Spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-

ven (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde

m.v. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et

motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser) (L 74) fra Folketin-

gets Retsudvalg:

”Hvad er det, der er så særligt for hastighedsforseelser, der gør,at ministeren mener at kunne fravige det helt grundlæggendestrafferetlige princip om tilregnelse.”

Svar:

Overtrædelser af hastighedsgrænserne konstateret ved ATK er – modsatforseelser konstateret ved andre hastighedskontroller – kendetegnet ved, atkøretøjet ikke straks bringes til standsning, hvorefter forseelsen umiddel-bart foreholdes føreren, jf. pkt. 4.3.1.1 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.Regeringen besluttede i august 2012 at firedoble antallet af ATK-biler. Itilknytning hertil er der behov for at sikre, at ATK fortsat af befolkningenopfattes som et effektivt redskab i indsatsen mod hastighedsovertrædelser.Hvis det bliver den almindelige oplevelse, at en konstateret hastigheds-overtrædelse ikke strafforfølges, eller at sagerne ikke ekspederes med denfornødne hurtighed, kan dette have en negativ indvirkning på færdselssik-kerheden. Det har således stor betydning for færdselssikkerheden, at detsikres, at det nuværende ”kontroltryk” bevares, også efter at der i denkommende tid sker en markant udvidelse af antallet af ATK-vogne.Det er således vigtigt, at trafikanter generelt oplever, at hastighedsovertræ-delser sanktioneres konsekvent og hurtigt uanset overtrædelsens størrelse,uanset hvordan forseelsen er konstateret. Dette gælder også for trafikanter-ne i de ca. 85 pct. af ATK-sagerne, der vedrører kørsler med hastigheds-overskridelser på højst 30 pct. Dertil kommer, at ca. 11-12 pct. af samtligeATK-billeder i 2011 og 2012 ikke kunne anvendes på grund af billedetskvalitet (f.eks. fordi førerens ansigt ikke var tydeligt), uanset at nummer-pladen var læsbar. Trafikanter i denne kategori har hidtil ikke oplevet, atderes hastighedsovertrædelse er blevet sanktioneret.Endvidere har Færdselssikkerhedskommissionen i sin nationale handlings-plan, 2013-2020, ”Hver ulykke er én for meget – et fælles ansvar”, anbefa-let et (rent) objektivt ejeransvar for hastighedsovertrædelser under græn-2

serne for, hvornår en hastighedsovertrædelse medfører klip i kørekortet, jf.herved også pkt. 4.3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Med afsæt i netop denne anbefaling og i lyset af erfaringer fra udlandet harJustitsministeriet overvejet, hvordan der kan ske en effektivisering af sags-behandlingen i ATK-sager bl.a. ved at indføre et ændret ansvarsgrundlag iform af et objektivt (bøde-) ansvar for ejeren (brugeren) i disse sager, udenat der derved gives køb på retssikkerheden.Effektivisering af sagsbehandlingen vil særligt kunne opnås, hvis sagsgan-gene i ATK-systemet forenkles ved, at ansvaret i førnævnte ca. 85 pct. afsagerne som udgangspunkt pålægges ejeren (brugeren) af køretøjet, udenat politiet skal bruge ressourcer på at finde frem til, hvem der konkret varfører på gerningstidspunktet.Det bemærkes herved, at ejeren (brugeren) erfaringsmæssigt udpeges somden, der førte køretøjet, i omkring 55 pct. af sagerne om hastighedsover-trædelser konstateret med ATK, mens Rigspolitiet skønner, at føreren i 50-70 pct. af de resterende ATK-sager tilhører samme husstand som ejeren(brugeren), jf. pkt. 4.1.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Som anført under pkt. 4.3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkningerpålægges strafansvar for forseelser konstateret med ATK i praksis i dagendvidere på et – i forhold til de fleste andre områder inden for strafferets-plejen – objektiviseret grundlag i et meget stort antal sager på baggrund afpolitiets entydige målinger. I praksis fører indsigelser desuden kun i gan-ske få tilfælde til, at politiets målinger ikke kan danne grundlag for, at derkan pålægges strafansvar.En ordning med betinget objektivt ansvar sikrer herudover, at der er enklar og let adgang til at undgå strafansvaret, hvis den faktiske fører påtagersig ansvaret. Ejeren (brugeren) af køretøjet pålægges blot byrden med atudpege den, der var fører på gerningstidspunktet. Den foreslåede ordningmed betinget objektivt ansvar kan således efter Justitsministeriets opfattel-se i et vist omfang betragtes som en form for skærpelse af det afledte bø-deansvar, der følger af oplysningspligt i færdselslovens § 65, hvorefter eje-ren (brugeren) – ligesom ved et betinget objektivt ansvar – pålægges byr-den for at udpege vedkommende fører.