Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 74:

Forslag til lov om ændring af færdselsloven. (Skærpede sanktioner for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde m.v. og indførelse af betinget objektivt ansvar for ejer (bruger) af et motorkøretøj for visse hastighedsovertrædelser).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 14.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Der er to dele af det her lovforslag, som vi behandler. Den ene del handler om, at justitsministeren lægger op til at fordoble bødestraffen, hvis man kører for stærkt ved vejarbejde, og der lægges op til at sænke grænsen for, hvornår man får en betinget frakendelse af ens kørekort, hvis man kører for stærkt ved vejarbejde, fra i dag en fartoverskridelse på 60 pct. til en fartoverskridelse på kun 40 pct. Og i Venstre ønsker vi at bekæmpe for hurtigtgående trafik ved vejarbejde, for det fører til dødsfald, det fører til, at folk, der er ansat ved vejarbejde, kommer til skade i trafikken, så der deler vi justitsministerens bekymring for den her gruppe, og vi bliver nødt til at sikre deres sikkerhed. Men vi ser store problemer i det forslag, der ligger. Man kan diskutere, om bøderne bliver så store, om der er sammenhæng med andre bøder for lignende forseelser, og i den forbindelse er der den her meget, meget ulykkelige sag fra Sindal, hvor en mand, der fører en bil med al for høj fart, kommer til at køre ind i en, der kommer ud fra en sidevej, og det fører til adskillige dødsfald. Den pågældende person blev idømt 20 dagbøder af 500 kr., altså 10.000 kr. i bøde. Den samme størrelse bøde vil man i nogle tilfælde få i det, justitsministeren lægger op til, og der er spørgsmålet, om der er sammenhæng i det. Noget andet handler om, om de her skærpede regler skal gælde, når der ikke reelt er nogen på arbejde, og om, at vi også skal sikre os, at der er en ordentlig skiltning. De ting vil vi forfølge i udvalgsarbejdet, og det er forudsætningen for, at vi kan stemme for den del af lovforslaget.

Den anden del af lovforslaget handler om objektivt ejeransvar eller betinget objektivt ejeransvar, og det handler kort sagt om, at det kommer til at være ejeren af bilen og ikke nødvendigvis føreren, der får ansvaret for bøden, det er der, bøden bliver sendt hen, og hvis ejeren af bilen ikke kan få en anden til over for politiet at erkende, at man kørte bilen, er det altså ejeren, der bliver gjort ansvarlig – altså et objektivt ejeransvar. Det er vi i Venstre meget imod. Vi ønsker at holde fast ved det princip, der handler om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist – et grundprincip i enhver retsstat. Det er et princip, man går på kompromis med med det forslag, der ligger her. For, som man også kan se af lovforslaget, er det i de ca. 45 pct. af de tilfælde, hvor man får en automatisk trafikbøde ved en fotovogn – det er de fotovogne, der nu kommer fire gange så mange af – ikke ejeren af bilen, der rent faktisk også er føreren, og med det, justitsministeren lægger op til, vil det af hensyn til effektivitet ved politiet være sådan, at bøden bare vil blive sendt til ejeren af bilen, og så er det så op til ejeren af bilen at løfte bevisbyrden, altså at det ikke var ham eller hende, der førte bilen, men en helt anden, der så skal erkende det over for myndighederne. I et retssamfund synes vi det er en meget farlig vej at gå. Det svarer lidt til, at man siger, at hvis du ejer en computer og den computer bliver brugt til hacking, se på børneporno eller andre ulovlige ting, er det ejeren af computeren, der må være ansvarlig, og så må ejeren af computeren løfte bevisbyrden og bevise, at der var andre, der brugte computeren. Det er altså et meget farligt skred. Jeg vil sætte det på spidsen og sige, at det, justitsministeren lægger op til her, er samlebåndsjustitsmord, for der vil være rigtig, rigtig mange mennesker, som ville finde sig i at skulle betale en bøde for en forseelse, som de ikke har gjort sig skyldige i, men de vil skulle betale, fordi de ejer den pågældende bil.

Jeg må også sige, at det er sjældent, at jeg oplever høringssvar, der er så kritiske. Der er endda et høringssvar, jeg tror, det er fra Østre Landsret, som jo normalt ikke blander sig i den lovgivning, vi laver – de fortolker den og dømmer efterfølgende – men de advarer kraftigt imod det her objektive ejeransvar, som justitsministeren lægger op til. Vi må på den ene side selvfølgelig sikre effektive arbejdsbetingelser for politiet, at de bruger deres ressourcer rigtigt, men på den anden side står altså retssikkerheden for den enkelte, og det undrer mig meget, at man kan finde balance mellem de to ting i det her lovforslag. For det, politiet vinder på det her i effektiviseringer, det bliver lettere for dem at udstede de her bøder og kradse dem ind, er ganske lidt i forhold til det retssikkerhedsmæssige kompromis, som justitsministeren lægger op til at indgå. Og i Venstre har vi det sådan, at vi ønsker at stå på borgernes side, vi ønsker også at sikre retssikkerhed, også for folk, der kører for stærkt, og vi ønsker i hvert fald at sikre, at det er dem, der rent faktisk begår en kriminel handling, som også bliver stillet til ansvar for den kriminelle handling. Man skal ikke kriminalisere det at have en bil, og det lægger lovforslaget nærmest op til. Så vi er indædt imod den del, der handler om et betinget objektivt ejeransvar, men vi kan se nogle positive ting i det, der handler om større bøder ved en hastighedsoverskridelse i forbindelse med vejarbejde. Men som udgangspunkt er vi imod lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Henning Hyllested.

Jeg kan forstå, at ordføreren nærmest er principiel modstander af objektivt ansvar. Anerkender ordføreren ikke, at det begreb trods alt findes rundtomkring i vores lovgivning. Jeg mener, at når en chauffør hos en vognmand overtræder forskellige regler på landevejen, bliver vognmanden jo også idømt en bøde, og at hvis en ansat hos en restauratør udskænker spiritus til mindreårige, bliver restauratøren jo rent faktisk også dømt. Sådan er der jo flere forskellige eksempler. Det er jo ikke et ukendt begreb, man anvender her, så hvorfor den nærmest principielle modstand og snak om – hvad var det – massejustitsmord eller sådan noget i den stil?

Ordføreren.

Venstre har været meget betænkelig ved og også været imod det på en række områder; bl.a. på erhvervsområdet har man lavet det her objektive ansvar, og der er jo forskel på de krav, man stiller til en virksomhed, og de krav, man stiller til en privatperson; der er også forskel på den retssikkerhed, en virksomhed har, og den retssikkerhed, en privatperson har.

Jeg synes egentlig, det er ganske afslørende, at Justitsministeriet må helt til Belgien eller Holland for at finde et land, der har det, man lægger op til her. Det er ikke noget, vi har i de nordiske lande i forhold til privatpersoner, altså, det er ikke noget, man har i Norge, det er ikke noget, man har i Sverige, det er ikke noget man har i Finland.

Jeg må sige, at jeg sådan set er rystet over, at Enhedslisten, der gang på gang bryster sig af at kæmpe for retssikkerheden, vælger at give køb på den på et område som det her. Jeg må sige, at jeg er skuffet over Enhedslistens indsats i forhold til det her med det objektive ansvar, for det er et nybrud inden for det privatretlige område.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg går ud fra, at ordføreren anerkender, at der i forvejen ifølge færdselslovens § 65 er en oplysningspligt, og at det her vel i et eller andet omfang trods alt kan ses som en skærpelse af den der oplysningspligt. Anerkender ordføreren ikke, at der, hvis man som ejer af bilen ikke vedtager bøden, er adgang til helt normal domstolsprøvelse, og at det er anklagemyndigheden, det påhviler at indbringe sagen for domstolene?

Jeg vil da også godt høre med hensyn til retsfølelsen, om ikke det tæller for ordføreren, at det sidste år kunne konstateres, at der var 36.000 bøder, der ikke kunne opkræves, alene fordi man ikke kunne billedidentificere føreren af bilen. Det er jo lige før, det får tilfældighedens præg, om man får et bødeforelæg, når man har overtrådt hastighedsgrænserne.

Ordføreren.

Altså, jeg kan bare se, at det i dag faktisk er sådan, at 95 pct. af de bøder, politiet sender ud, er udstedt til nogen, der til sidst erkender, at det er dem, der har ført bilen. Det er så de sidste 5 pct., man gerne vil have med, og der må jeg bare sige, at det selvfølgelig vil være lettere for politiet, hvis de ikke skal bruge ressourcer på efterforskning, men at det altså kommer til at få en retssikkerhedsmæssig omkostning for den almindelige borger.

Der vil være folk, der, fordi de ikke har råd til at køre en lang retssag i retten eller andet, kommer til at erkende sig skyldige eller bliver ikendt og skal betale en bøde for en forseelse, de i virkeligheden ikke har begået. Retssikkerheden er et grundprincip i vores retssamfund, som jeg synes vi skal holde fast i. Og jeg er ked af, at Enhedslisten er gået på kompromis her.

Fru Trine Bramsen.

Jeg står her med en artikel fra Berlingske Tidende fra 2. oktober, da forslaget her blev lanceret, og i den artikel udtaler Venstres Karsten Nonbo, at han ser positivt på forslaget, og at Venstre er positivt indstillet over for at bidrage konstruktivt til, at det her bliver en realitet. Har Venstre skiftet holdning siden 2. oktober på det her spørgsmål?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at hr. Karsten Nonbo havde læst lovforslaget grundigt nok, og jeg tror slet ikke, at han havde læst f.eks. det høringssvar fra Østre Landsret, hvori man kraftigt advarer mod det her retssikkerhedsmæssige skred. Så det kan man godt sige. Vi har nu altid været imod, og der var så en enkelt dag, hvor der var en ordfører, som var ude at sige noget, som ikke var helt dækkende for Venstres holdning. Vi har haft en diskussion i Venstres folketingsgruppe i dag, og der er fuld opbakning til at være imod indførelse af det her objektive ejeransvar. Det kan jo ske en gang imellem, at der er nogle, der er lidt på afveje. Det har jeg også oplevet, at en enkelt socialdemokrat eller to har været en gang imellem, men så må det jo være det, der er partiets linje, der tæller.

Fru Trine Bramsen.

I den samme artikel står der, at Venstre ser positivt på, at politiet skal bruge mindre tid på administration og overlade balladen til bilens ejer, der selv må sørge for at låne bilen ud til folk, som overholder færdselsloven. Mener Venstre ikke, at det er positivt, at politiet skal bruge færre ressourcer på administration, eller har Venstre også skiftet holdning på dette område?

Ordføreren.

Jeg forsøgte at redegøre for det i min ordførertale. Det er jo et spørgsmål om at lette de administrative byrder for politiet kontra retssikkerheden, og vi kunne da helt afskaffe princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Man kunne da bare sige, at hvis du har en computer, og den bliver brugt til noget, hvis du har en kniv, og den bliver brugt til noget, så er det dig, der er ansvarlig som ejer. Hvis det er det, Socialdemokratiet lægger op til – og det er det jo sådan hen ad vejen med det her forslag – så må jeg bare sige, at så er vi grundlæggende, fundamentalt uenige i, hvad der definerer et retssamfund. Jeg synes, at det er beskæmmende, at Socialdemokratiet kan fremsætte sådan et forslag og kan forsvare det på den vis. Så nej, vi er ikke enige.

Hr. Tom Behnke.

Det er mest, fordi hr. Henning Hyllested var inde på sådan lidt beroligende, at nu bliver der mulighed for en domstolsprøvelse, så man kan få prøvet spørgsmål ved domstolene, og så vil jeg bare lige høre hr. Karsten Lauritzen, som jo er retsordfører: Er det ikke korrekt, at domstolene kun kan dømme jævnfør gældende dansk lovgivning? Og når man i Folketinget ændrer loven og laver objektivt ansvar på ejeren af køretøjet, kan domstolene ikke gøre andet end at sige, at de sådan set er fuldstændig ligeglade med, hvem der har kørt i bilen, fordi lovgivningen siger, at det er ejeren, der har det objektive ansvar, og derfor bliver der ikke nogen reel domstolsprøvelse på, hvem der har kørt køretøjet.

Ordføreren.

Jamen det har hr. Tom Behnke jo fuldstændig ret i, og det er derfor, at vi er bekymret. I det hele taget er den her lovhjemmel efter vores opfattelse lovligt samlebåndsjustitsmord, fordi det er det, det vil føre til, nemlig at en masse uskyldige vil blive dømt, fordi de ejer en bil, og fordi den, der reelt kørte bilen, ikke vil erkende, at det ikke var ejeren, men vedkommende, der førte bilen på det pågældende tidspunkt. Jeg må sige, at jeg synes, at det er et meget, meget kedeligt forslag fra justitsministerens hånd.

Ønsker hr. Tom Behnke ordet igen?

Så er det hr. Jeppe Mikkelsen.

Tak. Jeg deler sådan set nogle af hr. Karsten Lauritzens bekymringer omkring objektivt ansvar, men jeg synes måske, at vi mangler at få lidt proportioner i det her, for hr. Karsten Lauritzen begynder at tale om børnepornografi, knive osv. Er vi ikke enige om for bare sådan at få proportionerne med og lidt saglighed ind i debatten, at det, i forhold til det, vi konkret står og diskuterer i dag, jo kun er ved de milde hastighedsovertrædelser, at der vil være et betinget objektivt ansvar, og ikke i de grove tilfælde? Det betyder også, at der kun er tale om en bøde og ikke er tale om pletter på straffeattesten. Er vi ikke enige om det – for bare at få lidt saglighed ind i debatten?

Hr. Karsten Lauritzen.

Jo, det er vi enige om. Men for os i Venstre er det noget principielt. Jeg havde egentlig troet, at det også var en principiel dagsorden for Radikale Venstre. Det kan jeg så forstå det ikke er.

Der er et udtryk, der hedder, at hvis man smider en frø ned i en gryde med kogende vand, hopper frøen op igen, men hvis man smider en frø ned i en gryde med koldt vand og tænder for blusset, så den stille og roligt bliver varmet op, hopper den ikke op igen. Det er det, der sker her. Det er udtryk for et retssikkerhedsmæssigt skred. Hvis man først siger ja til de små forseelser, kan man jo så gå videre. Som jeg kender justitsministeren, kan jeg sagtens se justitsministeren næste gang sige: Jamen I stemte jo for det første gang, hvorfor kan I ikke gå videre? Vi bliver nødt til at stå fast på nogle principper, og princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, er altså et grundprincip i vores retssamfund.

Jeg siger tak til ordføreren, så er det fru Trine Bramsen fra Socialdemokraterne. Undskyld, hr. Jeppe Mikkelsen.

Tusind tak. Jeg vil bare høre: Vil Venstre også kæmpe for at afskaffe p-afgifter?

Ordføreren.

Der er forskel på en afgift og en bøde. En bøde er en strafferetlig sanktion. Der er en afgørende forskel på det. Altså, jeg vil virkelig anbefale Det Radikale Venstre at sætte sig grundigt ind i det her, for jeg tror, at man er blevet snøret eller snydt ovre i Justitsministeriet til at gå med til noget, der er et nybrud i dansk retspolitik. Man lægger bevisbyrden over på ejeren af bilen, og man går på kompromis med princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Trine Bramsen.

Jeg har ikke så stor erfaring med at lægge frøer ned i gryder med kogende vand, så jeg vil starte et andet sted. »Her arbejder min far«, lyder en af teksterne på de skilte med billeder af et lille barn, som vi har set rundtomkring ved vejarbejder ved de større danske veje. De her skilte er ikke lavet for sjov. De er lavet, fordi vi i de seneste år har set alt for mange eksempler på ulykker blandt medarbejdere ved vejarbejder på grund af hastighedsoverskridelser.

Det er respektløst, når danske bilister ikke overholder de fartbegrænsninger, som skal beskytte landets vejarbejdere mod uheld, og det er på den baggrund, vi behandler lovforslaget om skærpede sanktioner for hastighedsoverskridelser ved vejarbejder. De skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser begået ved vejarbejder eller andet af tilsvarende karakter skal sikre, at bilisterne overholder de anmærkede hastighedsbegrænsninger. For det er trods alt ikke for sjov, at de hastighedsbegrænsninger er sat.

Den anden del af lovforslaget skal sikre, at færre snyder sig fra en fartbøde. Det er heller ikke for sjov, at der er generelle hastighedsbegrænsninger. Det er ikke for sjov, at vi opstiller ATK-biler. Man udsætter andre for fare, når man kører for stærkt, og ser vi på ulykkesstatistikker over, hvor mange der bliver dræbt som følge af fart, kan vi se, at tallene desværre taler deres alt for tydelige sprog. Lovforslaget har til formål at pålægge ejeren eller den registrerede bruger af et køretøj strafansvaret i form af bøde for hastighedsovertrædelser, medmindre en anden person udpeges og erkender at have ført køretøjet.

På det her punkt glæder jeg mig over, at det er muligt at kigge i billedmaterialet – og det er en konsekvens af det justerede forslag – så ejeren kan få at se, hvem der har kørt hans eller hendes køretøj. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at fartsyndere slipper for at blive stillet til ansvar for deres farlige kørsel, fordi køretøjets ejer nægter kendskab til, hvem der har siddet bag rattet, og jeg tror heller ikke på, at der er mange, der udlåner deres bil til fremmede personer, som de overhovedet ikke ved hvem er.

Med de ord skal jeg meddele, at Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Indledningsvis vil jeg sige, at der er nogle fornuftige elementer i det her lovforslag, først og fremmest selvfølgelig hensynet til vejarbejdernes sikkerhed. Omvendt er der også en masse men'er i lovforslaget. Masser af gange ser vi, når vi kører rundt ude på vejene, at der er en unødvendig skiltning. Det kan være kl. 3.00 om natten, det kan være på søn- og helligdage, hvor der ikke arbejdes, og det tror vi i hvert fald i Dansk Folkeparti er med til at fjerne lidt af respekten for den her skiltning. Så det, vi i hvert fald gerne vil diskutere under udvalgsarbejdet, er, hvordan man sikrer, at der er tale om vejarbejde, når der nu bliver skiltet med det, så det bliver lidt mere troværdigt. Men grundlæggende går vi selvfølgelig ind for at sanktionere, hvis der ikke køres ordentligt der, hvor der er menneskeliv på spil i form af vejarbejdernes sikkerhed.

Den anden del af lovforslaget er vi, som flere andre ordførere har været inde på, meget skeptiske over for. Det er lidt et nyt princip, man lancerer her. Dansk Folkeparti har tidligere sagt: Kunne vi ikke have et objektivt ansvar, eksempelvis i forbindelse med at man sælger biler, i forhold til at sikre sig, at man sælger til en, der har gyldigt førerbevis? Det har der ikke været den store opbakning til, men nu begynder man åbenbart at fostre tanker om det på andre områder. Det er stærkt betænkeligt i forhold til retssikkerheden, og derfor vil vi under udvalgsarbejdet komme med forslag om, at det her lovforslag deles. Vi kan ikke støtte den sidste del af det, og derfor vil vi gerne bede om, at lovforslaget bliver delt.

Men som sagt: Der er gode elementer, og vi er også helt på det rene med, at i forhold til ATK og sådan noget skal man selvfølgelig blive bedre til at fange de her syndere. Men vi formoder også, at politiets udstyr løbende bliver forbedret, så det ikke bare er biler, man investerer i, men også fornuftigt udstyr, så vi ikke får så mange fejl på de her fotos og dermed unødvendigt skal ulejlige politiet og give dem ekstraarbejde.

Men vi vil gerne anmode om, at forslaget bliver delt.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen.

Tak, formand. Kære alle, som nævnt af de tidligere ordførere indeholder lovforslaget to elementer om færdselssikkerhed, hvilket jo i store træk er blevet forklaret. Det første omhandler sikkerheden ved vejarbejder, hvor sanktionerne får et markant nøk opad. Det gør vi jo både for at forbedre sikkerheden for de ansatte i forbindelse med vejarbejder, men vi gør det også, fordi der kan være smallere kørebaner, særlige sving osv. på grund af vejarbejdet, som øger risikoen for bilisten selv.

Det andet element vedrører, hvordan vi udfører automatisk trafikkontrol, også kendt som ATK. Det er i dag en ret tung proces med billedidentifikation, som også fører til, at man må droppe omkring 12 pct. af sagerne. Og inspireret af andre lande vil vi nu også gå over til en nemmere proces, hvor vi frem for billedidentifikation af føreren går over til nummerpladeidentifikation. Det gælder selvfølgelig kun i de knap så grove tilfælde, det synes jeg er vigtigt at få understreget her i debatten, altså hvor der kun er tale om bøder og ingen pletter på straffeattesten, og det vil altså sige, når der er tale om hastighedsoverskridelser på under 30 pct. Ryger vi over de 30 pct. og taler om klip eller frakendelse af kørekort eller sågar fængselsstraf, ja, så vil vi fortsat holde fast i den gamle metode, og gudskelov for det.

Låner man sin bil ud, kan låneren erkende, at vedkommende har ført bilen på tidspunktet, men det er klart, at der vil være et større ansvar, som kommer til at ligge på ejeren. Hvis bilen er stjålet eller lignende, skal man naturligvis ikke have en bøde, det er klart.

Man kan tale om en form for betinget objektivt ansvar, og man må sige, at objektivt ansvar er noget, man skal være meget varsom med at bruge, og det har vi naturligvis også kunnet se på den debat, der har været om forslaget her. Der er både fortalere for det og modstandere mod det, og begge lejre gør jo indtryk, på mig i hvert fald. Jeg synes dog, at vi har forsøgt at sikre, at brugen af et objektivt bødeansvar bliver pakket godt ind i nogle gode betingelser, og ude i hverdagen tror jeg altså at rigtig, rigtig mange borgere vil opleve det på samme måde, som vi i dag har regler vedrørende p-afgifter.

Vi ser dog frem til behandlingen af forslaget, men for at opsummere kan vi Radikale altså samlet set bakke op om lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning, hr. Ole Birk Olesen.

Så er vi hørt hr. Jeppe Mikkelsens tale for regeringspartiet Det Radikale Venstre. Jeg vil høre, om hr. Jeppe Mikkelsen kan løfte sløret for, hvilken tale han ville have holdt, hvis det havde været oppositionspartiet Det Radikale Venstre og det var en borgerlig regering, der havde fremsat det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg plejer kun at skrive én version af min tale, jeg har ikke skrevet en anden version. Jeg regner med, at de ville være identiske.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det er nu mit indtryk, og det kan hr. Jeppe Mikkelsen så af- eller bekræfte, at De Radikale normalt ville have været betænkelige ved at indføre sådan et nyt princip. Jeg vil godt spørge hr. Jeppe Mikkelsen, om han kan pege på andre områder, hvor man for privatpersoner har et betinget objektivt ejeransvar med en strafferetlig sanktion, som jo efter min opfattelse er noget nyt. Jeg vil bare høre, om hr. Jeppe Mikkelsen kan pege på andre områder, hvor noget lignende er tilfældet for en privatperson.

Ordføreren.

Jeg har ikke trawlet det igennem forud for behandlingen her, så der må jeg nok komme en smule til kort. Men jeg synes, at når man kigger på de anbefalinger, der er fra en række af parterne på det her område, og når man samtidig ser på, at det jo ikke er i strid med menneskerettigheder eller lignende, fordi det er nogle relativt milde sanktioner, der er tale om, hvor der blivet indført en betinget form for objektivt ansvar, så synes jeg godt, man kan stå inde for det.

Hr. Karsten Lauritzen.

Så Det Radikale Venstre kan godt leve med et lille justitsmord? Det synes jeg da er tankevækkende. Jeg kan så oplyse ordføreren om, at man har gennemgået det i lovforslaget, og man kan kun pege på lastbilområdet og områder for firmaer og ikke for privatpersoner. Så det er et nyt princip, og det synes jeg bare De Radikales ordfører skylder at indrømme, altså at man her går på kompromis, at man her indfører et nyt princip, i stedet for at sige, at ja, ja, det her går nok.

Ordføreren.

Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det her selvfølgelig er et nyt princip, for det er der måske jurister, der i højere grad er bedre til at svare på. Men hvis det er det, skal jeg da som den første indrømme det.

Hr. Tom Behnke.

Jeg skal høre, om Det Radikale Venstre stadig væk har det synspunkt, det retspolitiske princip, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist. Gør det sig stadig væk gældende efter i dag? Det andet spørgsmål er, om jeg hørte det rigtigt: Har Det Radikale Venstre forskellige syn på retssikkerheden, alt efter hvor stor sanktionen er, altså at jo større sanktionen er, jo mere skal man være opmærksom på retssikkerheden, og jo vigtigere er det, mens det der med retssikkerheden, hvis der kun er tale om en lille sanktion, så kommer sådan i anden række? Har jeg forstået det rigtigt?

Ordføreren.

Til det sidste først: Det var sådan set en betragtning ud fra Institut for Menneskerettigheders høringssvar, som påpeger, at der ikke er tale om en overtrædelse af menneskerettighederne på det her punkt.

Men nu har jeg næsten glemt, hvad hr. Tom Behnke sagde til at starte med; kan hr. Tom Behnke lige løfte sløret for mig her? Hvad startede man med?

Hr. Tom Behnke.

Jamen det var også svært; det var: Har Det Radikale Venstre stadig væk den politik og det princip, at man er uskyldig, til det modsatte er bevist? Men det kan jo godt være, at det var gået i glemmebogen; det anerkender jeg.

Jeg beklager.

Det har vi naturligvis fortsat, men det er klart, at der med det her forslag bliver lagt et større ansvar over på ejeren; det er klart, at hvis jeg låner hr. Tom Behnkes bil, så får hr. Tom Behnke også et større ansvar med det her. Men man kan sige, at der jo på mange måder i forvejen gælder noget tilsvarende på P-afgifts-området. Jeg ved godt, at man kan snakke om, om det er en strafferetlig sanktion på samme måde, som vi har det med bøder, men jeg tror nu, at danskerne ude i den virkelige verden vil opleve det relativt ens.

Har hr. Tom Behnke et nyt spørgsmål?

Ja tak, så absolut. For det her lovforslag kommer jo til at have den konsekvens, at det stadig væk er bilejeren, der skal betale bøden. Selv om ejeren siger, at det var hr. Jørgensen, der kørte bilen, og hr. Jørgensen bagefter siger, at det var rigtigt, at det var ham, der kørte bilen, men han nægter at betale bøden, så er det stadig væk ejeren, der skal betale bøden. Er man virkelig indstillet på det?

Ordføreren.

Jamen så kan man rejse et civilt søgsmål.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Jonas Dahl fra SF.

Tak for det. I de seneste par år har vi set et fald i antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne på de danske veje. Vi er på den måde faktisk kommet et langt stykke ad vejen, og det synes jeg egentlig er meget glædeligt; lad mig indlede med at sige det. Men det betyder jo ikke, at vi skal stoppe her, for hvert trafikdrab er jo et trafikdrab for meget, og derfor er der selvfølgelig også behov for at gøre en styrket indsats.

Med det her lovforslag vil vi være med til at sikre, at der fortsat vil være fokus på sikkerheden i trafikken; vi gør noget for at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på baggrund af for høj hastighed. Overtrædelser af hastigheden er en medvirkende årsag til, at der sker mange trafikulykker på de danske veje. Rådet for Sikker Trafik anslår også, at hvert tredje trafikdrab kunne være undgået, hvis alle overholdt hastighedsbegrænsningerne.

Med lovforslagets første del sikrer vi, at vi skærper straffen for overtrædelser af hastigheden ved vejarbejder – jeg hører sådan set heller ikke nogen opponere mod den del, selv ikke i den borgerlige lejr – og det betyder jo netop, at vi kan være endnu mere sikre på, at man overholder fartgrænserne, når der er gang i vejarbejdet. Det gør, at vi beskytter de medarbejdere, som udfører det vigtige arbejde, der trods alt er i at vedligeholde vores veje. Og den del af lovforslaget er vigtig, fordi det kan være med til at sikre en markant bedre beskyttelse af netop de pågældende medarbejdere; det synes jeg faktisk vi skylder dem.

Med skærpelsen af straffen for overskridelsen af hastigheden ved vejarbejder kan vi være med til at sætte fokus på problemet og understrege, at man skal tage nedsættelsen af hastigheden ved vejarbejder, oprydning efter ulykker eller lignende meget, meget alvorligt. For det er farligt for dem, der arbejder der, og fordi det også er farligt for trafikanterne, fordi smalle kørebaner, skarpe kurver eller trafikværn ved vejarbejdet giver øget risiko for ulykker, så påhviler der dem selvfølgelig også et ekstra ansvar for at overholde hastighedsbegrænsningerne netop dér.

Lovforslagets anden del handler om indførelsen af et objektivt bødeansvar for ejeren eller brugeren af et køretøj ved hastighedsovertrædelser målt af en fotovogn. Denne del af lovforslaget er med til at sikre, at der altid er en, der bliver holdt ansvarlig. På den måde kan det objektive bødeansvar sikre, at fartsyndere også oplever, at det har en konsekvens, når man ikke overholder hastighedsgrænserne, og det kan dermed afholde dem fra at køre for stærkt. Det er selvfølgelig vigtigt, at man sikrer, at indførelsen af et objektivt bødeansvar ikke betyder, at ejeren af eller den registrerede bruger af bilen uretmæssigt kommer til at hænge på en bøde, hvis man ikke har ført bilen, og derfor er jeg også tilfreds med lovforslagets fokus på en let adgang til at slippe for bøden, hvis en anden erkender at have været fører af bilen, og på den baggrund støtter SF også forslaget.

Jeg må så også bare sige, at jeg også undrer mig lidt over Venstres frølogik – som vi jo kan kalde den – som man var inde på her tidligere under hr. Karsten Lauritzens ordførertale. For det er jo påfaldende, at Venstres ordfører for trafiksikkerhed, hr. Karsten Nonbo, for halvanden måneds tid siden, da denne diskussion sådan set var fremme, så positivt på lovforslaget – og man kan ikke med rette sige, at det her med objektivt bødeansvar er noget nyt. Vi kan jo bare tage fat i færdselslovens regler om tilladt akseltryk og totalvægt og se, at det også dér er vognmanden eller ejeren af køretøjet, der hænger på det; der hænger det ikke kun på den pågældende chauffør. Vi kan også tage restaurationsloven og se på den, eller vi kan tage arbejdsmiljøloven og se, at den indeholder en hjemmel om at pålægge en arbejdsgiver et objektivt bødeansvar for de ansattes overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.

Vi kan jo også, hvis vi nu går helt tilbage og ser på, hvordan det var, da man i sin tid indførte det her, kom med de her lovforslag, spørge, hvordan det mon så var, de borgerlige stillede sig. Er det måske ikke sådan, at de borgerlige partier, når det gælder de pågældende forslag, i sin tid så enten har fremsat dem eller også har støttet dem? Men det var blot en afsluttende bemærkning.

SF støtter selvfølgelig lovforslaget.

Der er lige et par enkelte bemærkninger. Hr. Tom Behnke.

Tak for det. Den holdning med hensyn til det objektive ansvar for ejeren kan man jo ikke fortænke SF i at have.

Så jeg vil spørge om noget andet, nemlig det med vejarbejde. Det er jo ikke ret mange måneder siden, jeg fremsatte et beslutningsforslag her i Folketinget om, at der skulle være en dobbelt straf, hvis man kører for stærkt ved et vejarbejde, hvor der bliver arbejdet. Da stemte SF imod og argumenterede imod det. Hvad er der sket i mellemtiden?

Hvis argumentet er behovet for at beskytte medarbejderne – og det er jeg sådan set enig i at det bør være – hvorfor har man så fremsat et lovforslag, der går skridtet videre? Det er jo ikke kun, når der bliver arbejdet. Det er også midt om natten i bælgravende mørke: Der er ikke andre trafikanter, der er ikke nogen vejarbejdere, der er helt stille, der er ikke engang en vind, der bevæger sig, og alligevel gælder lovgivningen også på det tidspunkt. Hvorfor det, hvis det er, fordi man vil beskytte medarbejderne?

Ordføreren.

Nu tror jeg også, det nogle gange blæser om natten, men det kan godt være, at det ikke gør det i den konservative logik; det skal jeg jo ikke kunne sige noget om. Men selv når vinden blæser om natten, kan der jo godt være lavet en afspærring, der betyder, at der er en indsnævring af vejbanen, som rent faktisk gør, at man selvfølgelig skal tage vare på også de modkørende trafikanter. Netop derfor er det selvfølgelig afgørende, at vi da, når der er en hastighedsbegrænsning – uanset om der så står en vejarbejder ude på kørebanen, eller der ikke gør – har et ansvar over for hinanden for at overholde de hastighedsbegrænsninger, som politiet i den her situation har indført på den pågældende strækning. Det går jeg sådan set også ud fra at De Konservative mener, altså at man skal overholde den lovgivning, uanset om vejarbejderne så står det ene eller det andet sted.

Hr. Tom Behnke.

Det er jo interessant, for hvis det argument skal holde – altså at grunden til, at der er en særlig lav hastighed ved vejarbejde, er, at vejen kan have et andet forløb, og derfor er man nødt til at få farten ned – så bør vi vel også fordoble bøderne og sanktionerne, hvis der er skiltet med en lavere hastighed, hvor man skal passere en smal bro, et uoverskueligt vejsving, en viadukt eller lignende steder, hvor man har skiltet farten ned, fordi det lige præcis der er farligt, hvis man kører for stærkt, der er det vigtigt at vi får farten ned. Hvis det argument skal holde, skal det vel også kunne bæres ud i alle de andre bestemmelser. Har man tænkt sig at gøre det fra SF's side?

Ordføreren.

Ligegyldigt om man kører ved en viadukt eller ved siden af et vejarbejde, synes jeg sådan set, man skal overholde hastighedsbegrænsningerne, og det går jeg da også ud fra at De Konservative selvfølgelig mener. Ellers må hr. Tom Behnke jo korrekse mig senere, hvis det er noget nyt fra konservativ side.

Jeg synes, det er afgørende, at når vi har vejarbejde, har vi en særlig forpligtelse til at beskytte de medarbejdere, som udfører det vejarbejde. Og når man har skiltet noget og vejarbejdet går i gang f.eks. kl. 5 eller 6 om morgenen, synes jeg også, vi har en forpligtigelse til at beskytte de medarbejdere, når de møder. Derfor er det selvfølgelig oplagt, at den hastighedsbegrænsning gælder i hele forløbet, hvor det pågældende vejarbejde pågår, uanset om klokken så er 4 eller 5 om morgenen.

Hr. Ole Birk Olesen.

I dag er det sådan, at hvis man låner sin bil ud til en ven eller en kollega eller en nabo, og hvis den nabo eller ven eller kollega kører for stærkt, får man sådan et papir fra politiet, og så skal man bare fortælle, hvem det er, der har kørt bilen. Fremover får man en bøde fra politiet, og så skal man så gå over til naboen, vennen eller kollegaen og sige: Jeg har betalt en bøde, som du har forårsaget, og nu vil jeg gerne have, at du betaler pengene til mig. Det er noget mere omstændeligt og kan måske let udløse konflikter i venskaber og kollegiale forhold og i familier osv.

Hvad tror SF det her vil betyde for folks lyst til af deres gode hjerte at låne deres bil ud til venner, kolleger og familie?

Ordføreren.

Jeg tror, at uanset om man havde lånt sin bil ud og havde fået en bøde i går eller gør det i morgen, vil man sådan set forvente, at naboen eller sønnike, eller hvem det nu i øvrigt er, der har lavet overtrædelsen, betaler den bøde. Jeg går da ikke ud fra, at hr. Ole Birk Olesen – hverken med den tidligere lovgivning eller med den kommende lovgivning – har tænkt sig at betale bøden for sin nabo. Derfor er det da for os at se fuldstændig rimeligt, at vi selvfølgelig sikrer, at hvis en anden har lavet en overtrædelse, skal vedkommende selvfølgelig betale det.

Derfor påhviler det nu hr. Ole Birk Olesen som ejer af den pågældende bil så at sikre, at bøden betales. Han må sige: O.k., jeg var voksen nok til at udlevere nøglerne til den her bil; måske er jeg så også voksen nok til at kunne gå over til naboen og sige: Nu fik du så en bøde; nu må du også betale den.

Jeg har svært ved at forestille mig, at det ville være anderledes, hvis naboen havde bakket ind i, hvad ved jeg, en lygtepæl eller noget andet, og der så var kommet en bule i bilen. Havde man så forestillet sig, at ejeren havde trukket på skuldrene og sagt: Nå? Nej, så var hr. Ole Birk Olesen også gået over til naboen og havde sagt: Arh, det her er vi nok lige nødt til at snakke om.

Hr. Ole Birk Olesen.

Men nu er det jo sådan – og derfor gjorde jeg så stort et nummer ud af det i mit spørgsmål for ligesom at belyse det – at man i dag ikke behøver at gå over til naboen, vennen eller familiemedlemmet og anmode om at få 500 kr. stukket i hånden eller det, der er større. Man kan bare på den bøde, man får, til politiet skrive, at den rette fører af bilen var vedkommende.

Men fremover, forstår jeg jo, skal man netop gå over og ringe på døren. Tror hr. Jonas Dahl ikke, at det vil føre til en mindre lyst til at låne bilen ud?

Ordføreren.

Nej, jeg tror sådan set, man stadig væk vil være ansvarlig i forhold til at forholde sig til, hvem det er, der låner ens bil, og hvis man har lånt en bil, tror jeg også, man er ansvarlig over for dem, man har lånt bilen af. Jeg vil da håbe, at man så måske er endnu mere påpasselig med at overholde hastighedsbegrænsningen, og det vil da sådan set kun være glædeligt.

Men det er også netop helt centralt, at der i vejledningen til det her bødeforelæg fra politiet vil være oplysninger om indsigelsesmuligheder, hvorledes en fører skal udpeges, og hvordan en fører afgiver sin erkendelse, og det skal fremgå, hvad der gælder i forhold til påtaleopgivelse og i forhold til domstolsbehandling uden retsmøde. Så jeg synes faktisk, vi er kommet rigtig langt med at beskytte.

Så er det hr. Karsten Lauritzen.

Hr. Jonas Dahl kunne ikke rigtig forstå gryden og frø-eksemplet. Jeg kan jo komme med et andet eksempel for ligesom at illustrere det for hr. Jonas Dahl. Man kan tage SF i regeringssamarbejdet. Det, der sker, er, at De Radikale stille og roligt skruer op for blusset, sådan at det ikke går op for SF, at vandet koger; man kommer til at gennemføre en masse politik, som i virkeligheden ikke er SF's politik, og som kan føre til, at partiet falder sammen eller andet. Det er frø og gryde-metoden – det hedder også salamimetoden. Det, der jo er det afgørende her, er, at man tager et lille, men principielt skridt i den forkerte retning.

Jeg har fuld forståelse for, at SF ikke deler Venstres synspunkter omkring retssikkerheden. Det forstår jeg til fulde. Men gør det ikke indtryk på SF, at nærmest alle høringssvar, inklusive det fra Østre Landsret, advarer mod at tage det her måske lille, men meget principielle skridt om at indføre objektivt ejeransvar?

Ordføreren.

Man kan jo sammenligne det med, at jo længere hr. Lars Løkke Rasmussen flyver på første klasse betalt af skatteyderne, jo mere mister Venstre jordforbindelsen. Hvis det er den retorik eller forståelse, man skal ud i, skal vi da gerne gå i gang med en bredere diskussion. Om det så er hr. Lars Løkke Rasmussen, der er frøen, og om han er kogt eller bare er på vej til at blive kogt, må man jo så forholde sig til i Venstre.

For mig at se er det helt afgørende, at det her forslag sådan set rummer en række forbedringer. Det er i forhold til at beskytte de medarbejdere, der arbejder med vedligeholdelse af vores veje, og det glæder jeg mig over. Og så er jeg faktisk også positiv over for den del om, at ejeren af et køretøj selvfølgelig er ansvarlig for udlånet af sin bil. Det vil sige, at man selvfølgelig også har ansvar, hvis man som ejer af et køretøj får en bøde. Man har selvfølgelig også et ansvar for den del. Det er i øvrigt noget, SF har ment både før og efter, vi er kommet i regering, så der er sådan set ikke noget nyt under solen i SF's synspunkter.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det sidste er rigtigt. Min Infomediasøgning har også vist, at det er et synspunkt, SF har haft før. Det er så et af de få, der er tilbage, og det er jo fint nok, at man holder fast der. Det forstår jeg udmærket. Og jeg kan forstå, at jeg med hensyn til det her med SF i regering ramte en øm tå, så det skal jeg ikke gå nærmere ind i.

Jeg skal bare spørge: Når nu Østre Landsret skriver, at dommerne i Østre Landsret finder, at der kan komme situationer, hvor det er åbenbart urimeligt, gør det så ikke indtryk på SF? Gør det ikke bare lidt indtryk, at Østre Landsret kommer med sådan et usædvanligt høringssvar?

Ordføreren.

Jo, vi har faktisk lyttet til høringssvaret. Det er også baggrunden for, at man netop sikrer, at der er en række vejledninger, der følger med det her bødeforlæg. Dermed sikrer vi, at man i allerhøjeste grad også beskytter de borgere, der af den ene eller den grund åbenbart ikke skulle have kendskab til, hvem der har ført deres bil. Så jeg synes faktisk, at vi netop har lyttet til de høringssvar og tilpasset det på en sådan måde, at det imødekommer de høringssvar. Men jeg synes også, det er rimeligt og rigtigt at sige, at man også har et ansvar. Hvis man er ejer af en bil, må man også forholde sig til, hvem der i givet fald på et givet tidspunkt er fører af ens bil.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Lad mig starte med det, som selvfølgelig er det centrale i dag, nemlig det her betingede objektive ejeransvar, som allerede er centralt placeret i debatten. Jeg vil gerne sige indledningsvis, at Enhedslisten fra starten af har været meget betænkelig ved at indføre det betingede objektive ansvar og også har udtrykt en betydelig skepsis. Men når vi alligevel ender med at stemme for det her lovforslag, og det gør vi, har det selvfølgelig sammenhæng med, at politiet og justitsministeren jo har udtrykt en bekymring, endda en temmelig alvorlig bekymring, for, at når man nu styrker fartkontrollen med nye fotovogne – og det skal ses i sammenhæng med, at det er det, man gør – og med den aftale, vi nu har lavet med justitsministeren, om, at der også skal etableres fartkontrol ved hjælp af stærekasser, altså ubemandet fartkontrol, så vil den store stigning i antallet af sager gøre, at det simpelt hen ikke bliver effektivt nok, og så kommer man måske i virkeligheden i karambolage med de tidsgrænser, man selv sætter op.

Vi synes jo, folk har krav på en forholdsvis hurtig sagsbehandling, men vi synes også, det er nødvendigt, at man sætter ind over for de mange tilfælde, hvor bøder ikke kan idømmes, fordi billedmaterialet, kan man sige, har været for dårligt. Det er 10-12 pct. af alle ATK-hændelser, som ender med, at der ikke kan idømmes bøde. Det er 36.000, og det tal kan man selvfølgelig forvente stiger ganske voldsomt, i og med at bødeantallet i det hele taget stiger voldsomt på grund af den øgede fartkontrol. Det synes vi altså at man er nødt til på en eller anden måde at tage hensyn til. Og det er klart, at når vi så ender med at sige, at det her går vi ind for, er det selvfølgelig, fordi vi vejer de enkelte elementer imod hinanden ihukommende vores betænkelighed.

Formålet med det hele her er jo at få farten bragt ned i trafikken, og man kan selvfølgelig have et eller andet naivt håb om, at hvis det virker, altså hvis det øgede kontroltryk begynder at virke, og det har vi da en forhåbning om, så vil det jo egentlig også på sigt begynde at betyde faldende bødemængder.

I udvalgsarbejdet vil vi sætte ind på, at vi får en mulighed for at evaluere det her efter nogle år, for vi vil se, om det virkelig er så stort et problem, som politiet gør det til. Dermed er vi nødt til at gøre os de erfaringer, og derfor er vi med på, at vi ruller lovgivningen ud, men så prøver at evaluere det i løbet af nogle år, og det har vi tænkt os at spørge om i udvalgsarbejdet. Det kan være, jeg allerede nu kan spørge justitsministeren, om han er indstillet på at lave sådan en evalueringsklausul i tilknytning til lovforslaget, eller hvordan det nu kan gøres.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at dem, som ikke vedtager en bøde, altså stadig væk har muligheden for en domstolsprøvelse. Så kan hr. Tom Behnke jo godt sige: Jamen hvordan kan domstolen dømme anderledes, når nu loven siger, at der er et objektivt ansvar? Det er selvfølgelig rigtigt nok, men domstolsprøvelsen giver selvfølgelig mulighed for at rulle hele bevisførelsen, og hvad ved jeg, ud, og det er efter min mening en reel domstolsprøvelse, der dér finder sted.

Man kan selvfølgelig spørge, om oplysningspligten i færdselslovens § 65 ikke er nok. Vi betragter i hvert fald i høj grad det her som en eller anden form for skærpelse af oplysningspligten, og derfor er vi om end betænkelige, så ikke så betænkelige, at vi ligefrem vil stemme imod lovforslaget.

Som sagt sætter vi ind på, at vi efter nogle år får mulighed for at evaluere på, om det her viser, at det er så stort et problem, som politiet vil gøre det til, og skulle det ikke være det, er vi også parat til til den tid at droppe det igen, hvis det bliver nødvendigt.

Så vil jeg sige om den anden del af lovforslaget om at doble op for bøder ved vejarbejde, at helt tilbage i efteråret 2012 fremsatte Enhedslisten faktisk et beslutningsforslag om skærpede sanktioner i forbindelse med vejarbejde, og senere fremsatte Det Konservative Folkeparti jo et beslutningsforslag om at doble op ved vejarbejde. Og jeg må bare konstatere, at ting – ja, helt bogstaveligt – ting tager tid. Demokrati tager tid, og det tager også tid for et nyt folketingsmedlem som mig, som blev valgt ind ved sidste valg for Enhedslisten, at erkende, at der skal et par beslutningsforslag til, før erkendelsen og fornuften breder sig.

Det betyder selvfølgelig også, at man kan sige, at revolutionen gennemført med demokratiske midler ikke er lige om hjørnet, det kan jeg jo regne ud, og tidshorisonten er nok mere end 20 år. Men jeg må sige, at mine kolleger i 3F, som arbejder som vej- og asfaltarbejdere, kan se frem til en mere sikker arbejdsplads, hvor de ikke helt så meget skal frygte for liv og førlighed, når de arbejder på og ved vores veje. Og der er ingen tvivl om, at det også er sket som følge af det pres, som hele branchen, arbejdsgivere og fagbevægelse, har lagt på os i den her forbindelse, og jeg vil da gerne ønske dem et stort tillykke med, at det nu er lykkedes at komme igennem med det.

Vi har et afgrænset tidsrum, hvor man kan tale. (Henning Hyllested (EL): Er det rigtigt?). Det plejer vi at være enige om.

Den der revolution, som Enhedslisten vil foranstalte, har jeg tidligere egentlig været ganske nervøs for, for hvad kan den dog føre til? Men jeg må sige, at jeg efter at have set Enhedslisten i aktion her i Folketinget ikke er så nervøs længere. For hvis Enhedslisten ikke engang kan tage sig sammen til at vælte den siddende regering, er det altså svært at forestille sig, at Enhedslisten kan tage sig sammen til at foranstalte en hel revolution ude i samfundet.

Men det var nu noget andet, vi skulle snakke om her. Enhedslisten er villige til at tage det her drastiske skridt for at sikre, at også beløbene fra de 12 pct. af bøderne, som bliver udskrevet i tilfælde, man ikke umiddelbart kan genkende føreren, bliver indkradset. Størstedelen af de folk, der kører for hurtigt, bliver jo ikke engang fotograferet eller taget af politiet, så jeg vil høre: Hvilke drastiske skridt er Enhedslisten villige til at tage for at fange alle dem, som i dag ikke engang bliver fanget i en fotofælde?

Ordføreren.

Vi vil ikke tage yderligere skridt end dem, der i forvejen er taget. Det her handler om dem, som bliver fanget i de såkaldte fotofælder – fotovogne eller ubemandet ATK – og det drejer sig, som også spørgeren siger, om 10-12 pct. Det er 36.000 i øjeblikket, men der kan forventes en kraftig stigning af det antal, og vi synes, at det er betænkeligt, hvis mange, mange tusinde mennesker slipper for at betale for de hastighedsovertrædelser, de rent faktisk begår. Det er derfor, vi ligesom sagt, at det vejer vi så op imod de betænkeligheder, vi har – og dem vil jeg gerne indrømme og gentage at vi har – ved at operere med et betinget objektivt ansvar.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jo, men der er jo mange flere end de mange tusinde – jeg husker ikke tallet – som ikke kan genkendes på billedet, som slipper for en bøde, selv om de kører for stærkt. Det er alle dem, der ikke bliver taget, når de kører for stærkt. Der har vi jo nogle retssikkerhedsprincipper, som vi ikke vil bryde, nogle ting, vi ikke vil gøre, fordi det er for hårdt i forhold til at gribe ind over for den situation. Hvorfor kan Enhedslisten ikke også acceptere, at der også i det her tilfælde er nogle retssikkerhedsprincipper, som man ikke må bryde for at få fat i de sidste 12 pct.?

Ordføreren.

I dag er det jo sådan – det er rigtigt nok – at der er rigtig mange, der slipper, selv om de kører for stærkt. Det er jo bl.a., fordi kontroltrykket er så ringe, som det i virkeligheden er. Man behøver ikke at kalkulere med, at man bliver taget rundtomkring i trafikken, hvis man kører for stærkt. Så det er jo en af grundene til det, og det er også derfor, vi har lavet en ganske glimrende aftale med regeringen og med justitsministeren om, at nu øger vi det her kontroltryk, og at politiet nu får flere forskellige værktøjer i den indsats. Dermed regner vi selvfølgelig også med, at vi får fat på mange flere af dem, som i dag ikke bliver taget for at køre for stærkt.

Hr. Karsten Lauritzen.

Ligesom hr. Ole Birk Olesen vil jeg da gerne kvittere for, at revolutionen nu er udskudt i hvert fald 20 år, og med de resultater, som Enhedslisten leverer, ser det som sagt ud til, at der kommer til at gå noget længere tid, for regeringen vil jo ikke rigtig samarbejde med Enhedslisten, og Enhedslisten vil ikke tage konsekvensen af det. Men det er jo en anden diskussion.

Jeg vil godt spørge hr. Henning Hyllested om noget andet. Normalt er det noget, gør indtryk på Enhedslisten, at Institut for Menneskerettigheder påpeger nogle ting i et lovforslag. Det gør normalt stort indtryk på Enhedslisten. De har jo skrevet et langt, langt høringssvar, hvor de påpeger det principielt problematiske i det her betingede objektive ejeransvar. Gør det slet ikke indtryk på hr. Henning Hyllested? Er man bare ligeglad med Institut for Menneskerettigheder i denne sag, fordi man kan få ram på nogle fartsyndere? Eller hvordan skal man tolke Enhedslistens vurdering af høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder?

Så er det ordføreren.

Jo, vi er, som jeg sagde, ret betænkelige ved det, og vi er selvfølgelig meget opmærksom på nogle af de høringssvar, der er. Det er jo også derfor, vi her i forbindelse med udvalgsbehandlingen vil sætte ind, så der bliver en evalueringsklausul på den her lov. For vi vil se på, hvordan den virker. Vi vil også se på, om problemet i virkeligheden er så stort, som man vil gøre det til. Er det i virkeligheden i sidste ende nødvendigt med det her objektive ansvar? Det er der, vi ligesom vil prøve at sætte en bremse ind, for vi er betænkelige ved det. Det vil jeg overhovedet ikke lægge skjul på og har heller ikke lagt skjul på.

Hr. Karsten Lauritzen.

Er den her evaluering, som hr. Henning Hyllested taler om, en egentlig revisionsklausul i lovgivningen? Det er jo noget, vi gør en del gange, og det forslag vil Venstre gerne stemme for, altså at man sætter en egentlig revisionsklausul ind, så man ligesom reviderer hele lovgrundlaget. Det ville være en klar forbedring af det, der ligger. Det var det ene.

Det andet er: Hvis man gerne vil kradse pengene fra de her sidste 36.000 bøder ind – det er altså de tilfælde, hvor billederne ikke er klare nok – så kunne man jo vælge at få noget bedre fotoudstyr. Vil hr. Hyllested være med til at undersøge nærmere, om politiet kunne løse det ad den vej, i stedet for at vi bryder et grundlæggende retsprincip?

Ordføreren.

Med hensyn til evalueringen vil vi, som jeg sagde, i udvalgsarbejdet gå efter at få en eller anden form for garanti for, at der finder en evaluering sted. Om det skal skrives ind i loven, eller om det skal være i form af et svar fra ministeren under ministeransvar osv. osv., går vi ikke så højt op i. Vi skal bare have håndfaste garantier for, at der på en eller enden måde bliver en evaluering, og det tror jeg bestemt heller ikke ministeren har problemer med.

Fotoudstyret udvikler sig selvfølgelig hele tiden, men vi må bare konstatere, at i hvert fald dér, hvor vi er i dag, er der rigtig, rigtig mange tusinde, der slipper for bødestraf, og det tal kan jo altså som bekendt forventes at stige kraftigt, i og med at vi øger kontroltrykket og får flere bøder ind, i hvert fald i den første periode.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ole Birk Olesen.

Da Liberal Alliances sædvanlige retsordfører, hr. Simon Emil Ammitzbøll, ikke kan være her i dag, skal jeg læse en tale op på hans vegne, men jeg besvarer gerne spørgsmål efter bedste evne bagefter.

Selvfølgelig skal borgernes sikkerhed tages alvorligt. Det gælder, når de færdes i trafikken, men det gælder bestemt også, når de udsættes for hele systemets omfattende magtapparat. Det nytter ikke noget, at retssikkerheden ofres i tidens klapjagt på bilejerne. Det forslag, vi behandler i dag, tager desværre ingen hensyn til bilejernes retssikkerhed. Det bevidner den alenlange række af dybt kritiske høringssvar, der ledsager dette lovforslag, om.

På side efter side hudflettes de vidtgående nye regler om betinget objektivt ansvar for ejere af køretøjer. Den Danske Dommerforening fremfører, at en ordning med betinget objektivt strafansvar fraviger det helt grundlæggende strafferetlige princip om, at strafansvar påhviler den, der begår en lovovertrædelse. En fører, der ikke selv står som ejer eller bruger af en bil, kan nemlig efter indførelsen af de nye regler straffrit overtræde hastighedsbegrænsningerne, for i stedet for, at den skyldige stilles til ansvar, pålægges straffen ejeren på objektivt grundlag. En sådan ordning vil ved rent private låneforhold, hvor ejeren ikke har nogen økonomisk interesse i kørslen, hverken blive oplevet som rimelig eller retfærdig, og der er derfor en reel risiko for, at en gennemførelse af ordningen vil svække den generelle tillid til retssystemet – med god grund, fristes man til at tilføje.

Dommerforeningen fremfører også med slet skjult ironi, at det er en nydannelse, at en lovovertrædelses opdagelsesområde bliver afgørende for placeringen af strafansvaret. Hvis hastighedsoverskridelsen konstateres ved automatisk trafikkontrol, placeres strafansvaret nemlig hos ejeren, mens ansvaret som hidtil placeres hos føreren, hvis overtrædelsen konstateres på anden måde. Institut for Menneskerettigheder kan ikke se, at et betinget objektivt ansvar vil løse de retssikkerhedsmæssige problemer, som et objektivt ansvar medfører. Instituttet henviser bl.a. til, at for at undgå objektivt ansvar skal en anden person over for politiet erkende at have ført køretøjet på gerningstidspunktet. Det er altså ikke nok, at ejeren kan bevise sin egen uskyld og tydeligt kan identificere personen, som førte køretøjet på gerningstidspunktet. Gerningspersonen skal egenhændigt erkende sin skyld over for myndighederne. Det er en stor tillid at vise til personer, der kun får en bøde som tak for deres ærlighed.

DI Transport, Bilbranchen og ATL understreger, at hensynet til ejerens retssikkerhed naturligvis må vægtes højere end ønsket om at effektivisere sagsbehandlingen. Samtidig lægger organisationerne dog også vægt på, at objektivt ansvar ikke ligefrem har været nogen bragende succes i forhold til andre dele af færdselsloven, f.eks. i forhold til totalvægt samt køre-hvile-tid.

Ja, ministeren har præciseret det oprindelige lovforslag og lægger nu op til, at der skal sendes en vejledning til ejeren af bilen, så man bl.a. kan lære, hvordan en fører skal udpeges, når nu retssystemet ikke længere er den opgave voksen.

Lad mig dog slå fast med syvtommersøm, at det slet, slet ikke er en tilstrækkelig imødekommelse, til at de alvorlige retssikkerhedsmæssige problemer i det her forslag bliver løst. Vi må have helt andre boller på suppen. Selvfølgelig skal vi ikke drive klapjagt på bilejerne; selvfølgelig skal vi ikke svække borgernes retssikkerhed; og selvfølgelig skal vi ikke stemme det her lovforslag igennem.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Tom Behnke.

Når man sådan hører debatten her i dag, tror jeg ikke, man på noget tidspunkt kan være i tvivl om, at for Det Konservative Folkepartis vedkommende vejer retssikkerheden rigtig, rigtig meget, og det er sådan set ligegyldigt, hvor stor sanktionen er. Derfor bliver vi også nødt til ved afslutningen af det her at sige, at vi ikke kan støtte lovforslag nr. L 74, fordi det retssikkerhedsmæssigt er bekymrende.

Det vil jeg vende lidt tilbage til, for det er i virkeligheden mest i forbindelse med det her med ATK-sagerne. Jeg vil starte med det, som forslaget starter med, nemlig spørgsmålet om vejarbejde og det, at man fordobler sanktionerne, hvis der køres for stærkt ved vejarbejde.

Det er jo rart at se, at regeringen på så få måneder har adopteret det forslag, som jeg fremsatte i foråret – i foråret, hvor regeringspartierne tordnede imod mit forslag. Det kunne der slet ikke være tale om. Men så har der været sommerferie, og så er man kommet på bedre tanker, og så fremsætter regeringen selv forslaget: For at beskytte vejarbejderne, når der er vejarbejde, er det en god idé, at vi fordobler bøderne. Det gør man i nogle andre lande, hvor det rent faktisk virker. At man får en ekstra straf, gør, at man er ekstra opmærksom på at holde hastigheden, når man kører forbi et vejarbejde, hvor der er nogle, der går og arbejder. Og det er der en god grund til, for det er meget utrygt at gå derude på vejene og sørge for, at vejene bliver bedre. Det er meget utrygt. Nogle gange står vejarbejderne med livet i hænderne, når nogle kommer blæsende forbi og vejarbejderne tænker: Hold da op, det var godt, at det gik godt. Men gør det også det i morgen?

Så det er sådan set et fornuftigt forslag. Det var derfor, jeg selv fremsatte forslaget i foråret. Men så gør regeringen det, at man jo fuldstændig ødelægger mit forslag ved at sige: Nej, det skal ikke kun gælde, når der er nogle, der arbejder ved at vejarbejde – det skal gælde 24 timer i døgnet. Hvorfor det? Jo, fordi når der er vejarbejde, kan vejens forløb være forandret, og det kan i sig selv være farligt, og derfor skal man have en ekstra høj straf, også selv om man kører på et tidspunkt af døgnet, hvor der ikke er nogen, der arbejder. Det er sådan set ligegyldigt, om det er om dagen eller om natten – det er ligegyldigt. Hvis der ikke er nogen, der arbejder, skal man stadig væk have en ekstra høj sanktion. Hvorfor det? Jo, som jeg sagde før, kan det i sig selv være farligt at køre forbi et vejarbejde. Så bør der vel også være dobbelt op på straffen alle andre steder i samfundet, hvor man skilter hastigheden ned, ellers giver det ingen mening – ingen mening! Men det har regeringen trods alt ikke tænkt sig at foreslå, og heldigvis da, for det ville vi i givet fald også stemme imod, for vi er fra konservativ side interesseret i at beskytte vejarbejderne, og derfor er vi interesseret i at fordoble bøderne, sanktionerne, når der er nogle, der arbejder, men uden for arbejdstid, når der ikke er nogen på arbejdspladsen, mener vi ikke, der skal være dobbelt op. Det skal selvfølgelig stadig væk være strafbart, men det skal være en almindelig bøde for en almindelig hastighedsovertrædelse og ikke dobbelt op.

Det andet er så det her med de her ATK-sager, altså sager med den automatiske trafikkontrol, hvor der tages foto af køretøjerne. Nu vil man prøve at gøre det lidt mere effektivt at få sendt bøderne ud. Vi er fra konservativ side sådan set indstillet på, at man godt kunne se på, at bødeforlægget sendes til ejeren/brugeren af køretøjet. Og hvis ikke der bliver reageret derfra, jamen så må ejeren bare til lommerne og betale. Men vi har også den holdning, at hvis ejeren/brugeren af køretøjet kan påpege, hvem der har kørt i køretøjet, oplyse, hvem der har kørt køretøjet, så bør det være politiet og anklagemyndigheden, der forfølger det spor og ikke ejeren af køretøjet. Forudsætningen her er, at det ikke er nok, at man fortæller, hvem der har kørt køretøjet. Nej, forudsætningen er – og det er her, det går galt for regeringen – at den, man peger på, skal erkende sin skyld og betale bøden, for ellers vender man tilbage til ejeren af køretøjet. Det er retssikkerhedsmæssigt helt uholdbart.

Derfor er vi på det her punkt nødt til at sige: Nej, vi kan ikke godkende regeringens lovforslag, det krænker retssikkerheden, og jeg synes, at det i sig selv har været trist at høre, at f.eks. den radikale ordfører siger: Jo, jo, men det er jo kun nogle få tusinde kroner, så gør retssikkerheden ikke så meget, det tager vi ikke så tungt. Det er virkelig en problematisk dag for folkestyret her i landet – og for retssikkerheden ikke mindst. Det er virkelig en problematisk dag. Hvis ejeren af køretøjet siger, at det var hr. Jørgensen, der kørte bilen, så må det da være politiet, der kontakter hr. Jørgensen og siger: Vi har fået de informationer, nu sender vi bøden til hr. Jørgensen, og hvis hr. Jørgensen siger, han ikke vil vedkende sig det, så må politiet da køre ud og ringe på og se, om det er hr. Jørgensen, der har kørt den. Hvem er det, der har kørt køretøjet i den ene eller anden situation? Det kan ikke være rigtigt, at det er ejeren, der får opgaven med både at være politimyndighed, anklagemyndighed og foged og dermed at skulle kradse pengene ind. Det kan ikke være rigtigt, at vi overlader det på den måde.

Så samlet set var det sådan set to udmærkede ideer, som regeringen i sin lovmaskine har forvansket og forvredet til det ukendelige. Og derfor er vi dybt imod fra konservativ side.

Jeg siger tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Der er ingen tvivl om, at vi fra regeringens side vægter hensynet til færdselssikkerheden meget højt, og derfor er lovforslagets helt overordnede formål jo også at højne færdselssikkerheden ved både at styrke retshåndhævelsen over for dem, der overtræder hastighedsgrænserne, og i øvrigt sætte ind på andre områder. Jeg er faktisk meget glad for den debat, vi har haft her i dag, fordi den jo omhandler også mere principielle spørgsmål, når det handler om, hvordan vi får forbedret færdselssikkerheden.

Lovforslaget indeholder to dele. Formålet med den ene del er som sagt at sikre en bedre beskyttelse af personer, der arbejder på eller ved vores veje for at holde dem i god og sikker stand.

Med den anden del fastholder vi kontroltrykket på bilister, der ikke overholder hastighedsgrænserne, ved at effektivisere sagsbehandlingen af mindre – og det tror jeg er vigtigt at understrege – hastighedsovertrædelser i forlængelse af den kommende udvidelse af antallet af ATK-vognene, det, der hedder automatisk trafikkontrol-vogne. Det sker nærmere bestemt ved som sagt at indføre et betinget objektivt bødeansvar for ejeren eller også forbrugeren af et køretøj for hastighedsovertrædelser, som altså er konstateret ved ATK-kontrol i de tilfælde, hvor forseelsen ikke udløser anden sanktion end bøde.

Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med, at vi nu med lovforslaget skærper sanktionerne for hastighedsovertrædelser, som er begået ved vejarbejde, for det er og skal selvfølgelig være helt centralt, at de personer, som arbejder på vores veje for at holde dem i god og sikker stand, kan udføre deres arbejde under både sikre og selvfølgelig også trygge forhold. Det er vigtigt at få sendt et klart signal om, at hastighedsnedsættelser ved vejarbejde eller oprydning efter ulykker og lignende steder selvfølgelig skal tages meget alvorligt.

Forslaget ligger i forlængelse af et andet lovforslag, som Folketinget vedtog med i øvrigt bred tilslutning sidste år, hvor vi fik skabt bedre sikkerhed for mekanikere og servicemedarbejdere, der bliver kaldt ud til havarerede køretøjer, der holder i nødsporet på vores motor- og trafikveje.

Vi lægger altså, som det også har været fremme, op til at fordoble bøden for hastighedsovertrædelser ved vejarbejde. Vi tror på, at det har en præventiv virkning at skærpe sanktionerne. I tillæg hertil nedsættes også grænsen for, hvornår der skal ske en betinget frakendelse af førerretten i de sammenhænge, så frakendelsen skal ske allerede ved en hastighedsoverskridelse på 40 pct. mod altså i dag 60 pct.

De skærpede sanktioner foreslås så at skulle gælde på steder, hvor det – og det har også været en del af debatten – er tydeligt, at den generelle hastighedsgrænse ved færdselstavler eller anden markering er midlertidigt nedsat af hensyn til det pågældende arbejde, altså hvor der er tydelig markering. Og det vil som sagt gælde. Det vil jeg understrege, også i forlængelse af det, som hr. Tom Behnke var inde på, nemlig at der selvfølgelig skal være tydelige markeringer.

De foreslåede sanktioner – det var også noget, hr. Tom Behnke var inde på – kommer altså til at gælde, uanset om der konkret er mennesker, så at sige, ude at arbejde på stedet eller ved vejen. For jeg tror, at det er værd at være opmærksom på, at det jo altså ikke kun er et hensyn til dem, der arbejder på vejen, vi skal tage. Det er vigtigt, og det gør vi også med det her. Vejarbejdere, vedligeholdelsesarbejdere og oprydning efter ulykker på eller ved vejen, ja, det er selvfølgelig så også – det skal man være opmærksom på – noget, som forøger risikoen for andre trafikanter. Så derfor giver det mening, både selvfølgelig når der er folk på arbejde, men også når der ikke er folk på arbejde, om man vil, for der kan, som hr. Jonas Dahl også var inde på, være tale om, at der er indsnævringer af kørebanerne; der er skarpere kurver; eller så er der, som vi eksempelvis også oplever, opsætning af trafikværn på strækningen. Det er jo for at sikre en bedre afvikling af trafikken. Og har vi folk, der overskrider hastighedsgrænserne der, ja, så udsætter de både sig selv, men jo også andre for en betydelig fare. Derfor er det en bredere sanktion end det, hr. Tom Behnke jo altså tidligere har agiteret for. Men det er nødvendigt, for det er både vejarbejderne og også sig selv og andre trafikanter, som man udsætter for en fare i de her situationer.

Øget færdselssikkerhed er også det bærende element i lovforslagets anden del. For høj fart ved vi alle sammen er skyldig i alt, alt for mange alvorlige trafikulykker. Vi skal have tallet ned, både for så vidt angår andelen af dem, der bliver dræbt i trafikken, og også dem, der kommer alvorligt til skade.

Det er glædeligt, at antallet af ulykker de seneste år er på vej ned, at vi altså ser en mindskelse i antallet af dræbte i trafikken og også i antallet af tilskadekomne i trafikken. Men vi skal længere ned, og derfor er vi nødt til hele tiden og løbende at overveje nye tiltag, som gør, at vi får sat bedre ind over for de hastighedsoverskridelser, der stadig væk er alt for mange af i trafikken. Brugen af automatisk trafikkontrol er et helt centralt værktøj i politiets arbejde med at kontrollere hastighedsgrænserne, og med regeringens trafiksikkerhedspakke, som er fra 2012, blev det som sagt besluttet at firdoble antallet af politiets fotovogne.

Jeg har også med meget stor tilfredshed noteret mig, at en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik her fra 2013 viser, at 86 pct., 86 pct. af danskerne mener, at det er en god eller meget god idé, at politiet kontrollerer bilisternes fart med fotovogne. Når beslutningen om flere ATK-biler er udmøntet, vil vi opleve det, der er helt centralt, nemlig et øget kontroltryk i forhold til hastighedsforseelser. I den forbindelse er det vigtigt, at fartsynderne så også oplever, altså oplever, at de udsættes for et stærkt kontroltryk. Det kan vi selvfølgelig medvirke til at sikre på forskellig vis; dels ved at sikre, at der til behandlingen af sager under den foreslåede ordning vil blive introduceret et nyt it-system, så sagsbehandling af de her sager og af de her forseelser i højere grad automatiseres, dels ved at det med det her forslag sikres, at der som udgangspunkt altid er en at holde ansvarlig i de her situationer. I dag er det sådan, som det også har været fremme, at ca. 12 pct. af alle ATK-billederne henlægges, fordi billedet ikke kan anvendes som bevis for, hvem der var fører i den pågældende situation, og det er vel at mærke, selv om nummerpladen er læselig, så ejeren godt ville kunne identificeres ad den vej. I 2012 svarede det til 36.000 billeder. Årsagen hertil kan f.eks. være, at føreren bærer en hovedbeklædning, holder en hånd foran ansigtet, drejer hovedet væk eller er skjult bag en solskærm. Med forslaget om betinget objektivt bødeansvar sikrer vi jo altså, at der som udgangspunkt altid er nogen at holde ansvarlig, nemlig enten ejeren eller brugeren af bilen, uanset om det er tilfældigheder eller bevidst forsøg på omgåelse, som er skyld i, at man ikke kan se føreren tydeligt. Samtidig sikrer vi også, at ejeren eller brugerne får en klar og let adgang til at slippe for bøden, om man vil, hvis en anden anerkender at have været føreren på det pågældende tidspunkt.

Lad mig fremhæve følgende elementer i den foreslåede ordning, som har været meget diskuteret, også her i dag: Det betingede objektive bødeansvar indeholder jo ikke alle forseelser, men mindre grove hastighedssager, hvor fartgrænsen er overskredet med højst 30 pct. Vi taler altså herved kun om de ATK-sager, hvor straffen i dag alene er bøde, altså alene er bøde. Vi taler ikke om klip i kørekortet, vi taler heller ikke om frakendelse eller kørselsforbud, vi taler heller ikke om konfiskation og selvfølgelig heller ikke om fængselsstraf. Bøden kommer desuden, som det også har været fremme, ikke til at stå på straffeattesten. Det er også vigtigt at have for øje, at det erfaringsmæssigt rent faktisk jo er ejeren eller brugeren, der sidder bag rattet i over halvdelen af sagerne, og i de resterende sager tilhører førerne i de fleste tilfælde samme husstand som ejeren eller brugeren. I øvrigt kommer det selvfølgelig ikke på tale at pålægge ejeren eller brugeren en bøde, hvis bilen f.eks. har været stjålet. Det fremgår også udtrykkeligt af de foreslåede nye bestemmelser i lovforslaget. Ejeren eller brugeren bliver desuden fritaget for det objektive ansvar, når han udpeger en anden person, som erkender at have ført bilen på gerningstidspunktet.

Den foreslåede ordning betyder, at man som ejer eller bruger jo selvfølgelig bør forholde sig til, hvem man udlåner sin bil til; det gælder også, når føreren er fra ens egen husstand. Med de her oplagte forholdsregler er det min formodning, at de færreste ejere eller brugere vil stå i en situation, hvor de enten ikke kan udpege en anden som fører eller den anden fører ikke erkender eller vil erkende kørslen. Så jeg mener sådan set, at det er på et ret sikkert fundament, vi står. Når det er sagt, er det klart, at der har været debat om det, og der har også været grundige overvejelser forud for det her lovforslag, fordi det jo er regler om objektivt ansvar, og det er regler, som jo altså kun undtagelsesvis, men dog alligevel tidligere er blevet indført. Uanset at vi ikke anbefaler et rent objektivt ansvar, så har en række høringsparter også reageret på forslaget med bekymring i forhold til de retssikkerhedsmæssige konsekvenser, og det har også været fremme i debatten i dag – helt naturligt i øvrigt – og det har selvfølgelig også gjort indtryk. I lyset af den her kritik har vi også arbejdet videre med lovforslaget, og i det endelige lovforslag, som vi behandler her i dag, har vi jo altså beskrevet processen mere end nøje for, hvordan man pålægger et bødeansvar, og hvordan det vil blive tilrettelagt, og de aspekter synes jeg der er grund til at fremhæve her i dag.

Når en ejer eller en registreret bruger vil modtage et bødeforlæg fra politiet, vil man også modtage en vejledning, og vejledningen kan bl.a. omfatte oplysninger om indsigelsesmuligheder, hvordan en fører skal udpeges, hvordan føreren angiver sin erkendelse, hvad der gælder i forhold til påtaleopgivelse, og hvad der gælder i forhold til domstolsbehandling uden et retsmøde. Ejeren vil med den foreslåede ordning ikke indledningsvis få ATK-billedet tilsendt – og nu kommer det – men ATK-billedet vil selvfølgelig være lagret i politiets it-system, og ejeren vil kunne få adgang til at se det, hvis man er i tvivl om, hvorvidt han på gerningstidspunktet har kørt på den pågældende strækning, eller er i tvivl om, hvem der kan have ført køretøjet, og den her adgang til at se billedet er nu udtrykkelig nævnt i lovforslagets bemærkninger. Så den mulighed er der; er man i tvivl, kan man få lov til at se billedet, så kan man se, hvem det er, der har kørt det, man kan også se, om man rent faktisk kørte på den vejstrækning, som man altså får en bøde for. Og ligesom i dag vil man også fremadrettet kunne komme med indsigelser over for ATK-måling, f.eks. vedrørende målingens rigtighed, udstyrets kalibrering, som det hedder, skiltningens lovlighed, eller om fotovognen var opstillet korrekt. Det er også udtrykkelig nu nævnt i lovbemærkningerne.

Og så vil jeg også gerne understrege, at det naturligvis, som det også er tilfældet i dag, vil være anklagemyndigheden, der skal tage skridt til at indlevere anklageskriftet til retten, hvis ejeren ikke vedtager bødeforlægget. Det vil således påhvile anklagemyndighederne og ikke borgeren – det kunne man måske få opfattelsen af, når man lytter til hr. Tom Behnke – der skal følge op på manglende reaktion fra ejerens side, hvis forholdet skal retsforfølges. Det er på den baggrund vores vurdering, at det samlet set vil være retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at indføre det, vi taler om her, altså et betinget objektivt bødeansvar i de her omfattende sager, som vi taler om, og som altså er sager af bødestørrelse på maks. 30 pct. overskridelse. Det er altså det, der er tale om i forhold til det, vi foreslår. Desuden vil jeg selvfølgelig gerne fremhæve, at forslaget er inspireret af anbefalinger fra Færdselssikkerhedskommissionen om indførelse af ikke et betinget, men rent objektivt ejeransvar i hastighedssager, og at en lignende ordning – det har også været fremme – som den, vi foreslår, med et betinget objektivt ansvar, allerede findes i dag i Belgien.

Med de her bemærkninger vil jeg endnu en gang takke for opbakningen til forslaget. Jeg skal sige, at for så vidt angår Enhedslistens ønske om en evaluering af hele konceptet, er vi selvfølgelig indstillet på at finde en vej til det. Grundlæggende mener vi, at det her er en god ordning. Tak for opbakningen fra Enhedslistens side. Det vil have stor betydning, det vil også kunne forbedre færdselssikkerheden, hvilket er hovedmålet, nemlig at vi skal have færre dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Jeg siger tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Jeg synes, at det er meget flot, at ministeren takker for opbakningen til forslaget, når man i dag rent faktisk indfører et helt nye retsprincip med ét mandats flertal. Det er ikke meget at takke for, det synes jeg ikke.

Jeg er for så vidt enig med regeringen og ministeren i det behov, der kan være for at beskytte vejarbejderne derude på vejene, for at gøre det bedre for dem alle sammen, mere trygt og mere sikkert. Det var derfor, at jeg selv stillede et forslag for et halvt år siden, hvor ministeren talte imod det. Men det, jeg er nødt til at spørge om, er: Hvordan beskytter man disse vejarbejdere ved at lave dobbelt sanktionsstraf uden for arbejdstid? Så siger ministeren, at det er, fordi vejen kan have et andet forløb. Ja, det kan den da godt.

Så er spørgsmålet: Kommer regeringen med nye lovforslag om dobbelt op på de bøder og andre sanktioner i forbindelse med særlig lav hastighed på havnearealer, viadukter, skoler, hospitaler, smalle passager og andre steder, hvor man netop har en skiltet hastighed af hensyn til trafiksikkerheden? Kan vi imødese nye lovforslag fra regeringen, der går i den samme retning? Det er bare, for at vi er advaret.

Ministeren.

Nu skal jeg belært af erfaringen og hr. Tom Behnkes reaktion passe på med at sige nej, for så risikerer jeg jo bare at skuffe hr. Tom Behnke yderligere. Jeg synes, at hr. Tom Behnke skal vælge at være glad og tilfreds med det forslag, som regeringen har fremlagt her i dag.

Det er rigtigt, at vi tidligere har haft en diskussion om problematikkerne for vejarbejdere og det faktum, at folk kører alt for stærkt, selv om der også er meget klar skiltning ved vejarbejder. Det er der simpelt hen behov for at få sat ind over for. Det vil man jo i øvrigt også kunne med de ATK-vogne, som regeringen nu sikrer kommer på gaden. Man ville kunne gøre det med andre former for automatisk trafikkontrol, og så synes vi, at det er en rimelig balance, at så skærper man også sanktionerne. Det gør man, både når der er folk på arbejde med vejarbejdet, og også når der ikke er folk, der arbejder. Og hvorfor? Fordi det jo oftest er ved vejarbejder, at der er lavet chikaner, der er nye køremønstre og andet, som jo både udsætter den, der kører omkring et vejarbejde, og andre trafikanter for fare, hvis man kører for stærkt.

Hr. Tom Behnke.

Jamen det er jo godt, så vi får fastslået, at det, det handler om, er sikkerhed i arbejdstiden, og uden for arbejdstid er det en ren pengemaskine. Det er jo det, ministeren står og siger, ved at han ikke ville svare på mit spørgsmål. Det er jo fair nok, det er en holdning, man kan have. Vi er dybt imod fra konservativ side, vil jeg så sige.

Så lad mig springe til et andet emne. Ministeren gjorde det ligesom til en stor sag og understregede, at i fremtiden ville man få lov til at se billedet, der er blevet optaget, sådan så man, hvis man er i tvivl eller sådan noget, kan få lov til at se billedet. Det sker automatisk i dag. Til alle, der får tilsendt et bødeforelæg for at køre for stærkt, vedlægges der fotodokumentation. Har man tænkt sig at slette det i fremtiden?

Ministeren.

I forhold til spørgsmålet om hastighedsoverskridelserne med vejarbejde, håber jeg dog ikke, at De Konservative er af den opfattelse, at når folk går hjem fra et sådant vejarbejde, når man stopper ved 4-5-tiden, så skal man bare have lov til at køre, som man vil. Der er jo altså også hensynet at tage til andre trafikanter omkring vejarbejdet, og det er jo derfor, at det gælder, uanset om det så at sige er den lyse eller mørke tid på dagen.

Det er jo rigtigt nok med billedet, at det nu udtrykkeligt er indført, at det kan man, hvis man er i tvivl, og så kan man jo henvende sig til politiet og få lov til at se billedet, så man kan få afklaret de der forskellige tvister, der måtte være i de situationer.

Hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Som den konservative ordfører må jeg sige, at jeg finder det lidt beskæmmende, at justitsministeren vil indføre et nyt princip med blot et enkelt mandats flertal her i Folketingssalen. Det er jo noget – det er ministeren selvfølgelig klar over – Straffelovrådet på det kraftigste har advaret imod, og som jeg har forstået det, er Straffelovrådet, som jo består af de fremmeste juridiske eksperter, nogle, som justitsministeren normalt lytter meget til, dog med undtagelse af, når de anbefaler noget, ministeren ikke er enig i. Så lytter ministeren ikke til dem, og det er så tilsyneladende tilfældet her.

Det, jeg godt vil spørge justitsministeren om, er: Ministeren siger, at man har justeret og taget hensyn til de kritiske høringssvar, men er det ikke fortsat sådan, at hvis det ikke lykkes for ejeren af en bil at få en anden til at erkende, at vedkommende kørte bilen, så peger pilen igen på ejeren, og så er der altså ejeren, der bliver ansvarlig? Det vil sige, at det grundlæggende princip, der selv efter justitsministerens justeringer med billeder og andet indføres her, er, at det er ejeren, der bliver ansvarlig for bøden, i stedet for føreren, der begik fartforseelsen.

Ministeren.

Det er jo derfor, at det hedder et ejeransvar, så det er sådan set rigtigt. Men inden man kommer dertil, er der jo muligheder for at få lov til at se billedet, hvis man er i tvivl. Man kan også rejse en sag. Jeg tror dog, at det er i de færreste tilfælde, at man vil rejse en sag. Jeg tror trods alt, at langt, langt de fleste af os, når vi låner vores bil ud til en anden, gør det for at hjælpe den pågældende. Altså, det er folk, der måske ikke har en bil; det kan være folk, der har en bil, der er på værksted – der kan være mange forhold, men i langt, langt de fleste tilfælde sker det inden for familien; det er til en ven eller en nabo, fordi der lige er et ærinde, der skal ordnes, en bil, der er på værksted, eller andet.

Det er jo det, vi taler om her, og derfor synes jeg, at man skal huske proportionerne i det her, nemlig at det vil være noget, som man vil kunne afklare relativt enkelt, og jeg forudser slet, slet ikke de konflikter, som jeg fornemmer ligger mellem linjerne i det, hr. Karsten Lauritzen spørger om.

Hr. Karsten Lauritzen.

Er ministeren enig i, at man med det her lovforslag lægger opgaven med at løfte bevisbyrden for, hvem der i virkeligheden er den skyldige, fra politiet over til ejeren af bilen? Er justitsministeren enig i, at det er det, man i virkeligheden gør? Man siger, at man som udgangspunkt peger på ejeren, og hvis det er en anden, er det ejeren, der må løfte den bevisbyrde; så må ejeren få føreren til at erkende det. Derved løfter man en opgave, der ellers lå hos politiet, over på ejeren af en bil. Er justitsministeren enig i den fremstilling?

Ministeren.

Det er jo stadig væk sådan, at anklagemyndigheden også kan blive bragt i situationer, hvor de skal løfte bevisbyrden for, hvem der har kørt bilen på det pågældende tidspunkt, og så kører sagen helt automatisk efter domstolene ligesom på en hel række områder. Så det er ikke så isoleret, som hr. Karsten Lauritzen siger. Her er der jo grundlæggende tale om, at det nu er et ejeransvar, vi går over til. Det er selvfølgelig det, der står på bundlinjen. Men inden vi kommer dertil, er der jo altså muligheder for at få det afklaret.

Så synes jeg bare, at det bør siges, hvis det er det sidste spørgsmål, at det med et objektivt strafansvar altså ikke er noget, som burde være fremmed for den tidligere regering. Ser vi på færdselsloven i øvrigt, restaurationsloven, arbejdsmiljøloven, medieansvarsloven kendes det princip allerede på en række områder i lovgivningen i dag.

Jeg siger tak til ministeren. Nå, undskyld, hr. Henning Hyllested har lige meldt sig. Undskyld.

Det var i virkeligheden hr. Karsten Lauritzen, der fik mig til at rejse mig. Det er bare lige for at høre, hvordan det i praksis foregår i dag sammenholdt med den nye lov. For hvis det er sådan, at man i dag får et bødeforelæg, så er man selvfølgelig ikke nødvendigvis sigtet som ejer, men man får jo et skema med ud – jeg har selv prøvet det – til at udfylde. I det her tilfælde var det min kone, som så skrev på, at det var mig, der havde ført bilen. Så ryger forlægget tilbage, og så får jeg et og erkender selvfølgelig, at det har jeg gjort.

Hvordan vil det være efter den nye lov? Det vil være en stadig væk være sådan, at forlægget kommer til ejeren, som så godt nok er sigtet, kan man sige, men vedkommende har jo mulighed for inden for 30 dage at skrive på og erkende, at det er en anden, der har ført bilen. Så ryger det vel tilbage, og så ryger det vel igen ud til den fører, man så har udpeget. Og hvis der så ikke sker noget, hvis sigtelsen ikke inden for 3 måneder, tror jeg det er, forfølges, så er man jo ude af det, og så er det jo føreren, der står med bødeforlægget. Er det ikke sådan? Jeg vil bare gerne lige have det præciseret.

Ministeren.

Det er helt korrekt.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Jeg siger tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.