg kan godt have mine tvivl om, om ordføreren, privatisten, eller hvad vi skal sige, overhovedet ved, hvad der foregår, når vi går ind og laver ændringer i feltafgrænsningen og fjerner feltafgrænsningen og dermed sikrer, at de olieselskaber, som har nogle aktiviteter på flere felter og står over for det spørgsmål: Vi har noget her, der giver overskud på et felt, men vi er ikke sikre på, hvad konsekvensen vil være, hvis vi prøver at tage noget olie op på et andet felt. Men så giver vi jo her mulighed for, at man kan fradrage de udgifter og underskud, man måtte have på et andet felt, i det overskud, man har fra det første felt. Og på den måde sikrer vi, at flere olieselskaber tager langt flere af danskernes fælles olieressourcer op af Nordsøen, og at vi tjener flere penge på det – både det enkelte selskab og statskassen. Det synes jeg er et ret godt incitament der er i det her lovforslag.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg synes ikke helt, at vi kan diskutere det her skatteforslag uden at diskutere, hvad pengene skal gå til, så derfor vil jeg lige minde om, at fra aftalen blev indgået mellem regeringen og Enhedslisten og Dansk Folkeparti, gik der kun ganske få døgn, til Dansk Folkepartis og Enhedslistens repræsentanter fra aftalen var ude at problematisere, om man nu kunne få passagerer nok til den timedrift, som er det endelige mål med, at man opkræver flere skatter hos olieselskaberne.

De to partier har jo, forstår jeg, det synspunkt, at man bør indføje nogle flere stationer, nogle flere stop, mellem de store byer, sådan at man får samlet de sidste passagerer op, så der ikke kører tomme tog rundt. Men så ryger jo hele meningen med, at det kun skal tage en time at køre fra København til Odense og fra Odense til Århus og fra Odense til Esbjerg osv. Har man løst det problem? Man havde jo ikke løst det, inden man besluttede, at pengene skulle opkræves. Har man så løst problemet nu?

Ordføreren.

Nu er det jo gerne sådan, at det er en fordel, at man, hvis man vil bruge penge, også sørger for at have pengene. Derfor synes jeg også, at det er den rigtige rækkefølge, det her er foregået i, nemlig sådan, at man har sikret, at man har fundet finansieringen, og der synes jeg at det er godt, at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten er med på, at vi finder den her øgede finansiering, sådan at vi kan give danskernes olieressourcer tilbage til danskerne, i form af at vi laver en timemodel, og at vi laver elektrificerede jernbanestrækninger.

Det vil nok også være hr. Ole Birk Olesen bekendt, at forhandlingerne om, hvordan det konkret skal foldes ud over det danske land, pågår i Transportministeriet, og derfor kan vi ikke stå her og løfte sløret for, hvad der foregår der. Det synes jeg de modige partier, som er med til at finde pengene, skal sidde at finde ud af i ro og mag, og på den måde skal vi også sikre, at danskerne får tog til tiden og får tog hver time mellem de store byer.

Ole Birk Olesen.

Jeg synes da nok, at begrundelsen for at opkræve en skat jo må være, at man skal bruge pengene til noget fornuftigt. Hvis man endnu ikke har fundet ud af, at pengene kan bruges på noget fornuftigt, og er uenige om, hvordan pengene skal bruges, og om det overhovedet giver mening at have timedrift mellem byerne, fordi der ikke er passagerer nok til det, og når nogle partier hellere vil have, at der er flere stop undervejs, så det tager mere end en time at køre fra den ene by til den anden by, så synes jeg nok, at det er lidt præmaturt at ville opkræve pengene allerede. Altså, pengene skal åbenbart bare opkræves. Jeg tror, at Socialdemokraterne vurderer, at det er en vindersag at opkræve flere penge fra boligselskaberne, bare fordi man gør det. Og så må man jo finde på et eller andet at bruge pengene på bagefter. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Nej, det der er excentrisk vanvidstale. Jeg vil sige, at det bliver til stor, stor gavn og glæde for danskerne, at vi får rullet nogle hurtigere og bedre tog ud i det danske land, sådan at vi sikrer, at folk, der f.eks. vælger at bo i Odense, men arbejder i hovedstaden, kan komme frem og tilbage på en time. Det samme gør sig gældende, hvis man bor i Odense og arbejder i Århus. Man kan komme frem på en time. Det bliver til stor gavn for danskerne.

Jeg hæfter mig også ved, at nogle af de partier, som ikke har haft mandsmod til at finde finansieringen, af og til at går rundt og siger, at de også går ind for, at vi skal have elektrificeret togbanenettet i Danmark. Så det her bliver til stor gavn for danskerne, og det vil også gå op for hr. Ole Birk Olesen, når han om ganske få år tager et elektrificeret tog.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Dennis Flydtkjær.

Lovforslaget implementerer aftalen fra den 17. september 2013 mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om harmonisering af beskatning i Nordsøen, og da Dansk Folkeparti er en del af den aftale, kan vi naturligvis støtte det her lovforslag.

Lovforslaget handler kort fortalt om, at man harmoniserer beskatningen af kulbrinteindvinding i Nordsøen, så de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler, kommer under de nye fra den 1. januar 2014, så de derefter vil blive beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for bl.a. danske Mærsk. Vi synes i Dansk Folkeparti sådan set, det er en god idé, at vi foretager den her harmonisering, for hvorfor skal udenlandske selskaber slippe billigere end danskejede Mærsk?

De nye regler bliver sådan, at hvor man i dag har en kulbrinteskattesats på 70 pct., er den fremadrettet på 52 pct. Kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år. Det vil sige, at man tidligere havde en fradragsprocent på 250 pct. på alle investeringer, hvilket må siges at være ret så lukrativt, og vi synes, det er fint, at man foretager en justering af det.

Feltafgrænsningen ophæves også, så selskaberne kan modregne underskud fra felt til felt i indkomsten, og det er også en positiv ting. Så vi synes kun, det er positivt, at selskaberne nu kommer til at konkurrere på fair og lige vilkår.

Hvad angår debatten om, hvorvidt det er med tilbagevirkende kraft, må jeg bare sige, at det her altså er samme overgangsregler, som gjaldt for selskaberne og det, de fik med Nordsøaftalen for 2003, hvor Venstre og Konservative var med sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale. Derudover vil jeg sige, at der specielt i det her forslag faktisk er en lempeligere overgangsregel; der er lavet en speciel overgangsregel, som er målrettet de olie- og gasselskaber, der endnu ikke har iværksat en produktion. Det er en overgangsregel, der vedrører selskabernes kulbrintefradrag, hvor man sikrer, at investeringsudgifter vedrørende felter, der endnu ikke er i produktion eller er under udbygning ved overgangen, også omfattes af de her overgangsregler. Det er sådan set lempeligere overgangsregler, end der var i 2003.

Så vil jeg afslutningsvis sige, at jeg synes, det er vigtigt, at man har i tankerne, at undergrunden i Nordsøen sådan set er vores fælles undergrund. Jeg synes, det er vores pligt som folketingsmedlemmer, at vi finder en balance, hvor vi maksimerer beskatningen, så vi får mest ud af det, men at det også stadig væk kan være attraktivt at producere ude i Nordsøen. Den balance synes vi faktisk at man har fundet med den her aftale, så derfor støtter vi den, og det var også derfor, vi indgik den med regeringen og Enhedslisten.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mike Legarth.

Vi har lige været ramt af en verdensomspændende finanskrise, som har gjort, at alle virksomhederne har det rigtig svært, og synes ordføreren så, at det er det rigtige skridt at tage, at vi så kommer som land og pålægger nye skatter og afgifter for de virksomheder, der opererer i Nordsøen? Tror ordføreren på, at det giver vækst og nye arbejdspladser? Det vigtigste er det med den tilbagevirkende kraft, som ordføreren afviste fra talerstolen. Jeg citerer nu – før prøvede jeg bare at redegøre for det – fra Advokatrådets bemærkninger i deres høringssvar: Advokatrådet er principielt betænkelig ved, at lovgivning får formel eller faktisk tilbagevirkende kraft. Rådet noterer, at lovforslagets overgangsbestemmelse medfører en faktisk ikrafttrædelse, der afviger fra det mere sædvanlige, derved at allerede foretagne investeringer bliver omfattet.

Det vil altså sige, at virksomheder, der har været i god tro, nu oplever, at staten kommer som en tyv om natten og pålægger dem ny skat af noget, som man har truffet beslutning om tidligere, og som man ikke kan lave om på. Synes Dansk Folkeparti og ordføreren, at det er fair og rimeligt at behandle folk på den måde?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg synes, det faktisk er lidt mærkværdigt, at man hos De Konservative er så meget modstander af den her harmonisering af skattereglerne, for man får det op på præcis samme niveau, som da De Konservative selv sad på erhvervsministerposten og selv sad i regering, selv om det godt nok var en Venstremand, der var skatteminister. Det er præcis de samme regler, som man selv synes var gode i 2003, som man nu synes er helt forfærdelige i 2013. Den modstand mod det undrer mig lidt. Vi sikrer sådan set bare, at udenlandske selskaber kommer til at betale det samme som danske Mærsk, og det er vel fair nok, at man gør det. I forhold til det med overgangsreglerne har vi hele tiden i Dansk Folkeparti, hvilket man også har kunnet læse i medierne, godt kunnet tænke os nogle endnu bedre overgangsregler, end der er i dag, for det er klart, at Danmark skal være et troværdigt land at handle med. I forhold til de investeringer, man har lavet, ville vi også gerne have haft, at der var nogle bedre overgangsregler. Vi fik faktisk også noget igennem, og det var det, jeg også nævnte i mit ordførerindlæg, nemlig at investeringer, man allerede havde betalt for eller var i gang med at opbygge på et anlæg, faktisk kom med i overgangsreglerne, og det var de ikke kommet, hvis Dansk Folkeparti ikke var mødt op til de her forhandlinger. Så vi har fået flyttet regeringen et stykke ad vejen, men vi ville da gerne have gået endnu længere for at have sikret nogle bedre overgangsregler.

Mike Legarth.

For mig er det helt ubegribeligt, at Dansk Folkeparti går med på den her model, sørger for, at vi mister arbejdspladser på vestkysten i tusindvis, og det er altså faktuelt forkert, for da Bendt Bendtsen som konservativ partileder, økonomi og erhvervsminister, i 2003 lavede den nye aftale, indgik han i forhandlinger med olieselskaberne, og de gik frivilligt over på den her ordning. Det er i diametral modsætning til det, der er sket her, hvor regeringen er kommet som en tyv om natten og har trukket et nyt skattesystem ned over hovedet på virksomhederne, uden at de bliver hørt overhovedet.

Faktum er, at et eksempel er Danoil, et stærkt dansk repræsenteret, mindre olieudvindingsselskab, der ikke alene bliver ramt af, at man på grund af det udbytte, man får fra Nordsøen, får fjernet 10 pct. af udbyttet svarende til 42 mio. nu også skal rammes af en ekstra høj beskatning. Det er jo fuldstændig urimeligt, og det er ubegribeligt, synes jeg, at Dansk Folkeparti stadig står ved det. Har man ikke fortrudt, efter at alle fakta er kommet frem, at man har involveret sig i den her sag?

Ordføreren.

Det, jeg synes er urimeligt, er, at hvis man ser på de selskaber, der i dag fungerer på de gamle regler, ser man, at de i gennemsnit betaler 40 pct. i skat. Dem, der er på de nye regler, som bl.a. er danske Mærsk, betaler 60 pct. i gennemsnit i skat. Det er da ganske urimeligt, at vi har udenlandske selskaber, som slipper meget billigere end danske selskaber, som faktisk er danske arbejdspladser. Er det ikke fair, at man laver en harmonisering af de regler, så man faktisk får lige vilkår?

I øvrigt forstår jeg ikke den modstand, der hele tiden er, når det er præcis de samme regler, som den konservative erhvervsminister selv satte sig for bordenden og fik lavet. Det var jo, at man lavede en forhandling, så det er præcis de samme overgangsregler, faktisk lempeligere overgangsregler, fordi vi har fået den her kattelem ind i det. Så jeg forstår altså ikke den store modstand.

Jeg er ikke enig i, at det her kommer til at koste flere tusinde arbejdspladser – tværtimod. Nu sænker man faktisk kulbrinteskatten fra 70 til 52 pct., hvilket gør, at det bliver mere attraktivt at producere noget mere olie, og når der kommer mere olie gennem rørene, kommer der altså også nogle flere arbejdspladser.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Når man spørger de involverede selskaber, siger de jo, at deres investeringer i at hente olie op fra Nordsøen vil falde, som følge af at skatten bliver højere. Det ville da også være mærkeligt andet. Jeg har da aldrig nogen sinde hørt om, at man kan pålægge produktion i Danmark en højere skat, uden at det har nogen som helst konsekvenser for lysten til at investere i den produktion. Det er aldrig set før, at man helt konsekvensfrit kan hæve skatten på produktion i Danmark.

Det afviser regeringen jo og siger, at det vil ikke koste nogen som helst arbejdsplads. Der vil måske endda komme flere arbejdspladser til Danmark, fordi man øger beskatningen af olieselskaberne. Hvordan ser Dansk Folkeparti på det? Vil der ikke blive tabt en eneste arbejdsplads, f.eks. i Esbjerg og omegn, som følge af at man nu hæver beskatningen af olieselskaberne?

Ordføreren.

Det var faktisk noget, vi gik meget i dybden med under forhandlingerne med skatteministeren for at få sikkerhed for, at det ikke kom til at koste arbejdspladser. Vi så faktisk nogle gode notater, der viste, at det gjorde det ikke.

Det hele er selvfølgelig en del af det med Togfonden DK, som giver nogle midlertidige arbejdspladser, men det vil heller ikke komme til at koste arbejdspladser i olieindustrien, fik vi forsikringer om, netop fordi man fik fundet den balance, som gør det mere attraktivt at producere noget mere olie derude. Det skaber altså også nogle flere arbejdspladser, bl.a. i Esbjerg, hvor olien kommer ind. Så nej, jeg tror altså ikke, at det her kommer til at koste en masse arbejdspladser.

Så skal man også have for øje, at det her ikke er som en normal konkurrencepræget virksomhed, som ligger inde midt på land, som måske sælger øl, slik eller laver biler, eller hvad det kan være. Det her er altså indvinding af et råstof ude i Nordsøen, som er et meget lukrativt område, og der er jo ikke samme konkurrence på det område, som der er på de andre.

Så jeg tror ikke, at man kan sætte det op på samme måde. For ellers er jeg jo generelt enig i, at når man sætter skatten op for en virksomhed, bliver konkurrencesituationen værre i forhold til f.eks. virksomheder i udlandet, hvor der måske er en lavere skattesats. Men det her er altså indvinding af råstoffer i Nordsøen, som man ikke helt kan sammenligne med andre erhverv.

Ole Birk Olesen.

Jo, det kan man altså godt sammenligne. Olieselskaberne kan jo vælge at hive olie op andre steder i verden. Danmark er trods alt ikke det eneste sted, hvor der findes olie. Og det vil de gøre. Det er deres besked, nemlig at de vil hellere investere andre steder i verden, i et vist omfang på grund af det her.

Det er da også en helt usædvanlig påstand, at det skulle være sådan, at man kunne hæve skatterne med 28 mia. kr. over nogle år, og at man så kunne bruge de penge på at bygge noget, der skaber en masse arbejdspladser der, hvor man bygger, men at det, at man hæver skatterne, ikke skulle føre til tab af en eneste arbejdsplads. Jeg ved godt, at det er regeringens påstand, men er det virkelig også Dansk Folkepartis påstand. Man plejer at være lidt mere økonomisk snusfornuftig på det her område hos Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Hvis vi nu kigger på den ordning, vi lavede i 2004, vil vi se, at danske Mærsk bl.a. har været omfattet. Jeg har da ikke set dem løbe skrigende bort fra den danske undergrund. Tværtimod har de faktisk fået rigtig store overskud – til gavn for både firmaet, men også den danske statskasse.

Hvorfor skulle man tro, at de andre selskaber løber skrigende bort, fordi de kommer på lige vilkår med danske Mærsk? De kan jo temmelig sikkert få det samme store overskud, også til gavn for statskassen. Det er det, det hele handler om. Jeg er ikke så bange for, at der ikke er nogen, der vil investere i undergrunden derude, når det er så lukrativt, som det er i dag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq.

Tak, formand. Fra radikal side synes jeg, at aftalen om harmonisering af beskatning af nordsøolien grundlæggende er god. Der er grund til at kvittere for, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti gik med i forliget. Med forliget sker der en harmonisering, så de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler, fra nytår 2014 bliver beskattet efter de samme regler, som gælder i dag for eneretsbevillingen og for tilladelser meddelt den 1. januar 2004 og fremefter.

Bare lige for at komme ind på nogle af hovedlinjerne i forslaget vil jeg sige, at kulbrinteskattesatsen bliver nedsat fra 70 pct. til 52 pct. og kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år. Det er med til at forrykke incitamentsstrukturen, og det er jo den, der er meget debat om. Feltafgrænsningen ophæves, så selskaberne kan modregne underskud fra et felt i indkomst fra et andet felt. Og sådan er der en lang række andre elementer, som jeg vil undlade at komme ind på. I stedet for vil jeg bruge min sparsomme tid på at sætte den her aftale i perspektiv.

Nedsættelse af kulbrintefradraget vil især øge beskatningen af meget attraktive felter, mens lempelserne vil komme mere marginale felter til gavn. Der er blevet udtrykt en bekymring, og den kan man jo også se udtrykt i dag, om, at aktiviteten fremadrettet vil gå ned i kadence. Men jeg mener samlet set ikke, at der er belæg for at sige, at aktiviteten går i stå, og at vi kommer til at mangle penge og provenu. Jeg fristes nærmest til at sige tværtom. Der bliver nu skabt klarhed over de langsigtede rammevilkår og på en lang række punkter forbedrede vilkår i form af lavere skattesats, afskaffelse af bruttoskat og bedre adgang til at udnytte underskud.

Jeg mener også, at mange af de virksomheder, som bliver berørt af det her efter den harmonisering, jo også har kunnet se det her komme, og på den måde tror jeg også man skal se på effekten og betydningen af at der er skabt klarhed.

Så er det også væsentligt at få sagt, at de ekstra indtægter går til kollektive og bæredygtige trafikinvesteringer til gavn for rigtig mange danskere.

Så samlet set kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det er uhyre interessant, at der står en ordfører for Det Radikale Venstre og peger på, at det er til fordel for Danmarks statskasse, at man hæver skatter og afgifter, og at man indfører ny beskatning med tilbagevirkende kraft. Det havde jeg aldrig troet skulle ske, men det er det altså nu.

Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor Det Radikale Venstre ikke har været talsmand for at gøre, ligesom man gør i Norge, hvor man siger, at hvis man skal have nye projekter og nyt skattesystem, så skal det gælde fra 1. januar 2014; alt det, der er besluttet, alt det, der er bestilt osv., fritager man selvfølgelig, men så starter man på en frisk fra 1. januar 2014. Hvorfor lyttede De Radikale ikke til det og gjorde det samme som Norge?

Ordføreren.

En ting er, at vi i forbindelse med diskussionerne meldte ud, hvad det var, vi havde i agt at gøre med hensyn til harmonisering. Noget andet er, at jeg mener, at når vi lægger op til et eftersyn af nordsøoliebeskatningen, så må der også være en forventning om, at det kan komme til at præge ens vilkår, hvis man vælger at investere forud for det. Jeg vil ikke kategorisk afvise den her snak om tilbagevirkende kraft – selvfølgelig kan der være elementer af det, som spørgeren siger, som kan være rigtige – men jeg mener ikke, at det er så entydigt, som spørgeren lægger op til. Derfor mener jeg ikke, man kan tale om, at vi på den måde har trådt det under fode. Jeg mener, at man godt kunne have set det komme. Derudover mener jeg, at vi har lyttet ved at sige, at det træder i kraft fra 1. januar 2014. Jeg mener ikke, det er så entydigt, som spørgeren gør det til.

Mike Legarth.

Da man i England forsøgte sig med at hæve beskatningen, fik man væsentlig lavere investeringer, væsentlig lavere udbytte – så lavt, at man måtte lave det om igen.

Men tilbage til det med den tilbagevirkende kraft: Altså, det må da stå indlysende klart, også for hr. Nadeem Farooq som skatteordfører for Det Radikale Venstre, at når Advokatrådet siger, at der er tale om tilbagevirkende kraft, så står det fast. Så er der nogle, der kan sige: Jamen det tror vi ikke på. Men jeg hører da ikke Det Radikale Venstres ordfører også sige, at den juridiske videnskab behøver vi ikke at lytte til; og man behøver heller ikke at lytte til Danoil, der har gjort opmærksom på, at det her giver et massivt tab i dækningsbidraget og bundlinjeresultatet; og man behøver ikke at lytte til det norsk-tyske Bayerngas, der siger, at de trækker sig fra deres involvering, fordi det her simpelt hen er for uretfærdigt og urimeligt – eller hvordan står Det Radikale Venstre i den sag?

Ordføreren.

Det var mange spørgsmål på en gang – ny konservativ stil måske.

Det er klart, at når Advokatrådet ligesom hæver pegefingeren, så lytter vi selvfølgelig. Og det er klart, at den bekymring, der har været fra Danoil og Bayerngas, har vi også lyttet til. Men når man skal træffe upopulære beslutninger, bliver man nødt til at se tingene ud fra et holistisk, helhedsorienteret billede, og det har vi gjort, og derfor kan vi støtte forslaget.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg kan forstå, at den radikale skatteordfører er med på, at det her lovforslag rummer en generel stigning i skatter og afgifter i Danmark. Man praler af, at man får et provenu, som man kan bruge på udgiftskrævende forslag.

Jeg skal bare høre, hvordan den radikale ordfører har det med, at statsministeren, 72 timer før det her udspil blev præsenteret, gav danskerne er et klokkeklart løfte om, at den her regering ikke ville komme med generelle stigninger i skatter og afgifter. Hvordan mener den radikale ordfører det hænger sammen med forslaget? Var det en troværdig melding fra statsministeren?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et meget raffineret forsøg på spin, men jeg køber det ikke. Jeg har som radikal ordfører været en af dem, der mener, at smertegrænsen for skatter og afgifter er nået, så jeg klappede ihærdigt over statsministerens tilkendegivelser af, at der ikke ville komme generelle forhøjelser af skatter og afgifter. Men samtidig vidste vi også godt, at der ville komme et eftersyn af nordsøbeskatningen. Jeg mener, der er tale om en harmonisering, og jeg mener ikke, at man kan sige, at det er i strid med statsministerens vurdering og tilkendegivelse. Og jeg håber da også, at spørgeren så at sige vil forsøge at indgå i et samarbejde for at sikre, at vi ikke forhøjer skatter og afgifter. Så jeg håber da ikke, at spørgeren er ked af statsministerens udmelding om, at vi ikke skal sætte skatter og afgifter op.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Nej, jeg er nemlig begejstret for statsministerens tilkendegivelse. Men problemet med den her regering er jo, at den siger så meget flot, men den gør bare det modsatte. For den tilkendegivelse var så noget værd i 72 timer, for så havde man en undskyldning, mente man, for alligevel at hæve skatter og afgifter. Hvis nu det er den radikale ordførers udlægning, der skal stå til troende, skal jeg bare vide, hvem det så eller er, der kan risikere, at det her løfte ikke rigtig betyder noget. Den her gang var det olieselskaberne, er der andre steder, hvor regeringen mener man har en kattelem, en mulighed for alligevel at hæve skatter og afgifter? For sidste gang, statsministeren sagde det, holdt det i 72 timer.

Ordføreren.

Det, som spørgeren fremfører, lyder meget godt, men jeg må bare melde hus forbi, for det, der er afgørende i den her sag, er, at beskatningen af nordsøolien og eftersynet af selv samme var varslet, og på den måde mener jeg ikke, at man kan sige, at det er i modstrid med statsministerens udmelding for godt et år siden. Derudover plejer Venstre jo at kritisere os for ikke samlet set at have sat skatten for meget ned, altså at skattelettelserne har været få. Men begge dele kan jo ikke på samme tid være sandt, så jeg synes, der er tale om en modsætning der.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Den radikale ordfører er jo uddannet økonom fra Københavns Universitet, og der har ordføreren læst en masse bøger osv., og jeg vil gerne spørge til indholdet af de bøger. Hvad fortæller de om, hvad der sker, hvis staten pålægger en ekstra skat på produktion og afkast i en bestemt branche? Hvad fortæller bøgerne så der sker med lysten til at investere i den branche?

Ordføreren.

Nu var jeg jo en af dem, som gennemførte hele studiet. Når man er på første år på økonomistudiet, lærer man jo om, at i fravær af markedsfejl, efter simple udbuds- og efterspørgselsmodeller, virker skatter velfærdsforringende – velfærd også forstået som velstand. Men når man så læser flere bøger på et senere tidspunkt på studiet, lærer man også om markedsfejl og om, at skatter kan virke på en kompleks måde, for der går man ikke fra fravær af skatter til eksisterende skatter, men at skatter kan blive ændret undervejs, og at incitamentsstrukturer også bliver ændret undervejs. Så jeg ved ikke, hvad det er, spørgeren forsøger at få mig til at sige, men det må spørgeren så uddybe nu.

Ole Birk Olesen.

Det lød lige kort, som om ordføreren troede, at jeg havde gået på økonomistudiet i Aarhus; det har jeg ikke, jeg har gået på et andet studie, som jeg så skiftede fra, men det er noget helt andet.

Det, jeg sådan set gerne vil vide, er, at når regeringen svarer, at investeringerne på det her område slet ikke vil blive berørt, er det så i overensstemmelse med, hvad ordføreren har lært på økonomistudiet på Københavns Universitet, altså at når man pålægger ekstra skat på produktion og afkast fra produktion i en branche, så er investeringerne i branchen og skabelsen af arbejdspladser i den branche uberørt af den ekstra beskatning?

Ordføreren.

Jeg håber ikke, at der er nogen, der har fremført det synspunkt, at det helt sikkert ikke vil få nogen effekt på aktiviteten – det håber jeg ikke. Det er jo sådan, at når man som prognosemager prøver at foruddiskontere fremadrettet, har man nogle sandsynlighedsscenarier, og hvis jeg skal prøve at lyde nogenlunde som en politisk økonom, vil jeg sige, at vi finder det plausibelt, at den model, som ministeriet har lagt frem, vil være den, som bliver scenariet fremadrettet.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg synes jo, det er dejligt, når man skal tilbringe en hel dag i salen, at det så er med sådan nogle rigtig gode lovforslag, som vi behandler i dag. Det har været lang tid undervejs, og det er jo ingen hemmelighed, at SF og andre partier har syntes, at vi skulle kigge på Nordsøbeskatningen, og da skatteministeren fremlagde det her forslag til, hvordan man kunne lave en model, synes jeg faktisk, det var en rigtig god måde at gøre det på, for vi havde ønsket at kigge på den eksisterende model fra 2003. Men som jeg også sagde i mit svar til hr. Torsten Schack Pedersen, var der lavet nogle juridiske spidsfindigheder i aftalen fra 2003, der gjorde, at vi simpelt hen ikke kunne røre ved den.

I stedet for at lade stå til synes jeg regeringen og skatteministeren har fundet en rigtig god model, hvor vi siger: Jamen selvfølgelig skal udenlandske selskaber beskattes og have de samme vilkår som DUC, herunder Mærsk. Det er helt klart. Så regeringen har lavet en aftale med DF og Enhedslisten, og det vil jeg gerne takke begge partier for, og jeg synes, det har været et rigtig godt forhandlingsforløb, og jeg synes også, at begge partier har bidraget rigtig godt til forløbet, også i forhold til overgangsordningen, som DF's ordfører var inde på. Det giver os jo et provenu på over 28 mia. kr., som skal bruges i Togfonden DK for at bringe den danske togdrift ind i det 21. århundrede. Det bliver en togfond, der kommer til at elektrificere togstrækningen i Danmark, indføre en timemodel og sikre hurtigere tog i hele Danmark, ikke kun de store byer, og opgaven giver endda 20.000 arbejdspladser.

Lovforslaget sikrer også, at udenlandske selskaber, som jeg var inde på, betaler skat og har fradrag efter de samme regler som DUC, og det er jo kun rimeligt. Jeg synes, man må være Venstremand for at synes, at det er rimeligt, at udenlandske virksomheder har en mere gunstig ordning end f.eks. Mærsk. Lovforslaget indeholder også en overgangsordning – det er noget, vi har diskuteret meget i dag – så selskaberne får en rimelig overgang til de nye regler. Ændringerne for beskatningen kommer til at ske fra indkomståret 2014.

Nu er der flere ordførere, der har været inde på det før mig, men jeg vil kort ridse det op: Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct.; kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct. til 30 pct. Lige præcis de her to dele sammen med rørledningsafgiften gav jo nogle helt forkerte incitamentsstrukturer – tror jeg det hedder på djøfsk – i forhold til ikke alene skattesatsen, men også fradragssatserne. Nu er jeg datter af en borebisse, så jeg har hørt meget om de her ting i årenes løb. Det har givet nogle helt forkerte incitamenter både i forhold til skattesatser og fradrag, og det tror jeg de fleste af os kunne blive enige om, uanset om man er med i aftalen eller ej. Jeg synes også, det er rigtig godt, at feltafgrænsningen ophæves og selskaber kan modregne et felts underskud i indkomsten fra et andet felt.

Timemodellen vil jeg også kort sige noget om, det har også været oppe i dag, og det skal vi jo diskutere i et andet regi, eller nogen skal diskutere det i et andet regi, med transportministeren, men jeg synes, det er fantastisk, at vi kan lave en aftale, hvor vi både sikrer en ligelig beskatning og ens regler for de operatører, der er i Nordsøen, og at vi så bruger pengene på pendlerne, på at sikre et moderne tog- og skinnenet i Danmark, som samtidig giver en masse arbejdspladser.

Så jeg synes, det er et fantastisk lovforslag, og jeg er rigtig, rigtig glad for, at vi førstebehandler det i dag. Jeg tror desværre ikke, der er så meget, der kommer til at rykke sig i udvalgsbehandlingen – det er ellers det, man som standard plejer at sige, nemlig at man glæder sig til udvalgsbehandlingen – men håbet er lysegrønt, så det kan jo være, at vi kan diskutere det her videre. SF støtter naturligvis lovforslaget og synes, at det er en rigtig god dag i dag.

Der er lige nogle korte bemærkninger. Hr. Mike Legarth.

Nu undrer jeg mig jo ikke over, at en ordfører fra et socialistisk parti synes, at det er et helt fantastisk lovforslag, for det er fyldt med fantastisk høje nye skatter. Det kommer ikke bag på mig. Det er jo helt traditionel socialistisk politik, at mangler man nogle penge, så hæver man bare nogle skatter og afgifter, så kommer pengene ind, og så lukker man fuldstændig øjnene og sætter fingrene i ørerne, så man ikke opfatter de konsekvenser, det giver. Så det kan jo ikke betale sig for mig at tage den debat.

I stedet vil jeg forholde mig til det med den tilbagevirkende kraft. Tidligere ordførere har spurgt om det samme. Synes SF's ordfører ikke, det er et problem, at man selv går og siger, at man har lavet en aftale, der ikke har noget med tilbagevirkende kraft at gøre, og så ser vi i høringssvaret, at den juridiske videnskab, Advokatrådet, siger, at det har det. Det siger Dansk Erhverv også, det siger flere andre også, det siger jeg også at det har. Det er helt tydeligt, fordi folk, der har investeret før 2014, ikke får de investeringer, de er forpligtet til at betale skat af efter 1. januar 2014, med i overgangsordningen. Er det ikke dybt uretfærdigt?

Ordføreren.

Selv om hr. Mike Legarth og jeg tit er uenige, må jeg sige, at ordføreren virkelig taler imod bedre vidende. For hr. Mike Legarth ved udmærket, at kulbrinteskatten ikke hæves med det her lovforslag, den sænkes. Vi sænker skatten. Samtidig sænker vi også fradraget, ja, men det er jo helt bizart at sige, at vi kun sænker skatten. Det gør vi ikke. Vi ændrer på nogle vilkår, hvor vi sænker skatten og vi sænker fradraget. Og vi laver nogle langt bedre incitamentsstrukturer, så man ikke investerer fuldstændig i blinde og sætter guldvandhaner op på boreplatformene – nej, det tror jeg nu aldrig er sket; men der har været nogle fuldstændig vanvittige incitamentsstrukturer, samtidig med at man ikke har kunnet få flyttet overskud og underskud mellem felter. Så det her bliver meget, meget bedre.

Men i forhold til spørgsmålet, der ...

Det må vi vente med til næste gang. Hr. Mike Legarth.

Det er jo fantastisk. Ordføreren får det til at lyde, som om det her er en gavebod for de gasudvindende selskaber i Nordsøen. De får åbenbart noget, fordi regeringen har været så venlig at trække det her nye system ned over hovedet på dem.

Skal vi ikke være helt enige om, vil jeg sige til ordføreren, at det her koster selskaberne i Nordsøen netto. Det koster dem i betaling til staten, og det er det, de opponerer imod. Og al erfaring siger, at når man hæver skatter og afgifter, omkostninger, der så defineres som det, så giver det tab af arbejdspladser, det giver tab af konkurrencevne, det koster til den danske statskasse, og så er det uanstændigt, at man som en tyv om natten kommer og ændrer vilkårene med tilbagevirkende kraft.

Så er det ordføreren.

Nej, det er uanstændigt at sige, at man hæver skatten, når man sænker skatten. Det er fuldstændig rigtigt, at der kommer et provenu ud af det her. Det er jo derfor, vi gør det. Vi sænker skatten fra 70 til 52 pct., fordi vi synes, det giver mere mening. Samtidig sænker vi den fradragssats, der har været alt for høj, og så laver vi nogle andre gode regler for nogle af de afgifter, der er.

Nu skal hr. Mike Legarth selvfølgelig have svar på sit første spørgsmål, alt andet ville være urimeligt. Men set i forhold til, at vi tidligere har lavet afskrivningsregler, som har været gældende fra den ene dag til den anden, altså med meget kort tidsfrist, så kan jeg ikke se, hvordan det her skulle være anderledes. Justitsministeriet har gennemgået det her for at se, om der er et problem i forhold til lovgivningen eller til grundloven, til alt muligt. Og det er der ikke. Der er ikke et problem i forbindelse med overgangsordningen.

Så er det hr. Torsten Schack Pedersen.

Nu synes jeg næsten, det matematiske blev for morsomt: Jamen der var nogle satser, man satte ned, og noget andet, man pillede ved. Altså, drop nu alle de der mellemregninger! Nettoresultatet er, at der er en skatteregning, og SF plejer ellers i forbindelse med det forslag at bryste sig af, at der er nogle selskaber, der skal betale noget mere i skat. Så det var alligevel den mest overraskende forklaring, vi har fået her i dag.

I sit spørgsmål til mig, da jeg var på talerstolen, spurgte SF's ordfører, om ikke der var en fantastisk interesse for den nye udbudsrunde. Jo, jeg hører godt, at der er et tal på 31, men listen over deltagerne i det møde, der omtales, er åbenbart blevet hemmelig, så jeg vil høre, om SF's ordfører er interesseret i, at vi i fællesskab kan få den liste bragt frem under udvalgsbehandlingen, og at vi også kan bede Energistyrelsen om at vurdere, hvor mange af de 31 selskaber, der har været til stede, der har evner og kompetencer inden for olieudvinding.

Så er det ordføreren.

Om vi skal have ophævet hemmeligheden om, hvem der har været til møde eller ej, har jeg ikke ret meget holdning til. Altså, jeg synes, det kan være fint nok, at man i sådan nogle indledende runder får lov at have et møde uden at skulle blive hængt op i medierne. Der har været meget medieopmærksomhed på det her med, om man nu vil investere eller ej. Men for mig at se er det ikke noget problem. Jeg ved ikke, om der skulle være noget teknisk i vejen for det, men det har jeg virkelig ikke nogen voldsomme følelser over for.

Men når hr. Torsten Schack Pedersen nærmest latterliggør, at jeg siger, at der er forskel på, om man hæver eller sænker skatten, synes jeg, det er lidt bizart. Det er lidt bizart, når vi sidder nogle skatteordførere i Folketingssalen sammen med skatteministeren og påpeger, at man altså ikke hæver skatten, man sænker skatten, men samlet set kommer der et provenu ud af det, selvfølgelig; det er derfor, vi gør det. Men jeg synes altså, der er forskel på det, og det synes jeg også det var rimeligt at påpege.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Grunden til, at det er lidt interessant, hvem det er, der har meldt sin interesse, er jo spørgsmålene: Hvad er det for nogle selskaber? Hvad er det for en kapital, de har i ryggen? Hvad er det for nogle erfaringer, de har? Hvor plejer de at investere?

For hvis den her påståede store interesse er så stor, kan man jo undre sig over, at det kniber for DONG med at få nye investorer, når det gælder Hejrefeltet, for der er jo ikke andre, der har meldt sig på banen som medinvestor. Min bekymring er, at når vi står med det konkrete, ser det skidt ud, og så kan regeringen gemme sig bag det figenblad, at de siger: Jo, men der er rigtig mange, der er interesserede.

Det ville jo være rart at få det konkretiseret og finde ud af, hvor meget der er i det, for det er jo den bekymring, vi er nogle der har, nemlig at den ændring, som regeringen laver, og som hæver skatten, betyder, at der er selskaber, der ikke vil investere – der er flere, der allerede har meldt det ud i medierne – med risiko for, at det her forslag koster danske arbejdspladser.

Så er det ordføreren.

Den ændring, som regeringen og Enhedslisten og DF gerne vil gennemføre – altså at sænke skatten og sænke fradraget – giver et provenu. Jeg bliver bare nødt til at blive ved med at påpege det, for det nytter ikke noget at sige, at man hæver skatten. Altså, det er jo også lidt at gøre grin med de folk, der sidder og kigger herpå: De er jo ikke idioter, og jeg tror godt, at folk kan gennemskue – med de relativt få elementer, der er i den her aftale – hvad det betyder at sænke et fradrag og sænke beskatningen og lave nogle afgifter om.

Men igen: Jeg ved ikke, hvad den konkrete begrundelse – hvis ordføreren hører efter, hvad jeg siger – er for, at det skal være anonymt, men på stående fod har jeg hverken nogen følelser for eller imod, så det kan vi for min skyld godt diskutere.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Ordføreren taler ligesom andre fra regeringslejren om det gode i, at man nu får ligestillet beskatningen af DUC's olieudvinding og de udenlandske selskabers olieudvinding. Jeg vil høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at mens DUC investerede kraftigt i olieudvinding i Danmark, havde DUC nogle fordelagtige fradragsmuligheder, mens nye selskaber, der kommer til nu, ikke vil have nogen fordelagtige fradragsmuligheder. Og der er således ikke tale om en ligestilling af de forskellige selskaber i Nordsøen, for der er en tidsmæssig forskydning af, hvornår de opererer, hvornår de investerer.

Dem, der som DUC investerede tidligt, har haft meget fordelagtige fradragsmuligheder, og nu, hvor de hiver olie op, får de sænket beskatningen, mens de nye selskaber så til gengæld står meget ringere.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der er en forskel. Men det er også vigtigt at huske på, at de selskaber, som vi diskuterer i dag, jo fik et tilbud om en overgangsordning, som de afslog. De fik et tilbud om det på det tidspunkt, da man lavede det om, og det afslog de.

I forhold til overgangsordningen ved hr. Ole Birk Olesen jo også, at vi har diskuteret det. Nu er DF's ordfører lige gået, men jeg vil da også gerne over for DF kvittere for, at vi i forhandlingerne netop diskuterede overgangsordningerne for at kigge på afskrivningsregler og for at kigge på, hvad satsen skulle sættes ned til. Men det er altså ikke med tilbagevirkende kraft, når det kommer til at gælde fra den 1. januar 2014.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

Jo, men det er jo bare, undskyld udtrykket, lidt udenomssnak. For virkeligheden er – hvad ordføreren sådan set bekræftede – at den lovgivning, vi har haft på det her område, har favoriseret Mærsk – DUC – i forhold til, hvordan de nye olieselskaber fra udlandet behandles. Og det skyldes det forhold, at da DUC investerede, var fradragsmulighederne for investeringer store, mens de er små nu, hvor de nye kommer til. Og dermed er det jo hult at tale om, at der er tale om en ligestilling, for det er der ikke.

Så er det ordføreren.

Der var nogle ordninger i 2003, og den præmis, de blev lavet på, blev også tilbudt de selskaber, som vi taler om i dag. Det valgte man ikke at tage imod dengang. Det ville stadig væk være meget favorable vilkår at drive virksomhed på i Danmark. Der er stadig væk fradragsmuligheder, og skatten er blevet sænket fra 70 til 52 pct. Der er jo ingen, der vrider armen om på nogen.

Selvfølgelig ønsker jeg da, at der også er udenlandske selskaber til stede i Nordsøen, men det er ikke ufavorable vilkår, og jeg er sikker på, at vi også i fremtiden kommer til at se, at der er masser interesse for Nordsøen.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Den næste ordfører er hr. Frank Aaen.

Jeg skal starte med at beklage, at jeg ikke nåede frem til førstebehandlingen af det foregående skatteforslag, L 67, på grund af anden mødeaktivitet her i huset, men jeg kan så meddele, at vi agter at støtte forslaget.

Hvad angår det forslag, vi har til behandling nu, om nordsøolien, støtter vi selvfølgelig også det, fordi det er en del af en aftale, det er et stort fremskridt, og det giver nogle penge, der kan bruges til at forbedre den kollektive trafik og forbedre miljøet, for det gælder om elektrificering af jernbanen. Det er vi helt og fuldt med på, selvfølgelig er vi det.

Skal vi komme noget kritisk om det lovforslag, vi behandler i dag, så er det, at det kommer for sent. Det er jo mange år siden, at skatten burde være sat op også for de her selskaber. Når der nu har været en diskussion om, om Mærsk og Shell og Chevron, som udgør DUC, har haft bedre vilkår end de selskaber, vi snakker om i dag, så er jeg fuldstændig enig. Det er også derfor, at vi i årtier har talt for, at dem, der har det meste af olien, det er jo DUC-selskaberne med Shell som den største og så Mærsk og Chevron, bare har skovlet penge hjem, som burde være endt i fællesskabets kasse. Det har vi prøvet at få gjort bedre gennem tiderne, og det vil vi stadig væk gøre.

Vi arbejder stadig væk for, at de selskaber, som udgør DUC, kommer til at betale mere i skat fremover. Det har vi jo desværre ikke kunnet få regeringen med på. Det beklager vi, men det er sjældent sådan, at Enhedslisten giver op, bare fordi vi ikke lige umiddelbart kan få f.eks. regeringen med på et forslag, som vi arbejder med.

Der er en lille ting, jeg gerne vil nævne til sidst, og det er, at provenuet anslås at være 28 mia. kr. og togprojektet, elektrificeringen, er indtil videre budgetteret i omegnen af 23 mia. kr., og det vil sige, at der i virkeligheden er 5 mia. kr., der ikke er disponeret i de ting, der er lagt frem indtil videre. Der har vi et meget klart budskab til regeringen om, at i de forhandlinger, vi har i øjeblikket, om, hvordan den her elektrificering af jernbanerne i Danmark skal se ud, skal vi også disponere de sidste 5 mia. kr. Helt ærligt, det er ikke nogle, der skal gemmes til natten, for så kommer der bare en røver og tager dem. De skal så hurtigt som overhovedet muligt disponeres til nogle konkrete projekter udeomkring i landet.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Ole Birk Olesen.

Jeg vil sige tak til hr. Frank Aaen for at bekræfte, at den måde, man harmoniserer skattereglerne på, det tidsperspektiv, der ligger i harmoniseringen af skattereglerne, gør, at man de facto har favoriseret DUC på bekostning af de udenlandske olieselskaber, som vi nu taler om.

Derfor vil jeg så høre: Hvad synes hr. Frank Aaen om, at regeringen i et væk taler om, at man bare vil skabe lige vilkår? Det er jo ifølge hr. Frank Aaen ikke rigtigt. Hvis vi kigger hen over hele processen, fra man begynder at investere i olieudvinding og undersøge oliefelter osv., og til man hiver olie op, så kan vi se, at der ikke er en ligestilling ifølge hr. Frank Aaen. Så hvad synes hr. Frank Aaen om, at regeringen påstår, at der er det?

Så er det ordføreren.

Nu skal man lige huske, at når man taler om udenlandske olieselskaber, er de to største udenlandske olieselskaber Shell og Chevron, og de er så i selskab med Mærsk. Jeg er helt enig i, at de gennem årene, lige siden det overhovedet gik i gang tilbage i 1960'erne, har haft alt for gunstige vilkår i forhold til udvinding af olien, og det har kostet det danske samfund måske 100 mia. kr., måske endda mere.

Det er vi meget stærkt utilfredse med, og ved førstkommende lejlighed, hvor vi måske kan danne et flertal sammen med Liberal Alliance – det kunne man da håbe på – eller nok sammen med lidt flere partier end vores to, vil vi meget gerne sørge for, at der kommer en skrappere beskatning af den største del af olien, der er ude i Nordsøen. For det er jo den største del af olien ude i Nordsøen, som vi taler om, når vi taler om DUC, og dem vil vi meget gerne have nogle flere penge fra.

Hr. Ole Birk Olesen.

Vi bliver jo nok ikke enige om, at vi skal øge beskatningen af DUC-selskaberne, for det forhold, at nogle har det skidt, betyder jo ikke, at man skal gøre det skidt for alle. Så vi tænkte mere, at alle skulle have det lige så godt som DUC. Men det er da interessant, at der i hvert fald mellem os to, som i denne sag i modsætning til regeringen er lidt klartskuende, er en enighed om, at regeringen med dette lovforslag ikke ligestiller selskaberne i Nordsøen, men fortsætter med en mere favorabel behandling af DUC end af de her nye selskaber, vi taler om nu.

Hr. Frank Aaen.

Jo, men det er jo igen sådan, at det, at nogle selskaber betaler for lidt, ikke skal få os til at lade nogle andre selskaber betale endnu mindre. Vi går ind for at skærpe beskatningen af nordsøolien, for det er vores olie, det er danskernes olie, og derfor bør overskuddet i rimelig grad også komme danskerne til gode. Og inden man får alt for ondt af de her olieselskaber, vil jeg bare sige, at det altså er overskuddet, vi beskatter. De får alle udgifter dækket, de får hver en krone, de har brugt til efterforskning og udbygning af olieplatforme, og hvad ved jeg, dækket, og det er først overskuddet derefter, som vi beskatter, og det burde vi gøre noget hårdere.

Så er det hr. Mike Legarth.

Jeg vil også godt stille et spørgsmål til hr. Frank Aaen. En ting er, at jeg godt ved, at hr. Frank Aaen gerne vil beskatte mere. Alt, hvad der kan krybe og gå, skal bare beskattes noget mere, så det behøver vi ikke tale så meget om. Men synes hr. Frank Aaen, at det er rimeligt, at man gennemfører den her merbeskatning af selskaber i Nordsøen med tilbagevirkende kraft, sådan som Advokatrådet påpeger?

Ordføreren.

Nu er der det ejendommelige ved skat, at det altid er med tilbagevirkende kraft, for lige fra den dag man har ladet sig føde og valgt en uddannelse og regnet med at skulle tjene nogle penge, kan man være udsat for, at skatten bliver sat op, eller skatten bliver sat ned, og det kan man ikke gøre noget ved, for sådan er det. Sådan er skat. Hvis man ikke overhovedet må have lov at røre ved skatten med det, man kalder tilbagevirkende kraft, kan man sådan set lige så godt opgive at lave skatteændringer. Men altså, når vi så tager den konkrete situation vil jeg bare for at være lidt mere præcis med hensyn til den sige, at de selskaber, vi taler om i dag, i årevis har betalt for lidt i skat, og det er sådan set bare en retfærdighed, der bliver gennemført nu.

Hr. Mike Legarth.

Hvorfor ser hr. Frank Aaen ikke mod Norge, hvor man, når man vil indføre et nyt skattesystem, siger: O.k., fra nu af gælder der nye skattevilkår, og det gælder så for alle nye tiltag, alle nye projekter, der startes efter den 1. januar. Det ville jo være ordentligt, det ville jo være fair. Her går man ind i sine investeringer med åbne øjne. Jeg kan ikke forstå, at hr. Frank Aaen med den begavelse, han reelt har, selv om jeg ikke forstår, hvor den der venstresocialisme kommer fra, kan bakke op om, at man som en tyv om natten kom og lavede om på grundlaget for nogle kalkulationer, der blev gjort, da selskaberne investerede milliarder. Og så kommer man nogle år efter og siger, at nu skal man have nogle flere skattebetalinger end dem, der lå til grund, da de lavede kalkulationen. Det er dybt uretfærdigt.

Til sidst: Hvis pengene ikke kommer i kassen, fordi investeringerne flygter til andre markeder, hvor vil hr. Frank Aaen så finde de skattemidler henne?

Ordføreren.

Så længe der er olie i Nordsøen, er der også nogle, der gerne vil suge den op og tjene penge på det. Jeg tror ikke, at jeg behøver at fortælle en konservativ politiker om, at sådan er kapitalismen. Så mon ikke det går. Der skal nok komme nogle andre, hvis nogle af de nuværende ikke ønsker at tage olien op. Men jeg er helt åben over for det der. Det var da et rigtig godt forslag at se til Norge. Norges effektive beskatning af olieindtægterne er langt større end den danske, så der kan vi godt mødes.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg er helt tryg ved, at det kommer fra hjertet, når hr. Frank Aaen siger, at han ønsker at beskatte hårdere. Der har jo tidligere været en diskussion af de anbefalinger, der lå fra et udvalg tilbage fra år 2000. Der er fra Socialdemokraternes skatteordfører meldt ud, at på grund af at man ikke fulgte dem, har det kostet, jeg ved ikke hvor mange milliarder kroner. Når det nu har været meldingen, havde hr. Frank Aaen så en forventning om, at regeringens tilgang var, at man tog de anbefalinger, der lå fra år 2000, og sagde, at det så nu er de regler, der gælder fremadrettet? Og hvis ikke regeringen gjorde det, hvad mener hr. Frank Aaen så værdien er af de udtalelser, som særlig Socialdemokratiet og SF er kommet med, om, at på grund af at man ikke fulgte anbefalingerne fra år 2000, så er statskassen gået glip af hundredvis af milliarder kroner?

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at vi er ærgerlige over, at vi ikke kunne få regeringen med på en ændring mod endnu strammere beskatning af nordsøolien, for det er vores politik, det har det været i årtier. Nu har jeg godt nok aldrig været venstresocialist, men de startede faktisk i sin tid meget godt herinde med at rejse det spørgsmål om en skarpere beskatning af nordsøolien.

Så det ærgrer os. Men det får mig ikke til at sige, at vi så ikke tager imod den her forbedring af beskatningen. Og så arbejder vi videre med at få en endnu bedre beskatning.

Torsten Schack Pedersen.

Tak for det. Jeg er helt sikker på, at det er og bliver Enhedslistens tilgang, og den er jeg meget uenig i, men den har jeg stor respekt for. Men det er jo så også en klar tilkendegivelse af, at den kritik, der har været, om, at aftalen fra 2003 var så himmelråbende tåbelig, og at man i stedet for skulle have gjort noget andet, kan regeringspartierne så ikke længere levere. For havde de ment, at anbefalingerne fra år 2000 var de eneste saliggørende, havde regeringspartierne vel foreslået, at det var det, der skulle gælde fremadrettet i Danmark, og det kan jeg jo så forstå at Frank Aaen ikke kunne få regeringen til. Det konstaterer jeg bare, og så har vi styr på, hvordan meldingerne fra Socialdemokratiet og SF kan sættes ind i en troværdighed fremover.

Hr. Frank Aaen.

Kritikken af 2003-aftalen var fuldstændig korrekt: Aftalen var nærmest for mild. Jeg er så ked af, at man ikke har holdt ved den, men den var for mild. Jeg vil sige, at den mest absurde regel, der er lavet i 2003-aftalen, er den om, at hvis det er sådan, at et flertal i Folketinget beslutter sig for at sætte skatteprocenten op, så skal de, der bliver ramt af den skatteforhøjelse, have pengene igen. Det kan godt være, der er nogle partier herinde, der synes, det er en god idé, men det kender man normalt kun fra diktaturstater. Der er aldrig nogen sinde et eneste vestligt land, der har indført sådan en regel om, at hvis man sætter skatten lidt op, så skal de, der skal betale skat, have pengene tilbage.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen.

Ja, så står vi nu her igen og behandler et skatteforslag fra regeringen, der vil øge skatten på erhvervslivet i Danmark. Det til trods for, at landets statsminister ved flere lejligheder har sagt, at det vil regeringen ikke gøre. Den første gang, hun sagde det, var mig bekendt ved DI's topmøde i efteråret 2012, hvor vi fik at vide, at nu var det slut med nye skatteforhøjelser for erhvervslivet. Der havde været talt meget om konkurrenceevne i ugerne op til DI-topmødet, og nu kunne fru Helle Thorning-Schmidt, statsministeren, så garantere, at skatterne ikke ville blive sat op yderligere. Så skete det igen ved vedtagelsen af vækstpakken, at statsministeren sagde, at skatterne for erhvervslivet ikke ville blive sat op yderligere, og så gik der ganske rigtigt kun 3 døgn, som hr. Torsten Schack Pedersen har pointeret her fra talerstolen, før regeringen kom ud med det her om, at skatten skulle sættes op for olieselskaberne i Nordsøen. Så regeringen siger ét, men gør noget ganske andet, og det er jo, hvad vi kender fra den her regering, også i forhold til hvad partierne i regeringen sagde før valget, og hvad de gjorde efter valget.

Den her skatteforhøjelse vil utvivlsomt føre til færre investeringer i olieudvinding i Nordsøen. Det behøver man ikke at diskutere lang tid. Det er sådan, at når man lægger ekstra skat på en branche, fører det til mindre lyst til at investere i den branche og dermed skabelse af færre arbejdspladser. Men regeringen har jo analyseret situationen og med sine berømte kryds fundet ud af, at hvis den løfter skatten på olieselskaberne, så vil de borgerlige partier være imod det, og det synes regeringen er en meget, meget god situation at bringe sig i: at de borgerlige partier er imod og den er for, og så kan den så til gengæld bruge nogle penge på togene, og det er rigtig, rigtig rart.

Det store spørgsmål er imidlertid: Hvor er passagererne til de tog? Vi har allerede snakket om det her i dag. Partierne bag Togfonden DK, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, har allerede været ude og sige, at det næste problem bliver at skaffe passagerer nok til togene. Det er det forhold, at man skal kunne køre mellem de store byer på 1 time, men det er ikke sikkert, at der nok passagerer, der vil køre mellem de store byer, til at togene kan fyldes op, så Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener jo så, at der skal flere stop ind undervejs. Så kan man samle flere passagerer op. Men hvad var så formålet med hele den her øvelse? Hvad var formålet med at øge beskatningen af olieselskaberne i Nordsøen? Vi får at vide, at det var for at skabe timedrift på tognettet. Men det mål er jo usikkert. Det ved vi ikke om partierne i virkeligheden vil, for Dansk Folkeparti og Enhedslisten vil gerne have flere stop undervejs, så der ikke kan laves timedrift. Det vigtige er tilsyneladende bare, at pengene bliver kradset ind. Så må man bagefter finde ud af, hvad pengene skal bruges til. Det synes jeg ikke er en holdbar måde at gøre det her på. Men det er et udtryk for den her kommunikationsstrategi fra regeringen, hvor den gerne vil gøre de store internationale olieselskaber til syndebukke for al mulig dårskab i verden og gerne vil kradse flere penge ind og mener, at det er en god sag at have over for de borgerlige partier, som tænker mere klart og tænker mere på arbejdspladser, men som har en vanskeligere sag at forklare.

Det er ikke særlig godt at være vidne til denne form for venstrepopulisme, og det undrer mig, at Det Radikale Venstre vil være med til det. Det undrer mig, at Dansk Folkeparti vil være med til det. Dansk Folkeparti plejer at holde sig til højrepopulisme, men i den her sag er det så venstrepopulisme.

Vi stemmer imod lovforslaget, og det gør vi med stor overbevisning.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth fra De Konservative.

Tak, fru formand. Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget om en ny beskatning af olieselskaberne i Nordsøen. Vi er fast overbevist om, at det vil koste vækst, at det vil koste arbejdspladser i tusindvis på vestkysten – i Esbjerg og omegn – som ellers er et vækstområde i forbindelse med offshore og vind.

Vi synes, at man forsømmer en traditionelt god ting i dansk lovgivning: at man adviserer i god tid, og at man forhandler osv., inden man indfører et nyt skatteregime, som i det her tilfælde bliver trukket ned over virksomhederne, kommer som en tyv om natten. Det virker med tilbagevirkende kraft. Vi ser i høringssvaret fra Advokatrådet, at de har modstand mod lovforslaget af samme grund. Det samme kommer i høringssvar fra Dansk Erhverv og flere olieselskaber.

Vi har jo også allerede set en konsekvens fra olieselskabernes side. Bayerngas – et norsk- tysk-ejet olieselskab – har leveret nogle af deres licenser tilbage, fordi de ikke længere mener, at man bliver behandlet ordentligt, når man oplever den her form for tilbagevirkende kraft. Vi har et mindre olieselskab med dansk repræsentation, Dan Oil, som jo alene i forbindelse med de gældende regler har oplevet, at de må afgive 10 pct. af deres dækningsbidrag til DONG, fordi der blev udviklet mere, end man havde regnet med. Og selv om man har medvirket til efterforskningen med de udgifter, der er forbundet med det, mister man altså et provenu på omkring 42 mio. kr., og så kommer der her en ny skattelovgivning, som rammer dem oven i det.

Bayerngas har i processen gjort opmærksom på, at man i forbindelse med den gamle aftale og de investeringer og de licenser, de allerede har, har foretaget investeringer, milliardbeløb, hvor overgangsordningen kun giver dem mulighed for at få fradrag og udnytte den overgangsordning i 2012 og 2013, mens man i 2014, 2015 og 2016 – altså når man betaler omkostninger for det, man har bestilt tidligere – ikke er omfattet af overgangsordningen, og det er rent faktisk 84 pct. af de investeringer, der er gjort. Det er et kæmpestort problem, og det er derfor, at vi er lodret modstandere af det her lovforslag. Vi synes ikke, at staten opfører sig ordentligt. Vi er helt sikre på, at det betyder, at virksomheder flytter til andre markeder, foretager deres investeringer der og finder udbyttet der. Og så kan man jo godt henvise til syvende udbudsrunde og til, at der er stor interesse ved de møder, der har været, men det er jo ikke et faktuelt grundlag at satse på. Ingen aner, hvad udbyttet bliver, og at der er interesse, er der jo ikke noget at sige til. Men nu må vi se.

Vi er fast overbevist om, at det her koster dansk økonomi. Vi burde have gjort, som man gør i Norge, hvor man, når man indfører et nyt skattesystem, siger: Fra den 1. januar næste år skal I vide, at når I handler med staten og indgår nye aftaler, er det inden for et nyt skattesystem, at så er det den her afregningsform, der gælder. Det er jo fair and square – der går virksomhederne ind i det med åbne øjne og kan foretage alle deres kalkulationer på den baggrund. Der er der ingen der kan sige at de er blevet snydt, der er ikke nogen ændrede vilkår, der er ingen tilbagevirkende kraft.

Det havde jo været den rigtige måde at gøre det her på. Så det vil vi appellere til, og når vi nu skal sagsbehandle det her i udvalget mellem første- og andenbehandlingen, vil vi jo forsøge at rejse nogle af de her spørgsmål. Men jeg er udmærket godt klar over, at det bliver ualmindelig vanskeligt, for skatteministeren har jo været fast i kødet i udtalelserne om, at der ikke bliver lavet noget om her. Og Dansk Folkeparti vakler jo ikke. Det er helt ubegribeligt for mig, at Dansk Folkeparti kan finde på at støtte en aftale af den her art med de mange negative konsekvenser – og oveni er der de skattemæssige konsekvenser, tabet af vækst, tabet af beskæftigelse – og også se fuldstændig bort fra, at Advokatrådet, den juridiske videnskab, siger, at det her er med tilbagevirkende kraft. Jeg har da en overbevisning om, at Dansk Folkeparti er blevet snydt lidt i forhandlingerne, at de i forhandlingerne er blevet overbevist om, at det var det ikke. Men nu viser det sig, at det er det, og så håber jeg da, at Dansk Folkeparti vil tage det alvorligt og sørge for, at det ikke sker, sådan at man gør det samme, som Bendt Bendtsen gjorde, da han lavede aftalen i 2003, altså den nuværende Nordsøaftale, hvor man gik ind i en forhandling, og hvor parterne frivilligt indgik en ny aftale. Der kan man jo ikke sige at der er tilbagevirkende kraft eller noget som helst. Men det har man altså ikke gjort i det her tilfælde. Der er væsentlige forskelle, og andre har redegjort for de forskelle. I forhold til dem, der har foretaget investeringer på mange milliarder kroner mange år tilbage – jamen så er der jo efterhånden afskrevet og betalt – har den jo ikke den samme virkning for mindre olieselskaber, som i høj grad er omfattet af det her lovforslag, og som opererer i vanskelige felter og bliver ramt hårdt på de investeringer, de har gjort.

Så det sidste, jeg vil sige, er, at man jo i England har forsøgt sig med et tilsvarende tiltag, nemlig at hæve skatter og afgifter, fordi der var nogle, der troede, at vi bare kan hæve indtægterne, omkostningerne, og så får vi et større provenu i statskassen, og at det går nok. Men hvad skete der? Investeringerne trak sig, virksomhederne fandt andre markeder at etablere sig på, og det kostede job og omsætning. Så man måtte lave skattesystemet om igen.

Så der er en fuldstændig afvisning af forslaget fra Det Konservative Folkeparti. Vi medvirker ikke til den slags, og vi synes, det er et skændigt lovforslag, som vi tager den største afstand fra.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger – jo, hr. Dennis Flydtkjær. Undskyld.

Jeg trykkede mig ind lidt sent – det er nok derfor, formanden havde overset det.

Jeg vil bare spørge den konservative ordfører: Hvad er den store forskel på aftalen fra 2003 og den aftale, der er indgået nu? Kan ordføreren ikke bekræfte, at det er præcis de samme overgangsregler, og at de faktisk er lempeligere? Hvorfor er det, at man så gerne vil have, at udenlandske selskaber skal beskattes lavere end danske Mærsk? Er det ikke kun rimeligt, at man laver en harmonisering af skattereglerne, så der konkurreres på lige vilkår? Jeg kan ikke forstå, hvorfor man holder så kraftigt fast i, at udenlandske selskaber skal have lavere beskatning end det danske Mærsk. Altså, jeg synes ikke, der er nogen logik i det.

Ordføreren.

Nu vil jeg starte med at sige, at et olieselskab som Danoil jo altså ikke er et udenlandsk selskab, og de bliver jo, som jeg refererede her, ramt ganske betragtelig hårdt, først af de regler, der er om, at når der kommer et vist udbytte, skal de give det tilbage til DONG – det er jo en slags betaling for en investering – og udover det bliver de altså også ramt af den nye beskatning.

Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er nøjagtig den samme overgangsordning, vil jeg sige: Nej, det er det ikke. Det er faktuelt ikke den samme overgangsordning. I 2003 indgik man en aftale, hvor parterne havde fået forhandlet sig til rette. Der havde man været ude i en køb og salg- eller giv og tag-situation. Det er ikke tilfældet i denne sag; her kommer man og trækker et nyt system ned over hovedet på virksomhederne. Og som jeg redegjorde for, har det tysk-norske olieselskab foretaget milliardinvesteringer i forventning om, at de skulle betale skat som forventet, da de foretog investeringen, altså før 2012. De ved også, at de har bestilt boreplatforme og meget andet, som leveres i 2014, 2015 og 2016, og det kommer ikke med, fordi det ikke er afholdte omkostninger. Det er urimeligt.

Har hr. Dennis Flydtkjær en ny kommentar?

Jeg ved ikke, om den konservative ordfører kunne forestille sig, at man lavede en ny forhandling og så fik en helt anden model igen, for så var der jo ikke sket en harmonisering af skattereglerne. Skulle man forestille sig, at nu er Mærsk nede på 52 pct. i kulbrinteskat, og så skulle man lave en forhandling med de selskaber, der var på den gamle ordning, der så skulle ned på hvad, 45 pct., eller skulle den være på 55 pct.? Så er der jo stadig væk ulige konkurrencevilkår. Da man havde forhandlingerne for 10 år siden, hvor vi var sammen om det, valgte man at spørge selskaberne: Hvem er med, hvem er ikke med? Nogle valgte så at stå udenfor, men man havde vel ikke forestillet sig, at de skulle være udenfor for evigt. Jeg synes jo kun, at det er rimeligt, at man laver en ligestilling, hvor de udenlandske selskaber kommer til at betale det samme som de danske selskaber.

Ordføreren.

Jeg siger det lige igen: Danoil er et dansk selskab – med stærk dansk repræsentation i hvert fald – der bliver ramt af det her. Men prøv at høre her: Det med harmonisering kan man jo have en mening om. Hvis man ikke synes, der skal være forskel på de meget store olieselskaber og den måde, de agerer på, og de små, der så vælger de mindre attraktive felter, kunne man have den holdning, at vi harmoniserer, der skal gælde de samme regler. Fair nok, det kunne vi måske sådan set godt argumentere for, men så er det bare vigtigt, at man gør det på en ordentlig måde, som man eksempelvis har gjort det i Norge. Så burde Dansk Folkeparti have krævet i forhandlingerne, ligesom vi krævede, at hvis der skal harmoniseres, siger vi: Fra nu af, når virksomheder går ind i nye aftaler med staten, gælder følgende beskatningsgrundlag. Fra den 1. januar er det for alle nye projekter, alle nye licenser, alt, hvad der bliver foretaget af nyt, e der et nyt skattesystem, og det bliver ikke med tilbagevirkende kraft. Det kan man ikke være bekendt.

Jeg siger tak til ordføreren. Skatteministeren.

Jeg vil godt takke for flertallets modtagelse af det her lovforslag. Det sker ikke så tit, at vi går ind i de grundlæggende regler om beskatningen i Nordsøen, og derfor havde jeg også gerne set en bredere aftale. Men der er god grund til at takke Enhedslisten og Dansk Folkeparti for deres konstruktive indstilling under forhandlingerne om aftalen.

Jeg er glad for, at der nu endelig sker en harmonisering, så de selskaber, der i dag beskattes efter de gamle regler, fra den 1. januar 2014 bliver beskattet efter de samme regler, som i dag gælder for eneretsbevillingen og for tilladelser meddelt den 1. januar 2004 eller senere. Jeg er også glad for, at det er lykkedes at blive enig med aftalepartnerne om overgangsregler, som svarer til dem, DUC-selskaberne fik 2003.

Hovedelementerne i lovforslaget er, at kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct. Kulbrintefradraget nedsættes til 5 pct. i 6 år i stedet for 25 pct. i 10 år. Feltafgrænsningen ophæves, så selskaberne kan modregne underskuddet fra et felt i indkomst fra et andet felt, og produktions-, dispensations- og rørledningsafgifterne ophæves.

Jeg synes, at der er så mange positive elementer i forslaget, at jeg ikke er bekymret for produktionen i Nordsøen. Jeg synes også, det er værd at understrege, at det er det danske folk, der har ejendomsretten til vores fælles undergrund. Derfor er det kun rimeligt, at en større del af indtægterne fra undergrunden tilfalder det danske samfund, og det glæder mig, at de ekstra indtægter går til kollektive og bæredygtige trafikinvesteringer til gavn for tusindvis af danskere. Vi tager med andre ord en del af udbyttet fra vores fælles naturressourcer og investerer dem i grøn transport.

Jeg vil gerne takke for den debat, der har været, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Jeg siger tak til ordføreren. Hr. Torsten Schack Pedersen.

For det første vil jeg også gerne bede skatteministeren bekræfte, at det lovforslag, vi står med nu, er et fundamentalt brud på det løfte, som regeringen gav, om, at der ikke ville komme stigende skatter og afgifter, efter man fremlagde vækstpakken. Det er den første del.

Den anden del handler om de forudsætninger, som regeringen har lagt ind i det her. Hvordan er regeringen sikker på – så sikker, som man kan være, jævnfør regeringens forsigtighedsprincip – at olieprisen udvikler sig på den rigtige måde? Forudsætningerne i det her lovforslag står i skærende kontrast til en række internationale organisationers vurderinger af olieprisen. Hvad har det af betydning for provenuet, og hvad vil det betyde for Togfonden DK? Hvor luftigt er det her? Det kan man jo godt spekulere på, for hvis man lægger andre forudsætninger ind, skrider tallene vel.

Ministeren.

Hvad statsministerens udtalelse angår, er den fuldt dækkende for den politiske virkelighed efterfølgende. Her er tale om en harmonisering af skattesatserne i Nordsøen, således at de selskaber, der udvinder i Nordsøen, får den samme beskatning.

Hvad oliepriserne angår, er det jo rigtigt, at ingen præcis ved, hvordan oliepriserne udvikler sig de næste mange år. Men der er man jo altid nødt til at bruge nogle prognoser, og det er det, vi har gjort. Vi har brugt Kulbrinteudvalget; vi har brugt det prognosegrundlag, som alle regeringer, også den daværende borgerlige regering, har brugt til den slags beregninger. Der er ikke så meget mærkeligt i det. Så kan Venstre hive alle mulige andre prognoser frem. Der er mange forskellige, der, om man så må sige, leverer analyser af det her. Men vi har brugt det materiale, som man plejer at bruge i den her slags situationer.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det kan godt være, at skatteministeren kalder det harmonisering, men det dækker jo over, at der er nogle, der skal betale mere i skat. Det dækker jo over, at staten får et større provenu i kassen. Grunden til, at jeg er lidt bekymret for skatteministerens valg, er, at i forbindelse med andelsbeskatning lagde regeringen vel også på et tidspunkt op til en »harmonisering« i forhold til andre selskaber, og spørgsmålet er bare: Hvem kan ellers risikere at blive udsat for en »harmonisering«, der betyder stigende skatter og afgifter?

Ministeren.

Jeg forstår slet ikke den form for argumentation. Her er tale om et meget, meget specifikt område, nemlig udvindingsaktiviteter i Nordsøen, og vi har sådan set fundet det rimeligt, at der sker en harmonisering af skattesatserne på det område.

Hr. Mike Legarth.

Vil ministeren bekræfte, at ingen af selskaberne i den her aftale har indgået i forhandlinger og fået tilbudt en kompensationsaftale på samme måde, som DUC fik i 2003?

Ministeren.

Her er der tale om skattepolitik. Der er jo ikke tale om, at vi genforhandler nogle aftaler. Her er der tale om skattepolitik, og det har Folketinget jo til enhver tid retten til at gå ind på, og det er det, man har gjort her.

Hr. Mike Legarth.

Men jeg håber da, at ministeren er enig i, at det ikke er særlig retfærdigt, når vi nu har set, hvordan det rammer virksomhederne, at man nu pludselig skal betale en højere beskatning i forhold til de investeringer, der er foretaget. Altså, Bayerngas, et norsk-tysk selskab, har gjort opmærksom på, at 84 pct. af deres investeringer bliver ramt af det nye beskatningssystem, fordi de skal afholde omkostningerne efter 2013. Er det ikke et kæmpeproblem, og gør det ikke staten til en urimelig samarbejdspartner i den sammenhæng?

Ministeren.

Jamen jeg synes, at det er meget retfærdigt, at man betaler det samme i skat, ligegyldigt om man er det ene eller det andet selskab.

Hr. Ole Birk Olesen.

Ministeren taler om en harmonisering af skatten på olieudvinding i Nordsøen, altså sådan forstået, at de nye regler her betyder, at de nyere selskaber i Nordsøen får de samme skatteforhold, som de ældre selskaber i DUC har haft. Jeg vil høre ministeren om den sænkelse af fradragsmuligheden fra 250 pct. til 30 pct. på investeringerne. Det er ikke sådan, at de, mens DUC har foretaget hovedparten af DUC's investeringer, har været helt nede og har haft en fradragsmulighed på kun 30 pct. Kan ministeren bekræfte, at DUC har haft meget højere fradragsmuligheder, mens DUC foretog sine investeringer?

Ministeren.

For det første er der tale om nogle meget gunstige overgangsregler i det her. For det andet kan man jo aldrig nogen sinde sammenligne på den måde, for når man ændrer en skat, har det selvfølgelig virkning i forhold til forskellige aktører, fordi de forskellige aktører har forskellige forudsætninger for deres aktiviteter. Men jeg synes, det er rimeligt, at der er ensartede skattevilkår for dem, der opererer i Nordsøen.

Hr. Ole Birk Olesen.

I mangel på et meget præcist svar må jeg så udlægge ministerens svar sådan, at ministeren erkender, at DUC har haft meget mere favorable fradragsmuligheder, mens DUC har foretaget hovedparten af sine investeringer, end de selskaber, som nu bliver underlagt den nye lovgivning, og som er nyere i Nordsøen, vil have.

Ministeren.

Man kan altid gøre det op på forskellige måder. Altså, de der nyere selskaber blev jo tilbudt de betingelser dengang, men ønskede ikke at tage imod dem, og de har i mellemtiden haft ganske, ganske fordelagtige vilkår. Det vil sige, at man har haft sådan forskellige vilkår på de forskellige tidspunkter, og derfor er den sammenligning, som hr. Ole Birk Olesen forsøger at lave, ikke mulig at lave.

Det var slut på de korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Jeg siger tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.