Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Gennemførelse af direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), gebyrfinansiering af indsamleruddannelsen, digital indberetning på dækordningen m.v.).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 14.11.2013).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Hans Christian Schmidt, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her om ændring af lov om miljøbeskyttelse er jo en sammensætning af flere delforslag. For det første omhandler lovforslaget en gennemførelse af EU-direktivet vedrørende affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og for det andet søger ministeren med lovforslaget at skabe hjemmel til etablering af indsamleruddannelsen. Indsamleruddannelsen har til formål at skabe ensartet niveau for indsamlingsvirksomheder på tværs af kommunale grænser. For det tredje foreslås med lovforslaget fastsættelse af digitale løsninger ved angivelse og indbetaling til SKAT samt ved ansøgning om tilskud ved indsamling af affald. For det fjerde indeholder lovforslaget krav om digital indberetning ved anmodning om tilskud ved indsamling af affald.

Da det er et stort lovforslag med diverse konsekvenser og udmøntninger, er det klart, at der er punkter, som er mere eller mindre spiselige for Venstre. Digitale indberetninger og digitale løsninger er jo en del af de fremtidige præmisser, og det gælder ikke kun på miljøfronten. Vi har netop også behandlet L 62 om obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klager til Natur- og Miljøklagenævnet, og det er derfor helt naturligt, at det er et led i selve digitaliseringen af den offentlige sektor, at det sker på mange områder.

Som EU-medlemsland har vi også forpligtelse til på mest effektiv vis at gennemføre diverse direktiver. Derfor skal det også føre til administrative lettelser for producenter og importører af elektroniske produkter med implementeringen af WEEE-direktivet. Min bekymring og mit væsentligste punkt på dette område er, at vi skal være sikre på, at retningslinjerne er ens for alle medlemslandene for ikke at havne i en situation, hvor vi kan risikere konkurrenceforvridning internt i EU, hvis vi overimplementerer EU-direktiver, hvad vi før har gjort.

Jeg opridser lige de her betænkninger, som jeg har nævnt, for jeg har svært ved at finde svarene i det fremsatte lovforslag. Og når man har betænkeligheder, melder der sig jo også nogle spørgsmål, og derfor ser vi det også som en nødvendighed, at vi også her får etableret et samråd med ministeren, hvor vi skal have belyst og forklaret problemstillingerne samt nødvendigheden af de forskellige delforslag. Det vil så alt sammen afgøre, hvor vi vil stille os henne – selv om vi må sige, når vi taler om gebyrer for virksomhederne, at det er noget, vi ikke går ind for. Men vi tager debatten i udvalget og med ministeren.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Helt grundlæggende støtter vi op om det her forslag, fordi vi jo ved, at der er rigtig mange både værdifulde, men også problematiske stoffer i noget af det elektronikaffald, som omgiver os i hverdagen. Det kan både være de sundheds- og miljøskadelige stoffer, som man putter ind i fjernsynet for at undgå, at det spontant bryder i brand, og det kan være nogle af de sjældne jordarter, som vi har alt for få af, og som vi derfor kan få noget ud af, hvis vi kan finde ud af at skille tingene ad igen. Derfor giver det god mening at gøre mere for at indsamle elektronikaffaldet.

Jeg er sådan set enig med Venstres ordfører i, at sådan nogle ting giver det jo ekstra god mening at gøre på en måde, så man ikke er fuldstændig ved siden af skiven i forhold til de andre lande omkring os. Derfor er det sådan set også fint, at det er EU, der har taget fat på det her område, og at det lovforslag, vi i dag behandler, handler om at få omsat i dansk lov elementer af det nye reviderede WEEE-direktiv, som det hedder. Det spiller fint sammen med regeringens ressourcestrategi og med vores ambition om at have mindre affald og få genanvendt meget mere, og der er jo også særlige målsætninger for det elektroniske og elektriske affald.

Samtidig med at vi gerne vil de her ting, handler den næste store klump i det her forslag i virkeligheden om at gøre det lidt lettere for producenterne. Altså, der skal være nogle administrative ting, som ikke er helt så besværlige, som de er i dag. En af de ting, vi er stødt på, er, at det kan være vanskeligt for udenlandske producenter at leve op til producentansvaret, for hvis de ikke er etableret i Danmark, bliver ansvaret for at håndtere de her ting i virkeligheden spredt på en række forretninger, og det kan være ret uhensigtsmæssigt, at man som enkeltdistributør af et eller andet eller salgssted også ligesom skal etablere sig og leve op til de forpligtelser, som ligger i producentansvaret. Og der ligger der jo muligheden for at bemyndige en enkeltperson til ligesom at håndtere den opgave.

Det sikrer også, at man kun skal betale én gang for sin affaldshåndtering, om jeg så må sige, altså det, at hvis man importerer noget til Danmark og på den måde betaler for, at det også bliver affaldshåndteret her, så skal man, hvis det så bliver sendt ud af landet igen, selvfølgelig have muligheden for at blive kompenseret og få pengene tilbage igen. Der er også det element i det, som hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre nævnte, nemlig hvordan vi gør med resten, altså i forhold til resten af EU-landene, hvordan vi sikrer, at vi er nogenlunde på niveau. Og der er der jo også et element i det her, der handler om informationsudveksling, sådan at man sikrer sig, at det ikke er Danmark, som løber ud af en vej, som slet ikke har noget gøre med de andre medlemslande, og at vi i øvrigt sikrer, at de værdier og de problematiske stoffer, der er i affaldet fra andre lande, også bliver håndteret ordentligt.

Så vi skal blive bedre til at indsamle og genanvende. Det kræver noget uddannelse for de folk, der skal håndtere det. Der har man i det her lovforslag skabt en mulighed for at finansiere den uddannelse, for den er man sådan set enig om, men det skal også være sådan, at vi får nogle penge i kassen til at lave uddannelsen for. Men vi har jo også sagt, at det ikke skal være en pengemaskine, og derfor handler det om, at de penge, som uddannelsen koster, er dem, man skal kunne pålægges som salgssted og importør, og det er relativt overkommeligt med en årlig virksomhedsomkostning på omkring 300 kr. for det her uddannelsesbevis. Så det skulle nok kunne gå.

Vi ser et stort potentiale i forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen. Der vil være både økonomiske gevinster for virksomhederne og store miljømæssige gevinster i det her, og derfor er vi selvfølgelig bag det.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti er mere skeptiske over for det her forslag, fordi vi mener, at det kan have nogle uheldige konsekvenser. Vi kan jo se, at når der kan tilbagebetales et beløb, når man eksporterer gammel elektronik, computere og den slags ting, kan det måske animere folk til at ville have det ud af landet for at få nogle penge tilbage, og det giver jo ikke en højere indsamlingsprocent. Så derfor er vi lidt skeptiske over for det, når man på den her måde ligesom animerer folk til faktisk at eksportere farligt affald. Det synes vi ikke er særlig godt.

Det, vi også er skeptiske over for, drejer sig om, at mange af de her virksomheder ligger et sted, hvor der måske er dårlig internetforbindelse, og så pålægger man dem, at de skal indberette, bl.a. til SKAT, og vi ved jo af et svar fra finansministeren – jeg tror, det var den 21. februar 2013 – at der var ca. 1.000 virksomheder, som havde den her dårlige internetforbindelse. De får nu det besvær, at de skal indberette den her vej rundt. Det synes vi heller ikke er særlig godt. Vi kan selvfølgelig godt lide, at der er en målsætning om en høj indsamlingsprocent, men det løser man jo ikke alene, ved at man har nogle store, fine skåltaler, når man så ligesom fastlægger nogle ting, som ikke kan lade sig gøre.

Det, der også er problematisk, sådan som vi ser det i Dansk Folkeparti, er, at man igen kommer med et nyt gebyr over for de her virksomheder. Og så vil jeg sige, at om det er 300 kr., eller om det er 1.000 kr., bliver det dyrt, hvis man hver eneste dag kommer med nye gebyrer. I det sidste forslag, vi diskuterede, var der også lige en afgift på hver kubikmeter vand til noget planlægning. Og på den måde bliver det dyrt at være producent og virksomhedsejer, og det bliver dyrt at være borger i Danmark, og det synes vi ikke vi trænger til på nuværende tidspunkt, altså de her ekstra regninger.

Så derfor må vi sige, at grundlæggende kan vi ikke støtte det her forslag. Der er mange tidsler i det. Vi kan jo godt lide, at man kan udveksle oplysninger imellem virksomhederne, og så det, at man kan lade sig repræsentere af nogle andre virksomheder, som man ved er certificerede, og som kan håndtere de her opgaver. Det har vi heller ikke noget imod. Men de her tidsler, som der ellers er i forslaget, bryder vi os ikke om. Så derfor er vores klare holdning til det her, at vi ikke kan støtte det, der er lagt frem her. Men vi har i hvert fald nogle spørgsmål, som vi gerne vil have stillet i udvalget, og derfor ser vi også frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lone Loklindt, Radikale Venstre.

Lovforslag nr. L 73 er – om Enhedslisten kan lide det eller ej – også en implementering af et EU-direktiv, et WEEE-direktiv, og det handler om at sikre bedre og mere effektiv indsamling og genanvendelse af elektronisk og elektrisk udstyr. Heldigvis spiller direktivet og den nye ressourcestrategi rigtig godt sammen. Der skal indsamles mere, minimum 65 pct. af de markedsførte mængder og endda 75 pct. fra husholdningerne, men netop for at nå det, er det nødvendigt, at der sker mere, og det er det, der ligger helt i tråd med ressourcestrategien.

Vi har tidligere set, at ministeren har omtalt en frivillig aftale med Dansk Industri i forhold til at få flere producentdrevne initiativer i forhold til indsamling af netop elektronisk og elektrisk udstyr. Det er netop, fordi Danmark i forhold til direktivet har en undtagelse, så det ikke bliver obligatorisk for detailhandlende at indsamle elektronisk affald selv.

Noget af det, som lovforslaget også har med, er den anden side af det. Når vi nu skal indsamle meget mere elektronisk affald i Danmark, skal vi også være os bevidst, at det faktisk ofte er både giftige og farlige materialer, man skal håndtere, og derfor er der også her i lovforslaget – noget, som vi lægger vægt på fra radikal side – en mulighed for at lave en uddannelse, en uddannelse, som gebyrfinansieres, en indsamleruddannelse, men som dog er til at overse i pris, da det kun koster 300 kr. for en virksomhed om året.

Sidst, men ikke mindst, er der også digital indberetning af indsamling af dæk, og det er jo med til i det hele taget at strømline og effektivisere administrationen i den offentlige sektor også. Nu kan jeg høre, at forskellige partier har lidt forskelligt syn på det, men jeg ser i hvert fald frem til, at vi får en god behandling af det i udvalget, og at det her for alle kan blive en del af netop det videre arbejde med ressourcestrategien, som vi selvfølgelig skal have ført ud i livet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har spørgsmål. Den næste ordfører er fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det her lovforslag gennemfører jo det nye og reviderede WEEE-direktiv, og med det sker der så samtidig også lettelser for erhvervslivet, men direktivet er måske næsten allervigtigst en understøttelse af regeringens ressourcestrategi, som jo også har til hensigt at sætte mål for større indsamling i Danmark.

I Danmark og i EU skal vi være langt bedre til at genanvende og udnytte ressourcer i elektronik, så vi mindsker ressourcetrækket. Men producenterne skal også være bedre til at konstruere produkterne, så de faktisk lettere kan nyttiggøres efter brug. Målet er helt lukkede ressourcekredsløb, men der er selvfølgelig lang vej, til vi når dertil.

Regeringens ressourcestrategi er et opgør med den traditionelle opfattelse af, at affald er noget, som bare er dyrt og besværligt og helst skal væk. Det kan ikke blive ved i en verden, hvor vi har befolkningstilvækst og en voksende middelklasse med højere krav til levestandarden. Det er fint, at EU er i gang på elektronikområdet, både med hensyn til håndteringen af ressourcerne i de udtjente apparater og med hensyn til produktdesign, så vi undgår farlige stoffer, som gør genanvendelse svært. Og så skal vi også huske, at der faktisk rundtomkring i Europa er mange hundrede tusinder af arbejdspladser gemt i bare at gennemføre eksisterende lovgivning i alle medlemslande. Et højere ambitionsniveau for ressourcebevarelse vil skabe flere grønne job.

Så vi synes, at lovforslaget her er en rigtig fin gennemførelse af direktivet, og vi støtter sådan set også alle de andre elementer, der er i forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Jeg vil sige, at det her lovforslag jo – og det var også det, SF's ordfører var inde på – passer godt sammen med regeringens ressourceplan, altså en omlægning af den måde, vi håndterer affald på fremadrettet, hvor vi sørger for at bruge de ressourcer, der er i affald, så effektivt som overhovedet muligt og begrænser forureningen og også ressourceforbruget. Det synes vi er rigtig fornuftigt, og det skal ikke komme det her lovforslag til skade, at det så også ligger i forlængelse af et EU-direktiv. Det afgørende er jo, at indholdet er rigtigt og fornuftigt og sådan set også svarer til vores målsætninger. Jeg synes også, at de elementer, der indgår i det, og som går på, at det også er afgørende, at man forsøger at påvirke de produkter, der bliver produceret, sådan at de bliver nemmere at anvende efterfølgende, jo helt klart er noget, der går i den rigtige retning.

Så har jeg bare to supplerende bemærkninger til det. Den ene er, at det jo er fuldstændig rigtigt, som hr. Jørn Dohrmann var inde på, at vi løber ind i den vanskelighed, hver eneste gang vi står her og diskuterer digitalisering, at vi stadig væk har dele af Danmark, hvor kravet om digitalisering er umuligt at leve op til. Altså, hver eneste gang man kommer over til i hvert fald Jylland – og jeg tror også, at det findes andre steder i landet – så møder man mennesker, som klager over, at de har dårlige internetforbindelser. Det er et kæmpestort problem for mange mennesker, der bor i landdistrikterne og i mindre byer, ikke mindst selvfølgelig for de mennesker, der også forsøger at opretholde en eller anden form for virksomhed i de områder. Vi skal jo ikke lave et system, der gør, at det bliver helt umuligt at drive virksomhed i de områder.

I stedet for ligesom at sige, at vi skal lade være med at digitalisere, og at vi skal rulle det tilbage, så tror jeg, det er klogere at have den målsætning, at vi skal sikre, at der er nogle ordentlige internetforbindelser i hele landet. Jeg har også forstået, at alle partier i Folketinget går ind for det; KL går ind for det, alle går ind for det, så det burde jo kunne lade sig gøre. Men jeg vil bare benytte lejligheden til at sige, at det synes jeg er rigtig vigtigt.

Så er der et andet område, hvor jeg ikke er helt enig med Venstre og Dansk Folkeparti, og det er i forhold til den her indsamleruddannelse. Jeg kan forstå, at både Dansk Folkeparti og Venstre synes, det er problematisk, at den skal gebyrfinansieres. Til det må man så bare sige: Hvis det ikke skal gebyrfinansieres af de virksomheder, som benytter sig af det, hvem skal så betale for det? Altså, er der tale om, at skatteyderne skal betale? Så bliver det jo dyrere at være dansker. Nu handler det jo, skal man skynde sig at sige, inden man gør det her til en stor principiel debat, om et meget lille beløb, så uanset om man valgte det ene eller det andet, gik det nok. Men jeg synes bare, at man ikke både kan sige, at det aldrig må koste noget for erhvervslivet, når man stiller nogle ting til rådighed for erhvervslivet, og samtidig sige, at det ikke bliver dyrere at være dansker, for så bliver det faktisk dyrere at være dansker.

Man kan selvfølgelig også vende det om og sige, at vi slet ikke har brug for den her uddannelse, at det der med at håndtere elektronikaffald sådan set ikke kræver nogen uddannelse. Det er lige meget, vi kan bare sådan fuske os lidt igennem. Det vil jeg også bare advare imod. Jeg tror, det er en rigtig god idé, at vi har den her uddannelse. Jeg tror, det er en rigtig god idé, at man får en godkendelse af den, og jeg tror såmænd også, at de her penge er givet godt ud set i forhold til de fordele, som jeg faktisk mener det giver i hvert fald store dele af erhvervslivet at gennemføre den her anderledes håndtering af affald og understøtte, at det foregår på en effektiv måde fremadrettet.

Så pointen er nok, at Enhedslisten kan støtte det her lovforslag, medmindre de meget grundige spørgsmål, der vil komme fra Venstres side, vil afsløre nogle uhensigtsmæssigheder i lovforslaget, som vi ikke har været opmærksom på i første omgang. Det forbehold skal man jo altid tage, men vores udgangspunkt er positivt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Lad mig gå direkte til sagen: Vi diskuterer et forslag om at ændre miljøbeskyttelseslovgivningen på en måde, der, som vi har hørt, vil påføre danske virksomheder endnu en byrde. Sådan er det. Naturligvis skal vi behandle miljøfarligt affald med forsigtighed, og naturligvis er det fornuftigt, at de mennesker, der skal håndtere affaldet og indberette data, er uddannet til det. Men er det virkelig nødvendigt at straffe virksomhederne? Jeg synes det ikke.

Gebyret for den såkaldte indsamleruddannelse forventes at blive ca. 1.500 kr. Det er selvfølgelig ikke alverden, men med det urimelig høje skatte- og afgiftstryk, som danske virksomheder er pålagt i dag, så er det altså ikke rimeligt at gøre det endnu dyrere at drive virksomhed. Det er jo lag på lag stort set hver eneste dag herindefra. Liberal Alliance er generelt bekymret over de dårlige rammevilkår, som vi fra politisk hold tilbyder virksomhederne, og med det nye gebyr for indsamleruddannelsen vil vilkårene naturligvis kun gå én vej, nemlig til det værre. Det er i øvrigt en bekymring, som vi deler med Dansk Industri.

Der er dog også gode takter i forslaget, skulle jeg hilse og sige. At importører og producenter nu får mulighed for at angive digitalt og indbetale digitalt til SKAT er en regelforenkling, som vi selvfølgelig er glade for i Liberal Alliance. Det er godt, og det er et skridt i den rigtige retning, men det er et lille skridt, og det er ikke helt nok til, at Liberal Alliance vil støtte det samlede lovforslag. Danske virksomheder kæmper hver eneste dag i forvejen med alt for mange og alt for høje afgifter, vi har ikke brug for flere. Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Vivi Kier, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Fra konservativ side må jeg igen sige, at med hensyn til det her forslag er der en række kritiske høringssvar, som gør, at vi i udvalgsarbejdet er nødt til at stille en række spørgsmål, og først når vi har svar på de spørgsmål, kan vi tilkendegive vores holdning til det samlede lovforslag. Især hæfter jeg mig ved, at man nævner ressourcestrategien igen, en strategi, vi ikke har vedtaget herinde i salen.

Forslaget har været stillet før. Dengang blev det trukket tilbage, bl.a. fordi man ikke rigtig kunne sige, hvad det ville koste at oprette den her indsamleruddannelse, og fordi man ikke lige kunne svare på, hvordan uddannelsen skulle udformes. Det ligger der så svar på nu, og så bliver jeg alligevel i tvivl, for når jeg læser de kommenterede høringssvar, kan jeg jo se, at i forhold til uddannelsen står der, at Miljøstyrelsen kan oplyse, at styrelsen har fokus på, at der udvikles et effektivt digitalt uddannelsessystem. Det er vi jo enige i, men er det udviklet, eller er det ikke udviklet endnu? Hvad er det, vi vedtager? Vedtager vi en uddannelse, der sådan set ikke helt er klar endnu?

Så der er mange spørgsmål, og især er der spørgsmål til gebyret. Det kan man så synes er et meget lille gebyr, og nu må vi holde op med at være pjattede, men er det en ny trend, at vi synes, at hver gang vi finder en ny uddannelse, er det erhvervslivet, der skal betale uddannelsen, eller kunne vi finde en anden model? Vi har ikke noget imod, at vi opretter en indsamleruddannelse. Det synes vi faktisk er en god idé.

Så er der alle høringssvarene, hvor der lægges meget vægt på, at der jo mangler en revision både af elektronikaffalds- og af selve affaldsdatabekendtgørelsen, og det var måske også på sin plads, at vi fik den revision, samtidig med at vi vedtager det her forslag.

Så alt i alt har vi en række spørgsmål, og når vi har set svarene på dem, tilkendegiver vi vores holdning.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne begynde med at takke ordførerne for indlæggene. Generelt kan jeg høre, at der er sådan moderat optimisme i forhold til forslaget og sådan generel opbakning, og det viser høringen jo også at der er fra interessenternes side.

I det elektroniske affald gemmer der sig faktisk mange værdifulde ressourcer – jeg er ikke sikker på, at folk helt er klar over, at der både er guld og sølv og forskellige andre ting i sådan en skrotbunke af elektronik – men der gemmer sig også problematiske stoffer, som f.eks. bromerede flammehæmmere, som kan være meget usunde for borgerne, og derfor er der jo også rigtig god grund til, at vi har nogle krav til, hvordan affaldet skal håndteres og indsamles. Og det vil sige, at det ikke bare er et ambitiøst mål, der er i regeringens ressourcestrategi, men det er jo også et europæisk mål, vi har i EU's WEEE-direktiv, som vi er ved at implementere i dag.

I Danmark er vi allerede kommet langt med det, der hedder producentansvar, altså det med at sikre, at dem, der fører et produkt på markedet, sådan set også følger det til dørs og sørger for, at der bliver betalt for det, når det bliver til affald. Samtidig har vi også formået at holde fokus på at gøre de administrative byrder, der er forbundet med denne løsning, så små som muligt, og vi vil gerne sikre så få omkostninger som muligt for virksomhederne, når vi varetager den her helt nødvendige opgave med at få samlet elektronikaffaldet ind igen. Der mangler stadig lidt i miljøbeskyttelsesloven for at kunne implementere de nye bestemmelser om producentansvar i direktivet – og det er derfor, vi står her i dag. De nye bestemmelser har som fællesnævner, at de medfører administrative lettelser for producenter og importører.

For det første giver lovforslaget nemlig mulighed for at udnævne en bemyndiget repræsentant til at varetage producentens eller importørens forpligtelser, som følger af producentansvaret. Forpligtelserne består i både registrering i producentregisteret, årlig indberetning af markedsførte mængder og i at sørge for at få indsamlet og behandlet elektronikaffald. Det er i dag en forudsætning for at kunne markedsføre elektronik i Danmark, at producenten eller importøren er registreret i producentregisteret. Hvis en udenlandsk virksomhed ikke er etableret i Danmark, påhviler producentansvaret den enkelte importør. Den enkelte importør kan imidlertid være en lang række små butikker, der hver især markedsfører en lille mængde elektronik, og dermed bliver producentansvaret fordelt på flere distributører, som hver især skal registreres i producentregisteret.

Så derfor: Ved at indføre muligheden for at lade sig repræsentere ved en bemyndiget repræsentant vil producentansvaret kunne varetages af f.eks. én repræsentant for den udenlandske producent, og det betyder – og nu skal Liberal Alliance høre efter – at en lang række distributører slipper for den administrative opgave med registrering og årlig indberetning. Så der er jo klare lettelser i det her for erhvervslivet.

For det andet sikrer lovforslaget, at man som producent og importør kun skal betale for affaldshåndteringen i ét land. Hvis produktet bliver eksporteret til et andet land, efter at det er blevet solgt i Danmark, så får producenter og importører mulighed for at få tilbagebetalt det beløb, de har betalt til dækning af omkostningerne til affaldshåndteringen af elektronikken. Fremover skal producenter og importører altså kun betale for håndteringen af produkter, som rent faktisk bliver til affald i Danmark. Det betyder en mere retfærdig fordeling af omkostningerne ved affaldshåndteringen.

Den tredje lettelse drejer sig om, at man fra myndighedernes og producentregisterets side bliver forpligtet til at udveksle oplysninger med de øvrige EU-lande og Europa-Kommissionen. Jeg forventer, at denne forpligtelse vil medføre en mere ensartet administration af producentansvaret i EU – det tænker jeg også at mange af partierne, der spørger ind til det her, vil være interesseret i – og ikke mindst en mere smidig sagsbehandling for virksomhederne.

Lovforslaget indeholder også enkelte andre ændringer af miljøbeskyttelsesloven. I 2007 besluttede en bred aftalekreds bag organiseringen af affaldssektoren, at der skulle være fri konkurrence i forhold til at indsamle erhvervsaffald til genanvendelse. Det øgede ansvar for private kræver dog en opkvalificering i branchen. Derfor bliver der lavet en indsamleruddannelse. Det, vi mangler, er at lave regler i forhold til at finansiere den. Miljøministeriet er sammen med branchen nået frem til, at det bliver etableret som en rent internetbaseret uddannelse og eksamen.

Vi betaler i Miljøministeriet for etableringen af uddannelsen, mens der i lovforslaget lægges op til, at driften af uddannelsen vil blive finansieret af et gebyr på 1.500 kr. Da et bevis for uddannelsen vil være gyldigt i 5 år, svarer det til en årlig omkostning for hver virksomhed på godt 300 kr. Vi vil naturligvis sikre, at uddannelsessystemet bliver effektivt, at uddannelsesmaterialet er let tilgængeligt og informativt, og at gebyret alene kommer til at dække de faktiske udgifter til at opnå indsamlerbeviset. Vi vil også begrænse de løbende udgifter til opdatering og videreudvikling af systemet mest muligt.

Jeg vil gerne fremhæve, at lovforslaget er blevet taget godt imod af branchen, og at der i forbindelse med høringen af lovforslaget ingen indsigelser er kommet mod gebyrets størrelse, da det jo netop alene skal svare til de faktiske udgifter.

Som det sidste sikrer lovforslaget også, at den tilskudsordning, der er i forbindelse med indsamling af kasserede dæk, kommer med i den digitale bølge. Nu skal virksomhederne nemlig fremover, både når det gælder importerede og indsamlede dæk, indberette det digitalt, og det er i overensstemmelse med regeringens digitaliseringsstrategi. Det vil lette administrationen hos både virksomhederne, SKAT og Dækbranchens Miljøfond, som administrerer ordningen. Der findes allerede i dag digitale indberetningsløsninger på TastSelv Erhverv, som er brugervenlige og sikre.

Regeringen ønsker et Danmark uden affald, et Danmark, hvor vi indsamler og genanvender de værdifulde ressourcer bedst muligt, i stedet for pr. automatik at brænde dem af; det her lovforslag er en af de små trædesten, der skal være med til at få os derhen. Med disse ord vil jeg gerne ønske, at lovforslaget får en god viderebehandling i udvalget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er så vedtaget.