Beskæftigelsesudvalget 2013-14
L 70 Bilag 10
Offentligt
1312143_0001.png
Til lovforslag nr.
L 70
Folketinget 2013-14
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 11. december 2013
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love
(Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og
barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2013 og var
til 1. behandling den 22. november 2013. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Den 15. november 2013 sendte beskæftigelsesministeren
de indkomne høringssvar, notat og et ligestillingsnotat her-
om til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Inger Colding-Jørgensen.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommen-
teret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, RV, SF og EL) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af beskæftigelsesministeren
stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer finder, at det er fornuftigt
af regeringen at forlænge perioden med uddannelsesydelse
til dagpengemodtagere, der mister deres dagpenge. Det be-
tyder, at de i op til 1�½ år kan få en uddannelsesydelse, hvis
de deltager i en eller anden form for uddannelse. Det er så
lavet på den måde, at det for den enkelte ikke kan overstige
samlet 4 år med dagpenge og uddannelsesydelse. Desværre
er der også punkter, der ikke virker særligt gennemtænkte
fra beskæftigelsesministerens side, herunder afskaffelsen af
»kursus i samfundsforståelse«, som er en vigtig del af det at
give indvandrere viden om det danske samfund. Desværre
virker beskæftigelsesministerens afskaffelse af kurset som
en nedprioritering af den indsats, der skal gøres over for ind-
vandrere, for at de kan blive en velfungerende del af det
danske samfund. Dansk Folkeparti vil arbejde for at få kur-
sus i samfundsforståelse genindført.
Beskæftigelsesministerens aftale med Enhedslisten bety-
der desuden, at folk, der er berettiget til et seniorjob, og som
faktisk kunne gå på seniorjob ved lovens ikrafttræden, bliver
frataget retten til 1�½ år på seniorjob. Det finder Dansk Fol-
keparti urimeligt, og Dansk Folkeparti har ingen forståelse
for netop den del af lovforslaget. Det virker, som om be-
skæftigelsesministeren sammen med Enhedslisten mener, at
seniorjobordningen er for lang. Regeringen burde lade dem,
der stod til at kunne få et seniorjob, få mulighed for at gå i
gang med seniorjobbet. Det virker ikke gennemtænkt og er
stærkt kritisabelt. Det ville have været rimeligt, at regerin-
gen havde fundet finansieringen et andet sted. Dansk Folke-
parti vil dog på trods af de kritiske punkter stemme for lov-
forslaget, da det vil hjælpe en del mennesker, der ellers ville
have stået uden forsørgelse. Dansk Folkeparti går desuden
ud fra, at det er sidste gang regeringen kommer med en så-
dan løsning.
Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at lovfor-
slaget er en udmøntning af pinseaftalen mellem Enhedsli-
AX015509
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1312143_0002.png
2
sten og regeringen, og Enhedslisten stemmer for lovforsla-
get og de tre ændringsforslag stillet af beskæftigelsesmini-
steren. Lovforslaget sikrer, at mennesker, der falder for va-
righedsbegrænsningen af dagpengene, sikres et økonomisk
grundlag.
Enhedslisten ønsker imidlertid at præcisere, at lovforsla-
get ikke løser de virkelige problemer omkring dagpengereg-
lerne. Der er blot tale om en redningskrans til de mennesker,
der bliver ramt af den såkaldte dagpengereform, der halvere-
de dagpengeperioden til 2 år og fordoblede kravet til genop-
tjening af dagpengeret fra 26 uger til 52 uger. En rednings-
krans sikrer, at den druknende kan holde sig oven vande,
men den fører hende ikke sikkert op på land. Den midlertidi-
ge arbejdsmarkedsydelse forhindrer på samme måde, at den
arbejdsløse går til bunds, men den skaber ikke et retfærdigt
og værdigt sikkerhedsnet til de arbejdsløse, når samfundet
ikke er i stand til at skaffe dem i arbejde.
Problemets omfang ses af, at alene i 2013 vil over 30.000
personer være faldet for varighedsbegrænsningen på ar-
bejdsløshedsdagpengene. Da den forkortede dagpengeperio-
de blev vedtaget af VK–regeringen – ivrigt bistået af Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre – lød meldingen fra da-
værende beskæftigelsesminister Inger Støjberg: »Den for-
kortede dagpengeperiode vil højst ramme 2.000-4.000 men-
nesker«.
I september 2012 korrigerede den nuværende regering,
der havde tilsluttet sig de forringede dagpengeregler tallene:
7.000-12.000 ledige forventedes nu at falde for den forkorte-
de dagpengeperiode. Problemet var så overskueligt, at fi-
nansministeren senere samme efterår kunne udråbe den
uforpligtende aftale med arbejdsgiverne om akutjob til »en
hel og dækkende løsning«. Så hel og dækkende, at vi den 1.
oktober 2012 kunne konstatere, at der blot var udbetalt 85
præmier for at ansætte langtidsledige i akutjob.
I januar 2013 korrigerede regeringen atter prognosen. Nu
forventede man pludselig, at 17.000-23.000 ville falde for
varighedsbegrænsningen i 2013. Det var sjovt nok tal, der
nærmede sig den vurdering, som Arbejdsløshedskassernes
Samvirke havde fremlagt adskillige måneder tidligere.
I dag ved vi så, at tallet bliver ca. 33.000 personer i 2013
for at vokse med adskillige tusinde i 2014. Læg dertil, at 29
pct. – eller 56.000 af de arbejdsløse – er langtidsledige. Det
er et tal, der er vokset fra 14 pct. eller 13.000 i 2008.
Regeringen har stædigt nægtet at gennemføre permanente
løsninger på dette problem. I stedet har vi fået lappeløsning
på lappeløsning. Først med et halvt års udsættelse af den 2-
årige dagpengeperiode, så med den særlige uddannelses-
ydelse, derefter med dens forlængelse og nu med den mid-
lertidige arbejdsmarkedsydelse.
Først og fremmest må der skabes arbejdspladser. EL har
foreslået, at der oprettes 8.000 job i den offentlige velfærds-
sektor bare som en beskeden kompensation for de 30.000
offentligt ansatte, der er sparet væk de seneste år. Derudover
skal der satses langt mere målrettet på bæredygtige grønne
job i energisektoren og den kollektive trafik og energibespa-
rende bygningsrenovation af såvel offentlige bygninger som
boliger.
Vi kan også gøre noget andet her og nu, der vil hjælpe
både de langtidsledige og dem, der har mistet dagpengeret-
ten. Vi kan gøre det lettere at genoptjene retten til dagpenge.
Hvis vi skeler til nabolandet Sverige, er arbejdsløsheden no-
get højere end herhjemme. Til gengæld er det meget lettere
at genoptjene dagpengeretten. Selv om den svenske arbejds-
løshed er højere end den danske, er langtidsledigheden langt
lavere. Den er kun på 16,8 pct. En af grundene er, at den
korte genoptjeningsperiode gør det langt mere attraktivt at
tage mod tilbud om endog meget tidsbegrænset arbejde,
hvilket er med til at skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked
for korte jobåbninger.
Arbejdskravet for genoptjening af dagpengeretten var
frem til VK-regeringens forringelser i 2010 på 962 timer el-
ler 26 ugers arbejde. Med støtte fra Dansk Folkeparti og Det
Radikale Venstre blev kravet sat op til 1.924 timer eller 52
ugers arbejde. Til sammenligning er arbejdskravet for gen-
optjening 612 timer i Finland og blot 480 timer i Sverige.
Dertil skal lægges, at i Finland tælles halvdelen af time-
rne i løntilskudsjob med, i Sverige tælles alle timer i løntil-
skudsjob med, mens det i Danmark er sådan, at hverken ti-
mer i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation kan
bruges i genoptjeningsregnskabet.
Det har vist sig, at arbejdsløse på store dele af arbejds-
markedet – til trods for at de konstant er jobsøgende, delta-
ger i alle aktiveringstilbud og i øvrigt opfylder alle de krav,
de stilles over for – falder ud af dagpengesystemet og ikke
er i stand til at optjene ny dagpengeret. De arbejdsløse står
til rådighed for arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet står
ikke til rådighed for de arbejdsløse.
Et
mindretal
i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af
udvalget:
Til § 1
1)
Det under
nr. 3
foreslåede
§ 74 l, stk. 1, 2. pkt.,
affattes
således:
»Perioder, hvor et medlem har ret til midlertidig arbejds-
markedsydelse efter kapitel 9 b, efter at betingelserne for ret
til efterløn, jf. § 74 a, er opfyldt, medregnes ikke i opgørel-
sen efter 1. pkt.«
[Præcisering af perioden, som ikke kan medregnes i opgø-
relsen efter § 74 l, stk. 1]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1312143_0003.png
3
Til § 3
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 45, stk. 4,
udgår »jf. § 14, stk. 3,«.«
[Konsekvensændring]
Til § 6
3)
Nr. 6
affattes således:
»6.
I
§ 20, stk. 1, 8. pkt.,
udgår »eller kursus i danske sam-
fundsforhold og dansk kultur og historie, jf. § 22,«.«
[Korrektion af paragrafangivelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter § 74 l, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 3, kan
perioder, hvor et medlem som fuldtidsforsikret har modtaget
midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, ikke
medregnes til opfyldelse af kravet om, at medlemmet skal
have 10 års fuldtidsforsikring inden for de sidste 15 år, heraf
mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, for
at få beregnet efterløn som fuldtidsforsikret.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslaget
i § 1, nr. 2, som indebærer, at efterlønsberettigede medlem-
mer, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter
udløbet af dagpengeperioden, ikke skal gå på efterløn efter
udløbet af dagpengeperioden, men kan vente med at gå på
efterløn indtil senest ved udløbet af retten til midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse.
Det er med ændringsforslaget ikke hensigten at stille et
medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet
ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udlø-
bet af dagpengeretten.
Formuleringen »modtager midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse« i forslaget i § 1, nr. 3, medfører imidlertid, at ikke
alle perioder, hvor medlemmet har ret til midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, omfattes af bestemmelsen. F.eks. er
perioder, hvor medlemmet får udbetalt løn under ansættelse
med løntilskud i en privat virksomhed, ikke omfattet af for-
muleringen af bestemmelsen.
Endvidere medfører formuleringen af bestemmelsen, at
der er personer, der omfattes af bestemmelsen, som det ikke
har været hensigten at forslaget skulle omfatte. Det gør sig
f.eks. gældende for medlemmer, der har ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse i en periode, der ligger, længe før
medlemmet opnår ret til efterløn.
Det foreslås derfor, at det præciseres, at perioder, hvor et
medlem har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter
kapitel 9 b, ikke kan medregnes i opgørelsen af perioder
som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 1, for så vidt angår de
perioder, der ligger, efter at medlemmet opfylder betingel-
serne for ret til efterløn, jf. § 74 a. Præciseringen indebærer,
at det ikke kun er perioder, hvor medlemmet faktisk modta-
ger midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der er omfattet af be-
stemmelsen, men også perioder, hvor medlemmet har ret til
ydelsen, men af forskellige årsager ikke får udbetalt midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse. Præciseringen indebærer også,
at bestemmelsen alene omfatter medlemmer, der har opfyldt
betingelserne for ret til efterløn, men endnu ikke har udnyt-
tet denne ret.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at
reglerne om, at det er økonomiudvalget eller et særskilt stå-
ende udvalg, der skal varetage beskæftigelsesindsatsen, op-
hæves. Det foreslås derfor, at henvisningen til disse bestem-
melser udgår. Formanden for det lokale beskæftigelsesråd er
herefter som i dag som udgangspunkt borgmesteren, der dog
kan beslutte, at formanden for det stående udvalg, der vare-
tager beskæftigelsesindsatsen, skal være formand.
Til nr. 3
Der er tale om en korrektion af paragrafangivelsen, såle-
des at »§ 20, stk. 1, 6. pkt.« ændres til: »§ 20, stk. 1, 8.
pkt.«. Ændringen medfører ingen indholdsmæssige konse-
kvenser.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S)
fmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV)
Eigil Andersen (SF) Anne Baastrup (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V)
Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V) Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V)
Bent Bøgsted (DF)
nfmd.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF)
Joachim B. Olsen (LA) Benedikte Kiær (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1312143_0004.png
4
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
47
45
22
16
15
12
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
8
1
1
1
1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1312143_0005.png
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 70
Bilagsnr. Titel
1
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
2
Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesmini-
steren
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 26/11-2013 fra Inger Colding-Jørgensen om bortfald/
udskydelse af seniorjob
5
Udkast til betænkning
6
Henvendelse af 1/12-2013 fra Inger Colding-Jørgensen om bortfald/
udskydelse af seniorjob
7
Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
8
Yderligere ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
9
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 70
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 26/11-2013 fra In-
ger Colding-Jørgensen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om lediges ret til 8 ugers kursus, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om målretning af uddannelse til ledige, der har ret til særlig ud-
dannelsesydelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-
Spm. om, hvor meget undervisning i samfundsforståelse der vil være i
det nye system, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorfor udenlandske arbejdstagere skal have betalt danskud-
dannelse af staten, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvad årsagen er til, at regeringen skærer 1�½ år af seniorjob-
ordningen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvad der vil ske med seniorjobordningen, når uddannelsesy-
delsen bortfalder om 1�½ år, til beskæftigelsesministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm. om præcisering af høringsnotat side 32, til beskæftigelsesmini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm. om frit valg mellem udbydere af startkurser, til beskæftigelses-
ministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om uddybning af besvarelse af spm. 6, til beskæftigelsesministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm., om man kan gå på efterløn direkte fra arbejdsmarkedsydelse, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor længe skal man have haft arbejde op til efterlønsalde-
ren for at kunne gå på efterløn, til beskæftigelsesministeren, og mini-
sterens svar herpå
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1312143_0006.png
6
13
14
Spm., om man kan tilkendes seniorjob uden at skulle på uddannelses-
ydelse, hvis der er mindre end 1�½ år til, at man kan gå på efterløn, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-2013 fra Inger Colding-
Jørgensen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå