Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov omaktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, lov om varsling m.v. i forbindelse med af-skedigelser af større omfang og forskellige andre lo-veHøringsnotatet angår forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lovom en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedi-gelser af større omfang og forskellige andre love (Præciseringer af kontanthjælps-reformen, undtagelse fra aktindsigt i varslingssager, m.v.)Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdri-vende (ASE), Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Arbejdsmarkedets Tillægspensi-on, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Erhvervssko-ler - Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk For-ening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den uvildige Konsulentordningpå Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af direktører og for-standere ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og ar-bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Finans-sektorens Arbejdsgiverforening, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder,Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, KommunernesRevision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Fagbevæ-gelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå-det for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet og Rådet for Socialt Udsatte.Følgende har afgivet høringssvar:Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgi-verforening, Datatilsynet, Jobrådgivernes Brancheforening, KTO, DA og Lederne,LO, Kommunernes Revision, Retspolitisk Forening. Rigsrevisionen, Rådet forPsykisk sårbare på Arbejdsmarkedet og KOMBIT (Kommunernes it-fællesskab).Det skal bemærkes, at Datatilsynet har sendt to høringssvar til lovforslaget. Dels iden såkaldt interne høringsrunde (høringssvar af 31. oktober 2013) og dels i deneksterne høring (høringssvar af 19. november 2013).Høringssvarene vedlægges.Retspolitisk Forening og KTO kritiserer, at høringsfristen har været kort.Advokatrådet, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Jobrådgivernes Brancheforening,Kommunernes Revision, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisksårbare på Arbejdsmarkedet har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforsla-get.

Indhold

1. Størrelse af satsen for ressourceforløbsydelse.2. Enlige forsørgere - tilbagebetaling af uddannelses- eller kontanthjælp3. Overgangsregel for særlig støtte4. Nytteindsats5. Præcisering af tilbud til ledige selvforsørgende6. Præcisering af virksomhedspraktik til uddannelsesparate uddannelses-hjælpsmodtagere7. Undtagelse fra aktindsigt i varslingssager

1. Størrelse af satsen for ressourceforløbsydelse

Danske Handicaporganisationer (DH) anfører, at de gerne havde set, at man havdebenyttet reform af kontanthjælpssystemet til at ændre satsen for ressourceforløbs-ydelse for de unge under 25 år, som får nedsat kontanthjælp. DH anfører videre, atdette er et stort problem for mange unge med handicap, især unge med sindslidel-ser, kognitive vanskeligheder mv.KOMBIT finder, at tillæg til ressourceforløbsydelsen til unge hjemmeboende under25 år som følge af dokumenteret bidragspligt overfor et barn ikke synes at værebegrænset til børn, der opholder sig i Danmark. KOMBIT finder ydermere, atkommunen ikke kan tilbageholde dette tillæg, selv om børnebidraget er forskuds-vist udbetalt.Kommentar:Af bemærkningerne fremgår, at det med lovforslaget alene er intentionen at sikre,at den lovgivning, der udmønter kontanthjælpsreformen, bliver konsekvensrettet ogpræciseret.Reglerne om ressourceforløbsydelse svarende kontanthjælp henviser til, at tillæg-get beregnes efter kontanthjælpsreglerne. Det fremgår således af de gældende reg-ler, at det er en betingelse, at barnet opholder sig her i landet, for at den ungehjemmeboende under 25 år skal kunne modtage tillæg til ressourceforløbsydelseved dokumenteret bidragspligt overfor børn, og at det er muligt at benytte tillæggettil afdrag på børnebidragsgæld, hvis børnebidraget er udlagt forskudsvist på tids-punktet for udbetaling af ydelsen.Dette svarer til intentionen i lovforslaget, der udmøntede reformen om førtidspen-sion og fleksjob (L 53 Folketingsåret 2012/2013).

2. Enlige forsørgere - tilbagebetaling af uddannelses- eller kontanthjælp:

KOMBIT finder, at hvis der menes tilbagebetaling, bør der være en præcis henvis-ning til lovens kapitel 12.Kommentar:Det har været intentionen, at udbetalingen sker med forbehold for UdbetalingDanmarks afgørelse, og at der skal ske efterregulering i form af tilbagebetaling,hvis Udbetaling Danmark træffer afgørelse i form af et afslag på ekstra børnetil-skud. Endelig sker tilbagebetaling efter § 95 i lov om aktiv politik. Dette fremgårimidlertid kun af bemærkningerne.

Med henblik på at tydeliggøre, at der skal ske tilbagebetaling, vil der blive fremsatet ændringsforslag herom.

3. Overgangsregel for særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik:

KOMBIT anfører, at ændringsforslaget om, at 25-29 årige kan modtage særlig støt-te efter § 34 de første tre måneder, forkorter overgangsreglen om, at personer, somhar modtaget særlig støtte før lovens ikrafttræden, uden at have ret til særlig støtteefter den 1. januar 2014, har ret til at modtage særlig støtte efter de hidtil gældenderegler i de første 6 måneder af 2014.Kommentar: Det skal indledningsvis bemærkes, at nærværende lovforslag ikke in-deholder forslag til ændringer i reglerne om særlig støtte efter § 34 i lov om aktivsocialpolitik. Det kan bemærkes, at de personer, der er omfattet af overgangsreg-len, vil have modtaget særlig støtte før lovens ikrafttræden, mens persongruppen,der er omfattet af reglen i ændringsforslaget, vil være personer, der starter med atmodtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden. Der er så-ledes tale om to forskellige situationer.

4. Nytteindsats.

4.1. Definition af offentlige arbejdsgivere

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet (DA og Lederne), anfører, at anvendelses-området for nytteindsats med lovforslaget udvides til også at omfatte organisatio-ner, foreninger m.v., der dækkes med mindst 50 pct. offentlige tilskud, svarende tilanvendelsesområdet for offentlige løntilskudsansættelser. Efter arbejdsgiversidensvurdering bør det tydeligt fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvilke typer aforganisationer og foreninger der er omfattet af udvidelsen.Kommentar:Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil bemyndigelsesbestemmel-sen i lovforslaget blive brugt til at fastsætte samme afgrænsning af, hvad der for-stås ved offentlige arbejdsgivere, som der i forvejen gælder på løntilskudsområdet.Dvs. at der ved offentlige arbejdsgivere forstås 1) kommuner, regioner og kommu-nale fællesskaber, 2) statsinstitutioner og 3) organisationer, foreninger, selskaber,institutioner o.l., hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.Med anvendelsen af samme afgrænsning af offentlige arbejdsgivere på nytteind-satsområdet og løntilskudsområdet sikres der ensartet fortolkning af, hvor der kanetableres nytteindsats, idet det er en afgrænsning, som i forvejen anvendes af job-centrene.

4.2. Dispensation fra rimelighedskravet for nytteindsats

Dansk Socialrådgiverforening (DS) henviser i høringssvaret til, at foreningen i for-bindelse med høringssvar afgivet i juni måned vedrørende lovforslaget om ud-møntning af kontanthjælpsreformen anmodede om en uddybning af, hvad der vedetablering af nytteindsats kan føre til en dispensation fra rimelighedskravet. I hen-hold tilDSkan dispensation netop ramme ansatte på normale vilkår, som i værstefald kan fortrænges af personer, der udfører nytteindsats. Det er i henhold tilDS

beklageligt, at uddybningen fortsat ikke er indarbejdet i bemærkningerne til lov-forslaget.DSvil derfor endnu en gang understrege behovet for, at der i bemærk-ningerne til lovforslaget indskrives, hvad der kan lede til, at beskæftigelsesministe-ren kan dispensere fra rimelighedskravet i forhold til nytteindsatsen.Kommentar:I henhold til den vedtagne bestemmelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatstræffes beslutningen om eventuel dispensation fra rimelighedskravet for personer,der er i virksomhedspraktik i form af nytteindsats, decentralt af det lokale beskæf-tigelsesråd.Det er det enkelte lokale beskæftigelsesråd, som beslutter, om der i den konkrete si-tuation skal gives dispensation. Rådet skal i den forbindelse sikre sig, at de ledige,som deltager i nytteindsats, indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke ar-bejde, som skaber nytte, for deres ydelse. Desuden gælder de formelle betingelser,der skal være opfyldt forud for etablering af virksomhedspraktik, fortsat, herunderat tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har væretansat, at der foreligger skriftlig tilkendegivelse om dette fra arbejdsgiveren og enmedarbejderrepræsentant, og at etablering af virksomhedspraktik ikke må værekonkurrenceforvridende.Der vil på bekendtgørelsesniveau blive udstedt nærmere regler om nytteindsats,herunder om de lokale beskæftigelsesråds behandling af ansøgninger om dispensa-tion.KTO bemærker, at det bør præciseres, at udøvelse af dispensationsreglen alene kanske efter aftale mellem den offentlige arbejdsgiver og de(n) lokale tillidsrepræsen-tant fra berørte områder.Kommentar:Forslaget vil indgå i overvejelserne i forbindelse med udmøntningen.LO bemærker til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 50 i lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats, at der ikke er brug for at bemyndige ministeren til atkunne foretage yderligere generelle lempelser af forholdstalskravet for nytteind-sats, da de lokale beskæftigelsesråd får mulighed for at foretage dispensationer lo-kalt.Kommentar:Med lovforslaget får de lokale beskæftigelsesråd mulighed for at kunne dispenserefra rimelighedskravet (forholdstalskravet) for nytteindsats efter begrundet ansøg-ning fra kommunen. Det fremgår af udkastet til § 50, at ministeren bemyndiges tilat fastsætte nærmere regler om muligheden for at dispensere fra rimelighedskravet(forholdstalskravet).Det, der tænkes på med dette, er, at ministeren skal kunne fastsætte nærmere reglerfor, hvorledes de lokale beskæftigelsesråd skal kunne foretage denne dispensation.Der er således ikke tale om, at der indføres yderligere muligheder for at lempe ri-

melighedskravet (forholdstalskravet), end dem, som de lokale beskæftigelsesråd vilkunne foretage.

4.3. Formålet med nytteindsats

DS undrer sig over, at formålet med virksomhedspraktik i § 42 a beskrives som ”atpersonen skal arbejde for sin ydelse” frem for at handle om opkvalificering, inklu-sion på arbejdsmarkedet eller andet. Virksomhedspraktik bør have et klart formål,som ligger ud over, at borgeren skal arbejde for sin ydelse. DS er bekymret for,hvad det vil medføre for de ansatte på arbejdspladserne, der skal modtage prakti-kanterne, at personer i virksomhedspraktik bare er der for at arbejde for ydelsen.Den samtidige mulighed for dispensation fra rimelighedskravet i forbindelse medvirksomhedspraktik kan medføre fortrængning af ansatte på normale vilkår.Kommentar:Det fremgår af den foreslåede § 42 a, stk. 1, at ”for personer, der er omfattet af §2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, som be-står af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.” Og afstk. 2, fremgår det, at dette tilbud ”gives med det formål, at personen skal arbejdefor sin ydelse.” Det er kun for nytteindsats, at rimelighedskravet vil kunne fravigesaf det lokale beskæftigelsesråd.

4.4. Indholdet af nytteindsats

DA bemærker, at der er behov for en langt mere tydelig beskrivelse i lovforslagetaf, hvordan ministeren vil anvende sin bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvadkommunerne kan beslutte, at indholdet i nytteindsatsen skal være.Kommentar:Det fremgår af pkt. 2.2.1. i bemærkningerne til lovforslaget, at bemyndigelsesbe-stemmelsen bl.a. vil blive anvendt til at fastsætte regler for, hvordan kommunerneskal sikre, at nytteindsats får et rimeligt indhold, er i overensstemmelse med stats-støttereglerne og ikke er konkurrenceforvridende m.v. Beskæftigelsesrådet harmodtaget et udkast til bekendtgørelse til bemærkninger. Der vil tillige blive udar-bejdet en orienteringsskrivelse om nytteindsats, som Beskæftigelsesrådet får lejlig-hed til at kommentere.DA finder det helt afgørende, at det skal fremgå, at opgaver, der i almindelighedudføres af medarbejdere på ordinære vilkår hos de offentlige arbejdsgivere, ellersom varetages af private leverandører til kommunen, ikke kan gøres til genstandfor løsning gennem nytteindsats. DA anbefaler derfor, at det i lovforslagets be-mærkninger gøres tydeligt, hvor grænsen går mellem opgaver, som bør udføressom almindelige ordinær beskæftigelse, og områder, hvor det kan komme på tale atudføre opgaverne som nytteindsats.KTO foreslår, at det tydeliggøres i loven, at ansatte i nytteindsats ikke må blive enforudsætning for at kunne løse kerneopgaverne på den enkelte arbejdsplads, og atindsatsen ikke må medføre fortrængning af de ordinært ansatte. KTO foreslår des-uden, at det præciseres, at denne forudsætning gælder i forhold til de enkelte fag-grupper på arbejdspladsen, idet KTO bemærker, at erfaringerne på det kommunale

område viser, at der inden for visse stillingsgrupper er uforholdsmæssigt mangeekstraordinært ansatte i forhold til ordinært ansatte.Kommentar:Ligesom ved andre former for virksomhedsrettede tilbud kan der i nytteindsats ud-føres arbejde, som også udføres af ordinært ansatte. I udkastet til bekendtgørelse,som er sendt til høring i Beskæftigelsesrådet, fremgår det, at rimelighedskravet ik-ke skal kunne fraviges for opgaver, der omfatter visiterede ydelser efter lov om so-cial service.Det lokale beskæftigelsesråd får nye opgaver i forbindelse med nytteindsats, somkan medvirke til, at der ikke opstår uhensigtsmæssig anvendelse. Det lokale be-skæftigelsesråd skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet stra-tegi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats. Deter tillige det lokale beskæftigelsesråd, der skal tage stilling til, om rimelighedskra-vet kan fraviges, når kommunerne ansøger herom.DH opfordrer til, at det i tilrettelæggelsen af indholdet i de enkelte nyttejob tilstræ-bes, at de ledige får mulighed for at vedligeholde deres kompetencer, mens de ven-ter på at komme i uddannelse eller job.Kommentar:Det fremgår af den foreslåede § 42 a, stk. 1, at ”for personer, der er omfattet af §2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats, som be-står af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.” Og afstk. 2, fremgår det, at dette tilbud ”gives med det formål, at personen skal arbejdefor sin ydelse.”Det fremgår af pkt. 2.2.1. i bemærkningerne til lovforslaget, at nytteindsats vilkunne gives i kombination med andre tilbud. Det kan således fx kombineres medtilbud, der vedligeholder eller opkvalificerer personens kompetencer inden for re-levante områder.

4.5. Nytteindsats og konkurrenceregler

DA anbefaler, at der gøres op med, at aktiviteter, der hører under inhouse-produktion, friholdes fra at være omfattet af bestemmelser om konkurrenceforvrid-ning. I det omfang, disse regler ikke ændres, vil det være muligt for kommunerneat trække opgaver hjem, som tidligere blev udført af eksterne leverandører, og ladedisse opgaver udføre som en del af nytteindsatsen.DA tilføjer, at offentlige institutioners inhouse-produktion udført af personer ivirksomhedspraktik bør være omfattet af Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning omafsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte pro-jekter for ledige.Kommentar:Ved in house-produktion forstås, at en kommune selv frembringer varer eller ydel-ser til eget brug ved egne ansatte eller aktiverede. Der er kun tale om inhouse-produktion, hvis produktionen udføres og alene aftages af kommunen selv. Det føl-

ger af kommunalfuldmagten, hvilke opgaver kommunerne har mulighed for selv atvaretage.Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning om afsætning af produktion i forbindelse medkommunernes særligt tilrettelagte projekter indeholder en kalkulationsmodel, somkan anvendes til at fastætte en markedspris for en udført produktion således, at derikke opstår konkurrenceforvridning i forhold til andre leverandører af samme pro-dukt. Kalkulationsmodellen kan anvendes i det omfang, der indgår opgaver medproduktion og afsætning på markedsvilkår. Når en kommune udfører arbejde forkommunen selv, er kalkulationsmodellen ikke relevant.

4.6. Frikommuner og nytteindsats

Dansk Arbejdsgiverforening går ud fra, at de bestemmelser, som giver kommunerret til at fravige de almindelige varighedsbegrænsninger som led i frikommunefor-søg, ikke kommer til at gælde regler om varighed i nytteindsats.Kommentar:Frikommuner har adgang til i visse situationer at fravige varighedsbegrænsningerfor tilbud om virksomhedspraktik. I forbindelse med ændringer som følge af kon-tanthjælpsreformen har frikommunerne ikke ansøgt om forsøg med varighedsbe-grænsning for nytteindsats. Der bliver dermed ikke forsøg med varighedsbegræns-ning for nytteindsats.

5. Præcisering af tilbud til ledige selvforsørgende

DS har noteret sig, at lovforslaget også har til formål at fjerne den ret, som ledigeselvforsørgende har til på linje med modtagere af kontanthjælp at få tilbud om hhv.læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser. Det, finder DS, er både uhensigtsmæs-sigt og kortsigtet, da de ledige selvforsørgende risikerer at udgøre en støt stigendesamfundsgruppe, som har mindst lige så stort behov for at kunne deltage i disse til-bud som modtagere af kontanthjælp.KTO finder det kritisabelt, at ledige selvforsørgende, som er afskåret fra at få kon-tanthjælp, som følge af fx formue eller ægtefælles indkomst, med forslaget får be-skåret deres rettigheder til tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, rettil tilbud om realkompetencevurdering samt selvfunden ansættelse med løntilskud.Disse ledige diskrimineres således i forhold til andre ledige uagtet, at der deres si-tuation er identisk, dog med undtagelse af forsørgelsesgrundlaget.LO er ligeledes modstander af, at selvforsørgende fratages disse muligheder for atfå hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet, idet det er vigtigt, at alle grupperpå arbejdsmarkedet får maksimale muligheder for igen at blive en del af fællesska-bet.Kommentar:Det var ikke en del af kontanthjælpsreformen, at ledige selvforsørgende skulle havedisse rettigheder, idet alle allerede i dag har disse rettigheder uanset om de erselvforsørgende, i job, under uddannelse eller andet. Der er således en fejl, at ledi-ge selvforsørgende ved lov nr. 895 af 4. juli 2013, som implementerer kontant-hjælpsreformen, på linje med visse kontanthjælpsmodtagere, fik ret til læse-, skri-

ve-, regne- eller ordblindekurser, hvis en test har vist behov herfor, at de fik ret tiltilbud om selvfunden ansættelse med løntilskud, og at ledige selvforsørgende udener erhvervskompetencegivende uddannelse fik ret til tilbud om realkompetencevur-dering.Der er intet til hinder for, at jobcenteret giver ledige selvforsørgende disse tilbud,hvis de vurderer, at det kan forbedre den enkeltes beskæftigelsesmuligheder.LO anfører, at i lovforslagets § 3 ændres § 75 a i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats således, at selvforsørgede under løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kunkan få 80 pct. og 60 pct. af dagpengemaksimum. Dette finder LO, er en forringelsei forhold til de nuværende regler, hvor den selvforsørgede modtager 82 pct. af dag-pengemaksimum. LO bakker ikke op denne stramning.Kommentar:Ved lov nr. 895 af 4. juli 2013. som implementerer kontanthjælpsreform, og somskal træde i kraft den 1. januar 2014, afskaffes minimumslønnen på 82 pct. af høje-ste dagpenge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag for kontanthjælpsmodtagere ioffentlig løntilskudsansættelse. Kontanthjælpsmodtagere skal i stedet have en løn,der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til deres kontanthjælp. Arbejds-tiden fastsættes i overensstemmelse hermed.Efter gældende regler kan ledige selvforsøgende få tilbud om ansættelse med løn-tilskud hos offentlige arbejdsgivere efter de regler, der gælder for kontanthjælps-modtagere. Det indebærer, at der efter 1. januar 2014 ikke er fastsat en løn for le-dige selvforsøgende, da de jo er kendetegnet ved netop ikke at modtage offentlighjælp til forsørgelse. Det foreslås derfor med dette lovforslag, at de ledige selvfor-søgende under offentligt løntilskud får en løn, der svarer til 80 pct. og 60 pct. afhøjeste dagpenge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Det henvises i øvrigt tilbemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 7.

6. Præcisering af virksomhedspraktik til uddannelsesparate uddannelses-

hjælpsmodtagere:

Danske Handicaporganisationer (DH) anerkender, at præciseringen giver mulighedfor at anvende virksomhedspraktik mere fleksibelt for uddannelsesparate modtage-re af uddannelseshjælp med andre problemer end ledighed, jf. lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats § 2, nr. 3. Det vil i høj grad omfatte personer med handicap, derkan have nytte af at øge tilknytningen til det ordinære arbejdsmarked. DH er enigei, at virksomhedspraktik er en relevant indsats for denne gruppe, men kommunernebør være opmærksomme på, at dispensation ift. varighed kan vise sig utilstrække-ligt for denne målgruppe, hvis indsatsen ikke suppleres med andre tiltag, der direk-te understøtter forløbet i den enkelte virksomhed, fx mentorordning.Kommentar:Forslaget handler alene om en præcisering i forhold til varighedsbegrænsning foruddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, dvs. personer, der efter 1. januar2014, vil være omfattet af § 2, nr. 12. Forslaget præciserer ikke eller ændrer ikkeved varighedsbegrænsningen i forhold til aktivitetsparate uddannelseshjælpsmod-tagere.