Spørgsmål nr. 50 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde

m.v. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et

motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser) (L 74) fra Folketin-

gets Retsudvalg:

”Hvorledes vil politiet forholde sig, hvis en person, i en andenpersons køretøj overskrider hastighedsgrænsen med højst 30pct. (konstateret med ATK), kort efter afgår ved døden eller afanden årsag er forhindret i at erkende sig skyldig i hastigheds-overskridelsen?”

Svar:

Objektivt strafansvar er grundlæggende karakteriseret ved, at straf pålæg-ges, uden at det nærmere skal konstateres, hvem der begik den strafbarehandling, jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 16, 43 og 47 vedrørendelovforslaget og pkt. 4.3.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 16 og 47 vedrørende lovforsla-get medfører indførelse af den foreslåede ordning med betinget objektivtstrafansvar – på samme måde som de eksisterende bestemmelser om ob-jektivt strafansvar – endvidere, at en anden end den, der har begået lov-overtrædelsen, kan ifalde strafansvar, selv om lovovertrædelsen ikke kantilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.Hvis der ikke var tale om uberettiget besiddelse af ejerens (brugerens) kø-retøj på gerningstidspunktet, og den faktiske fører ikke inden for 30 dagefra, at ejeren (brugeren) modtog et bødeforelæg vedrørende forseelsen,over for politiet erkender at have været fører på gerningstidspunktet, vilden foreslåede ordning således indebære, at ejeren (brugeren) skal pålæg-ges bødeansvaret på objektivt grundlag efter den foreslåede bestemmelse ifærdselslovens § 118 c, stk. 1, medmindre der gøres berettiget indsigelsemod hastighedens rigtighed. Dette vil være tilfældet, uanset om den, dervar fører af køretøjet på gerningstidspunktet, ikke har erkendt på grund afmanglende evne eller vilje.Forholdet mellem den ejer, som efter den foreslåede ordning pålægges bø-deansvar på objektivt grundlag, og den, der førte køretøjet på gerningstids-punktet, vil i sådanne tilfælde være af civilretlig karakter. Er føreren afgåetved døden, vil det civilretlige forhold bestå mellem ejeren (brugeren) ogførerens dødsbo.2