Svar:

1.

Straffelovrådet har i sin betænkning nr. 1289/1995 om juridiske perso-ners bødeansvar behandlet spørgsmålet om strafansvar på objektivt grund-lag. På side 145 anføres det helt overordnet om objektivt individualansvar:”Straffelovrådet finder, at der er alvorlige betænkeligheder vedet strafansvar for enkeltpersoner, hvem det hverken tilregnessom forsætligt eller som uagtsomt, at der er realiseret lovover-trædelser.”Straffelovrådet anfører i den forbindelse endvidere følgende:”Når det objektive ansvar alligevel forekommer, må det forkla-res med, at det i sig selv enkle princip om skyld eller bebrej-delse som grundlag for straf enten glemmes eller viger for an-dre hensyn, f.eks. en formodet større effektivitet i retshåndhæ-velsen, en praktisk forenkling af sagsbehandlingen eller en fo-restilling om nødvendigheden af, at et ansvar for lovovertræ-delsen placeres et eller andet sted og helst hos »den egentligansvarlige«, i praksis typisk lederen/ejeren af en virksomhed,navnlig når overtrædelsen har indebåret en økonomisk fordelfor denne.”Straffelovrådet behandler i betænkningens afsnit 10.4 spørgsmålet om,hvorvidt indførelse af regler med omvendt bevisbyrde som en mellemvejmellem uagtsom medvirken og rent objektivt ansvar kan være et godt al-ternativ til regler om objektivt ansvar. Rådet konkluderer på side 150, atdenne løsning ikke kan anbefales, da det bl.a. strider mod det grundlæg-gende princip om, at anklagemyndigheden bærer bevisbyrden.Endelig beskriver Straffelovrådet i afsnit 10.5 en mulig bødehæftelsesre-gel, hvorefter en fysisk eller juridisk person civilretligt hæfter for betalin-gen af den bøde, som er pålagt det umiddelbare strafsubjekt. Rådet beskri-

ver dette som et muligt alternativ til et objektivt ansvar i erhvervsmæssigeforhold. I tilknytning hertil anføres imidlertid følgende:”Med en bødehæftelsesregel – uden eller kombineret med enregresordning – vil man således ikke [...] kunne opnåbådeatbevare straffesystemets præventive værdi over for den person-ligt ansvarligeogat placere den økonomiske byrde på indeha-veren af enkeltmandsvirksomheden.”

2.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt et bødeansvar på objektivtgrundlag er foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, kan Justitsministeriet oplyse, at enhver, der anklages for en lovover-trædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overens-stemmelse med loven, jf. konventionens artikel 6, stk. 2. Der kan i denforbindelse henvises til ovennævnte betænkning, side 144, hvor følgendeer anført:”På den anførte baggrund finder Straffelovrådet ikke grundlagfor generelt at fastslå, at bestemmelser om objektivt individua-lansvar er i strid med menneskererettighedskonventionen.Dette må i hvert fald gælde, så længe der alene er tale om bø-deansvar af forholdsvis begrænset størrelse.”

3.

Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven er der fast-sat regler om strafansvar for juridiske personer. Loven bygger på den un-der pkt. 1 nævnte betænkning fra Straffelovrådet. I forbindelse med lovensvedtagelse udsendte Justitsministeriet til samtlige ministerier cirkulære-skrivelse nr. 11272 af 28. juni 1996 om strafansvar for juridiske personer. Icirkulæreskrivelsen er anført følgende:”Det er ved lovens vedtagelse forudsat, at nye bestemmelserom hjemmel til strafansvar for juridiske personer affattes påfølgende måde, medmindre der tilsigtes afvigelser fra den al-mindelige ordning:"Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel."Allerede gældende bestemmelser om hjemmel til selskabsan-svar forudsættes ændret i overensstemmelse hermed ved først-kommende lejlighed. Der henvises herved til pkt. 3.1. i de al-mindelige bemærkninger til lovforslaget og til bemærkninger-ne til straffelovens § 25 i lovforslagets § 1, nr. 1.Herudover skal der foretages en kritisk vurdering af, om gæl-dende bestemmelser om strafansvar for enkeltpersoner for lov-3

overtrædelser, som ikke kan bebrejdes de pågældende (objek-tivt individualansvar), kan ophæves, eller om der på det på-gældende lovområde foreligger afgørende grunde til at opret-holde en hjemmel til denne skærpede ansvarsform. Det forud-sættes, at der af de berørte ministerier ved førstkommende lej-lighed tages initiativ til en sådan vurdering.Endvidere forudsættes de bestemmelser, der er nævnt i be-mærkningerne til lovforslaget, og som de pågældende ministe-rier allerede nu anser for unødvendige, ophævet. Endelig frem-går det, at der kun under ganske særlige omstændigheder børindføres regler om objektivt individualansvar på nye lovområ-der. […]Justitsministeriet vil i forbindelse med den lovtekniske gen-nemgang af andre ministeriers lovforslag påse, at nye bestem-melser om hjemmel til strafansvar for juridiske personer affat-tes som nævnt ovenfor, medmindre der tilsigtes afvigelser fraden almindelige ordning.Justitsministeriet vil endvidere søge at sikre, at lovforslagfremover udformes i overensstemmelse med de forudsætningervedrørende objektivt individualansvar, der er knyttet til de nyebestemmelser om strafansvar for juridiske personer.”

4.

I Justitsministeriets Vejledning om lovkvalitet, 2005, er der om objek-tivt individualansvar anført følgende på side 47:”Det tilføjes, at der gælder særlige regler og principper omstrafansvar for juridiske personer (selskaber mv.) og om objek-tivt strafansvar for enkeltpersoner. Der henvises herom til Ju-stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 28. juni 1996.”

5.

Spørgsmålet om indførelse af bestemmelser om objektivt individual-ansvar er endvidere behandlet af Anne Louise Bormann m.fl. i ”Loven”, 1.udgave (2002), side 55, hvor følgende er anført:”[…] I enkelte love findes der bestemmelser om objektivt in-dividualansvar dvs. bestemmelser om, at en person kan straf-fes, uanset at lovovertrædelsen ikke kan tilregnes vedkommen-de som hverken forsætlig eller uagtsom. […] Objektivt indivi-dualansvar bør imidlertid kun indføres under ganske særligeomstændigheder. Hvis en sådan bestemmelse indføres, bør lo-ven samtidig indeholde en bestemmelse om, at der ikke fordette bødeansvar kan fastsættes en forvandlingsstraf. […]I betænkning nr. 1289/1995 om juridiske personers bødeansvarkap. 9 og 10, der indeholdt forslag til regler om strafansvar forjuridiske personer, konkluderede Straffelovrådet, at samtlige4

bestemmelser om objektivt individualansvar bortset fra be-stemmelserne i medieansvarsloven burde ophæves. Se heromnærmere betænkningens kapitel 9 og 10. Af Retsudvalgets be-tænkning over det lovforslag, der gennemførte Straffelovrådetsforslag, fremgår imidlertid, at et flertal af Retsudvalgets med-lemmer ikke delte Straffelovrådets opfattelse på dette punkt.Se FT 1995-96 B, spalte 784. Flertallet var af den opfattelse, atder på nogle områder bl.a. Trafik-, Arbejds-, Landbrugs-, Fi-skeri- og Miljø- og Energiministeriets områder burde oprethol-des regler om objektivt individualansvar. Flertallet kunne iste-det tilslutte sig Justitsministeriets forslag om, at de gældendebestemmelser herom blev underkastet en kritisk vurdering medhenblik på at tage stilling til, om bestemmelserne kunne ophæ-ves, eller om der på det pågældende område foreligger afgø-rende grunde til at opretholde en hjemmel til objektivt indivi-dualansvar.”I overensstemmelse med det anførte har lovgiver været yderst tilbagehol-dende med at indføre regler om rent objektivt strafansvar på nye områder,og Justitsministeriet anser det fortsat for at være et grundlæggende retssik-kerhedsmæssigt princip, at der kun under ganske særlige omstændighederbør indføres regler om objektivt individualansvar på nye lovområder, jf.herved også pkt. 4.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

6.

Der findes imidlertid i lovgivningen visse bestemmelser om objektivtstrafansvar.Et eksempel på et objektivt ansvar, der ikke forudsætter forsæt eller uagt-somhed, findes i færdselslovens § 118, stk. 8, som er strafhjemmel i for-hold til overtrædelse af bestemmelserne om største tilladte akseltryk og to-talvægt (§ 85, stk. 1) og regler om køre- og hviletid (§ 86 a, stk. 1). Detfremgår af § 118, stk. 8, at der kan pålægges ejeren eller brugeren af køre-tøjet bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som for-sætlig eller uagtsom. Efter bestemmelsen kan en vognmand således straf-fes for visse overtrædelser af færdselsloven, som er begået af chaufføren.Det følger af Rigsadvokatens meddelelse nr. 4/2000, at ejeren/brugeren ty-pisk skal straffes med en bøde, der er det dobbelte af bødetaksten for føre-ren.Efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, kan der for overtrædelse af en rækkeaf arbejdsmiljølovens bestemmelser pålægges en arbejdsgiver bødeansvar,selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig el-ler uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kantilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksom-5

heden som sådan. Ved lov nr. 300 af 19. april 2006 blev der dog i ar-bejdsmiljølovens § 83, stk. 3, indsat en undtagelse til hovedreglen i § 83,stk. 1, om arbejdsgiverens objektive individualansvar. Formålet med be-stemmelsen var ifølge dens forarbejder at sikre, at arbejdsgiveren ikke på-lægges objektivt strafansvar, hvis arbejdsgiver har gjort alt, hvad det varmuligt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, ikke bliver straffet, nårmedarbejderne overtræder reglerne. Bestemmelsen i § 83, stk. 3, indebærersåledes, at arbejdsgiverens strafansvar efter § 83, stk. 1, ikke pålægges vednærmere opregnede overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen begået afvirksomhedens ansatte. Det er dog i den forbindelse et krav, at arbejdsgi-veren har opfyldt kravene i arbejdsmiljølovens kapitel 4, hvorefter ar-bejdsgiveren skal sikre, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundheds-mæssigt fuldt forsvarlige, og at den ansatte på trods heraf udfører arbejdeti strid med arbejdsmiljølovgivningen.Efter restaurationslovens § 37, stk. 7, kan restauratører, kantineindehavereog disses bestyrere pålægges et objektivt bødeansvar for så vidt angår an-sattes overtrædelser af bl.a. bestemmelsen om forbud mod servering afstærke drikke til personer under 18 år og stærkt berusede personer. Detfremgår af bestemmelsen, at strafansvar kan pålægges, uanset at overtræ-delsen ikke kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom. Det antagesdog, at der som forudsætning for strafansvar efter denne strafhjemmel skaltages rimeligt hensyn til, i hvilket omfang den pågældende vært eller be-styrer må antages at have opfyldt sin tilsynspligt.Medieansvarsloven indeholder visse bestemmelser om objektivt indivi-dualansvar, herunder er en redaktør ansvarlig for indholdet af en unavngi-ven artikel i et skrift, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktø-ren som forsætlig eller uagtsom, jf. lovens § 11, stk. 1. Efter § 11, stk. 2, erredaktøren endvidere objektivt ansvarlig for indholdet af en navngiven ar-tikel, hvis det ikke er muligt at drage den navngivne forfatter til ansvar,f.eks. på grund af manglende tilregnelighed. Der gælder også et objektivtansvar for udgiveren under nærmere angivne betingelser, jf. medieansvars-lovens § 15. De nævnte bestemmelser om objektivt ansvar for redaktøreneller udgiveren indebærer, at de pågældende kan straffes, hvis indholdet ien artikel er strafbart f.eks. efter bestemmelser i straffeloven, eller hvisf.eks. et navne- eller referatforbud efter retsplejeloven ikke respekteres.Det ganske særlige ved det objektive ansvar efter medieansvarsloven er, atbestemmelserne i princippet giver mulighed for idømmelse af frihedsstrafpå objektivt grundlag for f.eks. overtrædelse af straffeloven. Mediean-svarsloven bygger på betænkning nr. 1205/1990 om medieansvar afgivet6

af Medieansvarsudvalget. Udvalget henviser til det særlige presseretligeansvarssystem og anfører således på betænkningens side 142:”Det særlige strafferetlige ansvarssystem for den trykte perio-diske presse er […] navnlig karakteristisk ved, at der altid vilvære en ansvarlig person - også for unavngivne artikler -, ogsamtidig er ansvarskredsen begrænset på en sådan måde, at derer mindre grundlag for indblanding i det redaktionelle indholdfra personer uden for ansvarskredsen. Ansvarsreglerne ersammen med retsplejelovens regler om kildebeskyttelse […]det vigtigste grundlag for sikring af den størst mulige ytrings-og informationsfrihed for den trykte presse.”I forbindelse med lov nr. 530 af 6. juni 2007 om ændring af dyreværnslo-ven (Klippekortordning for dyretransporter, strafskærpelse og egenkontroli besætninger) blev spørgsmålet om indførelse af objektivt ansvar i forbin-delse med dyretransporter overvejet og afvist. Det fremgår herom i de al-mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 215 fremsat den 25. april2007, afsnit 5.5.1.1, at”[et] generelt objektivt strafansvar på dyretransportområdetkombineret med en klippekortordning vil medføre, at en trans-portør kan meddeles klip også i tilfælde, hvor der intet er atbebrejde transportøren, og at transportøren således i sidste en-de kan miste retten til at drive virksomhed, uden at der forelig-ger et sædvanligt strafferetligt ansvar for denne. Dette ville imange tilfælde kunne forekomme urimeligt.”De nævnte gældende regler om objektivt strafansvar er i øvrigt omtalt un-der pkt. 4.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det er – somogså nævnt under pkt. 4.3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger –kendetegnende for de omtalte ordninger, at den, der pålægges det objektiveansvar, har en direkte økonomisk interesse i den lovovertrædelse, som enanden person begår, og normalt også har en ansættelsesmæssig instrukti-onsbeføjelse i forhold til den pågældende. Det gælder dog ikke efter me-dieansvarsloven, hvor særlige forhold imidlertid gør sig gældende.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 16 ved-rørende lovforslaget.

Spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde

m.v. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et

motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser) (L 74) fra Folketin-

gets Retsudvalg:

Svar:

1.

2.

3.

4.

5.

6.